Ingen godkendte bogføringssystemer før 2. halvår 2023

I forbindelse med det seneste gæsteindlæg her på bloggen har jeg modtaget denne vigtige tilføjelse fra Steffen Bering Jensen fra Multi-Regnskab som jeg har besluttet at bringe også:

Ingen godkendte bogføringssystemer før 2. halvår 2023

Den nye bogføringslov blev vedtaget i maj 2022, og et af de mest konkrete punkter er introduktionen af konceptet “godkendte digitale bogføringssystemer”. Der kommer simpelthen en liste af bogføringssystemer som vil være godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Lige nu (16. september 22) kender ingen de præcise tidspunkter, men forventningen er at “klasse B,C og D” (først og fremmest alle ApS-selskaber) skal benytte et sådant system fra 1. januar 2024. Kravet forventes først at gælde for f.eks. enkeltmandsvirksomheder fra 2026. Det bliver principielt muligt at benytte løsninger som ikke står på listen, men det er ikke relevant for mindre virksomheder.

Her i september og oktober arbejder Erhvervsstyrelsen med at præcisere loven i form af en bekendtgørelse der også kommer i høring. Derefter er der lagt an til at vi software-leverandører tilpasser vores løsninger og kan begynde en godkendelsesproces hos Erhvervsstyrelsen 1. juli 2023.

Situationen er altså at

  • ingen kender kravene til “godkendte digitale bogføringssystemer” endnu
  • der eksisterer ingen “godkendte digitale bogføringssystemer” endnu
  • der kommer forventeligt ikke til at eksistere et “godkendt digitalt bogføringssystem” før sommeren 2023

Med det sagt, så er det også klart at software-leverandør som os i Multi-Regnskab, Billy, Dinero, e-conomic, Uniconta, etc. ikke har noget egentligt valg. Vi skal alle sammen foretage de tilpasninger som Erhvervsstyrelsen måtte finde nødvendige i netop vores løsning. Det gælder både funktionalitet og den måde vi tilbyder produkt-varianter på.

Selv når kravene bliver formuleret i en bekendtgørelse, så vil der stadig være fortolkninger og usikkerhed for de enkelte systemer helt frem til det tidspunkt hvor vi får en godkendelse. Som leverandører kan vi selvfølgelig have en opfattelse af at leve op til kravene, men det er jo ikke sikkert at Erhvervsstyrelsen tolker kravene helt lige som os. :-)

Vi kender dog langt hen ad vejen de overordnede temaer i kravene, og det er ting som disse:

  • Sikker adgang og styr på “hvem har bogført hvad og hvornår”
  • Elektronisk opbevaring af bilag
  • Backups og opbevaring i 5 år
  • Bankafstemning
  • Elektronisk fakturering.

Hvis man er ansvarlig for et ApS og ikke har en it-løsning der adresserer disse ting, så skal man til at være opmærksom.

Ikke mindst i kraft af det store antal holdingselskaber vi har i Danmark, så vil kravet om at benytte et “godkendt bogføringssystem” helt sikkert påvirke mere end 50.000 selskaber allerede fra 1. januar 2024.

For langt de fleste vil jeg anbefale at gøre dette:

Sæt en “reminder” i kalenderen f.eks. 1. oktober 2023. Gå da ind på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og find listen af godkendte bogføringssystemer. Kig på hvert af dem, og find den billigste løsning som matcher dit behov. Husk er der er utrolig stor forskel på hvad it-løsningerne koster, og de pakker/priser som eksisterer i dag, kan meget vel blive ændret i løbet af det kommende år.

Kommentarer { 0 }

Hvad betyder den nye bogføringslov for min virksomhed?

Gæsteindlæg af: Amalie Tandrup Hoelgaard fra Billy Regnskabsprogram

En ny bogføringslov der vil øge digitaliseringen af bogføringsprocesser er trådt i kraft d. 1 juli 2022. Ændringerne til bogføringsloven vil få betydning for størstedelen af danske virksomheder, og du kan allerede nu forberede dig, så du er klædt på, når ændringerne gradvist træder i kraft fra d. 1 januar 2023.

Virksomheder der ikke allerede bruger et regnskabsprogram til at registrere og opbevare transaktioner skal forberede sig på at ændre væsentlige bogføringsprocedurer.

Digital bogføring og øget revisorinddragelse

Helt konkret vil den nye bogføringslov medføre ændringer på to områder; digital bogføring og øget revision og revisorinddragelse for visse virksomheder. Formålet med den nye bogføringslov er at mindske fejl og mangler gennem digitaliseringen af bogføringsprocesser og styrke indsatsen mod snyd og svindel.

Ændringerne til bogføringsloven vil sætte krav til krav til brug af et digitalt bogføringssystem fra tidligst 2024. Desuden vil der være krav til digital opbevaring af regnskabsmateriale hos en tredje part samt sikkerhedskopiering heraf. Med andre ord betyder det, at det er slut med bilag i papirform. Der er lagt op til mere bogføringskontrol fra Erhvervsstyrelsen og indførsel af markant forhøjet bødeniveau, hvis reglerne ikke efterleves. Desuden skal du som virksomhedsejer udarbejde en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedure der beskriver proceduren for transaktioner, opbevaring af regnskabsmateriale og de ansvarlige medarbejdere.

Med den nye bogføringslov følger også ændringer til årsregnskabsloven. Her er det værd at bemærke, at der indføres revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. to år i træk, og krav om revisorerklæring efter eget valg for virksomheder i særlige risikobrancher (restauranter, pizzarier, værtshuse, diskoteker m.v.) der har en nettoomsætning på mellem 5-8 mio. kr. to år i træk. Desuden forlænges indberetningsfristen for årsrapporter permanent fra 5 til 6 måneder efter regnskabsårets slutning.

Sådan forholder du dig til den nye bogføringlov

Virksomheder der har en nettoomsætning på over 300.000 kr. to år i træk, samt alle virksomheder der efter årsregnskabsloven har pligt til at udarbejde en årsrapport vil være omfattet af den nye bogføringslov – dog med en gradvis ikraftrædelse. Lad os se nærmere på, hvad det konkret kommer til at betyde for din virksomhed, og hvornår ændringerne træder i kraft.

