Afskaffelse af ”forældrekøb” i virksomhedsskatteordningen [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Finanslovsaftalen 2020 vedtaget

Regeringen har fremlagt den vedtagne Finanslovsaftale for 2020 – Statens husholdningsbudget, som det populært kaldes.

Finanslovsaftalen er en omsætning af regeringens og dets støttepartiers løfter under valgkampen til konkrete handlinger – dvs. udgifter. Udgifterne skal selvfølgelig finansieres, og det er her, det bliver interessant for os skatte- og regnskabsnørder, da det jo er igennem skattesystemet at pengene til løfterne skal findes.

Der er flere dele af Finanslovens finansieringsdel, der har relevans for de selvstændigt erhvervsdrivende, men jeg tror den, der vil påvirke de fleste, er afskaffelsen af ”Forældrekøb” i Virksomhedsskatteordningen.

Inden jeg dykker ned i aftaleteksten, så lad mig lige give et overordnet rids på, hvad forældrekøb og virksomhedsskatteordningen er for en størrelse.

Hvad er Forældrekøb?

Når man taler om forældrekøb, er det et udtryk man bruger om, at nogle forældre køber en lejlighed/ejendom som de efterfølgende lejer ud til deres børn.

Meget typisk i København, hvor det er tæt på umuligt at finde en lejebolig, når børnene begynder at studere.

Børnene vil være et sted i deres livsfase, hvor de ikke selv kan låne til at købe fast ejendom, mens forældrene vil være i en livsfase med fraflyttede børn, hvor der typisk er en god overskudslikviditet (altså penge på kontoen), god indkomst og friværdi i ejerboligen.

Derfor har det givet mening at forældrene kunne investere noget af deres opsparing i en lejlighed, de kunne leje ud til børnene, mens de studerede, og efterfølgende kunne forældrene sælge lejligheden. Og i de senere år med en fornuftig fortjeneste.

Når vi taler om forældrekøb er ovenstående den typiske situation. Men, situationen kan også være den omvendte – at børnene køber fast ejendom, de lejer ud til deres forældre eller bedsteforældre.

Hvad der hele tiden har været sagen er, at det pr. definition er erhvervsmæssig virksomhed. Og typisk har sådan en virksomhed givet underskud, da der er loft over, hvor meget man som udlejer må tage i husleje. På den måde kan omkostningerne ofte overstige indtægterne. Underskuddet har forældrene så kunnet opnå fradrag for i deres personlige indkomst.

Hvad er Virksomhedsskatteordningen?

I januar 2020 afholder vi kursus i virksomhedsskatteordningen, og der kan du selvfølgelig få et langt dybere kendskab til ordningen. Og til den tid er aftaleteksten måske også blevet omsat til mere præcis lovgivning, så vi ved, hvad vi mere præcist kommer til at forholde os til fremover.

Men, overordnet set, så kan virksomhedsskatteordningen to ting:

  1. Give fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst
  2. Opspare virksomhedens overskud til 22 % i skat

Omkring renteudgifterne skal vi omkring Kartoffelkuren fra 1986, for at forstå, hvad det handler om. Indtil 1986 kunne man få fradrag for sine renteudgifter direkte i sin indkomst, inden der blev beregnet skat. Man indfasede en begrænsning i, hvor meget fradrag for renteudgifterne man som skatteborger kunne få.

Men, samtidig indførte man Virksomhedsskatteloven, der gav mulighed for fortsat at få fuldt fradrag for renteudgifter, hvis de var erhvervsmæssige.

Omkring opsparing, er det muligheden for at lade virksomhedens overskud blive i virksomheden, og betale 22 % i skat – svarende til selskabsskatten. Normalt vil man skulle betale skat af det fulde overskud, uanset om man hæver pengene til privat eller ej.

Den dag, man så rent faktisk hæver pengene ud af virksomheden til privat, betaler man almindelig indkomstskat af pengene. Opsparing i virksomhedsskatteordningen er således en mulighed for at udskyde beskatning til et senere tidspunkt.

Hvilken betydning får Finansloven for Forældrekøb?

Det er et godt spørgsmål, og det kan på nuværende tidspunkt ikke besvares fuldt ud, men vi kan komme et stykke ad vejen.

Renteudgifter

Hvis vi kigger på et simpelt regnestykke for en forældrekøbslejlighed, kunne den se ud som følger:

Huslejeindtægt pr. måned 5.000 60.000
Fællesudgifter mv. -20.000
Øvrige udgifter (revisor mv.) -5.000
Resultat før renter 35.000
Renteudgifter -25.000
Overskud 10.000
Skat heraf, 55,9 % 5.590

 

Som det fremgår af ovenstående, vil man skulle betale 5.590 kr. i skat, som reglerne er nu.

I de fremtidige regler, foreslår man som sagt, at man ikke kan have en forældrelejlighed i Virksomhedsskatteordningen. Det betyder, at man ikke kan få fradrag for renteudgifterne i virksomhedens overskud.

I aftaleteksten står der:

” Gældende regler giver mulighed for at anvende virksomhedsordningen til at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles lønindkomst mv. (personlig indkomst før AM-bidraget).

Dermed har renteudgifter i virksomhedsordningen en fradragsværdi på op til ca. 55,9 pct. for topskatteydere mod normalt ca. 25,6-33,6 pct., hvis virksomhedsordningen ikke anvendes.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen”

Så, lad os kigge på et taleksempel for at se, hvad det rent faktisk kan komme til at betyde.

