Skatteberegning: Udbytte eller topskat?

I Regnskabsskolen bogfører vi for en række ApS-er, som klarer sig rigtig udmærket.

Nogle af dem har kun ejeren som eneste ansatte, andre har flere. Men mange af ejerne overvejer, hvad der bedst kan betale sig: Udbytte eller løn? Vi taler om tilfælde, hvor ejerens løn i forvejen ligger lige på eller over topskattegrænsen, så der vil skulle betales topskat af den yderligere udbetaling. Samtidig er grænsen for lav udbytteskat (som her i 2019 er 54.000 kr. for enige og det dobbelte, hvis man er gift) opbrugt, så vi taler altså om at finde ud af, hvad der er dyrest: At betale skat med topskat af udbetalingen som løn eller betale først selskabsskat og så 42% i udbytteskat.

Beregningen herunder viser med et regneeksempel på 100.000 kr., at det bedst kan betale sig at hæve pengene som udbytte – men at forskellen er under 2.000 kr.

Hvis vi taler om virksomheder, som ikke har et overskud og lønudbetaling, som skal beregnes med topsat og den høje udbytteskat-sats, ser det ud som vist nedenfor. I det tilfælde kan det bedst betale sig at udbetale pengene som løn.

Her kan du downloade regnearket: Skatteberegning udbytte imod topskat

Marginale skattesatser: https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-2019

Vil du vide mere om skat, moms, fradrag, medarbejdere, regnskab eller bogføring: Kik på Regnskabsskolens udgivelser her.

Kommentarer { 0 }

Ny bog om løn og lønbogføring (og den nye ferielov)

I går kom Regnskabsskolens (og min) nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere” fra trykkeriet.

Og ja – det er altid sjovt, når vi får en ny bog på hylderne. Denne gang er bogen ikke knyttet til noget særligt lønprogram, men gennemgår lønsedler fra flere forskellige lønsystemer, både de “gode gamle”, Danløn og Dataløn, og de “nye drenge i klassen” – Salary, Zenegy og Gratisal

Herudover er der en gennemgang af overgangsordningen til den nye ferielov – som vi allerede er i gang med, og som bogføringsmæssigt har konsekvenser fra 1. september i år.

Du kan downloade indholdsfortegnelse mv. lige her: https://regnskabsskolen.dk/butik/boger/loen-og-loenbogfoering-for-begyndere

Bogen er anvendelig som grundbog i lønbogføring, og vi håber, I tager godt imod den.

Den koster 150 kr. i trykt udgave og 100 kr. som pdf.

Kommentarer { 0 }

De nye ferieregler skal håndteres nu

Slutter dit regnskabsår efter d. 31. august i år, f.eks. d. 31. december? Så kommer du ikke udenom at sætte dig ind i den nye ferielov allerede i år, selv om den i princippet først træder i kraft d. 1. september 2020.

Feriepengeforpligtelse – overgangsordningen og ny lov

Den nye ferielovs princip om ”samtidighedsferie” gør, at feriepengeforpligtelsen, når den nye lov er implementeret, vil være væsentligt mindre: Selvom der stadig vil være en forpligtelse til at betale løn under ferie eller afregne til f.eks. FerieKonto i forbindelse med en fratræden, vil den ikke være så omfangsrig, fordi der alene er tale om ikke-afholdt ferie fra det indeværende ferieår, og i årets sidste fire måneder eventuelt fra to år. Men da hovedferien er afholdt, vil der ikke være så megen gammel ferie.

Jeg regner med, at lønsystemerne vil være i stand til at levere en fuldstændig oversigt over feriepengeforpligtelsen, så gennemgående vil det formentlig blive uproblematisk at bogføre.

Men i overgangen mellem den gamle og nye lov er der særlige forhold, som vi skal tage hensyn til: Den ferie, som opspares fra 1. september 2019 til 31. august 2020, skal indefryses, og lønmodtagerne, som har optjent ferien, får først pengene udbetalt, når de forlader arbejdsmarkedet, typisk ved folkepensionsalderen.

