Vil du have et Iværksætterselskab? Så skal du skynde dig!

Uret tikkerJeg følger med i FSRs nyheder og har lige læst om, at Erhvervsministeriet har undersøgt iværksætterselskaberne, som har eksisteret siden 2014. Der er over 40.000 af slagsen.

Det viser sig (og for mig ikke overraskende), at der er flere problemer med iværksætterselskaberne end med anpartsselskaberne: På grund af den lave indskudskapital er det oplagt at lave et iværksætterselskab, hvis formålet er snyd og svindel. Og det er da også det, der er problemet ifølge FSR og Erhvervsministeriet. Du kan læse nyheden, som linker videre til undersøgelsens resultater, her: FSR: Iværksætterselskaberne er et kuldsejlet eksperiment

Personligt har jeg ikke været i kontakt med iværksætterselskaber, som svindler. Men jeg har været i kontakt med rigtig mange iværksættere, som af forskellige rådgivere er blevet anbefalet at lave et IVS (altså et iværksætterselskab) – uden at disse rådgivere har gjort sig den ulejlighed at gennemgå alle de regler og administrative rutiner, der følger med. Og det tager jo tid at lukke sådan et selskab, hvis man skulle have fortrudt. Der skal indhentes betalingserklæring fra SKAT, og langt de fleste har brug for en revisor eller tilsvarende – og det koster jo alt sammen. Et af problemerne i den ovennævnte rapport er, at rigtig mange IVS-er bliver sendt til tvangsopløsning, hvilket altså er en lukning på statens regning.

Så nu trækker mange i trådene for, at IVS’erne skal afskaffes. Vil du have et? Så må du hellere til at rykke nu :).


Læs om regnskabskravene i forskellige virksomhedstyper – og meget, meget mere i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters

Kommentarer { 0 }

G-dagesatser 2018

Hvis du har opsagt en medarbejder, som er dagpengeberettiget, skal du udbetale G-dage/ledighedsdage i forbindelse med, at vedkommende fratræder. Betingelserne kan du læse om i mit indlæg om G-dage.

Her kan du se satserne, der har været gældende siden 1/1 2018:

G-dage

Hel godtgørelse 860 kr. pr. dag
Halv godtgørelse 430 kr. pr. dag

Arbejdsløshedsdagpenge

Fuldtidsforsikrede 18.633 kr. pr. md.
Deltidsforsikrede 12.422 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (med forsørgelsespligt) 15.279 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (uden forsørgelsespligt) 13.323 kr. pr. md.

På DI’s hjemmeside kan du se flere takster for for sygedagpenge, g-dage m.m.

I Håndbog for nye chefer kan du læse meget mere om reglerne for ansættelse og afskedigelse af medarbejdere.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Må jeg udbetale mig selv diæter?

Spørgsmål

Hej Anette

Jeg har læst utallige af dine indlæg ang. diæter.

Jeg er ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Er det rigtigt forstået at jeg kun kan give mine ansatte diæter på en rejseopgave, og ikke mig selv?
Eller kan jeg udbetale diæter til mig selv på samme vilkår som mine ansatte?

Har muligvis fået en opgave som varer i en 6 måneders tid. Ville mene at det vil være ærgerligt hvis jeg ikke selv ville kunne modtage disse diæter. Kunden betaler ikke diæterne.

Vh Jonas

SvarHej Jonas

Du kan godt udbetale diæter til dig selv som selvstændig, men der er et max beløb på godt 27.000 kr./år.

Se mere i denne BDO-artikel: https://www.bdo.dk/getmedia/ea124c5c-879a-4217-9944-adb5008a82b0/skattefrie-diaeter-2016.pdf.aspx

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Overtræk: Har du styr på konsekvenserne?

Gæsteindlæg i samarbejde med samlino.dk.

[Bemærk, at selvom indlægget er skrevet til privatpersoner, kan det være relevant for dig at læse alligevel, for ud over vores virksomheder har vi jo allesammen også en privatøkonomi. Og nedenstående råd er gode at huske på i virksomheden også. /Anette]

 

At lave overtræk på sit kort kan have langt større konsekvenser, end man egentlig regner med. Derfor bør man overveje, om man overhovedet har behov for at lave overtræk, for det kan potentielt forårsage alvorlige økonomiske konsekvenser på længere sigt.

Dan- eller debetkort?

Valget af hævekort kan have stor indflydelse på, hvordan privatøkonomien udvikler sig, da der er stor forskel på de forskellige kort. Herunder beskriver vi forskellene på debet- og dankort.

Debetkort

Et debetkort er et betalingskort, der udelukkende tillader at bruge de penge, som er til rådighed på kontoen i forvejen. Dette medfører, at man ikke har mulighed for at lave overtræk, da pengene, man bruger, trækkes med det samme.

Dankort

Et normalt Dankort er et debetkort, der sikrer, at banken trækker pengene med det samme. Dette giver et nemt overblik over, hvor mange penge man har brugt, og hvor mange man har tilbage. Problemet med et Dankort er dog, at det ingen saldokontrol har, hvilket betyder, at man har mulighed for at lave overtræk. På den led afviger Dankortet fra det traditionelle debetkort.

Det første og vigtigste råd må være: Lad være med at lave overtræk, hvis du kan undgå det! Der er dog nogle tilfælde, hvor man kan være nødt til at gøre det, og her er det selvfølgelig vigtigt, at man undersøger, hvordan man slipper billigst muligt. Overtræk bør dog i alle tilfælde være den sidste udvej, og dette finder du en forklaring på herunder.

Hvad skal jeg vælge? Bevilget- eller ikke-bevilget overtræk?

Bevilget overtræk

Ved bevilget overtræk menes der, at man har fået lov af banken til at lave et midlertidigt overtræk. Dette kan være en løsning på en enkeltstående situation, hvor man i en kort periode har brug for et overtræk. Et eksempel kan være, at man er så uheldig at miste sin telefon midt i måneden, hvorfor man er nødsaget til at købe en ny. Hvis man ikke har råd til det, kan man spørge banken om et bevilget overtræk, som man derefter kan betale tilbage på et senere tidspunkt. Her skal man dog være opmærksom på, at det koster et vist beløb, hver gang man foretager et bevilget overtræk. Et bevilget overtræk koster eksempelvis 200 kr. i gebyromkostninger hos Danske Bank. Dette understreger, at man skal være sikker på, at overtrækket er fuldstændigt nødvendigt, før man foretager det.

Ikke-bevilget overtræk

På den anden side er et ikke-bevilget overtræk, når man ikke har indgået en aftale med sin bank. Disse slags overtræk er kun mulige med et dankort, da der ingen saldokontrol er på denne. Dette betyder, at man stadig kan bruge kortet, selvom man ikke har flere penge på det, men kun indtil banken spærrer kortet. Når man har et ikke-bevilget overtræk på sin konto, vil banken hurtigt sende en rykker for det skyldige beløb plus 100 kr. i rykkergebyr. Typisk sender banken 3 rykkere, inden de spærrer kortet.