Som situationen er nu, ser et regnestykke f.eks. således ud:

Huslejeindtægt pr. måned 5.000 60.000
Fællesudgifter mv. -20.000
Øvrige udgifter (revisor mv.) -5.000
Resultat før renter (overskud) 35.000
Skat heraf, 55,9 % 19.565

 

Med den vedtagne ændring kommer regnestykket til at se anderledes ud, da renteudgifterne ikke kan trækkes fra i virksomhedens indkomst. Renteudgifterne er selvfølgelig stadig fradragsberettigede – men som kapitalindkomst.

Når der er tale om kapitalindkomst, får man ikke fradrag for am-bidrag, bundskat mv. I eksemplet her bruger vi 25,6 % som skatteprocent, og dermed kommer regnestykket til at se således ud, for den samlede skattebetaling:

Huslejeindtægt pr. måned 5.000 60.000
Fællesudgifter mv. -20.000
Øvrige udgifter (revisor mv.) -5.000
Resultat før renter (overskud) 35.000
Skat heraf, 55,9 % 19.565
Renteudgifter -25.000
Skat heraf, 25,6 % -6.400
Samlet skattebetaling 13.165

 

Dvs. at man i eksemplet gik fra at betale 5.590 kr. i skat, til nu at betale 13.165 kr. i skat. Det er 7.575 kr. mere i skat.

Nærtstående parter

I aftaleteksten står der, at man ikke kan bruge virksomhedsskatteordningen, hvis man udlejer til nærtstående parter.

Blot for at give et billede på, hvem det kan være, vil det normalt være den personkreds, der er omtalt i Ligningslovens §2 – dvs. ægtefælle, børn, børnebørn og deres ægtefæller samt forældre og bedsteforældre (og deres eventuelle ægtefæller:

Nærtstående parter

Så hvis man vil anvende de normale definitioner på nærtstående parter, vil man stadig kunne leje ud til fætre/kusiner, onkler/tanter samt venner mv.

Opsparing i virksomhedsskatteordningen

Et punkt, der ikke er omtalt i finanslovsteksten er, hvad der kommer til at ske med opsparede overskud samt udtagning af ejendommene i virksomhedsskatteordningen.

Ifølge Virksomhedsskatteloven skal alle erhvervsmæssigt drevne virksomheder, skatteyderen ejer, indgå i virksomhedsskatteordningen. Dvs. at hvis man bruger virksomhedsskatteordningen, kan man i dag ikke vælge, om nogle dele af virksomheden indgår, mens andre ikke gør. Og det skal være en og samme ordning, man bruger på alle virksomhederne.

Det er således, at man – som sagt – kan opspare overskud i virksomhedsskatteordningen til 22 % i skat. Dvs. hvis man lader sine penge blive i virksomheden, skal man kun betale 22 % i skat, indtil man hæver dem ud af virksomheden.

Det kan f.eks. give god mening, hvis man bruger sin virksomheds overskud til at afdrage på lånet på ejendommen med. Man har jo naturligvis ikke fradrag for afdrag på gæld i sin skattepligtige indkomst, da det jo er penge, man får tilbage, den dag man sælger sit aktiv. Men, det kan være lidt tungt at betale 55,9 % i skat af overskuddet, inden man afdrager på gælden. Her kan man derfor med fordel spare pengene op i virksomhedsskatteordningen, og bruge pengene på at afdrage på virksomhedens gæld.

Den anden problemstilling er hvis man er selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. på sin advokatvirksomhed og har store opsparede overskud, og nu ikke må bruge virksomhedsskatteordningen på en forældrelejlighed længere. Skal lejligheden så hæves som personlig indkomst, og skal man så betale fuld skat af værdien på en lejlighed? Det bliver en voldsom skat, der formegentlig for mange vil kræve, at man skal låne pengene, for at kunne betale skatten.

Aftalen kommer først til at træde i kraft i 2021, så indtil da, kan man for 2019 og 2020 fortsat anvende virksomhedsskatteordningen på forældrekøb, og i 2020 vil lovgivningen komme på plads, således man forhåbentligt kan planlægge tidsnok, hvordan udlejningen skal fortsætte.

Fra finansloven 2020:

Nedenfor den fulde tekst fra Finansloven 2020 omkring afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsskatteordningen:

Afskaffelse af forældrekøb i virksomhedsordningen mv.

Gældende regler giver mulighed for at anvende virksomhedsordningen til at trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles lønindkomst mv. (personlig indkomst før AM-bidraget).

Dermed har renteudgifter i virksomhedsordningen en fradragsværdi på op til ca. 55,9 pct. for topskatteydere mod normalt ca. 25,6-33,6 pct., hvis virksomhedsordningen ikke anvendes.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at ændre reglerne, så udlejning af bolig til nærtstående ikke kan indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Det vil indebære, at forældrekøb ikke kan indgå i ordningerne.

Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig, dvs. normalt 25,6-33,6 pct.

I en gennemsnitskommune. Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele.

Aftalepartierne ønsker, at ændringerne træder i kraft fra 2021.

Der vil i første halvår 2020 ske en konsolidering af det mulige ikrafttrædelsestidspunkt, provenuprofil og de administrative omkostninger. Ved ikrafttrædelse 2021 skønnes tiltaget at indebære et finansieringsbidrag på ca. 130 mio. kr. i 2021, ca. 150mio. kr. i 2022 og ca. 160 mio. kr. i 2023. Varigt udgør finansieringsbidraget 230 mio. kr.

Kilde: https://www.regeringen.dk/nyheder/finanslov-2020/


Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder

Kurset afholdes første gang. d. 29. januar 2020.

 

Kommentarer { 0 }

Slut med forældrekøb under VSO

Den nye finanslov betyder, at forældrekøbslejligheder bliver taget væk, så man ikke længere kan bruge VSO-ordningen på dem.