Bogføringsloven for regnskabsklasse A

Har du en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab I/S, en personlig ejet mindre virksomhed PMV eller en hobbyvirksomhed, hører din virksomhed under regnskabsklasse A.

Hvis din omsætning er mindre end 300.000 kr. I hvert af de to seneste indkomstår, vil du ikke være omfattet af de nye regler. Du kan derfor læne dig tilbage og fortsætte med de samme bogføringsprocedurer, men vær dog opmærksom på om din omsætning i fremtiden overstiger grænsen på 300.000 kr.

Overstiger din omsætning 300.000 kr. to år i træk, skal du forbedrede dig på, at dine bogføringsprocedurer skal digitaliseres. Det betyder, at du fra d. 1 januar 2023 skal registrere og opbevare dit regnskabsmateriale digitalt. Dette krav er en overgangsregel, der gælder indtil kravet vil blive skærpet til anvendelse af et registreret bogføringssystem senest d. 1 januar 2026.

Bogføringsloven for regnskabsklasse B, C og D

Virksomheder i regnskabsklasse B, C eller D er omfattet af de nye regler uanset omsætning. Så har du et anpartsselskab, et aktieselskab eller en anden selskabstype skal du registrere og opbevare dit regnskabsmateriale digitalt fra d. 1 januar 2023. Senest d. 1 januar 2024 skal du benytte et registreret bogføringssystem til at udføre digital bogføring og opbevaring af dit regnskabsmateriale.

Udover ændringerne til bogføringsloven skal du være opmærksom på de skærpede krav om revision, der er beskrevet tidligere i indlægget.

Hvilket bogføringssystem skal jeg vælge?

Med et digitalt bogføringssystem vil du være forberedt på kravene der vil blive implementeret gradvist over de næste år. Hvis din virksomhed er omfattet af ændringerne i den nye bogføringslov, og du endnu ikke benytter et digitalt bogføringssystem, bør du undersøge, hvilket system du ønsker at benytte.

Det er en god idé at vælge et registreret bogføringssystem, ligesom Billy Regnskabsprogram, der lever op til alle krav i den nye bogføringslov. Registrerede bogføringssystemer er nemlig godkendt* af Erhvervsstyrelsen. Hvis ikke systemet er registreret, skal virksomheden selv sikre at systemet overholder de nye lovkrav.

Desuden skal det gerne være et cloud-baseret system, som opbevarer dine regnskabsdata i skyen, så du slipper for at installere programmer på dine computer og sikrer hurtig adgang til dit regnskabsmateriale.

Ændringerne indføres gradvist fra 2023-2026

Selvom den nye bogføringslov er trådt i kraft d. 1 juli 2022, træder ændringer i kraft gradvist fra d. 1 januar 2023. De præcisse datoer afhænger af virksomhedsform og omsætning. Nedenfor kan du få et overblik over de ændringer, du skal være opmærksom på:

  • Den 1. juli 2022: Den nye bogføringslov træder i kraft.
  • Den 1. januar 2023: Krav om digital registrering og opbevaring af regnskabsmateriale for virksomheder der har en nettoomsætning på over 300.000 kr. to år i træk, samt alle virksomheder der efter årsregnskabsloven har pligt til at udarbejde en årsrapport.
  • Den 1. januar 2024: Krav om brug af digitalt bogføringssystem for virksomheder i regnskabsklasse B, C og D.
  • Den 1. januar 2026: Krav om brug af digitalt bogføringssystem for virksomheder i regnskabsklasse A med en omsætning på over 300.000 kr. to år i træk.

 


Nyhed: Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen, 2. udgave 2022 – bestil her:

Kommentarer { 0 }

Nye regler om hjemmearbejde fra 30. april 2022

Kvinde der sidder på gulvet og arbejder

Mange medarbejdere er glade for at kunne arbejde hjemmefra, og særligt efter coronatiden har det virket overvældende på mange at vende tilbage til (storrums)kontorerne.

Men for arbejdsgiverne er det ikke altid “bare lige” at give lov til frit hjemmearbejde.

Indtil d. 30. april i år har det været sådan, at arbejdsgiveren skulle sørge for ordentlige fysiske arbejdsforhold på hjemmearbejdspladsen, dvs. mus, tastatur, indstillelig stol, godt lys mv., hvis medarbejderen arbejdede hjemme bare én dag inden for en normal arbejdsuge.

Det er nu ændret, så det først gælder ved mere end 2 hjemmearbejdsdage om ugen (i gennemsnit over cirka en måned). Det er altså den ansattes eget ansvar at sikre en ordentlig hjemmearbejdsplads, hvis vedkommende arbejder hjemme mindre end to dage ugentligt.

Så det er jo en lempelse for arbejdsgiverne, der gør det lettere fremover at sige ja til, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra oftere.

En anden ting at være opmærksom på, er dog sikkerhedsforholdene i hjemmet!

Får medarbejderen en skade derhjemme på en arbejdsdag, kan det nemlig blive anerkendt som en arbejdsskade.

Skaden skal som udgangspunkt “være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår”. Det er medarbejderen, som har bevisbyrden, når skaden sker hjemme, hvorimod det på arbejdspladsen som udgangspunkt formodes at være en arbejdsskade.

Det indgår i vurderingen “om tilskadekomnes færden på skadestidspunktet havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet”.

Ankestyrelsen har i fire sager behandlet spørgsmålet om, hvorvidt en skade, der er sket under hjemmearbejde, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Skader sket under en gåtur i arbejdstiden og en tænkepause ude i haven blev ikke anset for at være omfattet, mens skader sket på vej til og fra toilet og køkken, ansås for at have “en nødvendig og en naturlig tilknytning til arbejdet”.

Du kan læse de fire afgørelser her: Ankestyrelsens principmeddelelse 8-22 om arbejdsskade – arbejdets forhold – hjemmearbejde

Og her finder du arbejdstilsynets opdaterede vejledning om arbejdsmiljølovgivningens krav til arbejde med skærmenheder.

 

 


Vil du vide mere om de lovmæssige forhold mellem medarbejdere og arbejdsgivere, så læs Bogen er udgået, men en nyere version kan bestilles her..