4 grunde til at undgå overtræk

Hvis du stadig ikke er overbevist om, at du ikke skal lave flere overtræk, så har du her fire grunde til at stoppe:

  1.  Hvis man laver et overtræk, som man ikke har råd til at betale tilbage, kan det potentielt skabe enorme konsekvenser. Betaler man ikke beløbet tilbage inden fristen, kan man risikere at blive registreret som dårlig betaler i RKI.
  2. Hvis man ofte har lavet overtræk, og kontoen er i minus på grund af dette, så er chancerne for at få godkendt et lån klart lavere, end hvis man ikke har lavet overtræk.
  3. Hvis dankortet bliver spærret, får man det ikke igen foreløbig, men derimod et debet- eller hævekort i stedet. Derefter skal man bevise, at man har sin økonomi under kontrol, før banken giver en muligheden for at få et dankort igen.
  4. Det er enormt dyrt. Overtræksrenten er ekstrem høj, og for nogle banker er renten endda over 20 % af det skyldige beløb.

Overtræk: Nej tak

Det kan til tider være svært at have overblik over sin økonomi. Derfor giver vi dig her 6 råd til, hvordan man nemmere bevarer roen omkring sin økonomi og mindsker chancen for at være nødsaget til at lave overtræk.

  1. Lav et budget – og vigtigere endnu: overhold det!
  2. Lav en budgetkonto til alle faste udgifter som f.eks. mad, husleje og transport.
  3. Spørg dig selv, om du har et reelt behov for en vare, inden du køber den.
  4. Udskift dit Dankort med et hævekort, hvis du laver for mange overtræk.
  5. Hav aldrig et kviklån med i overvejelserne – det er sjældent en god løsning.
  6. Lav en opsparing – få banken til automatisk at overføre et beløb til din opsparingskonto hver måned.
Kommentarer { 0 }

Du må ikke opkræve gebyr for brug af betalingskort

Hvis du har en forretning eller webshop, hvor kunderne kan bruge betalingskort, skal du være opmærksom på nye regler for opkrævning af gebyrer fra januar 2018. Men jeg kan fornemme, at der stadig er flere, som har problemer med at bruge de nye regler. Derfor:

Vi, der tager betalingskort, ved, at det koster et gebyr pr. transaktion, når vores kunder betaler med kort.  Det gebyr må vi ikke længere direkte lade kunderne betale! Forbuddet gælder i hele EU.

Hvad du må og ikke må

Hovedreglen er: “En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort i forretningen. Forbuddet gælder både for fysiske forretninger og for forretninger på internettet.”

Du må ikke opkræve gebyr for betaling med:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Mastercard
  • Mastercard Debet
  • Visa
  • Visa Debet

Du må gerne opkræve gebyr for betaling med:

  • Diners Club
  • American Express

– dog kun hvis du har en direkte indløsningsaftale med dem – ikke hvis du tager de kort via en anden indløser (det kunne være PayPal o.lign.).

Disse er ikke omfattet af forbuddet: Firmakort, betalingsordninger med tre parter, mobile betalingsløsninger og kort udstedt uden for EU.

Firmakort er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning: “betalingskort som er udstedt til enten virksomheder, enheder i den offentlige sektor eller selvstændige erhvervsdrivende fysiske personer. Betaling med firmakort er begrænset til arbejdsrelaterede udgifter, der trækkes på en konto, der tilhører den virksomhed eller enhed, som har udstedt kortet. Firmakortet kan f.eks. i praksis være et Dankort eller et MasterCard.”

Betalingsordninger med tre parter kan f.eks. være Diners Club og American Express, hvor det selskab, der udsteder kortet, også er indløser, og både kunde og forretning derfor har en direkte aftale med selskabet.

Når der står, at mobile betalingsløsninger ikke er omfattet af forbuddet, gælder det ikke sådan noget som MobilePay, for der er tilknyttet et betalingskort, og det er derfor i praksis en kortbetaling. Du må kun opkræve gebyr, hvis den mobile løsning er baseret på en direkte konto til konto-overførsel mellem kunde og virksomhed.

Hvad kan vi gøre i stedet for?

Hvad du ellers plejer at lægge over på kunden af administrations-, ekspeditions- og driftsgebyrer, er ikke omfattet af forbuddet, MEN: Du må ikke bare kalde betalingsgebyret noget andet! Den går ikke.

Hvis du gerne vil have dine kunder til at bruge bestemte betalingsmetoder (= dem der er billigst for dig), kan du f.eks. tilbyde rabatter, fri fragt, eller loyalitetsprogrammer. Sådan må du nemlig gerne lokke dine kunder til at vælge den billigste løsning.

Få mere information

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en vejledning, som du kan hente her: Vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer

De har også en ”Ofte stillede spørgsmål om de nye regler”.

Kommentarer { 0 }

Restaurantmedarbejder: Bespisning under en vagt

SpørgsmålSofie har spurgt mig i en kommentar:

“Hvordan er reglerne for medarbejdere, der arbejder på en restaurant, hvis medarbejderen indtager et måltid ifm. med en vagt på restauranten?”

SvarDet afhænger af, om vedkommende er under Horestas overenskomst eller ej. Er man det, så bliver medarbejderen opkrævet et beløb pr. dag til kost, og så er vi jo ovre i noget, der ligner en kantineordning, og som derfor ikke giver flere problemer. Beløbet, man opkræver hos medarbejderen, er 12 kr. pr dag.

Hvis ikke man er det, og velsagtens i alle andre tilfælde, så skal man beskattes af fri kost efter de gældende regler. Det vil sige et måltid til en værdi af 40 kr., hvis man får et måltid gratis.

Kommentarer { 0 }

Kan man undgå beskatning af renteindtægter?

Jeg fik et spørgsmål fra Emil i en kommentar, som jeg vil besvare uddybende her. Spørgsmålet lød:

Hvis jeg løbende låner penge til et ApS kr. 5.000 om måneden i 5 år, hvor jeg er mindretalsaktioner med en ejerandel på 20 %, kan jeg så undgå at blive løbende personligt beskattet af de renteindtægter, jeg får på forrentningen af mit lån?

Kan det passe at jeg løbende skal indberettet mine renteindtægter, selvom lånet først bliver betalt tilbage om f.eks. 10 år? Eller kan man f.eks. lave et lånebrev, hvor gælden i ApS skal indfries til kurs 300 om 10 år, og beskatningen først falder der både for selskabet eller mig personligt?

Mit korte svar til Emil lød, at han ikke vil kunne undgå beskatning. Heller ikke med et sådant lånebrev – det vil være ulovligt.

Her er det mere uddybende svar.

Renter skal beskattes i takt med, at man optjener dem, og man skal selv indberette sine renteindtægter.