Det har Søren Revsbæk skrevet et blogindlæg om, som du kan finde her:

Finanslov 2020: Forældrekøb ud af virksomhedsordningen

 


Søren Revsbæk har skrevet bogen Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen – som du finder her:

Kommentarer { 0 }

Indefrosne feriepenge – se dem her

Fra 1. september 2020 har vi som bekendt en ny ferielov. Det betyder at vi lige nu er i en overgangsordning mellem den nye og den gamle.

Den nye lov introducerer begrebet “samtidighedsferie”, og pga. skiftet til det vil vi, i året op til den nye lov træder i kraft, opspare ferie, som skal bruges i en periode, hvor vi OGSÅ opsparer ferie efter samtidighedsprincippet. Hvis ikke det blev håndteret, ville alle lønmodtagere i et år have 10 ugers ferie, men sådan bliver det ikke.

I stedet er det besluttet, at al den ferie, som opspares i perioden 1.9.2019 – 31.8.2020, skal opgøres, feriepengene skal beregnes, og det hele skal indberettes til fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Her står pengene så, til medarbejderen forlader arbejdsmarkedet – som hovedregel ved folkepensionsalderen.

På borger.dk kan medarbejderne nu derfor selv følge med i, hvor meget der er indberettet og indefrosset. Det kan de her: Lønmodtagernes feriemidler – se din opsparing som medarbejder

Medarbejdere, der har ferie med løn, kan dog (medmindre de fratræder) ikke følge med her før i efteråret 2020, hvor pengene indberettes for dem, så de må indtil da følge med på deres lønseddel.

Som arbejdsgivere kan vi også følge med i, hvor meget vores virksomhed har indberettet for medarbejderne. Det skal ske på virk.dk: Lønmodtagernes feriemidler – se din opsparing som arbejdsgiver

Igen kan du ikke se oplysningerne for medarbejdere, der har ferie med løn. Her vil du i stedet kunne trække en rapport fra dit lønsystem.

Dataløn har lavet en lommeregner, der hurtigt giver dig svaret på, hvor mange feriedage og feriepenge der skal indefryses. Den finder du her: Regn på den nye ferielov

Husk at du på Regnskabsskolens side kan hente et gratis hæfte til dine medarbejdere (eller du kan bestille det antal trykte eksemplarer du har brug for), så de kan læse, hvad den nye ferielov har af konsekvenser for dem. Hæftet – og andre oplysninger om den nye ferielov, finder du her: https://regnskabsskolen.dk/ferie/

Kommentarer { 0 }

Takster og satser 2020

SKAT har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2020. Ændringerne i forhold til 2019 har jeg fremhævet med fed skrift.

2019 2020
Bundskat 12,13 pct. 12,14 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 513.400 kr. 531.000 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 52,05 pct. 52,06 pct.
Gaver til velgørende formål 16.300 kr. 16.600 kr.
Værdi af fri bil
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 25 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 20 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 13.800 kr. 14.100 kr.
Diæter & rejsegodtgørelse
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 509 kr. 521 kr.
Tillæg, særlige lande 159 kr. 163 kr.
Logigodtgørelse 219 kr. 223 kr.
Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 1,98 kr. 1,96 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 0,99 kr. 0,98 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil)
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,56 kr. 3,52 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 1,98 kr. 1,96 kr.
Pensionsbeskatning
Maks. Indskud på ratepension og ophørende livrenter, PBL § 16 55.900 kr. 57.200 kr.
Personalegoder
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 6.200 kr. 6.300 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.200 kr. 1.200 kr.
Bagatelgrænse for julegaver 800 kr. 900 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 2.800 kr. 2.900 kr.
 

Hvis du vil have styr på skatten, så læs Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

 


Grundkursus i bogføring – klik her, og tag Regnskabsskolens store kursus. Kan også tages som e-kursus.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal jeg registrere min neglehobby som virksomhed?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har været inde og kigge på jeres hjemmeside og har lidt supplerende spørgsmål.

Jeg laver negle på hobbyplan på mig selv og nogle gange veninder gratis, jeg er i gang med at tage selvbetalte kurser. Indtil videre har jeg brugt en del penge på det og produkter (ca. 30.000.-)

Kan jeg godt registrere en “hobbyvirksomhed”, hvis jeg begynder at lave det på andre end mine veninder, og hvis jeg begynder at tage lidt penge for det for at dække produkter, men ikke med henblik på at komme i overskud (forhåbentligt gå i 0.- på et tidspunkt).
Det ville dreje sig om nogle gange om måneden, jeg ville have tid til det.

Og skal man have et CVR nr. Hvis man har en hobbyvirksomhed?

På forhånd tak.

Vh. Kira

SvarHej Kira

Du har egentlig allerede en hobbyvirksomhed, for man behøver ikke at registrere sig, for at have en hobbyvirksomhed.

Hvis du begynder at tjene penge på at lave negle, skal du betale skat af et eventuelt overskud – dvs. af indtægterne minus materialeforbruget.

Det er ikke nødvendigt, at du får et CVR-nummer, før du måske skal momsregistreres. Og det skal du, hvis du har en omsætning på 50.000 kr. inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Kørselstakster 2020

Nogle af de mest “populære” satser, rigtig mange selvstændige følger med i, er kørselsgodtgørelsen/kilometerpengene, og de falder i 2020 – undtagen for cyklisterne:

Kørselsgodtgørelse: 2020 2019
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år) 352 øre/km 356 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel ud over 20.000 km/år) 196 øre/km 198 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert) 54 øre/km 53 øre/km
Kørselsfradrag mellem hjem og arbejde:
Kørselsfradrag (0-24 km) Intet fradrag Intet fradrag
Kørselsfradrag 25-120 km 196 øre/km 198 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km 98 øre/km 99 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km i visse udkantskommuner 196 øre/km 198 øre/km

 

Du kan finde flere satser og beløbsgrænser for 2020 hos SKAT her


Find fradragsreglerne i bogen Moms og skat – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Årsafslutning i bogholderiet

Et grundigt regnskabskursus må nødvendigvis også indeholde undervisning i, hvordan man laver årsafslutning i bogholderiet.

