Din guide til A-kasser for selvstændige [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger David Poulsen

Som selvstændig kan det være forvirrende, om man i det hele taget bør vælge en a-kasse, og i så fald, hvilken man bør vælge. Der er en masse regler og love at følge som selvstændig, og i denne guide vil vi tage dig igennem dette. Derudover vil vi hjælpe dig med, hvilke fordele og ulemper der er som selvstændig i en a-kasse, og hvilken a-kasse der potentielt passer til dig.

Hvornår er man medlem som lønmodtager eller selvstændig?

Ifølge SKAT er det afgørende, at der er et erhvervsmæssigt formål forbundet med din aktivitet som selvstændig, og at der er et personligt arbejde forbundet med denne aktivitet.

En A-kasse har blandt andet følgende retningslinjer for selvstændige:

  • Beskæftiget for egen regning: med et hensigt om at tjene penge
  • Har et CVR- eller SE-nummer
  • Beskattes som selvstændig virksomhed via B-indkomst.

Kan du ikke nikke genkendende til disse retningslinjer, vil du således ikke være berettiget til at være medlem som selvstændig men derimod som lønmodtager.

Hvilke betingelser skal overholdes for at få ret til dagpenge?

Som selvstændig har du naturligvis en række andre forbehold og betingelser, du skal være opmærksom på, hvis du på et tidspunkt skal sikre dig retten til at modtage dagpenge. Det er vigtigt, at du er  opmærksom på disse – særligt hvis du førhen har været medlem af en a-kasse som lønmodtager. Din anciennitet ligger fortsat på ét år, og den helt store forskel ligger selvfølgelig i din virksomhed. Du skal enten  have solgt, afviklet eller bortforpagtet denne. Herudover følger de  betingelser, som du måske kender: Tilmelding til Jobcentret, og at du er villig til at påtage et fuldtidsjob som lønmodtager – som du aktivt søger under din periode på dagpenge.

Hvilken dagpengesats vil selvstændige modtage?

Denne varierer utrolig meget i det enkelte tilfælde, og det vil ikke være muligt at sætte tal på. Satsen beregnes typisk ud fra virksomhedens overskud i de 2 bedste år. Der tages udgangspunkt i de 5 seneste regnskabsår, hvad enten det er en enkeltmandsvirksomhed, IVS eller et ApS.

Fordele ved a-kasser for selvstændige

Den helt store fordel er sikkerheden, hvis dit projekt som selvstændig ikke går som håbet. Det giver dig mere tryghed, som også gør, at du kan fokusere mere på din forretning, end hvad du gør, hvis projektet går konkurs. Man kan argumentere for, at en a-kasse altså giver mere frihed, som du virkelig kan udnytte, når du driver din forretning.

Ulemper ved a-kasser for selvstændige

Det kan være en ulempe, at satsen er bundet op på indtjening. Det giver a-kasserne en sikkerhed, så de ved, at medlemmer ikke kan bedrage med dette. Det kan bare ramme enkelte personer, som knokler og knokler, men desværre ikke opnår profit og høj indtægt af aktiviteterne. Dette vil de personer også mærke i forhold til a-kasserne, hvor satsen vil falde. Det må anses som en ulempe, uanset hvordan man vender og drejer det.

Derudover er der en række enkelte betingelser, som også må betragtes som ulemper. Eksempelvis skal du have haft en væsentlig tilknytning til Danmark inden for de sidste 12 år. Det kan virke hårdt for en person, der har været i Danmark og ydet på arbejdsmarkedet i 10 år. På nogle punkter virker enkelte betingelser en anelse kyniske, og det vil blandt andet være en ulempe.

Det er heller ikke utænkeligt, at din virksomhed eventuelt går så godt, at det ikke er nødvendigt at betale en a-kasse månedligt. Det vil der helt sikkert være mange, der erfarer, og så er det måske ikke en a-kasse, du skal bruge pengene på.

Hvilken a-kasse bør man vælge?

Stort set alle a-kasser i Danmark tilbyder a-kasser til selvstændige. DANA er dog den eneste, der udelukkende hjælper selvstændige. Det kan have en fordel, da de er mere fagspecifikke, hvor andre a-kasser går i andre retninger og i enkelte tilfælde måske slet ikke accepterer selvstændige medlemmer. Ud over DANA, kan CA a-kasse også  anbefales som en attraktiv a-kasse, særligt for selvstændige med høj uddannelsesmæssig baggrund. Her imødekommes disse nemlig i høj grad, og der er meget højt fokus på karriereudvikling. Derudover får man mulighed for at sparre både med andre selvstændige, men også medlemmer som ikke nødvendigvis er selvstændige men på anden vis kan hjælpe dig.