 

Kommentarer { 0 }

Satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse hæves fra 1. maj 2022

På grund af de stigende benzinpriser har Skatterådet i dag besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen fra 1. maj.

Det betyder, at de nye satser er:

Kørselsfradraget:

År Sats for kørsel ml. 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2022 – hidtidige sats 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km
2022 – ny sats fra 1. januar 2022 2,16 kr. pr. km 1,08 kr. pr. km

 

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil:

År For de første 20.000 km For kørsel udover 20.000 km
2022 – hidtidige sats 3,51 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km
2022 – ny sats gældende fra 1. maj 3,70 kr. pr. km 2,17 kr. pr. km

 

Satsen for erhvervsmæssig befordring på cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul stiger med 2 øre og bliver altså 0,57 kr. pr. km for 2022.

Bemærk forskellen i datoerne: For lønmodtagerne gælder de nye satser for hele 2022, men ved kørsel i egen bil i firmaets tjeneste gælder taksterne fra 1. maj.

Læs mere i deres pressemeddelelse her: Skatterådet hæver ekstraordinært satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse grundet stigende benzinpriser


 

Får du dine fradrag? Bliv sikker med Regnskabsskolens bog:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Nye barselsregler: Husk at opdatere ansættelseskontrakten

Folketinget har vedtaget en ny barselsmodel, som bl.a. betyder, at orloven efter fødslen deles ligeligt mellem begge forældre, så begge kan holde 24 ugers orlov med ydelser. 11 af hver forælders uger er øremærket, og det betyder, at de bortfalder, hvis den pågældende forælder ikke ønsker at holde dem.

Desuden vil andre også kunne gøre brug af orloven, som af solo-forældre og LGBTQ-familier fra 2024 vil kunne deles med barnets sociale forældre (dem, der tager vare på barnet i hverdagen), bedsteforældre eller andre nærtstående familiemedlemmer.

Det er alt sammen noget, der betyder, at virksomhedernes ansættelseskontrakter og personalepolitikker skal opdateres, så de passer med den nye lovgivning. Hvis de indeholder ukorrekte oplysninger, risikerer virksomheden nemlig at skulle betale medarbejderne godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, og det kan blive en rigtig dyr fornøjelse.

Læs mere i Vismas pressemeddelelse her: https://media.visma.dk/pressreleases/nye-barselsregler-kan-kraeve-opdatering-af-ansaettelseskontrakter-3170903

Far med barn


Vil du vide mere om reglerne for ansættelseskontrakter, så læs Bogen er udgået, men en nyere version kan bestilles her..

Kommentarer { 0 }

Ny bogføringslov og digitale bilag

Gæsteindlæg af Statsaut. revisor Søren Revsbæk

Digital bogføring, indscannede bilag og digital opbevaring af bogføringen er nogle af de ting, som er med i det ny forslag til bogføringslov ”L 163 Forslag til lov om bogføring”, som Regeringen fremsætter i Folketinget den 21. april i år. Det hele forventes at blive vedtaget før sommer og træde i kraft i 2023 og senere, efter en overgangsordning.

Det kommer til at ramme de fleste. Måske undtaget små enkeltmandsvirksomheder med under 300.000 i omsætningen.

Lad os se på, hvad det er forslaget indeholder og, lad mig sige med det samme: Der er både ting, som er logiske, men også noget, der lidt har karakter af en dummebøde til de små selvstændige.

Krav om digital bogføring

Der indføres et krav om digital registrering. Det betyder i daglig tale, blot at man skal anvende et bogføringsprogram. Det kan mange virksomheder overholde med det samme, for de gør de allerede. Men der er virksomheder, som stadig kører med den grønne kassebog, og man lægger tallene sammen ved årets udgang – de skal omlægge til at bruge et bogføringsprogram og deraf følgende omkostning i tid og penge.

Krav om digitale bilag

En meget stor ændring for en række virksomheder bliver, at bilag fremover skal ligge digitalt. De skal med andre ord scannes/fotograferes og ind i bogføringssystemet.

Det bliver slut med papirbilag og slut med bilagsmapper. En række bogføringssystemer kan håndtere digitale bilag fint i dag, og vi må forvente, at det bliver et krav, at de scannede bilag ligger i systemet.

Her gælder, at kravet og digitale bilag gælder alle selskaber (fra klasse B og opefter) og alle enkeltmandsvirksomheder med en omsætning på 300.000 kr. og op. Frisøren, tømrermesteren, landmanden, konsulenten, der måske kun har få bilag, tvinges nu til at scanne og uploade bilag til bogføringen.

Det lyder måske meget enkelt, men i den virkelige verden (som Folketingets medlemmer jo ikke kender ret godt), så fungerer papirbilag stadig fint og overskueligt for rigtig mange virksomheder. Navnlig kravet om, at alle virksomheder med over 300.000 kr. i omsætning skal køre digital fremover, virker voldsomt. Så meget er 300.000 kr. jo heller ikke dagens Danmark.

Opbevaring hos tredjemand

Der kommer et krav om, at man ikke kun må opbevare sin egen bogføring selv. Det hele skal (også) ligge hos en 3. part. Det kan enten være i skyen hos et bogføringsprogram, men vi må også forvente, at det lige så godt kan være hos bogholder eller revisor.

Pointen her er, at man skal sikre, at bogføringen altid ligger et sted, hvor det offentlige kan se den. Det er for at mindske svindel i skattesager, hvor bogføringen pludseligt er ”bortkommet.”

Offentligt modtagecenter

En del af loven er også, at der på sigt, skal oprettes et ”offentligt modtagecenter.” Det er et andet ord for, at Skat og andre myndigheder skal have let adgang til din bogføring og dine bilag. Helt uden at spørge virksomheden først, men bare kunne trække oplysningerne selv. Hvem sagde overvågningssamfund? Den del har vi dog endnu til gode at se, hvordan skal gennemføres.

Hvilke systemer tillader den ny bogføringslov så?

Der kommer et krav om, at Erhvervsstyrelsen skal godkende de systemer, vi må bruge, for at vi overholder lovens krav. Det vil uden tvivl sige, at de store og gængse systemer som e-conomic, Dinero, Unicona m.v. med det samme blåstemples.