Emil forsøger at konvertere en løbende renteindtægt til en kursgevinst. Det er for så vidt i orden, men han skal muligvis stadig beskattes af fikseret rente. Fikseret rente er den rente, som SKAT kræver, at man beregner i stedet for den markedsrente, man ellers skulle have betalt.

Fikseret rente skal betales af “interesseforbundne parter”, og det kan f.eks. være nærtstående familiemedlemmer og selskaber og dem, der har nær tilknytning hertil (ejere, ledelse m.fl.).

Emil er ganske vist ikke hovedaktionær i eksemplet her, men kan jo godt have bestemmende indflydelse alligevel – deltagelse i ledelsen, ejeraftale m.v. Der kan også godt være konkret interessesammenfald på grund af vilkårene, og det kan betyde at SKAT ikke vil godtage dem.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan jeg starte virksomhed og trække ny uddannelse fra?

SpørgsmålHej Anette!

Her kommer et rookie-spørgsmål. Jeg håber det er i orden at jeg spørger dig, men tænkte du måske har svaret da jeg ikke synes at kunne finde svar på nettet, det er lidt af en jungle ????

Jeg har tænkt på at tage en uddannelse, og senere hen behandle og tilbyde ydelser inde for det jeg tager uddannelsen på. Jeg har læst mig til, at man kunne trække moms fra uddannelsensprisen i ens forretning. Jeg har dog ingen virksomhed (endnu) – men tænkte på, om hvis jeg opretter CVR nr og så videre nu her, vil kunne trække moms fra på uddannelsen på trods af at jeg ikke tilbyder service og produkter endnu?

Med venlig hilsen

Janne

SvarHej Janne

Desværre er svaret at du ikke kan trække uddannelsen fra, fordi den er en forudsætning for, at du kan drive din virksomhed. Den gyldne regel for fradrag lyder, at du kan fratrække det der “medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, så det kræver altså at du har en eksisterende indkomst i en eksisterende virksomheden at vedligeholde.

Et andet eksempel kunne være, at en bogholder vil udvide forretningen med blomsterbinding – hun vil ikke kunne trække uddannelsen til blomsterbinder fra, fordi det ikke er en del af den eksisterende forretning.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Ændringer i selskabsloven

Den 1. juli 2018 skete der nogle ændringer i selskabsloven:

  • Kravet til selskabskapital for aktieselskaber var tidligere 500.000 kr. – det er nu nedsat til 400.000 kr.
  • Har du ikke fået registreret virksomhedens reelle ejere, kan det fremover medføre tvangsopløsning.
  • Selskaber med begrænset ansvar (SMBA) og foreninger med begrænset ansvar (FMBA) kan nu omdannes til aktieselskaber.

Læs mere om ændringerne på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Ændringer i selskabsloven er trådt i kraft

Kommentarer { 0 }

Hvad siger det om dig, at du indsender din årsrapport for sent?

Årsrapporter skal være indsendt til Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, men den frist er der mange selskaber, der ikke overholder.

FSR har lavet en analyse, som viser, at hvis regnskaber bliver afleveret for sent, er der statistisk set en større risiko for, at firmaet er ude i noget økonomisk snavs.

Analysen kan du læse her: Hvad kendetegner de selskaber, som har afleveret regnskab mere end 14 dage for sent, juni 2018 (åbner som pdf)

Du får et resume her.

De selskaber der indberetter årsregnskabet mere end 14 dage for sent:

  • er typisk af selskabstypen Iværksætterselskaber – faktisk skete det for hver 4. IVS i 2016
  • har typisk en høj eller meget høj risikovurdering (vurdering af, hvor risikabelt det er at give selskabet kredit)
  • har typisk flere anmærkninger fra revisor
  • har ofte fravalgt revisor

Straffen for at aflevere for sent, er bøder og i værste fald tvangsopløsning, så det kan bogstavelig talt ikke betale sig at være bagud med noget så vigtigt.


Få styr på det med årsrapporter en gang for alle! Tilmeld dig vores 3-dageskursus Årsrapporter og selvangivelse for bogholdere

Årsrapporter og selvangivelse i IVS og ApS

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Korrekt vareforbrug eller køkkenprocent sikrer dig en positiv bundlinje

Af gæsteblogger Kristian Sigh

Restaurationsbranchen er i vækst. Sidste år var der på landsplan en samlet omsætning på 42,7 mia. kr., hvilket er en vækst på 54 pct. sammenlignet med 2009. Med andre ord er danskernes købekraft højnet, og vi er mere og mere villige til at spise ude. Det kan give ro i maven hos mange restauratører, men faktum er, at salgspris skal stemme overens med kostpris, før der kommer sorte tal på bundlinjen.

Mange mennesker går sikkert med en drøm om at åbne en restaurant, en café eller måske en hyggeligt kaffebar på hjørnet. Realiserer man drømmen, bliver man en del af en branche, der er i rivende udvikling – både gastronomisk men så sandelig også økonomisk. På landsplan har der aldrig været omsat for så meget, som der blev i 2017. Ikke desto mindre er antallet af konkurser gået fra 250 i 2009 til 409 i 2017. For andre er det ikke gået så galt, men mange har måttet dreje nøglen om på grund af røde tal på bundlinjen. I en analyse fra PWC i 2017 peger de på, at omkring 34 % af de medvirkende (945 restauranter) kæmpede med røde tal på bundlinjen. Hvad kan dette skyldes? Et at svarene kan være, at der aldrig har været mere konkurrence om kunderne, end der er nu. Et andet svar kan være, at der ikke har været eller er tilstrækkelig fokus på sine produktionspriser/kostpriser i forhold til at udsalgsprisen på sine madretter.

Vareforbrug eller køkkenprocent

Du kan gøre dig en stor tjeneste for dig og din virksomhed, hvis du får styr på eller genopfrisker disse to begreber. Kender du din køkkenprocent eller dit vareforbrug på dine retter, er du sikker på, såfremt kunderne er der, at du får sorte tal på bundlinjen. Hvor meget koster det dig at producere (vareforbrug) et stjerneskud? Eller hvor meget er din forventede avance (køkkenprocent) på dit stjerneskud? Nogen vælger det ene frem for det. Det er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du tager stilling. Fælles for begge er, at du også bør medregne, hvad det koster dig i husleje, løn, strøm, osv. at lave dette stjerneskud. Det kan pludselig blive en uoverskuelig proces, og derfor er der lavet et redskab, der kan tage højde for det.

Redskabet hedder CalcuEasy, og her kan du samle alt din data i én platform. Det er et online kalkulationsprogram, hvor du importerer alle dine råvarepriser. Når disse er importeret, kan du let kalkulere på dine madretter ud fra et ønsket vareforbrug eller køkkenprocent. Det er meget enkelt, og når kalkulationen er lavet, får du informationer om udsalgsprisen pr. kuvert, kostpris pr. kuvert og meget andet.