Hvordan man skal gøre, afhænger af, om vi taler om enkeltmandsvirksomheder eller selskaber, men gennemgående har vi i løbet af året bogført en masse indtægter og en masse udgifter, og når vi ser på forholdet mellem indtægter og udgifter, kan vi få en fornemmelse af, hvordan årsregnskabet kommer til at se ud.

Men i forbindelse med årsafslutningen kan der ske alt muligt. Det kan være, der er nogle anlægsaktiver, som skal afskrives; der kan være nogle medarbejdere, vi skal hensætte noget feriepengeforpligtelse for; der kan være noget varelagerregulering. Der kan være alt muligt, som gør, at billedet ændrer sig, så vi ved ikke altid, hvordan tingene kommer til at se ud. Det kommer helt an på, hvor grundige vi er med bogføringen løbende. Laver vi f.eks. månedlige afskrivninger, eller laver vi kun afskrivninger en gang om året?

Modul 4 i Diplomkursus for bogholdere handler om alle de opgaver, der skal udføres i forbindelse med, at vi afslutter et regnskab: Afskrivninger, hensættelser, periodiseringer osv. Og så handler det også om skat, og hvordan vi gør materialet klar, hvis det skal videre til en revisor, sådan at revisoren enten klapper i sine små hænder eller græder salte tårer, fordi han ikke kan skrive en ekstraregning, når materialet er så perfekt.

Modulet kan godt tages som et selvstændigt kursus, men de fleste tager det som det sidste modul inden eksamen på Diplomkursus for bogholdere.

Læs mere om modul 4, Årsafslutning, skat og lovgrundlag, her


Har du læst mine indlæg om de andre moduler?

Erhverve, sikre og vedligeholde!

Er lønafstemning svært?

Kan du styre en virksomheds økonomi?


Viden om årsafslutning i bogholderiet kan du også læse dig til – i Regnskabsskolens bog om samme emne:

Årsafslutning i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

CEO-fraud – en udbredt form for bedrageri

En af Regnskabsskolens bogholderi-kunder har været udsat for CEO-fraud. Det vil sige, de blev faktisk ikke snydt, men der var et godt forsøg på det.

CEO-frauden foregik ved hjælp af en e-mail, hvor direktøren skrev til bogholderen/sekretæren i virksomheden, at der var brug for at overføre ca. 60.000 kr. lige med det samme, og om der var så mange penge på kontoen?

Det var bare ikke direktøren selv der skrev, og årsagen til, at det blev opdaget var, at e-mailadressen var “mærkelig” og ikke en af de 2-3 stykker, som direktøren normalt bruger.

Vi taler her om en virksomhed med fire medarbejdere, så der er ikke nogen grund til at tro sig sikker, bare fordi man ikke er “stor nok”.

FSR har skrevet en god artiklel om, hvordan CEO-fraud oftest foregår. Den kan du læse her: https://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Andre%20forretningsomraader/Informatik%20Risk%20Managment%20og%20interne%20kontroller/Faglige%20notater%20og%20artikler/Pas-paa-CEO-fraud

Så pas på derude – og lav aftaler i virksomheden om godkendelsesprocedurer ved overførsler. I Regnskabsskolen skal der altid være to inde over (og den ene er mig, så det bliver vanskeligt at lave CEO-fraud hos os).

CEO-fraud

Her kan du se et eksempel på CEO-fraud

Kommentarer { 0 }

Gevinstafgiften er ændret

Det skete allerede 1. januar i år: Gevinstafgiften blev ændret, sådan at ting (ikke kontanter) kan have en værdi på op til 750 kr., uden at vi skal indberette gevinstafgift. En god nyhed for os, der indimellem afholder konkurrencer, f.eks. på Facebook.

Gevinstpakke

I dette indlæg handler det om konkurrencer, som er offentlige, gratis at deltage i, og hvor der er “et element af tilfældighed” ift., hvordan vinderen findes (f.eks. en lodtrækning eller en gættekonkurrence).

Betingelser for gevinstafgift

Gevinster er skattefrie for vinderne. Det kræver dog, at den, der udlodder gevinsten, betaler skatten, og det gør vi med gevinstafgiften.

Indtil 1. januar i år var bundgrænsen kun 200 kr., men den er altså nu steget til 750 kr. Og det er salgsprisen der tæller. Så:

Lad os sige at Regnskabsskolen udlodder bogen Årsafslutning i bogholderiet, som koster 475 kr. Her kan vi frit afholde vores konkurrence og sende vinderen præmien uden at skulle beskæftige os mere med den sag.

Men udlodder vi Den store bogpakke til 1.256 kr., skal vi betale afgift. Afgiften er 17,5 % af den del af værdien, der overstiger de 750 kr., så i vores tilfælde her er afgiften: 1.256 kr. – 750 kr. = 506 kr. * 0,175 = 88,55 kr.

Vi skal indberette det på virk.dk her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Afgift_af_spil__undtagen_afgift_af_gevinstgivende_automater

Hvis din virksomhed udlodder kontanter (gavekort, som ikke er til én specifik ting, tæller også med), er beløbsgrænsen stadig 200 kr.

Vil du fordybe dig i reglerne, kan du gøre det hos Skattestyrelsen her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=1978210

 


Få styr på fradragsreglerne med bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Har du et selskab? Så skal dit regnskab være ajour nu

Anette SandI Regnskabsskolen bogfører jeg ikke mit regnskab selv, det hjælper bl.a. Lone med. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke følger med – og der er også nogle opgaver, jeg selv løser.