Men der er jo en lang række systemer, som bruges ude i den virkelige virkelighed, der ikke nødvendigvis ligger i ”skyen.” Det gælder forskellige Excel-systemer og f.eks. det gamle, men driftstabile, Summasummarum. Der må vi vente (og påvirke Erhvervsstyrelsen til) at se, hvad der sker. Som man læser loven nu, lader det ikke til, at man kan fortsætte med dem.

Hvornår skal der bogføres

Det hedder i den nuværende bogføringslov, at man skal bogføre snarest muligt, afhængig af virksomhedens art og omfang. Med andre ord: Er man A.P. Møller, så er det hver dag. Er man tømrermester Hansen, er det måske hver 3. eller 6. måned til momsen.

I den ny bogføringslov vil det kræves, at transaktioner foretages, snarest efter at transaktionen har fundet sted, under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes omfang.

Vi må derfor forvente, at der ikke kommer krav om, at vi skal kaste os over bogføringen, fordi håndværkeren har købt 10 sække cement, men at man fortsat godt kan samle sammen og bogføre f.eks. til momsen.

Mere kontrol

Den ny bogføringslov rummer også, at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre mere kontrol med de mindre virksomheder og give påbud og påtaler til virksomhederne. Vi må forvente, at loven følges op af flere besøg hos virksomhederne.

Hvornår træder ny bogføringslov så i kraft

Der er lagt op til en glidende indfasning. For selskaber i klasse B, dvs. de mindre ApS’er og A/S´er, må man forvente, det bliver 1. januar 2024.

For enkeltmandsvirksomheder forventes det, at det bliver fra 1. januar 2026, man skal bruge et godkendt digitalt bogføringssystem, hvis man omsætter for over 300.000 kr. årligt. Det hedder ”to på hinanden følgende regnskabsår”. Det vil sige, at det år, hvor man første gang går over 300.000 i omsætning, skal man ikke nødvendigvis digitalisere, men har man også det næste år over 300.000 kr., så klapper fælden.

Hvad med foreninger og ny bogføringslov

Her ser det ikke ud til at der er ændringer. Får man et offentlig tilskud, så skal man følge bogføringsloven, men får man ingen offentlige tilskud, og driver man ikke erhvervsmæssig virksomhed, eller betaler man ikke skat og moms, så falder man uden for loven.

Link til lovforslaget: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l163/20211_l163_som_fremsat.pdf


Søren RevsbækSøren er forfatter til Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen og medforfatter til Skat og moms – får du dine fradrag? og Årsafslutning i bogholderiet – sådan laver du dit regnskab

Sørens kontaktoplysninger finder du hos Revsbæk Revision

 

 

 

 

Kommentarer { 1 }

Hvad sker hvornår i forhold til årsopgørelsen?

SKAT har en fin oversigt over, hvad der sker i forbindelse med årsopgørelsen. De fleste af os er måske mest interesserede i den dato, hvor vi kan se, om vi skal have penge tilbage i skat, men der er flere vigtige datoer:

  • I januar har SKAT modtaget oplysninger fra f.eks. din arbejdsgiver og bank
  • I februar laver de de beregninger, der ligger til grund for din årsopgørelse
  • Den 14. marts 2022 er årsopgørelsen klar (men hold evt. øje weekenden inden – de har det med at holde snig-åbent før tid), og vi kan se, om vi har betalt for lidt eller for meget i skat.
  • Den 8. april udbetales overskydende skat
  • Den 1. maj er der deadline for at rette i årsopgørelsen, hvis du er lønmodtager
  • Den 1. juli er der deadline for at udfylde/godkende dit oplysningsskema, hvis du er selvstændig, og det er også her sidste frist for at betale restskat, hvis du ikke vil betale renter/tillæg.

Læs mere om årsopgørelsen på SKATs hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2665

 


Hvis du vil have styr på skatten, så læs Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

Kommentarer { 0 }

Frivillig nedlukning giver også kompensation

Låst dør

Hvis du har en virksomhed, som er berørt af diverse corona-restriktioner, så har du mulighed for frivilligt at holde lukket og få kompensation på lige fod med andre berørte virksomheder. Det kræver naturligvis, at din nedlukning er begrundet i corona.

Det fremgår af en politisk aftale indgået den 18. december 2021, som siger, at “virksomheder, der fortsat har mulighed for at drive forretning, men som bliver ramt af begrænsninger på dele af deres åbningstid, mulighed for salg af alkohol eller arealkrav, kan vælge at lukke frivilligt ned.”

Der gælder de samme krav til omsætningsnedgang, antal hjemsendte medarbejdere mv. som ved tvungen nedlukning.

Erhvervsstyrelsen har lavet en oversigt over de aktuelle kompensationsordninger på Virksomhedsguiden.dk

Og på virk.dk finder du selvbetjeningsløsningerne.

Kommentarer { 0 }

Nye momsregler – undgå prischok

Undgåprischok.dk er en informationsside fra Toldstyrelsen, som fortæller om nye momsregler pr. 1. juli 2021.

Der var tidligere en bagatelgrænse, sådan at varer under 80 kr. købt i lande uden for EU var fritaget for moms. Den bagatelgrænse er nu fjernet.

Varer købt uden for EU lægges der 25 % moms på. Derudover kan der komme et transportørgebyr på – typisk 150-250 kr.

Du skal være opmærksom på, at nogle webshops godt kan have en europæisk webadresse, men varerne, du køber, kommer reelt fra f.eks. Kina. Så husk at læse betingelserne grundigt igennem, når du handler på nettet.

undgåprischok.dk svarer Toldstyrelsen på ofte stillede spørgsmål, så kik der, hvis du har brug for flere oplysninger.