I programmet kan du desuden oprette dit eget opskriftkartotek, du kan optælle lagre, og du kan monitorere dine seneste omsætninger og indtjeninger.

Læs mere om CalcuEasy på www.calcueasy.com.

Kommentarer { 0 }

Kan dit koncept betale sig?

Jeg har engang haft en butik, hvor konceptet bl.a. var at sælge friskkværnet korn. Ideen var virkelig god! Problemet var, at det tog over 5 minutter at kværne et helt kilo korn (dengang købte jeg det i store sække ovre fra Aurion), og kunderne kom jo ikke forbi særlig tit, så når de kom, skulle de tit have 3, 4 eller 5 kilo korn med. Så stod jeg der og skulle underholde kunderne i 20 eller 25 minutter, mens vi kværnede korn gennem denne her kornkværn!

Nogle gange skal man kigge på forretningsmodellen også ud fra, om det er praktisk gennemførligt, hvis vi skal tjene penge på det, for hvor meget kan vi egentlig tage for et kilo friskkværnet rugmel, eller hvad det nu måtte være?

Det her med at kigge på tingene handler i bogholdersprog i virkeligheden meget om nøgletal. At finde ud af, hvor mange penge vi tjener på hvad, hvad det kan svare sig at promovere, og hvilke ydelser eller services vi kun har med for at understøtte den øvrige forretning.

Det er blandt andet det, du kan læse om, i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters, hvor der er en rigtig god nøgletalssamling med praktiske eksempler. Og også en opfordring til at lave dine egne nøgletal, som slet ikke har noget med de officielle nøgletal at gøre, men hvor du kan måle på de ting, som er rigtig væsentlige for DIN virksomhed.

For jeg kan godt fortælle jer, at friskkværnet korn under ingen omstændigheder bære en hel detailbutik i København. ;-)

Køb Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters her

Eller køb Sommerferiepakken med rabat her

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Tips til den gode rekruttering

Af gæsteblogger Kim Falkner

Når du skal bruge nye medarbejdere i din virksomhed, er vellykket rekruttering vejen til øget effektivitet og god trivsel på arbejdspladsen. Det kan være fristende at genbruge stillingsopslag eller ansætte medarbejdere, som ligner én selv, men det er ikke nødvendigvis vejen frem til det bedste ansættelsesforløb.

Når du rekrutterer, skal du være god til at fornemme, hvilken arbejdskraft du får brug for på sigt. Samtidig skal du vælge personer, som komplimenterer virksomheden og som hjælper til kvalitet og positive tal på bundlinjen. Fejlrekrutteringer kan være en dyr udgift for virksomheden. Men alligevel er rekruttering noget, som i mange virksomheder bare skal overstås.

Rekruttering af den rette medarbejder

Først og fremmest skal du overveje, hvilke strategiske mål der skal styre rekrutteringen. Hvilke opgaver skal medarbejderen kunne løfte, og hvilken medarbejderprofil er der brug for i virksomheden? Har I brug for vikarer til regnskabsarbejdet for en kortere eller længere periode? Eller kigger I derimod efter en allround medarbejder med kompetencer inden for flere felter?

Prøv at sætte dig i ansøgerens sted, når du annoncerer. Hvilken baggrund har vedkommende, og hvor finder han eller hun dit jobopslag? Skriv et stillingsopslag, hvor virksomheden er skarp på, hvad I har brug for hos ansøgeren. Jo mere vævende I er, jo sværere kan det være for ansøgeren at vurdere, om det er et spændende job.

Overvej at gøre noget nyt i forhold til, hvordan du plejer at annoncere. Måske er medarbejderens uddannelse eller erhvervserfaring ikke så væsentlig, som du først havde tænkt. Eller måske skal du søge på andre medier, end du tidligere har gjort.

Fordele ved vikarer

Der kan være fordele ved at vælge vikarer, hvis virksomheden har et varieret behov for arbejdskraft. I de situationer kan det give konkurrencemæssige fordele og stor fleksibilitet at rekruttere vikarer i stedet for at fastansætte. Eksempelvis kan økonomiopgaverne være så sporadiske, at en vikar i et kort tidsrum bedre vil kunne udføre opgaven, end en medarbejder i virksomheden, der skal gå fra sine andre opgaver.

Overvej professionel rekruttering

Et alternativ til vores råd om vellykket rekruttering er at betale professionelle til at rekruttere dine nye medarbejdere. Accountor har eksempelvis ekspertise i rekruttering af medarbejdere til økonomi og regnskab. De har konsulenter ansat, der ikke laver andet end rekruttering af regnskabschefer, vikarer til regnskab og andre medarbejdere til virksomheders økonomifunktion.

Bliv klogere af din nye medarbejder

Når medarbejderen er blevet ansat, kommer vedkommende med friske øjne på jeres arbejdsgange. Du har derfor mulighed for at indbyde til dialog. Spørg ind til, hvordan det har været at starte i virksomheden, og hvordan medarbejderen oplever arbejdspladsen og jeres måde at arbejde på.

Kommentarer { 0 }

Splitmoms – find den rigtige momskode

Hvis du har både momsede og ikke-momsede aktiviteter i din virksomhed, får du sandsynligvis brug for at lave andre momskoder i dit bogføringsprogram end dem, der ligger i programmet i forvejen. For i hvert fald e-conomic gælder det dog, at du ikke uden videre kan bruge den momsprocent, det umiddelbart virker logisk at regne sig frem til.

Lad os sige, at den momsede del af din forretning står for halvdelen af din omsætning, og du derfor kun må løfte halvdelen af momsen af, når du køber kuglepenne til kontoret. Så virker det oplagt, når du opretter din splitmomskode i e-conomic, at skrive 12,5, altså halvdelen af de fulde 25 % moms,  i feltet “Sats i %”. Men det er ikke korrekt.

Vores momsfradrag ikke er nemlig ikke 12,5 % af det samlede beløb, men 12,5 % af den faktiske udgift uden moms. Der skal derfor stå 11,11 i feltet.

For at spare dig for at skulle regne “baglæns-procenter”, kan du her downloade en nem splitmomsberegner. Den har tidligere ligget som funktion, du direkte kunne taste i, her på bloggen, men nu får du den i stedet som Excel-ark: Splitmomsberegner

Kommentarer { 0 }

Hvad med momsen, når vi deltager i DHL-stafetten o.lign.?

Rigtig mange virksomheder har tradition for at deltage i populære sportsarrangementer i løbet af sensommeren, f.eks. DHL Stafetten.

Når vi bogfører det i virksomhedens regnskab, skal vi være opmærksomme på, at der gælder forskellige momsregler for de forskellige omkostninger der er knyttet til deltagelsen i sådan et løb.