Det er dog op til ens egne personlige erfaringer og tanker, der kan afgøre, hvilken a-kasse man eventuelt melder sig ind i. Der er rigtig mange muligheder derude, og derfor kan vi anbefale at tage en a-kasse-test, som kan hjælpe dig med at give et præg af, hvilken a-kasse du bør vælge.

Få i øvrigt inspiration af Anette Sands indlæg om de nye ophørsregler pr. 1/10-2018 for selvstændige medlemmer af a-kasser lige her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan omdanner man PMV til hobbyvirksomhed?

SpørgsmålHej Anette.
Jeg faldt over din fine hjemmeside og den gode information vedrørende hobbyvirksomheder.

Sagen er den, at jeg har hjulpet min kæreste med at komme i gang med et lille håndarbejdsfirma (PMV), hvor hun sælger opskrifter via en webshop.

I første omgang var det tænkt, at siden ville give mere overskud, end den gjorde, men driften af webshoppen på små 200 kr om måneden kan desværre ikke dækkes af det reelle salg. Omvendt har det vist sig svært altid at få tid til at drive virksomheden seriøst, og indkomsten svinger derfor meget – fra 50 kr ca. 200 kr om måneden. Der er altså et naturligt underskud efter første år.

Vil du anbefale for denne type virksomhed at omdanne sig til en hobbyvirksomhed i stedet for et egentligt selvstændigt erhverv og altså dermed betale skat af alle indtægterne? Det kan jo diskuteres, om f.eks. garn kan trækkes fra, da det naturligvis også er noget, hun kan have interesse i at bruge privat, så dette vil SKAT altid kunne modbevise.

I så fald, ved du hvordan man omdanner firmaet til en hobbyvirksomhed? Er det ved at kontakte SKAT, eller skal man bare klikke nogle felter af? Og til sidst, ville man stadig kunne argumentere for, at driften til webshoppen kan fratrækkes?

Med venlig hilsen
Jesper

SvarHej Jesper

Det er nogle gode spørgsmål.

Forskellen på at have en hobbyvirksomhed og en almindelig PMV er ikke så store. Det handler især om intentionerne bag virksomheden, hvor professionelt den bliver drevet, og om der er chance for, at nogen/ejeren kan komme til at leve af den.

Som du beskriver det i dit spørgsmål, virker det, som om din kærestes virksomhed er en hobbyvirksomhed.

Det betyder, at hvis hun foretager store anskaffelser, f.eks. storformatprinter eller noget tilsvarende, vil hun ikke kunne afskrive på anskaffelserne, som man ellers kan i en erhvervsdrivende virksomhed. Men de direkte udgifter, der er forbundet med at drive virksomheden, herunder webshoppen, vil være skattemæssigt fradragsberettiget i det omfang, der er indtægter til at dække det: Man kan nemlig ikke have et underskud skattemæssigt i en hobbyvirksomhed.

Din kæreste skal ikke omdanne virksomheden, for at lave den til en hobbyvirksomhed, i samme øjeblik hun følger reglerne for hobbyvirksomheder, er den automatisk en sådan. Derfor skal det ikke indberettes eller anmeldes noget sted.

De bedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Nye momsregler for gavekort pr. 1. juli 2019

Heldigvis udsteder vi ikke gavekort i Regnskabsskolen, for fra 1/7-19 kommer der nye, besværlige momsregler på det område.

Det er nye regler i EU, der dikterer det. I direktivet står det omtalt som “vouchere”, og det gælder altså også de danske gavekort (men ikke rabatkuponer).

Reglerne i dag

I dag er det sådan, at gavekort går ind under reglerne for forudbetaling, som siger, at hvis hvis forudbetalingen vedrører et specifikt produkt eller ydelse, så skal momsen betales på det tidspunkt, hvor forudbetalingen finder sted, altså her: når gavekortet udstedes.

Hvis ikke betalingen gælder et bestemt produkt – og sådan er det jo oftest med gavekort – så betales momsen først, det øjeblik hvor gavekortet bruges.

Dermed kommer man ikke til at betale moms af alle de mange gavekort, der aldrig bliver brugt (fordi folk mister dem eller glemmer alt om dem), og det har været en ganske god forretning for de erhvervsdrivende. (Efter sigende mister danskerne årligt gavekort for over 2 milliarder kroner!)