 


Find reglerne for skat og moms i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Vigtige datoer og frister i 2022

Her får du en oversigt over datoerne for indberetning og indbetaling af moms, lønsumsafgift, A-skat, ATP, feriepenge osv. i 2022:

Januar

17. januar

  • Lønsumsafgift
  • A-skat – små og mellemstore virksomheder
  • A-skat – store virksomheder – juni 2021

20. januar

  • B-skat
  • Samlet betaling 3. kvartal 2021

25. januar

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 4. kvartal 2021

31. januar

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder – maj 2021
  • A-skat – store virksomheder

Februar

7. februar

  • ATP – 4. kvartal 2021
  • Feriekonto

10. februar

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. februar

  • B-skat

25. februar

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

28. februar

  • A-skat – store virksomheder

Marts

1. marts

  • Moms 2. halvår 2021
  • Moms 4. kvartal 2021

10. marts

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. marts

  • B-skat
  • Aconto selskabsskat

25. marts

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. marts

  • A-skat – store virksomheder

April

11. april

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

19. april

  • Lønsumsafgift
  • Samlet betaling 4. kvartal 2021

20. april

  • B-skat

25. april

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 1. kvartal 2022

29. april

  • A-skat – store virksomheder

Maj

2. maj

  • Årsopgørelsen (lønmodtagere)

9. maj

  • ATP – 1. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. maj

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

16. maj

  • Etablerings-/iværksætterkonto

20. maj

  • B-skat

25. maj

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. maj

  • A-skat – store virksomheder

Juni

1. juni

  • Moms 1. kvartal 2022

10. juni

A-skat – små og mellemstore virksomheder

27. juni

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. juni

  • A-skat – store virksomheder

Juli

1. juli

  • Restskat 2021 m/rentetillæg
  • Oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse)

11. juli

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

14. juli

  • Samlet betaling 1. kvartal 2022

15. juli

  • Lønsumsafgift

20. juli

  • B-skat

25. juli

  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 2. kvartal 2022

29. juli

  • A-skat – store virksomheder

August

8. august

  • ATP – 2. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. august

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

15. august

  • Lønsumsafgift – endelig afregning (hvis regnskabsåret  = kalenderåret)

17. august

  • Månedsmoms for juni

22. august

  • B-skat
  • Restskat

25. august

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. august

  • A-skat – store virksomheder

September

1. september

  • Moms 1. halvår 2022
  • Moms 2. kvartal 2022

12. september

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

20. september

  • B-skat
  • Restskat

26. september

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. september

  • A-skat – store virksomheder

Oktober

10. oktober

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

14. oktober

  • Samlet betaling 2. kvartal 2022

17. oktober

  • Lønsumsafgift

20. oktober

  • B-skat
  • Restskat

25. oktober

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 3. kvartal 2022

31. oktober

  • A-skat – store virksomheder

November

7. november

  • ATP – 3. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. november

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. november

  • B-skat
  • Selskabsskat
  • Aconto selskabsskat

25. november

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. november

  • A-skat – store virksomheder

December

1. december

  • Moms 3. kvartal 2022

12. december

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

27. december

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. december

  • A-skat – store virksomheder
Kommentarer { 0 }

Så let kan du få stjålet dit selskab

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Fredag den 17. december klokken 16:58 fik jeg en mail fra en af mine klienter.

I selskabets eBoks havde han fået et sammenskrevet resumé fra Erhvervsstyrelsen om, at en person i den anden ende af landet nu var sat ind som direktør og ejer af hans selskab.

Når man er indsat som direktør i et selskab, betyder det, at man er tegningsberettiget for selskabet og kan indgå aftaler på selskabets vegne. Man kan f.eks. oprette kreditkort, quicklån, købe på kredit hos leverandører mv.

Min første tanke var, at nogen nok var kommet til at skrive et forkert CVR-nummer i forbindelse med en omregistrering af selskabet.

Men jeg blev hurtigt klogere.

Hvordan laver man registreringer på et selskab?

I Danmark er det faktisk utroligt nemt at lave registreringer på et selskab. Alle registreringer på et selskab kan laves, hvis man har et NemID. Og det kan være et hvilket som helst NemID.

I min egen forretning laver jeg rigtigt mange registreringer for mine klienter, og jeg bruger både mit private og mit erhvervsNemID.

Med et hvilket som helst dansk NemID kan du sætte hvem som helst ind som ejer og direktør i et dansk selskab, når bare du kender CPR-nummeret på den, du vil sætte ind som direktør.

Du – som læser dette indlæg – kan derfor slå et hvilket som helst dansk CVR nummer op på virk.dk, logge ind med dit eget NemID og sætte en hvilken som helst person ind som ejer og direktør for pågældende selskab.

Det eneste, du kan gøre for at forhindre hvem som helst i at gøre dette, er at sætte password på dit selskab på www.virk.dk – mere om det i afslutningen.

Sagen bliver mere mistænkelig

Jeg gik ind på www.cvr.dk og kunne se, at vedkommende, der var ejer og direktør i min klients selskab, var blevet direktør og ejer af to selskaber, der opererer inden for samme branche, der har med handel at gøre, på samme dato.

Jeg kunne også se, at vedkommende tidligere havde været ejer af en virksomhed – men inden for mekanikerbranchen.

Jeg syntes derfor, at det virkede meget mistænkeligt. Jeg forsøgte at komme i kontakt med vedkommende, men det lod sig ikke umiddelbart gøre. Jeg forsøgte at logge ind på www.virk.dk og lave registreringen om – men nu var der sat et password på selskabet, så kun selskabets tegningsberettigede kunne lave registreringer!

Og nu vidste jeg, at der var noget galt.

Selskabets direktør forsøgte i første omgang at kontakte politiet, men de ville i første omgang ikke modtage en anmeldelse. Det er jo den typiske situation med politiet, uden at jeg i øvrigt skal kritisere etaten. Ring igen på mandag, var meldingen i første omgang.

Jeg fik dog fat i politiet i den retskreds, hvor den nye ”ejer” var hjemmehørende, og der var de faktisk søde til at ringe tilbage inden for 2 timer, selvom det var spisetid fredag aften.

Kreditbedrageri

Hvorfor var det vigtigt at få fat i nogen hurtigt? Jeg kender almindeligvis ikke så meget til, hvordan kriminelle opererer, igennem mit arbejde. Det er ikke meget snyd og bedrag, jeg støder på i min hverdag. Men jeg har en baggrund som lægdommer i Østre Landsret, og derfra kender jeg til gengæld noget til, hvordan organiserede kriminelle tjener deres penge.