Virksomheden kan normalt få momsfradrag for:

  • administrationsgebyret, hvis der opkræves sådan et ved tilmelding
  • køb af motionstøj og andet udstyr, HVIS det er udstyret med virksomhedens navn/logo, OG virksomheden enten beholder tøjet og udstyret bagefter eller sælger det med moms til medarbejderne til markedspris. Vi kan ikke trække momsen fra, hvis vi forærer det til medarbejderne efter arrangementet.
  • leje af telt, borde og bænke.

Selve deltagergebyret er der normalt ikke moms på, medmindre der er en modydelse i form af reklame for virksomheden, og momsen vil da også kun kunne løftes af, hvis virksomheden faktisk får en reklameværdi ud af deltagelsen.

Køb af mad til sådan nogle arrangementer kan momsen ikke løftes af.

Du kan læse flere detaljer i BDO’s indlæg om emnet her: Moms ved deltagelse i DHL Stafetten, Team Rynkeby o.lign.

Deltagelse er i øvrigt et skattefrit personalegode for medarbejderne jf. http://skat.dk/SKAT.aspx?oid=1924712

Kommentarer { 0 }

Håndværkerfradrag – nu også for tyverisikring

Der er vedtaget nye regler for håndværkerfradrag, og der er kommet et nyt fradrag på listen: Udgifter til installation af tyverialarmer kan nu også trækkes fra. Som altid, når det gælder håndværkerfradraget, er der kun tale om udgifterne til arbejdsløn inklusive moms.

Overordnet er der ellers ikke ændret i reglerne: Det gælder stadig at man kan trække op til 6.000 kr. fra for udgifter til rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde og op til 12.000 kr. fra for udgifter til istandsættelse af boligen, tilslutning til bredbånd mv. Fremover vil det dog være beløbsgrænser, som bliver reguleret årligt.


Få styr på alle dine fradrag – både hvad angår moms og skat:

Kommentarer { 0 }

Dårlig betaler: Hvad kan du gøre hvis din kunde ikke betaler din regning?

GÆSTEINDLÆG: Artiklen er skrevet af Lars Holdgaard. Lars Holdgaard har stiftet Likvido Inkasso som er et gratis “no-cure-no-pay” inkassobureau.

Første gang jeg oplevede en dårlig betaler blev jeg frustreret, skuffet og sur.

Jeg havde brugt mange timer på at levere en hjemmeside til en kunde, men efter at jeg sendte regningen, fik jeg aldrig betaling. Selvom jeg havde en klar aftale (og rykkede for betaling) fik jeg aldrig mine penge. Kunden nægtede simpelthen at betale.

Ikke nok med jeg blev frustreret, så blev jeg også ked af det og bekymret. Dette var for ti år siden da jeg i gang med mit studie, hvor 5.000 kr var et meget væsentligt beløb for mig.

Efter 10 år som iværksætter har jeg desværre erkendt, at jeg ikke er ene om udfordringen med kunder som ikke betaler deres regninger. Der er mange dårlige betalere – både betalere der kan betale og IKKE kan betale. Zoomer man ud, er problemet desværre rigtig stort: Faktisk er dårlige betalere den hyppigste årsag til, at virksomheder i EU går konkurs, og over 3 % af virksomhedernes omsætning ender med aldrig at blive betalt.

Måske tænker du, at 3 % ikke lyder som meget. Men 3 % af din omsætning ender med at blive en MEGET stor del af din indtjening. Hvis du eksempelvis sælger cykler videre og tjener 15 % pr. solgt cykel, så skal du sælge hele 4 cykler bare for at gå i nul hvis en enkelt kunde ikke betaler. 3 % af din omsætning ender altså med at blive til 25 % af din indtjening!

Fordi disse tal er så skræmmende – så har jeg stiftet en virksomhed som skal afhjælpe dette problem: Vi skal sikre, virksomheder får deres penge hjem.

Hvordan kan du undgå dårlige betalere?

Det første (store skridt) er at undgå dårlige betalere generelt. Der er heldigvis rigtig meget du kan gøre. I dette indlæg vil jeg primært fokusere på hvad man kan efter det er gået galt, men som inspiration til at undgå problemet, kan du kigge på:

  • Simpel kreditvurdering ved at vurdere virksomheden på f.eks. Proff.dk / CVR.dk. Vær lidt kritisk: Undgå f.eks. at giv et nystartede Iværksætterselskab (IVS) kredit, og hvis virksomheden har lavet underskud år efter år, så bør man være varsom.
  • Sørg for at få underskrifter på dine kontrakter. Ikke nok med du står langt bedre i en evt. småsag (simpel retssag), så vil du langt mere sjældent komme dertil fordi detaljerne er nedskrevet på forhånd.
  • Sørg for at diskutere detaljerne i arbejdet. Det er skræmmende hvor ofte jeg har arbejdet sammen med en kunde som gik i gang før vi har talt om detaljerne – og når man så står ved betalingen opnår der MEGET nemt problemer i hvad man liiiiige mente. Få det aftalt (på skrift) på forhånd.

Det er langt federe at indarbejde en række processer FØR det går galt. Det er ekstremt vigtigt at understrege. Selv hvis du får pengene hjem efter det er gået galt, så har du ofte mistet en kunde. Har du f.eks. kørt en retssag eller inkassosag mod en kunde, så er der ikke stor chance for personen ønsker at handle med dig igen.

Hos Likvido plejer vi at sige: Fokuser din energi på at UNDGÅ dårlige betalere – det er ofte en bedre forretning end at bruge (din egen) energi på de kunder der er gået galt.

Hvad kan du gøre, når en kunde ikke betaler til tiden?

Det er umuligt at frasortere alle dårlige betalere hvis du sælger på kredit. Det gør at det går galt, og her er der heldigvis rigtig meget man kan gøre.

Helt overordnet er der stor forskel på, om din kunde anerkender din faktura, eller om kunden gør indsigelse (er uenig) i, at han skal betale den faktura, som du har sendt ham.

Forudsætningen for at kunne følge den proces jeg beskriver i dette indlæg er, at din kunde ikke har indsigelser (ikke er uenig i at han skylder dig penge). Hvis din kunde ikke er enig i dit krav, kan du ikke følge inkassoprocessen men skal i stedet stævne kunden. Hvis dit krav er under 50.000 kr. kan du gøre dette selv via den såkaldte småsagsproces. Hvis kravet er over 50.000 kr. skal du have fat i en advokat. Du kan læse mere om småsager her.

Skridt #1: Send rykkere

Du kan starte med at sende rykkere til kunden. Dette er indbygget i alle moderne regnskabsprogrammer (alt fra e-conomic, Dinero, Billys Billing, alverdens offline systemer osv).

Du kan sende så mange rykkere du vil, men du er begrænset til 3 rykkere med et gebyr. Du kan sende 3 rykkere til skyldner med 100 kr pr gebyr (dvs. 3x 100 kr. totalt).

Der skal gå minimum 10 dage mellem hver rykker.

