Oversigt | vareforbrug

[Gæsteindlæg] Korrekt vareforbrug eller køkkenprocent sikrer dig en positiv bundlinje

Af gæsteblogger Kristian Sigh

Restaurationsbranchen er i vækst. Sidste år var der på landsplan en samlet omsætning på 42,7 mia. kr., hvilket er en vækst på 54 pct. sammenlignet med 2009. Med andre ord er danskernes købekraft højnet, og vi er mere og mere villige til at spise ude. Det kan give ro i maven hos mange restauratører, men faktum er, at salgspris skal stemme overens med kostpris, før der kommer sorte tal på bundlinjen.

Mange mennesker går sikkert med en drøm om at åbne en restaurant, en café eller måske en hyggeligt kaffebar på hjørnet. Realiserer man drømmen, bliver man en del af en branche, der er i rivende udvikling – både gastronomisk men så sandelig også økonomisk. På landsplan har der aldrig været omsat for så meget, som der blev i 2017. Ikke desto mindre er antallet af konkurser gået fra 250 i 2009 til 409 i 2017. For andre er det ikke gået så galt, men mange har måttet dreje nøglen om på grund af røde tal på bundlinjen. I en analyse fra PWC i 2017 peger de på, at omkring 34 % af de medvirkende (945 restauranter) kæmpede med røde tal på bundlinjen. Hvad kan dette skyldes? Et at svarene kan være, at der aldrig har været mere konkurrence om kunderne, end der er nu. Et andet svar kan være, at der ikke har været eller er tilstrækkelig fokus på sine produktionspriser/kostpriser i forhold til at udsalgsprisen på sine madretter.

Vareforbrug eller køkkenprocent

Du kan gøre dig en stor tjeneste for dig og din virksomhed, hvis du får styr på eller genopfrisker disse to begreber. Kender du din køkkenprocent eller dit vareforbrug på dine retter, er du sikker på, såfremt kunderne er der, at du får sorte tal på bundlinjen. Hvor meget koster det dig at producere (vareforbrug) et stjerneskud? Eller hvor meget er din forventede avance (køkkenprocent) på dit stjerneskud? Nogen vælger det ene frem for det. Det er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du tager stilling. Fælles for begge er, at du også bør medregne, hvad det koster dig i husleje, løn, strøm, osv. at lave dette stjerneskud. Det kan pludselig blive en uoverskuelig proces, og derfor er der lavet et redskab, der kan tage højde for det.

Redskabet hedder CalcuEasy, og her kan du samle alt din data i én platform. Det er et online kalkulationsprogram, hvor du importerer alle dine råvarepriser. Når disse er importeret, kan du let kalkulere på dine madretter ud fra et ønsket vareforbrug eller køkkenprocent. Det er meget enkelt, og når kalkulationen er lavet, får du informationer om udsalgsprisen pr. kuvert, kostpris pr. kuvert og meget andet.

I programmet kan du desuden oprette dit eget opskriftkartotek, du kan optælle lagre, og du kan monitorere dine seneste omsætninger og indtjeninger.

Læs mere om CalcuEasy på www.calcueasy.com.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres køb og salg af fersk kød?

SpørgsmålHej Anette

Min mand har startet virksomhed op for nylig. Han sælger fersk kød. Mit spørgsmål drejer som om bogføringen af salget i forhold til moms.

Som jeg ser det, vil et salg også skulle bogføres som et vareforbrug? Salget er jo reelt vareforbrug eller? Problemet er bare, at salget godt kan være i en anden måned end varerne er købt i.

Hvis han køber varer den 29.3.17 og fakturadatoen er 29.3.17 – så må man løfte momsen der. Men hvis han først sælger varen den 6.4.17 – så vil vareforbrugskontoen løfte momsen i en forkert måned ik?

Mit spørgsmål er om vi overhovedet skal bruge vareforbrugskontoen? Vil det ikke være nemmere at:

Ved køb:
Kreditere leverandør, debitere købsmoms og varelager.

Ved salg:
Debitere Kassen/Teller (de modtager kun køb på kort) kreditere varesalg og salgsmoms

Når han laver status (hver 14. dag eller 1 gang om måneden) vil varelageret i givet fald være faldet pga. salg og det skal krediteres men debiteres på vareforbrug?

Vi bruger Dinero, men vareforbrug er sat op til at trække købsmoms?

Beklager at det blev så langt, men vi vil ikke have problemer med SKAT/moms! Han skal betale moms hver 3. måned og det SKAL bare stemme :-)

På forhånd tak – og tak for et super site!

Venligst
Stina

SvarHej Stina

Jeg ville netop bruge vareforbrugskontoen:

Ved køb af kødet, debiteres varforbrugskontoen
Ved salg af kødet, kreditteres varesalgskontoen

…. og så er der sådan set ikke så meget mere i det i det daglige (Med mindre I har brug for, at økonomisystemet holder styr på lageret for jer…).

Ved årsafslutning gøres værdien af det kød, som er på lager og som kan sælges efter nytår op. På det tidspunkt

Debiteres varebeholdninger/varelager
Krediteres vareforbrugskontoen

i det første regnskabsår. Året efter skal man tage hensyn til den saldo, der i forvejen står på kontoen for varebeholdninger/varelager.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres giveaways korrekt?

SpørgsmålHej Anette Sand!

Jeg skal snart til at åbne min egen webshop og for at skabe noget omtale vil jeg begynde at lave nogle giveaways/gaver i konkurrencer. Jeg ved dog ikke hvordan dette bogføres korrekt.