Regnskabsskolen er et anpartsselskab, og det betyder, at vi betaler selskabsskat. Selskabsskatten er 22 % af virksomhedens overskud. Den betales i nogle aconto-rater, og så kommer en evt. regulering (både positiv og negativ), når selskabets årsopgørelse er klar.

Aconto-raterne bliver hvert år fastsat af SKAT, men det er sjældent korrekte og præcise tal, fordi SKAT jo ikke ved, hvordan det går med virksomheden i år, de er ofte for lave. Aconto selskabsskatten beregnes som halvdelen af et gennemsnit af det indbetalte i tre foregående år. Derfor kan vi som virksomhedsejere ændre raterne både op og ned.

Derfor! Derfor vil vi gerne have vores regnskab ajourført nu, her inden den 2. ordinære rate selskabsskat; det er nemlig sidste chance for at indbetale, uden at der kommer procenttillæg på beløbet.

Indbetalingstidspunkterne er:

1. ordinære rate: 20. marts
2. ordinære rate: 20. november
3. rate (frivillig “ekstra indbetalingsmulighed”): 1. februar

Når vi indbetaler frivillig acontoskat, vil indbetalingen i marts blive godskrevet med et tillæg, hvorimod der skal betales et tillæg af såvel en frivillig indbetaling i november som i februar. For indkomståret 2018 så tillæggene således ud (og afspejler det aktuelle renteniveau):

  • Indbetaling i marts: 0 %
  • Indbetaling i november: 0 %
  • Indbetaling i februar: 0,5 %

Så hvis vi indbetaler i februar (frem for i november året før), kommer vi til at betale 0,5% i renter af beløbet. Men det er betydeligt mindre, end hvis vi ikke indbetaler i februar men venter til årsopgørelsen. Betales skatten først efter årsopgørelsen, udgør restskattetillægget 2,8 % og er ikke fradragsberettiget.

Det er altså billigst at betale nu her ved november-raten. Dyrere at betale i februar og dyrest at vente til årsopgørelsen.

Selvfølgelig kan du ikke vide 100 % præcist, hvad dit overskud bliver her i 2019. Men med et ajourført bogholderi, kan du komme ret tæt på, ikke?

Kommentarer { 0 }

Kan du styre en virksomheds økonomi?

Inde i Regnskabsskolens undervisningslokale, hvor vi bl.a. holder vores bogføringskurser, hænger der en masse cigarkasser.

Cigarkasser på væggen i Regnskabsskolen

Det er ikke et helt tilfældigt udsmykningsvalg. Bygningen er en tidligere kartonnagefabrik, hvor der bl.a. blev fremstillet tobaksæsker.

Og så kan vi jo benytte lejligheden til at tale om cigarkasseøkonomi.

Cigarkasseøkonomi er, når man putter alle sine indtægter ned i cigarkassen og betaler alle sine udgifter med penge fra cigarkassen. Ens likviditet er så = det der er i cigarkassen.

I virksomheder i dag har vi brug for en noget mere stram økonomisk styring. Vi taler om budgetter (flere forskellige typer, f.eks. driftsbudgetter og likviditetsbudgetter), om budgetopfølgning og – alt efter virksomhedstype – om nøgletalsberegninger, regnskabsanalyse og ledelsesrapportering.

Det er alt det, du lærer noget om på modul 3 af vores regnskabsuddannelse Diplomkursus for bogholdere. Og det er interessant: Jo mere du ved om, hvordan man analyserer og læser et regnskab, desto bedre kan du udtale dig om, hvordan det egentlig går med virksomheden.

Modulet handler om:

  • Gennemgang af nøgletal
  • Øvelse i nøgletalsberegninger
  • Opstilling af perioderegnskaber
  • Udarbejdelse af etablerings-, drifts- og likviditetsbudget
  • Budgetopfølgning og budgetkalkuler
  • Ledelsesrapportering

Klik her for at læse mere om kurset Økonomistyring og ledelsesrapportering

Diplomkurset er noget for dig, hvis du vil have et regnskabskursus, der kommer omkring det hele.

Kommentarer { 0 }

Influenzavacciner – hvad med skatten?

Influenzasæsonen nærmer sig. Så nu er spørgsmålet: Kan du betale for, at dine medarbejdere bliver vaccineret – og uden at de bliver beskattet af det?Vaccinesprøjte

Man arbejder med 2 forskellige bagatelgrænser for personalegoder:

  • Goder stillet til rådighed for arbejdet – 6.200 kr. (2019)
  • Mindre personalegoder – 1.200 kr. (2019)

Beløbsgrænsen betyder, at hvis den samlede værdi af goder i den kategori overstiger bagatelgrænsen, vil medarbejderen blive beskattet af det fulde beløb. Medarbejderen skal i så fald selv påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

En influenzavaccine betragtes som et personalegode under den lave beløbsgrænse, hvis den tilbydes alle medarbejdere i virksomheden, er uden væsentlig værdi og foregår på arbejdspladsen.

Man kan også nøjes med at tilbyde vaccinen til nøglemedarbejdere, som vanskeligt kan undværes. Så hører vaccinen ind under den høje beløbsgrænse.

Kun hvis vaccinen er tvingende nødvendig for at medarbejderen kan udføre sit arbejde – det kan f.eks. være i forbindelse med en udlandsrejse – er det skattefrit for medarbejderen.

Kan du som selvstændig trække din egen vaccine fra?