Hos Likvido ser vi meget ofte at der bare er sendt en påmindelse til kunden. Det er også bedre end ingenting, men jeg vil kraftigt anbefale at sende en mere “officiel” rykker i dit regnskabsprogram. Statistisk falder sandsynligheden for at du får betaling med ca. 1 % pr. dag betalingen er forfalden. Du bør derfor allerede 1-2 dage efter din faktura er forfalden sende en venlig påmindelse på e-mail og SMS, samt ringe til din kunde. Hvis din regning efter 3-5 dage stadig ikke er betalt, bør du sende en rykker 1 med 100 kr. rykkergebyr. Hvis du først venter 10 og så indleder en rykkerproces over 30 dage, er sandsynligheden for at du får betaling allerede faldet markant.

Dvs. at du kan gøre følgende:

Dag 0: Send faktura

Dag 8: Fakturaen står til forfald (antaget du har 8 dages betalingsfrist)

Dag 10: Send en venlig SMS/email til skyldner om du mangler betaling

Dag 14: Send en rykker 1 (med gebyr)

Dag 24: Send en rykker 2 (med gebyr) med et inkassovarsel (se næste skridt)

Du kan overveje om du vil sende en rykker 3. Jeg vil dog anbefale at du kommer hurtigst muligt videre til inkassoprocessen og de juridiske skridt.

Husk du maksimalt må tilføje 100 kr. pr. rykker (medmindre andet er aftalt). Er din kunde en virksomhed, så må du godt tilføje 310kr i kompensationsgebyr (dog kun én gang – dvs totalt må du påføre 3x100kr over 3 rykkere og 310kr ekstra hvis din skyldner er en virksomhed).

Skridt #2: Inkassovarsel

Du ønsker som udgangspunkt at køre sagen videre til inkasso (se næste skridt) hvis rykkerne ikke virker. Før du må køre sagen videre til inkasso, så skal du varsle det med et inkassovarsel.

Et inkassovarsel er “bare” en advarsel hvor du skriver at du vil tage sagen til inkasso. Du kan se vores skabelon til et inkassovarsel. Bare sørg for du har skrevet følgende ind i varslet:

“Denne rykkerskrivelse er samtidig et påkrav jf. Inkassolovens § 10. Du bedes foretage betaling inden for 10 dage fra dags dato, idet sagen herefter overgår til inkasso med yderligere omkostninger til følge.”

Et inkassovarsel bør skrives på en rykker. Dvs. når du f.eks. Sender rykker 2, så bør du tilføje inkassovarslet.

Skridt #3: Inkasso

Min erfaring er at inkasso er et begreb der forvirrer ekstremt mange, og desværre får rigtig mange forkerte associationer.

Du kan vælge om du selv vil stå for inkassoprocessen hvilket kaldes “egeninkasso” eller om du vil lade en advokat eller et inkassobureau stå for processen. Hvis du lader andre stå for inkassoprocessen kaldes dette for “fremmedinkasso”. De fleste virksomheder vælger fremmedinkasso da det giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning.

Der er intet der forhindrer dig i at lave egeninkasso. Der er en række formalia man skal sætte sig ind i (præcis hvad skal man skrive, god inkassoskik, korrekte renter, korrekte afdragsordninger, registrering i f.eks. RKI m.f.).

Fordelen ved at overdrage sagen til et inkassobureau eller en advokat er, at det sender et signal til skyldner og at du ikke længere skal bruge tid og energi på at rykke for betaling, men i stedet kan fokusere på dine gode kunder.

Når man bruger fremmedinkasso, skal du være opmærksom på udgiften. Helt overordnet set så er der 2 økonomiske modeller: timepris (typisk advokater) eller en procent af det inddrevne beløb (kun ved inkassovirksomheder).

Du bør holde dig fra timepris, simpelthen fordi det er for risikabelt at en advokat bruger mange timer på opgaven.

Når du kigger på procent af det inddrevne beløb skal du også være meget opmærksom på prisen. Nogle bureauer tager 20-30 % af hovedstolen PLUS de gebyrer skyldner betaler, mens andre ikke tager noget af hovedstolen.

Skridt #4: Få fundament for dit krav via forsimplet inkasso

Ofte så kører inkassoprocessen en måned eller to. Har du valgt at køre sagen som fremmedinkasso, så vil inkassofirmaet ofte registrere skyldner i RKI. Du kan ikke selv kan registere skyldner i RKI medmindre du køber adgang til registeret gennem Experian.

Hvis skyldner endnu ikke har betalt, så er det næste skridt i værktøjskassen fogedretten. Dette kan du enten selv bruge (med egeninkasso), ellers vil inkassobureauet også benytte sig af dette. Det kræver dog at sagen er under 100.000 kr og der ikke er en indsigelse mod kravet.

Helt lavpraktisk svarer det til at man finder den rigtige fogedret (de er spredt over hele landet). Dette kan du gøre online.

Når dette er sendt til fogedretten, så vil de sende denne information til skyldner. Skyldner har så 14 dage til at sige han er uenig i kravet.

Hvis skyldner IKKE reagerer, så vil du få det der kaldes “2. Påtegning af kravet”, hvilket svarer til en dom. Det gør at du nu har fået “rettens ord” for at skyldner skylder dig dette beløb.

Hvis skyldner reagerer med en indsigelse, så vil fogedretten afvise kravet. Dette svarer til en indsigelse, også er du tvunget til at stævne skyldner.

Indsigelser

Uanset om kunden er uenig i kravet fra starten (f.eks. ved rykkerne) eller når man sender sagen til fogedretten, så skal du køre en retssag mod skyldner for at inddrive dit krav.

Hvis din faktura er under 50.000 kr, så kan du køre en småsag. Ved en småsag er det en væsentligt kortere og nemmere proces end ved en “rigtig” retssag. Det gør at du sparer mange penge da du langt hen af vejen kan undgå advokater, samt processen er hurtigere.

En småsag er designet til at du selv kan håndtere sagen uden en advokat, og det kan løses forholdsvis hurtigt (stadigvæk et par måneder).

Helt lavpraktisk kan du gå ind på Minretssag.dk, og anlægge sag mod skyldner.

Hvis du ender med at vinde denne retssag, så svarer det til at kunden i første omgang ikke havde reageret på fogedrettens brev. Du har nu rettens ord på skyldner skylder dig dine penge.

Skridt #5: Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

Når du har fået rettens ord på at du har “ret” i dit krav (enten ved at skyldner ikke lavede indsigelse på dit krav ELLER du har vundet en sag), så kan du “få hjælp” af fogedretten til at inddrive dit beløb.

Ved fogedretten kan du betale et gebyr, også aftales der en dato hvor skyldner og du (eller dit inkassobureau/advokat) kan mødes. Møder skyldner ikke op, kan du i sidste ende bede politiet om at samle skyldner op når det passer dem.