En af måderne, motorcykelentusiaster og andre inden for det segment kan tjene penge på, er at lave kreditbedrageri.

Man finder en stråmand – en svag sjæl, der enten har en gæld til nogle inden for kredsen af de organiserede kriminelle, eller som i øvrigt bare er lette at presse. De fungerer som stråmænd. Stråmanden får man så til at opbygge en stor kreditgæld og deler herefter de penge, man har fået opbygget i gæld med stråmanden.

De sager, jeg selv deltog i som domsmand, handlede om, at man fik en svag sjæl til at lave en enkeltmandsvirksomhed, få kontokort til varehuse, der sælger elektronik, byggematerialer eller andre ting, der er let omsættelige. Så kunne man f.eks. sende stråmanden ind at købe 3 iPhones, og give stråmanden den ene.

Det samme kan man gøre i situationen, som min klient var i. Stråmanden skynder sig at få oprettet nogle kontokort, køber varer og giver dem til bagmændene, der så omsætter dem hurtigst muligt.

Det har selvfølgelig en pris. I disse sager med stråmændene bliver bagmændene straffet for at presse en stråmand. Men stråmanden hænger stadig på den gæld, han har stiftet – den forsvinder ikke. Stråmanden kan også ofte ende med at blive straffet, da han vidste – eller burde have vidst – at den gæld, der blev stiftet, ikke kunne betales tilbage.

Men det er ligegyldigt for kreditorerne – de ender med et tab, da stråmanden jo sjældent har mulighed (eller særlig lyst) til at betale pengene, der er snydt for, tilbage.

I denne sag ville bedrageriet fungere på samme måde, med en enkelt undtagelse.

Stråmanden vil kunne stifte gæld for selskabet, tage varerne til bagmændene – men selskabet vil så hænge på gælden. For kreditorerne, der har solgt til selskabet, har jo solgt i god tro, da de har handlet med den tegningsberettigede for selskabet.

Selskabet har selvfølgelig et krav imod stråmanden, men han vil som regel være insolvent og tage den straf, han nu engang får, uden nogensinde at betale pengene tilbage til selskabet.

Det er en meget grim situation.

Samtalen med politiet

Jeg fik – som nævnt tidligere – politiet til at kontakte mig, så jeg kunne lave en anmeldelse af tyveriet af selskabet på min klients vegne.

Og politiet var søde til at optage rapport. Som det ofte er, når man laver en anmeldelse, så får man også en indikation fra politiet om, hvad de tænker om sagen. Og her tænkte politiet, at det meget vel kunne være, at vedkommende, der var sat ind som direktør, var stråmand for nogle bagmænd.

Politiet sagde dog, at de ikke rigtigt kunne gøre så meget i situationen, da den ville kræve efterforskning.

Nu var jeg naturligt nok nervøs for, at mine klienter kan få et alvorligt økonomisk tab, hvis svindlerne når at stifte en masse gæld, hen over weekenden, og jeg forsøgte at få politiet til at kontakte vedkommende med det samme. Det ville politiet ikke, da de – som sagt – formentlig skulle i gang med en efterforskning. Så de ville hellere vente.

Til gengæld foreslog de, at vi øjeblikkeligt kontaktede selskabets forsikringsselskab, så de var varskoet om, at der kunne komme et økonomisk tab, der muligvis skulle dækkes.

Jeg har ikke undersøgt mine klienters forsikringsforhold til bunds, men jeg mener ikke jeg har nogen klienter, der har forsikret sig imod denne type svindel, så det var ikke tilfredsstillende.

Men mine klienter kunne ikke stort andet end at få spærret selskabets bankkonto og skrive på deres Facebook-side, at nogen havde stjålet deres selskab.

Erhvervsstyrelsen, hvoraf det jo fremgår, at svindlerne ejer og er direktør for selskabet, har desværre ikke en weekendvagt, så man kan lave en omregistrering med det samme.

Hvad gør man, hvis man er udsat for tilsvarende situation?

Hvis du bliver udsat for en tilsvarende situation, skal du melde sagen til politiet i den retskreds, hvor den nye ejer/direktør er hjemmehørende.

I det mindste er det let at identificere, hvem der er sat ind som direktør og ejer, da det fremgår af www.cvr.dk.

Dernæst (eller samtidig) skal man kontakte Erhvervsstyrelsen. Både på indberet@erst.dk med en nøje beskrivelse og naturligvis pr. telefon tillige og forklare sagens sammenhæng.

I mange situationer vil Erhvervsstyrelsen acceptere, at der er sket svindel, og hjælpe med en hurtig tilbage-registrering, da det er noget, der sker oftere og oftere.

Hvordan forhindrer man, at nogen stjæler ens selskab?

www.virk.dk kan man sætte et password på sit selskab. Så skal man taste passwordet, hvis man laver omregistreringer på selskabet. Det betyder, at alle stadig kan lave registreringerne, hvis bare de kender passwordet.

De fleste danske selskaber har ikke passwordbeskyttelse. Når det er således, tror jeg, at det har at gøre med, at det gør tingene mere besværligt for os revisorer, advokater og bogholdere, når vi hjælper med at lave diverse registreringer for selskaberne.

Vi lever i et tillidsbaseret land, og når man skriver under med et NemID, regner både borgerne og myndighederne med, at det er ærlige mennesker, der med deres ord står bag de registreringer, de laver.

Derudover er der også det praktiske forhold, at det kun er den tegningsberettigede (altså direktøren), der kan sætte password på et selskab på virk.dk

Men efter weekendens oplevelser vil min opfordring være, at man sætter password på sit selskab.

Det gøres på følgende måde:

Gå ind på www.virk.dk, og vælg ”Log på” i højre hjørne:

Herefter logger du på med NemID, nøglefil eller MitID:

Med mit eget personlige NemID kan jeg administrere to forskellige selskaber, hvor jeg er tegningsberettiget:

Jeg vælger nu det selskab, jeg gerne vil sætte password på, og er herefter logget ind som det selskab (se højre hjørne):

I samme billede er der også mulighed for at ”Ændre virksomhed”. Hvis man klikker ind på denne, kommer man til selvbetjeningsløsningen for at ændre en virksomhed. Klik på ”Start selvbetjening”:

Der kommer nu et pop-up-vindue, hvor man først skal acceptere Erhvervsstyrelsens betingelser for brug af deres system:

Dernæst søger man den virksomhed ud, man gerne vil administrere (her bruger jeg mit eget selskab):

Og herinde finder jeg så muligheden for at kunne passwordbeskytte mit selskab:

Husk, du skal være tegningsberettiget for selskabet for at kunne lave registreringen.