Flere har sagt at jeg skal debitere kontoen Annoncer og Reklamer og kreditere Varebeholdningen hvilket jo giver meget god mening – men…

Hvis jeg køber 10 t-shirts til 1000kr bogfører jeg dem således: debiterer vareforbrug og krediterer banken. Når jeg jo så giver 1 t-shirt væk så har jeg kun for 900kr nu.

Hvis jeg så vælger at debitere Annoncer og Reklamer og kreditere varebeholdningen – så går varebeholdningen i -100 og Annoncer og Reklamer i +100.

Når jeg jo så optæller mit lager engang til årsafslutningen og jeg kan se at jeg stadig har 9 t-shirts tilbage så debiterer jeg dem varelageret og krediterer vareforbruget.

Så er det her at det ikke giver mening da mit varelager jo kun siger 800kr nu da 900-100 = 800kr. Jeg kan jo sagtens se at det ikke giver mening, men hvordan gøres det så helt korrekt?

Håber du kan finde hoved og hale i mit spørgsmål. Det blev en smule langt :)

Glæder mig til at høre fra dig!

Mathias

SvarHej Mathias

Hvis du ved købet debiterer vareforbrug, er det også den, du skal kreditere, når du udtager til reklame. Ellers går varelagerkontoen helt i minus, præcis som du beskriver.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 6 }

Brevkasse: Hvor bogføres klargøring af maskiner?

SpørgsmålHej Anette.

Når jeg har omkostninger til klargøring af solgte maskiner, hvad konto skal disse så bogføres på. Jeg bruger summa…

Ditte

SvarHej Ditte

Omkostninger til  klargøring af maskiner til videresalg skal bogføres på kontoen for vareforbrug (konto 2100 i Summas standardkontoplan).

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal jeg bogføre som vareforbrug eller til lager?

Spørgsmål
Hej Annette,

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg rent bogføringsmæssigt skal køre lagerstyring eller blot udgiftsføre mit varekøb direkte som vareforbrug.

Jeg har en virksomhed, hvor hovedparten af de bestillinger vi får, bliver leveret direkte til kunde fra importør i et ‘dropshipping’ lignende set-up.

Her giver det jo god mening at udgiftsføre direkte som vareforbrug, fordi varekøbet følger salget. Men jeg har også en del varer ind over eget lager. Her er lageromsætningshastigheden relativt høj, så forskydningen i tid fra varekøb til salg er måske max. 4 uger.

Det gennemsnitlige varelager udgør omkring kr. 100.000,- opgjort i kostpriser, og den årlige omsætning ligger lige i underkanten af kr. 3.000.000.

Mit spørgsmål er således, om det vil være ok, at udgiftsføre varekøb til lager som direkte vareforbrug, eller hvorvidt det skal  bogføres ind over varelager > vareforbrug, hvilket naturligvis er en mere administrativ tung øvelse.

Tak på forhånd, Morten

Svar
Hej Morten

Det vil være helt i orden, at du driftsfører udgiften til varekøbet i løbet af året. Men så skal du i forbindelse med årsafslutningen lave en varelageroptælling. Den del af dine vareindkøb, som ikke er medgået til salget (endnu), skal bogføres i debet på varelagerkontoen og i kredit i driften. Så går det hele op – uden at du skal til at holde løbende lagerstatus.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }

Beregning af vareforbrug/varelager

I nogle virksomheder købes der ind efterhånden som ordrerne indgår fra kunderne. Da vil stort set alt varekøb skulle bogføres som vareforbrug, fordi der ikke er noget varelager. Derfor vil mange håndværksvirksomheder have et stort vareforbrug, men kun et lille varelager, bestående af lidt løsdele/rester. Andre virksomheder har et betydeligt varelager.

Varelageret skal gøres op så ofte, som det er nødvendigt for at styre økonomien. Mindst en gang om året når man afslutter sit regnskab. Værdien af varelageret opgøres som indkøbsprisen + hjemtagelsesomkostninger. Hjemtagelsesomkostningerne omfatter transport af varer i forbindelse med indkøbet, spedition og eventuelle toldafgifter.

Vareforbruget som kan trækkes fra  i det skattemæssige regnskab er:

Vareindkøb + hjemtagelsesomkostninger
+ varelageret ved regnskabsårets start
– varelageret ved regnskabsårets slutning
= vareforbrug (den del af varekøbet, der er fradrag for i det aktuelle regnskab)

Eksempel:
1. januar var dit varelager kr. 5.000.
I årets løb har du købt varer for kr. 100.000.
31. december er dit varelager kr. 8.000.

Så er vareforbruget som trækkes fra:
Varekøb i året  kr.   100.000
+ lager primo  kr.       5.000
– lager ultimo  kr.  ““   8.000
= Vareforbrug  kr.    97.000

Hvis din virksomhed køber varer ind i udlandet og betaler med andre valuta end danske kroner, skal du være opmærksom på, hvilken kurs varerne er købt til. Normalt har kursernes udsving lille eller ingen indflydelse på varelagerets værdi, men hvis der er tale om store udsving, som vi f.eks. så i 2008, hvor f.eks. både islandske kroner, US$ og £ faldt voldsomt i forhold til den danske krone, kan man overveje, om værdien af lageret især for varer, der har ligget der længe, er optaget til en realistisk pris.

Hvis varelageret er ukurant – f.eks. på grund af fejlkøb, er der særlige regler. Men decideret usælgelige varer (typisk mad, der er blevet for gammelt eller glas, der er gået i stykker) skal trækkes fra, så det varelager, der opgøres i aktiverne er det faktiske varelager, hverken mere eller mindre.

Læs mere om varelageret i Regnskabsskolens bog Varelageret – set fra bogholderiet

Varelagerbogen

Kommentarer { 41 }