Reglerne pr. 1. juli 2019

Fra 1. juli gælder det, at hvis gavekortet kun kan bruges i det land, hvor det er udstedt, og kun til betaling af momspligtige varer/ydelser, så skal man afregne momsen, når man udsteder gavekortet. Og så kommer man altså til at betale moms af de ubrugte gavekort også, hvilket kan gå hårdt ud over forretningernes fortjeneste på ikke-indløste gavekort.

Kan gavekortet derimod bruges i flere lande eller til momsfrie varer/ydelser, så afregnes momsen først, når gavekortet bruges.

Så hvordan kan man håndtere det i praksis?

Hvis man vil slippe for at skulle lave om på sin praksis omkring gavekort, tja, så må man udvide forretningen til enten at sælge aviser, frimærker eller forsikringer (som jo alle er momsfri), eller sørge for at ens gavekort også kan bruges i udlandet, foreslår Dansk Erhverv. Men det er jo ikke muligt for alle.

Bogføringsmæssigt betyder det, at gavekortene enten skal bogføres på en momset konto i driften (så man anser salget – omsætningen – som foregået på tidspunktet for gavekortets udstedelse) eller en momset konto i status, hvor vi så afregner momsen men ikke omsætningen skattemæssigt, før varen faktisk udleveres, og betalingen foregår ved indløsning af gavekortet. Begge dele vil give en korrekt moms, men siden gavekortet i sig selv ikke er en overdragelse af en vare, mener jeg, at det må være mest korrekt at bruge den sidste af de to løsninger: Altså at bogføre udstedelsen af gavekortet på en konto med moms under passiverne, og så – når gavekortet indløses – flytte fra salg til omsætning (og da skal vi så være opmærksomme på momsen, så den ikke bliver afregnet to gange).

Det er også værd at bemærke, at indtil alle gavekort købt før 1/7-2019 er udløbet, skal forretningernes systemer kunne håndtere både de nye og de gamle regler.

Dansk Erhverv skriver, at de “har påpeget overfor Skatteministeriet, at reglerne er unødigt byrdefulde for danske virksomheder, og at vi mener, det er vildledende, at disse byrder ikke er opgjort”, men at der ikke er noget, der tyder på, at reglerne bliver ændret, da der er tale om vedtagne fælles EU-regler.

Skattestyrelsen juridiske vejledning om, hvordan de nye regler skal forstås og håndteres, finder du her: Momsreglerne for vouchere mv.


Andre regler for moms kan du læse om i Skat og moms – får du dine fradrag?, som du kan bestille her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Skatteberegning: Udbytte eller topskat?

I Regnskabsskolen bogfører vi for en række ApS-er, som klarer sig rigtig udmærket.

Nogle af dem har kun ejeren som eneste ansatte, andre har flere. Men mange af ejerne overvejer, hvad der bedst kan betale sig: Udbytte eller løn? Vi taler om tilfælde, hvor ejerens løn i forvejen ligger lige på eller over topskattegrænsen, så der vil skulle betales topskat af den yderligere udbetaling. Samtidig er grænsen for lav udbytteskat (som her i 2019 er 54.000 kr. for enige og det dobbelte, hvis man er gift) opbrugt, så vi taler altså om at finde ud af, hvad der er dyrest: At betale skat med topskat af udbetalingen som løn eller betale først selskabsskat og så 42% i udbytteskat.

Beregningen herunder viser med et regneeksempel på 100.000 kr., at det bedst kan betale sig at hæve pengene som udbytte – men at forskellen er under 2.000 kr.

Hvis vi taler om virksomheder, som ikke har et overskud og lønudbetaling, som skal beregnes med topsat og den høje udbytteskat-sats, ser det ud som vist nedenfor. I det tilfælde kan det bedst betale sig at udbetale pengene som løn.

Her kan du downloade regnearket: Skatteberegning udbytte imod topskat

Marginale skattesatser: https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-2019

Vil du vide mere om skat, moms, fradrag, medarbejdere, regnskab eller bogføring: Kik på Regnskabsskolens udgivelser her.

Kommentarer { 2 }

Ny bog om løn og lønbogføring (og den nye ferielov)

I går kom Regnskabsskolens (og min) nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere” fra trykkeriet.

Og ja – det er altid sjovt, når vi får en ny bog på hylderne. Denne gang er bogen ikke knyttet til noget særligt lønprogram, men gennemgår lønsedler fra flere forskellige lønsystemer, både de “gode gamle”, Danløn og Dataløn, og de “nye drenge i klassen” – Salary, Zenegy og Gratisal

Herudover er der en gennemgang af overgangsordningen til den nye ferielov – som vi allerede er i gang med, og som bogføringsmæssigt har konsekvenser fra 1. september i år.