Mødet hos fogedretten er et kort møde hvor man kan spørge ind til skyldner økonomi. Ideen med mødet er at finde ud af om skyldner har mulighed for at betale hele beløbet, indgå en afdragsordning eller slet ikke kan betale.

Hele ideen er at man her prøver at finde en løsning, og hvis skyldner har penge, så vil han være tvunget til at indgå en aftale. Samtidig kigger man på skyldners værdier. Ejer skyldner ting af værdi (f.eks. en bil), så kan man kræve at den bliver solgt. Hvis skyldner f.eks. Har et depositum i en lejlighed, kan man få pant i dette.

Opsummering

I den idelle verden, så ender man aldrig med dårlige betalere. Det er både frustrerende og en langsom proces, der ikke bør være en del af ens kerneforretning. I Danmark har vi heldigvis en stor værktøjskasse man kan benytte til at inddrive sine krav.

Dine muligheder afhænger af om skyldner er uenig i din faktura eller ej. Har kunden IKKE sagt han er uenig, så kan du køre en proces hvor du:

  1. Sender rykkere
  2. Sender et inkassovarsel
  3. Kører en inkassoproces (enten med et inkassobureau eller selv med egeninkasso)
  4. Får fundament via forsimplet inkassoproces
  5. Mødes i fogedretten hvor skyldner skal oplyse om hans økonomi

Hvis skyldner er uenig i kravet, så er du tvunget til at køre en retssag hvis du vil have betaling. Er beløbet under 50.000 kr kan du køre en småsag, som er væsentligt mere simpel, hvor du ikke har brug for en advokat. Er beløbet over 50.000 kr, så er det en væsentligt mere kompleks proces.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig på lars@likvido.dk ang. en sag – så vil jeg meget gerne hjælpe med spørgsmål og tvivl. Du er også velkommen til at oprette en inkassosag – selvfølgelig gratis og hvor vi intet tager af hovedstolen – på vores hjemmeside :-)

Kommentarer { 0 }

17 AMU-kurser på 6 uger :)

Det er ikke småting, der skal til, når vi skal lave et kursus, som kan godkendes som uddannelse for ledige med ret til seks ugers jobrettet uddannelse!

Helt konkret består vores kursus af 17 forskellige AMU-kurser, som tilsammen danner et fint forløb, hvor kursisterne når igennem rigtig mange af de praktiske opgaver, man møder i et bogholderi.

Du kan se kursusprogrammet hos vores samarbejdspartner Nyledige her.

Kurset består af 9 dage i Regnskabsskolen og 21 hjemmearbejdsdage. Og det er især forberedelsen til de 21 dage, vi arbejder hårdt med i denne tid. På hjemmearbejdsdagene skal der nemlig være rigtig godt materiale til for at fastholde interessen.

Vi laver gode videoer, opgaver, løsninger og afprøver konferencemuligheder, for der bliver hver dag mulighed for at tale med de øvrige kursister og underviseren – hvis man synes om det. Det er helt frivilligt :).

Herudover er jeg i gang med at tale med personer, som arbejder inden for bogføring/regnskab/økonomi for at høre, hvordan deres hverdag er. Bare som inspiration.

For os i Regnskabsskolen er det jo ikke nok bare at opfylde de tekniske krav: Lær at bogføre. For at materialet skal give mening for de kursister, som overvejer at arbejde professionelt i branchen, må der mere til.

Virksomhedsnært materiale: Ingen i Regnskabsskolen underviser uden også at bogføre i praksis. Undervisningen bliver en smule for teoretisk, hvis man alene tager udgangspunkt i lærebøger og opfundne historier. Så kursisterne kommer til at møde virkelige (anonymiserede) bilag fra firmaer, som er i fuld gang – og de cases, vi opbygger til opgaverne, handler om praktiske problemstillinger, vi har mødt i bogføringen/økonomistyringen i faktiske virksomheder.

Blandt de emner, vi når når rundt om er

  • e-handel (mange små salg, hvordan håndterer man…)
  • konsulentvirksomhed
  • handel med udlandet
  • splitmoms (og andre særlige momsregler)
  • lønudbetaling og -bogføring
  • debitorhåndtering
  • inkasso
  • kreditorer
  • afstemninger
  • årsafslutning

…. og meget mere. Med udgangspunkt i e-conomic og Excel.

Kursisterne ender med en stor, god og solid redskabskasse at arbejde videre med, og jeg glæder mig helt vildt til at få det første kursus i luften.

Det starter den 7. maj.

Tilmelding: Uanset om du er ledig, selvstændig eller i arbejde kan du deltage. Hvis du er ledig, betaler jobcentret for kurset, hvis du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Hvis du er selvstændig eller ansat, kan du deltage på almindelige vilkår: Prisen afhænger af dit uddannelsesniveau, hvor AMU-målgruppen slipper meget billigere end personer med længerevarende uddannelse.

Tilmelding foregår hos Nyledige:
https://nyledige.dk/kurser/oekonomi-regnskab-og-kontor/oekonomistyring-med-e-conomic-og-excel/

….. men du kan også ringe til os i Regnskabsskolen, så kan vi formidle kontakten. Der er noget papirarbejde – men det er ikke uoverkommeligt, og Nyledige hjælper med det, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Så alt i alt: Vi har super travlt, det er super spændende.

Kommentarer { 0 }

Sociale arrangementer på arbejdspladsen – fest eller pligt?

Har du lyst til at være sammen med dine ansatte i fritiden? Eller vil du hellere hjem til din egen familie?

Antallet af sociale arrangementer, der er på de forskellige arbejdspladser, er meget varierende, og hvis du driver en lille, ny virksomhed, har du måske overvejelser om, hvordan du kan styrke det sociale sammenhold i personalegruppen ved at planlægge og gennemføre firmafester, julefrokost, fredagscafeer, eller hvad du måtte mene er attraktivt.

Jo flere medarbejdere, der er i virksomheden, jo lettere er det at lave arrangementer. Er I fire i alt, vil to sygemeldte være det samme som en aflysning – eller en meget lille fest. Og hvor sjovt er det? Eller hvor festligt er det, hvis alle fire kommer, men sidder og spekulerer på, hvor hurtigt de kan komme ud af døren igen, fordi de hellere vil være hjemme end sammen med dig og kollegerne i deres fritid.

De sociale begivenheder koster både tid og penge, og derfor er der ingen grund til at gennemføre dem, hvis medarbejderne opfatter det som en pligt snarere end en fornøjelse at deltage. Derfor er arrangementer, hvor der formelt eller uformelt bliver lagt pres på medarbejdere, for at de skal deltage, ikke værd at samle på. Det er muligt, at du synes, det kunne være vidunderligt, hvis hele arbejdspladsen kommer hjem til dig – måske i dit sommerhus – og gerne med hele familien, til en stor, fælles, afslappet og hyggelig sommerdag en lørdag i juni eller august. Firmaet giver maden, du lægger hus til, og medarbejderne forventes at møde op med begejstring. Men bliver det en succes? Eller er det dine egne behov, der skal plejes, din selvopfattelse af at være en populær og samlende person, der skal boostes? Hvis medarbejderne uopfordret spørger, om I kan gentage næste år, har det nok været en succes. Ellers har det nok ikke.