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2022

Rejseafregningsskemaet for 2022 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2021. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2022

 

OBS! Kørselstaksterne er steget fra maj, så her er et skema med de opdaterede takster:

Rejseafregningsskema 2022 gældende fra maj

 

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Dagpengesatser 2022

Fra 1. januar 2022 er der reguleringer på dagpengesatserne:

G-dage

Hel godtgørelse                                                                         893 kr. pr. dag
Halv godtgørelse                                                                       447 kr. pr. dag

Arbejdsløshedsdagpenge

Fuldtidsforsikrede                                                                      19.351 kr. pr. md.
Deltidsforsikrede                                                                        12.901 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (med forsørgelsespligt)       15.868 kr. pr. md.
Dimittend, deltidsforsikrede (med forsørgelsespligt)        10.579 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (uden forsørgelsespligt)     13.836 kr. pr. md.
Dimittend, deltidsforsikrede (uden forsørgelsespligt)        9.224 kr. pr. md.

Kommentarer { 0 }

Takster og satser 2022

SKAT har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2022. Ændringerne i forhold til 2021 har jeg fremhævet med fed skrift.

2022 2021
Bundskat 12,10 pct. 12,09 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 552.500 kr. 544.800 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 52,07 pct. 52,06 pct.
Gaver til velgørende formål 17.200 kr. 17.000 kr.
Værdi af fri bil:
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 24 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 21 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 31.000 kr. 30.700 kr.
Diæter & rejsegodtgørelse:
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 539 kr. 532 kr.
Tillæg, særlige lande 168 kr. 166 kr.
Logigodtgørelse 231 kr. 228 kr.
Befordringsfradrag:
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 1,98 kr.

2,16 fra maj

1,90 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 0,99 kr.

1,08 fra maj

0,95 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil):
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,51 kr.

3,70 fra maj

3,44 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 1,98 kr.

2,17 fra maj

1,90 kr.
Pensionsbeskatning:
Maks. Indskud på ratepension og ophørende livrenter, PBL § 16 59.200 kr. 58.500 kr.
Personalegoder:
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 6.600 kr. 6.500 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.200 kr. 1.200 kr.
Bagatelgrænse for julegaver 900 kr. 900 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 3.000 kr. 3.000 kr.

 

Du kan også slå de gældende skattesatser op her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2035568


Hvis du vil have styr på fradragsreglerne, så læs Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

 


Grundkursus i bogføring – klik her, og tag Regnskabsskolens store kursus. Kan også tages som e-kursus.

Kommentarer { 0 }

Kørselstakster 2022

Nogle af de mest “populære” satser, rigtig mange selvstændige følger med i, er kørselsgodtgørelsen/kilometerpengene, og de stiger i 2022:

*OBS! Nye takster pr. 1. maj 22 – læs her: Satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse hæves pr. 1. maj 2022

Kørselsgodtgørelse: 2022 2021
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år) 351 øre/km

371 fra maj

344 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel ud over 20.000 km/år) 198 øre/km

217 fra maj

190 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert) 55 øre/km

57 fra maj

54 øre/km
Kørselsfradrag mellem hjem og arbejde:
Kørselsfradrag (0-24 km) Intet fradrag Intet fradrag
Kørselsfradrag 25-120 km 198 øre/km

216 fra maj

190 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km 99 øre/km

108 fra maj

95 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km i visse udkantskommuner 198 øre/km

216 fra maj

190 øre/km

 

Du kan finde flere satser og beløbsgrænser for 2022 hos SKAT her


Find fradragsreglerne i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Fik du hjælpepakker? Husk slutafregningen!

I sidste uge skrev en af Regnskabsskolens kunder og var lidt i panik. En af hans bekendte, som også var selvstændig, havde fået en rykker for slutafregning i forbindelse med den hjælpepakke, han havde modtaget sidste år – med besked om, at det hele skulle betales tilbage, hvis han ikke overholdt fristen. Vores kunde havde hverken fået brev om slutafregning eller eller en rykker i sin e-Boks, så hvad nu med denne her frist??

Det viste sig, at vores kunde havde modtaget hjælpepakke for en periode, der slet ikke var åben for slutafregning endnu, så der var altså ingen grund til panik. Men eftersom en del selvstændige har modtaget en rykker – med ny frist d. 30. oktober – er det relevant at minde om: Husk slutafregningen, hvis du har fået hjælpepakker!

De perioder/ordninger, der i skrivende stund er åbne for slutafregning, er:

  • Lønkompensation mellem 9. marts og 29. august 2020
  • Faste omkostninger mellem 9. marts og 8. juni eller 8. juli 2020
  • Tabt omsætning til selvstændige mellem 9. marts og 31. august 2020
  • Tabt B-indkomst til freelancere mellem 9. marts og 31. august 2020
  • Tabt A- og B-indkomst til freelancere mellem 9. marts og 31. august 2020

Slutafregningen foregår på virk.dk, og de har en artikel om hvordan slutafregningen foregår, som du kan læse ved at klikke her. I den står der også, at du kan ansøge om ekstra 30 dage til at indberette slutafregningen, hvis du ikke kan nå det inden d. 30. oktober.

Hvorfor skal jeg lave en slutafregning?

Da du ansøgte om kompensation, måtte du lave et gæt på, hvor meget nedlukningen ville koste dig i omsætning. Nu skal Erhvervsstyrelsen så have tallene for, hvordan det så faktisk gik. Det kan altså vise sig, at du har fået for meget udbetalt, hvis ikke din omsætning gik så meget ned, som du havde forventet. Skal du betale mere end 10.000 kr. tilbage, vil du kunne få en afdragsordning.