Du kan downloade indholdsfortegnelse mv. lige her: https://regnskabsskolen.dk/butik/boger/loen-og-loenbogfoering-for-begyndere

Bogen er anvendelig som grundbog i lønbogføring, og vi håber, I tager godt imod den.

Den koster 150 kr. i trykt udgave og 100 kr. som pdf.

Kommentarer { 0 }

De nye ferieregler skal håndteres nu

Slutter dit regnskabsår efter d. 31. august i år, f.eks. d. 31. december? Så kommer du ikke udenom at sætte dig ind i den nye ferielov allerede i år, selv om den i princippet først træder i kraft d. 1. september 2020.

Feriepengeforpligtelse – overgangsordningen og ny lov

Den nye ferielovs princip om ”samtidighedsferie” gør, at feriepengeforpligtelsen, når den nye lov er implementeret, vil være væsentligt mindre: Selvom der stadig vil være en forpligtelse til at betale løn under ferie eller afregne til f.eks. FerieKonto i forbindelse med en fratræden, vil den ikke være så omfangsrig, fordi der alene er tale om ikke-afholdt ferie fra det indeværende ferieår, og i årets sidste fire måneder eventuelt fra to år. Men da hovedferien er afholdt, vil der ikke være så megen gammel ferie.

Jeg regner med, at lønsystemerne vil være i stand til at levere en fuldstændig oversigt over feriepengeforpligtelsen, så gennemgående vil det formentlig blive uproblematisk at bogføre.

Men i overgangen mellem den gamle og nye lov er der særlige forhold, som vi skal tage hensyn til: Den ferie, som opspares fra 1. september 2019 til 31. august 2020, skal indefryses, og lønmodtagerne, som har optjent ferien, får først pengene udbetalt, når de forlader arbejdsmarkedet, typisk ved folkepensionsalderen.

Pr. 31.12.2020 skal alle arbejdsgivere indberette, hvor mange medarbejdere der er indeholdt feriepenge for i den ovenstående periode  – hvem og hvor stort et beløb. Indberetningen skal ske til Lønmodtagernes Feriemidler. Det gælder medarbejdere, hvor der ikke løbende er afregnet til FerieKonto. Virksomhederne skal herefter  beslutte, om de også vil indbetale pengene, eller om de vil ”låne” dem ved ikke at indbetale – men ved at betale en rente – indeksering. Denne  beslutning kan træffes for alle eller for nogle af medarbejderne, og hvis  man vælger ikke at indbetale hele beløbet, vil man hvert år skulle forny  sin indberetning.

Hvis man har mange ansatte, som har ferie med løn, er det en betydelig udskrivning at afregne feriepengene, som indtil nu blot har været en hensættelse i regnskabet under passiverne. For virksomheder, som har likviditetsoverskud, kan det – som renteniveauet er i øjeblikket – sagtens betale sig at indbetale. Men hvis virksomheden vil skulle finansiere indbetaling ved f.eks. at hæve kassekreditten, vil det være billigere ikke at indbetale.

I bogholderiet foreslår jeg derfor, at vi allerede her i 2019 laver en ny konto (lige under kontoen for hensat feriepengeforpligtelse) til Lønmodtagernes Feriemidler og pr. 31.12.19 opgør, hvor stor en del af virksomhedens samlede feriepengehensættelse der vedrører perioden 1.9.19 – 31.12.19, og bogfører på denne konto. Sådan at det allerede i dette års regnskab bliver synligt, at vi kender omfanget af den eventuelle indbetaling til fonden. Samtidig kan vi også gøre klar, så 2019-delen af indberetningen er klar: Fondsdelen af feriepengehensættelsen kan IKKE laves som et samlet procenttal, men skal opgøres helt specifikt pr. medarbejder, fordi oplysningerne skal indberettes den 31.12.20.

Men mon ikke de offentlige myndigheder sender os nogle direktiver om dette, når vi nærmer os?


Ovenstående er et uddrag fra min nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov”. Den er netop udkommet på Regnskabsskolens forlag. Køb den her:

Du kan også deltage i vores korte kursus d. 21. august – for 300 kr. Det kan du læse mere om her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Skal jeg beskattes af penge tjent på betting?