Dig med enkeltmandsvirksomhed kan kun trække din egen vaccine fra, hvis du skal vaccineres for at kunne udføre dit arbejde. Det kan altså være i forbindelse med en nødvendig rejse til et land, der kræver en bestemt vaccine. Almindelig influenzavaccine vil altså normalt ikke være fradragsberettiget for ejere af enkeltmandsvirksomheder.

Du kan læse mere om reglerne på Skattestyrelsens hjemmeside her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234878

 


Du kan læse mere om fradragsregler i Skat og moms – får du dine fradrag?Skat og moms - får du dine fradrag

 

Kommentarer { 0 }

Er lønafstemning svært?

Der er 7 ting, du skal gøre, og 4 ting, du skal vide noget om, hvis du skal være ansvarlig for en virksomheds økonomi, og som derfor bør indgå, når du vælger regnskabsuddannelse.

Du kommer omkring det hele på Diplomkursus for bogholdere, og på modul 2 handler det om løn og lønbogføring. Og ikke mindst lønafstemning – altså: hvad gør vi, hvis det går galt?

Lønbogføring er noget af det, der bliver karakteriseret som svært, men der findes et system, som gør, at hvis man gør det på præcis den samme måde hver eneste gang, så bliver der ingen problemer, og så er det i virkeligheden supernemt at afstemme. Men man skal jo lige vide hvordan man gør, og det ved du efter modul 2.

Du ved også:

  • hvordan man opbygger en lønseddel
  • hvordan man afregner A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension, G-dage mv.
  • hvordan man behandler manuelle lønsedler
  • hvordan man behandler løn i et lønsystem (vi bruger Danløn).

Du kan læse alt om kurset – og resten af vores store bogføringskursus – på Regnskabsskolens hjemmeside: Løn- og personaleadministration i bogholderiet


På kurset får du bl.a. udleveret bogen Løn og lønbogføring for begyndere. Den kan du også købe ved at klikke på billedet her:

Løn og lønbogføring for begyndere

Kommentarer { 0 }

Abonnementsforretninger er det nye sort [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger David Poulsen

Abonnementsforretning eller subscription business på engelsk. Du kender det måske ikke per definition, men du er med garanti abonnent i den type forretning. Netflix, Spotify eller danske Goodiebox er gode bud. Denne type forretningsmodel er nemlig blevet så populær, at der bliver snakket om en igangværende abonnementsrevolution. Det er endda anslået, at antallet af abonnementsforretninger vokser 5-6 gange hurtigere end virksomheder med traditionelle forretningsmodeller. Årsagen er, at der både er store fordele for forbrugeren og virksomheden ved denne forretningsmodel:

Forbrugeren

  • Forbrugere i dag vil gerne have skræddersyede  løsninger/produkter, der passer til lige præcis deres behov. Det kan de ofte få via abonnement, da udbyderen her har
    analyseret, hvad behovet for produktet er.
  • Nutidens forbruger tænker meget på convenience. Ved at abonnere på et produkt/ydelse, og få det leveret til døren eller online, slipper forbrugeren altså selv for at skulle ud og anskaffe produktet eller ydelsen fra gang til gang.
  • Ofte er der meget fokus på kundetilfredshed (og retention) i abonnementsvirksomheder. Det er grundet den tid, der bliver frigivet fra regnskabs- og salgsaktiviteter.

Virksomheden

  • For virksomheden vil salget ikke starte fra 0 ,- kr. hver d. 1. i måneden, men automatisk tikke ind i form af  abonnementsbetalinger. Denne proces kaldes recurring billing
  • Der vil være mindre fokus på salg fra virksomhedens side, mod et større fokus på kundetilfredshed og udvikling af produkter
  • Det vil være muligt at forudse virksomhedens omsætning og likviditet i fremtiden, og dermed muligt at skrue op for salget tids nok
  • Administrationsarbejdet ved at håndtere faktureringer og betalinger fra kunder overlades til den SaaS virksomhed, du vælger skal håndtere dette.

Der er altså store fordele ved at bygge sin forretning om en abonnementsmodel, om selvom du måske allerede har en virksomhed i gang, er det ikke for sent.

Følg denne guide til, hvordan du hopper med på abonnementsbølgen.

1. Definer behovet for dit produkt

I princippet kan alle typer services/produkter sælges via en abonnementsmodel. Det handler blot om at finde ud af, hvad behovet for servicen/produktet er. Spørg derfor dig selv:

  • Hvor hyppigt er der behov for produktet?
  • Hvor store mængder skal produktet/ydelsen komme i?
  • Er der forskellige behov for produktet? Evt. en lille og en stor pakke? En månedlig sending og en hver anden uge?

Så snart du har knækket den kode, vil det være muligt for dig at definere dit produkt via abonnementet. Jo flere udgaver du vil have af dit produkt, jo mere komplekst bliver det. Start gerne med maks. 2 forskellige udgaver.

2. Hvad skal produktet/ydelsen koste?

Dette er noget, de dygtige abonnementsforretninger endda har svært ved at finde svaret på. For dig som udbyder handler det om at sætte den højeste pris uden at skræmme kunderne væk. Det kan være, du skal tilbyde den første måned gratis for at få folk til at prøve dit  produkt/ydelse – ligesom Netflix gør. Der er dog chance for, at folk melder sig ud efter første måned og en risiko for negativ omsætning.

Det bedste du kan gøre er ved at prøve dig frem via tests. Vælter det ind med kunder til pris x, skal du måske hæve den lidt til pris y. Skræmte det alle kunder væk, er det måske en pris z, du skal prøve, som ligger mellem pris x og y.

3. Kommuniker dit produkt som en abonnementsservice

I din kommunikation af din abonnementsservice skal forbrugeren indse, at der er store fordele ved at være medlem af din abonnementsservice. At det er mere convenient at købe produktet
over abonnement, end at skulle købe det fra gang til gang.