Beierholm har en grundig artikel om emnet her: Slutafregning af hjælpepakkerne

Kommentarer { 0 }

Reglerne om fri bil justeret pr. 1. juli 2021

Hvis en virksomhed ejer en bil, som en medarbejder (eller ansat ejer) har til rådighed, f.eks. bruger til kørsel mellem hjem og arbejde hver dag, så er der tale om fri bil, og det skal brugeren beskattes af.

Beregningen af beskatningsgrundlaget – altså det beløb, der skal betales skat af – vil normalt blive foretaget af den forhandler, der sælger bilen til virksomheden. Men det er jo rart, hvis man kender de regler, der gælder for beregningen.

Det er retten til at bruge bilen, der udløser beskatningen – ikke hvor meget den bliver brugt.

Det beløb, medarbejderen eller den ansatte indehaver af en firmabil årligt bliver beskattet af, udregnes på baggrund af bilens værdi + tillæg.

Folketinget har besluttet at ændre beregningerne, så fra og med 1. juli 2021 er satserne for beregning af den skattepligtige værdi ændret, miljøtillægget steget, og ladestandere til firma-el-biler fritaget for beskatning.

Når vi snakker fri bil, er der tale om en ”ny bil” de første 36 måneder efter bilens første indregistrering. Her vil beskatningsgrundlaget hidtil være beregnet som 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 % af bilens værdi over de 300.000 kr. Hertil har vi hidtil skullet lægge et miljøtillæg på 150 % af ejerafgift.

De nye regler, der er trådt i kraft, arbejder henimod en fælles sats i stedet for de 25 % og 20 %. Så i 2021 er satserne ændret til 24,5 % og 20,5 %. Det fortsætter i de kommende år med en regulering på 0,5 % årligt, hvilket betyder, at vi i 2025 rammer en fælles sats på 22,5 %, som den procentsats, vi tager af bilens værdi.

Ligesom tidligere vil der fortsat være en mindsteværdi for beregningen på 160.000 kr. som det laveste beregningsgrundlag. Bilen vil også fortsat være at betragte som ny de første 36 mdr., hvor det er bilens nypris, der ligger til grund for beregningerne. Er bilen mere end 36 måneder gammel ved købet, er det bilens købspris, der er beregningsgrundlaget.

Miljøtillægget forhøjes til 250 % i 2021, til 350 % i 2022, 450 % i 2023, 600 % i 2024 og 700 % fra og med 2025.

De nye regler betyder, at du skal beregne værdien af fri bil for alle medarbejdere i juli 2021, januar 2022, januar 2023, januar 2024 og januar 2025.

Satser for bilens værdi

Husk miljøtillægget!


Vil du læse om reglerne for beskatning af meget mere end biler? Køb Skat og moms – får du dine fradrag her

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Ny aftale om revisionspligt

Et bredt Flertal i folketinget er blevet enige om at styrke indsatsen mod snyd ved at lave en ny aftale om revision. Aftalen skal “bidrage til, at færre virksomheder begår fejl i deres regnskaber og angivelser af skat og moms”.

Aftalen betyder blandt andet, at flere virksomheder skal benytte en revisor, når de aflægger årsregnskab.

Ifølge Erhvervsministeriet viser en undersøgelse fra 2018, at virksomheder, der anvender revisor, laver færre fejl i deres indberetninger. Samme undersøgelse viser, at det udgør en særlig risiko for svindel, at der kan gå op til 23 måneder, fra en virksomhed er stiftet, til den skal indberette sit første årsregnskab.

Læs den fulde aftale på Erhvervsministeriets hjemmeside

Jeg hæfter mig især ved punkt 1: “Indførelse af krav om revisorerklæring efter eget valg for flere virksomheder i risiko-brancher“.

Risikobrancherne er 11 brancher, som ofte ikke angiver skat og moms korrekt og rettidigt:

  • Vejgodstransport
  • Flytteforretninger
  • Restauranter
  • Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
  • Event catering
  • Anden restaurationsvirksomhed
  • Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
  • Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
  • Webportaler
  • Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
  • Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser

Og punkt 2: “Revisionspligt for virksomheder med stor balancesum“, som lyder:

Efter de gældende regler kan virksomheder i regnskabsklasse B fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overstiger to af følgende tre størrelsesgrænser:

1) En nettoomsætning på 8 mio. kr.

2) en balance på 4 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Partierne er enige om, at virksomheder, hvis balancesum overstiger 50 mio. kr., fremover ikke skal kunne fravælge revision, uanset at virksomheden ikke overstiger to af de tre størrelsesgrænser for fravalg af revision. Initiativet pålægger dermed alle virksomheder med en meget stor balancesum revisionspligt.”

Jeg vil jo egentlig tro, at de fleste virksomheder, hvis balancesum er omkring 50 mio. kr., bruger revisor. Men dermed er det jo ikke sikkert, at der foregår en revision. Mange virksomheder har en “revisor ind over” årsrapporten, uden at der foregår en egentlig revision. Der kan være tale om en gennemgang af regnskabet (som er mindre grundig og dermed slider mindre på revisorens ansvarsforsikring) eller almindelig hjælp, assistance, til regnskabets opstilling og indberetning.

Men listen over de brancher, som er omfattet siger noget om, hvor problemerne er størst. Også værd at vide som bogholder.

 

Kommentarer { 0 }

Kontantforbuddet nedsættes fra 50.000 til 20.000 kr.

Ifølge Hvidvaskloven har det indtil nu været ulovligt for visse erhvervsdrivende (alle, der ikke er advokater, revisorer, ejendomsmæglere eller inden for den finansielle sektor) at modtage kontanter for 50.000 kr. eller derover.

Folketinget har nu vedtaget at beløbet pr. 1. juli 2021 nedsættes til 20.000 kr.

Der er flere ændringer, som du kan læse om her: Lovændring

Kommentarer { 0 }

Island som blikfang

Jeg har været i Island i juni, og som selvstændig er det jo om at benytte lejligheden til at få nogle anderledes videoer i kassen, så ikke vores Facebook-annoncer bliver en evig gentagelse af de samme gamle baggrunde og rekvisitter.

Det kom der bl.a. denne lille video ud af, som jeg håber vores annoncebureau kan få noget sjov ud af:

Kommentarer { 0 }