SpørgsmålHej Anette,

Jeg er begyndt at følge en bettingside, hvor jeg egentlig tjener penge på betting, men er i tvivl om det skal beskattes. Hvad jeg har læst mig frem til, så er gevinster på gambling/betting skattefrit, men andre siger at det skal beskattes hvis det er med gevinst for øje.

Kan du hjælpe?

//Rasmus

SvarHej Rasmus

Dit spørgsmål falder lidt uden for denne blogs emne, da betting næppe kan anses for erhvervsmæssig virksomhed – for den der better (men tjek det evt. med Skattestyrelsen). Generelt er reglerne, at:

  • hvis man spiller gennem en bookmaker med licens i Danmark, så er gevinsten skattefri
  • hvis man spiller gennem en bookmaker i udlandet, så skal nettogevinsten inden for et år beskattes, så man får på den måde indirekte fradrag for evt. tab i årets løb, men kun i tilsvarende gevinst
  • hvis man ikke spiller gennem en bookmaker med licens, så skal der betales normal indkomstskat.

Men som sagt: Betting må anses for at være en privat hobby og ikke del af en erhvervsmæssig virksomhed.

Dbh.
Anette


Lær, hvordan enkeltmandsvirksomheder beskattes, og hvordan du ved at bruge virksomhedsordningen selv kan påvirke skatten af dit overskud. Læs Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bør jeg CVR-registreres som zoneterapeut?

SpørgsmålKære Anette

Jeg har planer på at starte en hobbyvirksomhed, men er i tvivl omkring behov for CVR eller ikke? Regner med at starte op og lave behandling i eget hjem som zoneterapeut, dette ved siden af mit fuldtidsarbejde som sygeplejerske. Realistisk tror jag ikke at det skulle blive mere end 2-3 beh./ måned. Vil du venligst guide mig tak?- på forhånd tak:-).

Mvh Susanne

Svar

Hej Susanne
Hvis vi taler om 2-3 behandlinger pr. måned, og der derfor ikke er nogen mulighed for, at du kommer i nærheden af en omsætning på 50.000 kr. årligt, kan du – som du nævner – starte en pmv – eller du kan helt lade være med at blive registreret. Dine muligheder for indkøb til virksomheden kan afhænge af, om du har et CVR-nummer, og hvis du ser det som en fordel, så bliv registreret. Ellers er der vel ikke rigtig nogen grund til det?

Dbh.
Anette

 

Kommentarer { 0 }

Skal din varebil omregistreres?

Alle virksomhedsejede varebiler med en tilladt totalvægt på 2000-3500 kg skal omregistreres i motorregistret pr. 1. juli 2019. Det er konsekvensen af, at varebiler, som anvendes til kurerkørsel (i loven kaldet ‘godskørsel for fremmed regning’), fra den dato bliver omfattet af godskørselsloven.

Der skelnes mellem to typer kørsel for varebiler: firmakørsel og godskørsel.

Firmakørsel er typisk der, hvor virksomheden kører med varer, der tilhører dem selv. Det kan altså være restauranten, der kører mad ud, håndværkeren, der kører med værktøj og byggematerialer i bilen osv.

Godskørsel for fremmed regning – eller kurerkørsel – er, som navnet også siger, der hvor man transporterer gods for nogle andre. Og det er netop varebiler, der bruges til det, der skal registreres til formålet. Vognmanden skal desuden have en varebilstilladelse, hvilket kræver en særlig uddannelse. Chaufførerne, der kører bilerne, skal også have en særlig chaufføruddannelse.

Så hvorfor skal alle omregistreres, hvis det kun er varebiler, der kører kurerkørsel, der er omfattet? Det skal de, fordi den nye registreringsattest skal medbringes under kørsel i bilen og kunne vises til politiet, hvis de beder om det. Har man ikke attesten i bilen, vil kørslen blive betragtet som kurerkørsel – med bøde og evt. inddragelse af nummerplade til følge, hvis man ikke opfylder kravene til dét.

varebilskrav.dk har Færdselsstyrelsen skrevet alt om de nye regler, og selve omregistreringen kan du lave på motorregistrets hjemmeside her

 

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Omdanne IVS til ApS – hvordan med kapitalen?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har et IVS som jeg dannede for et par år siden, det burde have været som APS men tingene skulle bare gå lidt hurtigt dengang. Nu er sagen den at jeg gerne vil omdanne til APS og har efter dette regnskabsår en egenkapital på 80.000,-. Så burde omdannelsen være en formsag. Men det er det iflg. min revisor ikke. Men skal så åbenbart kigge på det efterfølgende kvartal også, og da jeg kun har 4% af min omsætning i dette kvartal er der på papiret et stort underskud og derfor kan man ikke omdanne selskabet. Kan det virkeligt være rigtigt?