Du skal også lave en analyse af dit kundesegment og finde ud af, hvilken kundetype ift. abonnement det er, du prøver at ramme. Værdsætter dine kunder værdier som:

  • Underholdning og stimuli?
  • Relationer og fællesskab?
  • Dominans og kontrol?

Kommuniker dit abonnement tilpasset værdierne hos din primære kundetype.

4. Strukturer din forretning

For at komme helt konkret i gang med at sælge dit produkt eller ydelse skal du købe dig ind på en software, der understøtter håndteringen af recurring billing. Sørg for at vælge et, der tilbyder integrering til det ERP-system du bruger. På den måde kan recurring billing-systemet snakke samme med dit salgsprogram, og du skal bruge minimal tid på administrationen af dette. Ud over at håndtere administrationen af al salg, kan disse typer SaaS virksomheder også hjælpe med compliance, VPN , indsigt i salg og meget mere.

Kommentarer { 0 }

Beregn nemt dine nøgletal

Regnskabsskolen har udgivet flere bøger, hvor du lærer at beregne nøgletal – senest “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“.

Den første bog om nøgletal, jeg udgav for mange år siden i Franciskanerserien, lavede statsautoriseret revisor Jens Gottlieb et rigtig godt regneark til. Det regner 10 væsentlige standard-nøgletal ud for dig, bare ved at du taster dine egne regnskabstal ind i det.

Arket holder stadig, og det er et godt redskab at have, når der skal laves nogle hurtige udregninger.

Hent regnearket her

(Obs! Nogle oplever at der er kode på regnearket, men det er ikke sådan det skal fungere. Der er derimod en kode, der beskytter nogle felter, så man ikke kommer til at taste i dem. Her kan du hente et ark uden beskyttelse, hvis det andet driller: Nøgletalsark uden beskyttelse. Så skal du bare være opmærksom på kun at rette i de hvide felter i fanen “Indtastningsark”.)


Hvis du ikke allerede har “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“, kan du købe den i Regnskabsskolens webshop her – bare klik på billedet:

Kommentarer { 0 }

I tvivl om reglerne for gule plader? Læs med her [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger Jakob Johansen

Mange selvstændige vælger at investere i en firmabil på gule plader, da dette har flere økonomiske fordele. Reglerne for, hvordan man må benytte en bil på gule plader, er dog for de fleste lidt af en jungle. Særligt som selvstændig kan det være besværligt at vide sig sikker på forskellen på privat- og erhvervskørsel, da disse to ting ofte overlapper for dig, der har egen virksomhed. Vi har derfor i det følgende forsøgt at udpensle de overordnede regler for kørsel på gule plader.

De økonomiske fordele ved gule plader

Der er en række klare økonomiske fordele ved at købe en firmabil på gule plader. Du kan nemlig spare penge på både registreringsafgiften og momsen, når bilen købes. Køb bil på gule plader, og der vil være altså være mange penge at spare. Når du investerer i en firmabil, skal du overveje, om du ønsker en bil, der er specialindrettet eller ej, da dette har betydning for, hvilke regler der gør sig gældende. Som udgangspunkt er der flere fordele ved at have en specialindrettet bil, da denne i højere grad må benyttes til privatbrug. Som regel vil en specialindrettet bil kun give mening at have, hvis din virksomhed laver praktiske opgaver, hvor det er nødvendigt at have et “værksted” med sig på farten. I det følgende kan du læse reglerne for biler, der er specialindrettede, og biler, der ikke er.

Reglerne for ikke-specialindrettet bil

Hvis du kører i en helt almindelig bil (op til fire ton) på gule plader, må bilen ikke bruges til privatbrug. Det vil blandt andet sige, at den i udgangspunktet ikke må blive kørt imellem arbejdspladsen og dit hjem. Der er dog en undtagelse i form af 25-dagereglen, der dikterer, at du gerne må køre mellem arbejde og bopæl op til 25 gange i løbet af et år. Det kræver dog, at bilen dagen før eller efter kørsel til hjemmet skal anvendes til arbejdsbrug. Du skal således sørge for, at der altid er en erhvervsmæssig grund til, at bilen tages med hjem. Desuden er alle ture til hjemme i løbet af en dag medregnet særskilt, og vil derfor gælde i de 25 dage. Derudover kan du købe et 20-dagesbevis, som kan bruges til privatkørsel i løbet af et år – disse gælder modsat 25-dagesreglen i et helt døgn og må bruges til 100 % privat brug.

Hvad anses som erhvervsmæssig brug?

Generelt vil al kørsel i bilen, du foretager i arbejdstiden, blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel, så længe du ikke kører hjem. Der er der ofte en række gråzoner og tvivlsspørgsmål. Et af dem er, at du gerne må bruge den ikke-specialindrettede bil med gule plader til at tage ud at spise og hente mad i arbejdstiden, uden at det betragtes som privat kørsel. Er du tilkaldevagt, er det desuden tilladt at bringe bilen hjem under vagten – du bør dog altid sikre dig, at der i realiteten er tale om en tilkaldevagt. Ellers bringer du bilen hjem ulovligt.

Reglerne for specialindrettet bil

Med en specialindrettet bil, har du langt flere muligheder end ved en ikke-specialindrettet, da det her er lovligt at tage bilen med hjem. Det vil i realiteten vil sige, at ubegrænset kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen er tilladt. Derudover må du bruge bilen privat i op til 1000 kilometer på et år.