Alt efter hvilken type medarbejdere du har – herunder i hvilken aldersgruppe de befinder sig – vil behovene for eller ønskerne om sociale aktiviteter være større eller mindre. Småbørnsmødre vil som regel gerne hjem fredag eftermiddag og vil ikke synes særligt om begrebet ”fredagsbar”.

Det er som regel en bedre løsning at stille midler til rådighed og se, om medarbejderne griber chancen: ”Hvis I har lyst til, at vi laver en sommerskovtur, vil firmaet gerne bidrage med et beløb til maden. Men I må selv finde ud af, hvem der skal arrangere, og hvordan det skal foregå.”. Måske gribes bolden, og hvis den ikke gør, er det ikke en fiasko – det er bare ærlig snak.

Julefrokosten adskiller sig ikke så meget fra de andre arrangementer med hensyn til, at det skal være frivilligt at deltage, og at der findes særdeles velfungerende virksomheder, hvor julefrokosten er afskaffet, fordi medarbejderne ikke gider den.

Rigtig mange virksomheder holder julefrokost hvert år med stor succes, og der er det kutyme, at mange regler suspenderes for en aften: Det er et lille pusterum, hvor den stille medarbejder, styrket af øl, snaps og den gode stemning, pludselig folder sig ud på slap line uden bekymring for konsekvenserne.

Som chef gælder der nogle andre regler. Selvom du skåler med medarbejderne, hører på forfærdeligt meget fuldemandsævl om, hvordan du burde drive virksomheden (og den slags er der meget af) og danser til den lyse morgen, skal du trods alt holde hovedet koldt. Du skal selvfølgelig deltage og være festlig, fordi du dermed viser interesse for dine medarbejdere. Men uanset hvor sjovt det er, skal du ikke selv ende i mudderet, hvor du lover mere, end du kan holde, eller siger noget, du fortryder bitterligt bagefter. Chefer kan ikke dække sig ind under ”alle regler er suspenderet”-reglen, som medarbejderne kan, til julefrokosten.

Og tjek så lige, at du har betalt arbejdsskadeforsikringen: Hvis en medarbejder kommer til skade under julefrokosten, som firmaet afholder, er det en arbejdsskade. Uanset at det foregår i fritiden, medarbejderen var fuld, og I var på restaurant ude i byen: Det er stadig dit ansvar og din forsikring, der skal dække skaden.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig

Kommentarer { 0 }

Ændring af ansættelsesvilkår – arbejdstidsændringer mv.

Verden står jo ikke stille, og det gør vores virksomheder heller ikke. Derfor kan der opstå nye behov og muligheder, eller vi kan være nødt til at ændre strategi for stadig at kunne beholde vores omsætning eller position på markedet.

Hvis der sker forandringer i din virksomhed, som medfører, at du skal ændre ansættelsesvilkårene for en, flere eller alle medarbejdere, skal du først afgøre, om der er tale om en mindre ændring eller en væsentlig ændring.

Små ændringer i en medarbejders ansættelsesvilkår kan være, at butikken lukker en halv time senere om fredagen, så medarbejderen på sine fredagsvagter skal møde og gå en halv time senere. Der kan også være tale om en tilpasning af arbejdsområdet: Medarbejderen skal fremover passe telefonen flere timer ugentligt, end personen ellers har skullet, eller noget tilsvarende.

Så længe vi taler om en forandring, som ikke er væsentlig for medarbejderens ansættelse som helhed, kan de implementeres umiddelbart – dog under skyldig hensyntagen til, at medarbejderen også skal have sin hverdag til at fungere, for eksempel ved små ændringer i mødetiderne. Du skal gøre dig umage for, at medarbejderen forstår, hvorfor I ændrer på de eksisterende forhold, og meget ofte vil det jo også være noget, der har været diskuteret i virksomheden forud.

Jo mere åben medarbejderens jobbeskrivelse er i ansættelses-kontrakten, jo flere ændringer i arbejdsopgaverne kan anses som ”mindre”. Hvis medarbejderens arbejdsopgaver er meget præcist beskrevet, vil en fravigelse fra de opgaver til fordel for nogle andre være en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene.

Hvis du vil ændre væsentligt i en medarbejders ansættelse, er der i princippet tale om en opsigelse med et samtidigt tilbud om at fortsætte ansættelsen på de nye vilkår.

Det vil sige, at store ændringer skal varsles med det opsigelsesvarsel, den enkelte medarbejder har. Store ændringer er for eksempel:

  • flytning af virksomheden, hvis det betyder en væsentlig ændring af medarbejderens daglige rejsetid frem og tilbage
  • nedgang i løn enten fordi et tillæg mistes, eller fordi medarbejderens arbejdstid skæres ned
  • degradering, for eksempel fra afdelingsleder til underordnet, også selvom der ikke er tale om en samtidig lønnedgang
  • opnormering af stillingen fra deltid til fuld tid (hvis medarbejderen ikke selv ønsker dette)
  • weekend- og natarbejde for medarbejdere, som hidtil kun har arbejdet i på hverdage og i dagtimerne.

Du er selvfølgelig i din gode ret til at ændre ansættelsesforholdene – de skal bare varsles. Af hensyn til medarbejdernes tryghed og tilfredshed, vil det som regel være en god idé at tale meget og længe om de ændringer, og hvorfor de er nødvendige, hvis medarbejderne ikke selv er enige i og glade for dem. Og tage udstrakte hensyn i en overgangsperiode, hvis medarbejderen har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen som følge af de nye forhold.

At der skal varsles med opsigelsesvarslet betyder også, at medarbejderen kan sige nej tak og så forlade sin stilling. Der er nogle ting, som du skal gøre dig klart: Hvad vil du gøre, hvis medarbejderen siger op på grund af ændringerne? Er der et forhandlings-rum eller er beslutningen endelig og urokkelig?

Hvis en medarbejder selv henvender sig for at få ændret arbejdsvilkårene, gælder reglen om opsigelsesvarslet ikke.

En ansat vil måske gerne have en ugentlig fridag og foreslår selv, at hun bliver ansat i en 30-timersstilling frem for på fuld tid. Det er en anden situation end ovenfor: Så er det ikke dig, der dikterer det, og I kan derfor indføre de nye forhold så hurtigt, som det er hensigtsmæssigt for både dig, din virksomhed og medarbejderen. Der skal bare være tale om en helt frivillig aftale og gerne initieret af medarbejderen selv. At gennemføre en tvungen ændring og undgå opsigelsesvarslet ved at benævne ordningen ”frivillig” har ingen gang på jord.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig

Kommentarer { 3 }