Så nu er den nye lov at alle ivs selskaber skal omdannes til APS inden for to år. Så hvis jeg om to år har en egenkapital på lad os sige 150.000 i årsregnskabet men til gengæld et budgetteret underskud i 1. kvartal på 111.000, bliver mit selskab så tvangsopløst? Det virker jo helt vanvittigt når man har overskud hvert år. Er godt klar over jeg kan skyde de 40.000 ind som anpartskapital men kapitalen er jo til stede i selskabet.

Mvh
Jesper

SvarHej Jesper

Jeg har rådført mig med statsaut. revisor Søren Revsbæk, og han svarer:

“Det korte svar er ja, man skal også se på det efterfølgende kvartal. Det lange svar er:

Vil man omregistrere sit IVS til et ApS, skal der nu være kr. 40.000 i egenkapital, og det skal dokumenteres. Det kan man nu fremover gøre på to måder.

Enten så lader man sit regnskab revidere (altså rigtig revision). Hvis revisor laver en påtegning uden bemærkninger, og der samlet er de kr. 40.000, så kan man beslutte at omdanne selskabet på den ordinære generalforsamling. Det har man 5 måneder til. Så, hvis selskabet slutter regnskabsår pr. 31.12., og der er der er de kr. 40.000, så kan man altså beslutte det hele frem til 31/5. Det står i den ny lovs § 5, stk. 1.

Men, det er nok de færreste som lader deres IVS revidere, så vi er ovre i den anden mulighed: En vurderingsmandserklæring.

En vurderingsmandserklæring vil sige, at revisor laver en erklæring om, at nu er der de kr. 40.000, og man kan omregistrere til ApS. I sådan en erklæring skal man se på om “kapitalen er til stede på beslutningstidspunktet”, og den må maksimalt være 4 uger gammel. Det vil sige, at vil man fejre Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag ved at omregistrere sit IVS til ApS den 16. april 2019, så skal der laves en erklæring om, at de kr. 40.000 er på plads nu. Regnskabet pr. 31.12.18. kan ikke bruges, for det er mere end 4 uger gammelt.

I praksis vil man nok se på bogføringen, f.eks. pr. 31.3.19., og bruge den til at se, om kapitalen er der. En revisorerklæring om omregistrering af IVS til ApS har det man kalder “høj grad af sikkerhed.” Det vil sige, at revisor skal lave et grundigt kontrolarbejde – revisionsarbejde – for at tjekke værdierne. Det er ikke som at opstille et regnskab, hvor man bare læser tallene igennem. Så, man skal også være forberedt på at det kan tage tid at lave erklæringen.”

Søren kan kontaktes via Revsbæk Revision.

Dbh.
Anette


Søren Revsbæk er forfatter til bogen Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen. Den finder du i Regnskabsskolens bogshop her:

Kommentarer { 0 }

Gode tips og tricks fra Skattestyrelsen om Oplysningsskemaet (tidl. udvidet selvangivelse)

Det, vi tidligere kendte som ‘den udvidede selvangivelse’, kalder Skattestyrelsen nu for Oplysningsskemaet. (Jeg skal også lige vænne mig til at skrive Skattestyrelsen i stedet for SKAT …)

Vedr. 2018 har de til “Revisorer og rådgivere m.fl.” udsendt en pdf med titlen “Tips & Tricks til indberetning af oplysningsskemaet”, som indeholder gode råd i forbindelse med oplysningsproceduren for Oplysningsskemaet 2018.

Den indeholder 13 punkter:

  1. Opdatering af TastSelv Borger – hvad kan man gøre, hvis indberetningen driller (af tekniske årsager).
  2. Oplysningsskemaet 2018 – der er en ny rubrik i forbindelse med VSO.
  3. Nyt fra Udlandsområdet – til dig der f.eks. har udenlandsk virksomhed med VSO, er udøvende kunstner/sportsudøver eller har udenlandske ejendomme.
  4. Rettidig indsendelse af oplysningsskema – om forsinkelser og henstand.
  5. Overordnet tidsplan – den tidsplan, Skattestyrelsen arbejder ud fra i 2019. Den kan du lige få her:
    • 11. marts: Officiel åbning af TastSelv
    • 29. marts: Fastlåsning af 1. årsopgørelse
    • 1. april: Forslag til ny årsopgørelse ved fx ved nye indberetninger fra 3. part
    • 5. april: Udsendelse af fysiske årsopgørelser med posten
    • 5. april: Udbetaling af overskydende skat op til 100.000 kr.
    • 1. maj: Kort oplysningsfrist
    • Ultimo maj: Udsendelse af fysiske oplysningsskemaer/servicebreve/servicemeddelelser
    • 1. juli: Lang oplysningsfrist
    • 1. juli: Sidste frist for frivillig indbetaling
    • Medio juli: Indbetalingskort dannes
  6. Ansvar – Skattekontrolloven – om det juridiske ansvar ift. de fortrykte beløb på skemaet
  7. Mailordning på låste felter og digitale kontroller – en ny funktion
  8. Flytning af beløb, fx renter mellem ægtefæller
  9. Indberet oplysningsskemaet via TastSelv Borger – om hvad man må bruge Rådgiveradgangen til
  10. Automatisk ændringsforslag – perioden er udvidet
  11. SA Pro
  12. Tofamiliehuse
  13. De små hurtige tips – som handler om:
    • Overskydende skat på over 100.000 kr.
    • Begrundelse for overskydende skat
    • Regnskabsoplysninger for ej digitalt indberettede
    • Autorisation
    • Serviceydelser
    • Pension – rubrik 25 Fradragsberettiget andel af indbetalinger foretaget før 2010
    • Alderspension – fra og med indkomståret 2018 er der sket en ændring af, hvor meget der kan indbetales på aldersopsparing
    • Husk tilvalg af virksomhedsskatteordningen i udlandsmodulet
    • Husk forskudsopgørelsen 2019

Pdf’en er som sagt lavet til rådgivere, men den indeholder jo også god viden til selvstændige, der laver det hele selv. Du kan downloade den her:

Tips & Tricks til indberetning af oplysningsskemaet 2018


Har du brug for mere viden om virksomhedsordningen? Så læs statsaut. revisor Søren Revsbæks grundige bog om emnet. Du finder den i Regnskabsskolens bogshop:

Kommentarer { 0 }

Tyverialarm som personalegode

Jeg har fået et spørgsmål om tyverialarmer: Må en arbejdsgiver betale for, at der bliver installeret tyverialarm hos en medarbejder?

Og ja, det må arbejdsgiveren gerne, men medarbejderen skal betale skat af værdien (både installationsomkostningerne og det løbende abonnement). Det gælder også, selv om det er for at beskytte arbejdsgiverens ejendele på medarbejderens bopæl.

Skulle medarbejderen kunne slippe for skatten, skulle det være fordi værdien sammenlagt med øvrige goder var under bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.200 kr. i 2019), og så billigt fås et alarmsystem vist ikke.

Hvad med momsen?

Virksomheden vil ikke kunne løfte momsen af udgiften.

 

Continue Reading →

Kommentarer { 0 }

Er det 20% eller er det 25% moms, vi skal regne med?

Jeg lægger lige denne video ud igen, for spørgsmålet om 20 eller 25 % moms dukker jævnligt op, og jeg er glad for videoen her, den er blevet set virkelig mange tusind gange på Regnskabsskolens FB-side. (Følger du os på FB? Ellers kan du lige melde dig til her: https://www.facebook.com/regnskabsskolen/)

 

Kommentarer { 0 }

Restskat? Betal den hurtigt

Mange glæder sig i disse dage over, at de skal have penge tilbage i skat. Men en del ærgrer sig, fordi betalingen skal gå den anden vej – de skal betale restskat.

Som selvstændige behøver vi nu ikke ærgre os, for det betyder sandsynligvis, at forretningen gik bedre sidste år, end vi havde forudsagt, da året begyndte. Så tillykke, hvis du skal betale restskat!

Og så en opfordring: Betal den så hurtigt du kan, så du slipper for renterne. Det er nemlig ikke gratis at skylde SKAT penge.

Som de skriver på hjemmesiden:

  • Hvis du betaler i perioden 1. januar til 1. juli 2019, skal du betale en rente på 2,2 % regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen.
  • Hvis du betaler efter den 1. juli 2019, skal du betale et fast procenttillæg på 4,2 %.

Og husk så at lave din forskudsopgørelse for 2019 (og juster den løbende hen over året), så du slipper for restskat næste år.