Men hvad anses for at være en specialindrettet bil? Det kan være svært spørgsmål, da det i princippet er en vurderingssag fra Skattestyrelsens side. Men i udgangspunktet er en specialindrettet bil en, der ikke egner sig som privatbil. Det vil sige, at den af erhvervsmæssige grunde er indrettet anderledes, end en privat bil ville være det, og at denne indretning er nødvendig for udførelsen af arbejdsopgaver. Rent praktisk betyder det, at der i mange tilfælde er tale om større køretøjer, der ofte har fastmonterede reoler og måske særlige installationer på passagersiden. Derudover vil der som regel ikke være vinduer bagi. Specielle erhverv i sig selv kan også tale for, at bilen er specialindrettet – det vil gøre sig gældende, hvis du er elektriker, murer, maler, VVS’er eller lignende.

Sådan dokumenterer du, at du bruger bilen korrekt

Det er vigtigt at sørge for, at bilen bliver brugt helt korrekt, hvis den er på gule plader. Mange vælger derfor at føre en kørebog, der kan dokumentere, at køretøjet kun bruges til erhvervsmæssig kørsel. Dette er dog primært nødvendigt for folk, der kører på papegøjeplader. Ellers er det vigtigt at sørge for, at bilen fortsat er “specialindrettet”, hvis der er tale om et sådant køretøj. Samtidig er det afgørende, at der ikke lige pludselig dukker et barnesæde eller private varer op i firmabilen. Bliver du taget i en sådan situation, vil det kunne betyde beskatning af bilen med tilbagevirkende kraft – som regel for de sidste tre år.

Kommentarer { 0 }

Ny foredragsturne med DANA

I november tager jeg igen rundt i landet og holder gratis foredrag om reglerne for skat og moms for selvstændige. Her kan du se hvor og hvornår – og tilmelde dig med det samme (BEMÆRK især kort tilmeldingsfrist hvis du vil med i Esbjerg):

Herning: 4. november – tilmelding senest 18. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/168/

Esbjerg: 5. november – tilmelding senest 8. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/169/

Odense: 6. november – senest 25. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/170/

Nykøbing Falster: 11. november – tilmelding senest 28. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/171/

Værløse: 20. november – tilmelding senest 15. november: https://dana.nemtilmeld.dk/176/

Kommentarer { 0 }

Når du viderefakturerer porto, gebyrer og kørsel – hvad så med momsen?

Jeg så et spørgsmål på Facebook i dag: Vi modtager en faktura fra MobilePay uden moms og skal viderefakturere beløbet til vores kunde. Fakturaen fra MobilePay er uden moms, så skal beløbet på vores faktura også være det, eller skal der moms på?

Spørgsmålet har jeg fået før – typisk om porto eller kørsel.

Sådan noget som fragt, gebyrer og transport, der viderefaktureres til vores kunder, er oftest biydelser, der knytter sig til en hovedydelse. Nogle eksempler kunne være:

  • Du skal holde et foredrag i Herning (hovedydelsen), og din kunde skal betale for din kørsel (biydelsen).
  • Du sælger en bog (hovedydelsen), og kunden skal betale for porto (biydelsen).

Det er en almindelig fejl at fakturere uden moms, fordi den ydelse vi viderefakturerer (f.eks. portoen), er momsfri.

Reglen er den, at momsen følger hovedydelsen: Er hovedydelsen med moms, skal der derfor også moms på gebyret/portoen/kørslen. Er hovedydelsen momsfri, skal biydelsen viderefaktureres momsfrit.

Eller som der står på skat.dk: “Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af.”

Læs mere hos Skattestyrelsen her: D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser og her: D.A.5.11.2.2 Hvornår anses en ydelse for at være en biydelse til en hovedydelse?


Mangler du et opslagsværk, når du sidder med regnskabet? Regnskabsskolens “Skat og moms – får du dine fradrag?” besvarer de fleste af dine spørgsmål:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Tab på debitorer – hvad med momsfradraget?

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

  • vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
  • vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
  • der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
  • debitor er forsvundet
  • kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
    personligt drevne virksomheder
  • det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.


Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Erhverve, sikre og vedligeholde!

ERHVERVE, SIKRE OG VEDLIGEHOLDE!

Hvis du ikke har sagt de ord i kor med et helt hold, har du sandsynligvis ikke gået på regnskabskursus hos mig.

På modul 1 af vores regnskabsuddannelse lærer du grundlæggende bogføring – debet/kredit-gymnastik for begyndere.

Desuden arbejder vi med reglerne for moms- og skattefradrag, og netop reglerne for, hvad vi må trække fra i virksomhedens regnskab, er det, Statsskattelovens paragraf 6 handler om. Der står nemlig, at vi må trække de udgifter fra, som medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indtjeningen i firmaet.

Det er også på modul 1, du lærer at læse og forstå et regnskab. Der er et særligt “sprog”, du skal lære, når du skal have med regnskab at gøre, og det får du styr på her.

Vi bruger regnskabsprogrammet e-conomic hele vejen igennem, og du lærer også:

  • hvordan en kontoplan er opbygget
  • hvordan man indtaster åbningsbalancer
  • at importere data til e-conomic
  • at bogføre finansbilag
  • at oprette og vedligeholde et debitor- og kreditorkartotek
  • at oprette (og bogføre/udligne) fakturaer og kreditnotaer
  • at opbygge en bogføringskreds fra bunden.

Alt i alt får du en god generel økonomiforståelse og overblik over regnskabet.

Modul 1 har titlen “Grundkursus i bogføring” og er et supergodt bogføringskursus for begyndere, så hvis du er i tvivl om, om du vil tage hele Diplomkursus for bogholdere, så start med modul 1 – så har du dét, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til at tage hele forløbet.

Læs alt om kurset på Regnskabsskolens side her: Grundkursus i bogføring

Kommentarer { 0 }