Læs mere om restskat på SKATs hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2236516


Kender du Regnskabsskolens bøger om skat? Ellers find dem her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Årsopgørelsen – SKATs tidsplan

SKAT har denne fine oversigt over, hvad der sker hvornår, ift. årsopgørelsen:

(Klik på billedet for at gå til SKATs hjemmeside, hvor linkene er klikbare)

Måske er du en af de mange, der har siddet i kø hos SKAT i timevis i weekenden for at se, om du skal have penge tilbage eller betale. Det kan også være, du er en af dem, der gerne vil have kikket regnskabet igennem i Regnskabsskolens bogholderi først. I så fald vil jeg anbefale dig at ringe (33 33 01 61) eller skrive til os (gerne med dit tlf.nr.) i god tid. Vi har nemlig også kø i disse dage.


Køb Regnskabsskolens bøger om skat – så har du opslagsværker lige ved hånden, når du skal tjekke regnskabet:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan får jeg opgjort firmaets andel af mine el-udgifter?

SpørgsmålHej regnskabsskolen

Jeg er ved at starte en pmv indenfor bilpleje hjemme hos mig selv. I den forbindelse bruger jeg vand og strøm fra min “private” måler. Hvordan kan jeg afregne det i firmaet så jeg får dækket de udgifter i mit private budget? Jeg håber at spørgsmålet giver mening ????

Mvh Michael

Svar

Hej Michael

Det mest sikre er, at du anskaffer en bimåler, så du får mål strømmen, du bruger til bilplejen, og på den måde kan opgøre, hvor meget virksomheden skal betale. Det er ikke en uoverkommelig udgift og giver stor sikkerhed for, at du hverken snyder dig selv eller SKAT.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kørepenge-maks. ved provisionsløn – er det lovligt?

SpørgsmålHej

Jeg er ikke selvstændig, men jeg har et spørgsmål omkring kørselsgodtgørelse.

Jeg er blevet tilbudt et job som kørende sælger, og i kontrakten står der er jeg maks kan få kørepenge for 25% af min optjente provision. Dvs. At hvis jeg kører ud til en kunde og de takker nej til mig, så får jeg ingen kørepenge for den køretur.

Mit spørgsmål er så, er det lovligt og tilladt?

Mvh. Casper

SvarHej Casper

Det er en usædvanlig ordning og ikke særlig attraktiv for dig. Der er for så vidt ikke noget ulovligt i den, men systemet giver netop ikke motivation til at søge ekstra kunder, så det virker heller ikke interessant for virksomheden – lidt afhængigt af, hvilken branche, vi er i, selvfølgelig. Men i dit sted ville jeg nu kontakte fagforeningen og høre for en sikkerheds skyld.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Håndværkerfradrag: Husk fristen d. 28/2-19

Hvis du skal gøre brug af håndværkerfradraget for arbejde, der er udført i 2018, skal du huske, at arbejdet skal være betalt senest d. 28/2 i år – ellers kan du først få fradraget næste år.

Husk:

  • Håndværkerfradraget gælder kun arbejdsløn – ikke materialer.
  • Du skal have betalt for det elektronisk.
  • Du skal gemme al dokumentation for arbejdet.

Husk i øvrigt, at fradraget nu også gælder installation af tyverialarmer.

Fristen for at indberette fradraget i SKAT’s TastSelv er d. 1. maj 2019.

Du kan læse meget mere på SKAT’s hjemmeside her: https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2234759

 


Bliv generelt klogere på skat og moms her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2019

Rejseafregningsskemaet for 2019 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2018. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2019

 

Endnu engang har Vilhelm fra Tantraværkstedet været så rar at lave en Mac-udgave, og den kan du hente her:

Rejseafregningsskema 2019 til Mac

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 7 }

Kørselstakster for 2019

Kørepengene/kørselsgodtgørelsen/kilometerpengene er en af de satser, som rigtig mange selvstændige følger med i, og de er meldt ud fra SKAT for 2019.

Igen i år er der en – meget lille – stigning.

Kørselsgodtgørelse: 2018 2019
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år) 354 øre/km 356 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel ud over 20.000 km/år) 194 øre/km 198 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert) 53 øre/km 53 øre/km
Kørselsfradrag mellem hjem og arbejde:
Kørselsfradrag (0-24 km) Intet fradrag Intet fradrag
Kørselsfradrag 25-120 km 194 øre/km 198 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km 97 øre/km 99 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km i visse udkantskommuner 194 øre/km 198 øre/km

 

Du kan finde flere satser og beløbsgrænser for 2019 hos SKAT her

Hvis du er lønmodtager, er her en smart beregner, som kan fortælle, hvad du kan forvente at få i kørselsfradrag: Beregn kørselsfradrag 2019

Kommentarer { 1 }