Pr. 31.12.2020 skal alle arbejdsgivere indberette, hvor mange medarbejdere der er indeholdt feriepenge for i den ovenstående periode  – hvem og hvor stort et beløb. Indberetningen skal ske til Lønmodtagernes Feriemidler. Det gælder medarbejdere, hvor der ikke løbende er afregnet til FerieKonto. Virksomhederne skal herefter  beslutte, om de også vil indbetale pengene, eller om de vil ”låne” dem ved ikke at indbetale – men ved at betale en rente – indeksering. Denne  beslutning kan træffes for alle eller for nogle af medarbejderne, og hvis  man vælger ikke at indbetale hele beløbet, vil man hvert år skulle forny  sin indberetning.

Hvis man har mange ansatte, som har ferie med løn, er det en betydelig udskrivning at afregne feriepengene, som indtil nu blot har været en hensættelse i regnskabet under passiverne. For virksomheder, som har likviditetsoverskud, kan det – som renteniveauet er i øjeblikket – sagtens betale sig at indbetale. Men hvis virksomheden vil skulle finansiere indbetaling ved f.eks. at hæve kassekreditten, vil det være billigere ikke at indbetale.

I bogholderiet foreslår jeg derfor, at vi allerede her i 2019 laver en ny konto (lige under kontoen for hensat feriepengeforpligtelse) til Lønmodtagernes Feriemidler og pr. 31.12.19 opgør, hvor stor en del af virksomhedens samlede feriepengehensættelse der vedrører perioden 1.9.19 – 31.12.19, og bogfører på denne konto. Sådan at det allerede i dette års regnskab bliver synligt, at vi kender omfanget af den eventuelle indbetaling til fonden. Samtidig kan vi også gøre klar, så 2019-delen af indberetningen er klar: Fondsdelen af feriepengehensættelsen kan IKKE laves som et samlet procenttal, men skal opgøres helt specifikt pr. medarbejder, fordi oplysningerne skal indberettes den 31.12.20.

Men mon ikke de offentlige myndigheder sender os nogle direktiver om dette, når vi nærmer os?


Ovenstående er et uddrag fra min nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov”. Den er netop udkommet på Regnskabsskolens forlag. Køb den her:

Du kan også deltage i vores korte kursus d. 21. august – for 300 kr. Det kan du læse mere om her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal jeg beskattes af penge tjent på betting?

SpørgsmålHej Anette,

Jeg er begyndt at følge en bettingside, hvor jeg egentlig tjener penge på betting, men er i tvivl om det skal beskattes. Hvad jeg har læst mig frem til, så er gevinster på gambling/betting skattefrit, men andre siger at det skal beskattes hvis det er med gevinst for øje.

Kan du hjælpe?

//Rasmus

SvarHej Rasmus

Dit spørgsmål falder lidt uden for denne blogs emne, da betting næppe kan anses for erhvervsmæssig virksomhed – for den der better (men tjek det evt. med Skattestyrelsen). Generelt er reglerne, at:

  • hvis man spiller gennem en bookmaker med licens i Danmark, så er gevinsten skattefri
  • hvis man spiller gennem en bookmaker i udlandet, så skal nettogevinsten inden for et år beskattes, så man får på den måde indirekte fradrag for evt. tab i årets løb, men kun i tilsvarende gevinst
  • hvis man ikke spiller gennem en bookmaker med licens, så skal der betales normal indkomstskat.

Men som sagt: Betting må anses for at være en privat hobby og ikke del af en erhvervsmæssig virksomhed.

Dbh.
Anette


Lær, hvordan enkeltmandsvirksomheder beskattes, og hvordan du ved at bruge virksomhedsordningen selv kan påvirke skatten af dit overskud. Læs Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bør jeg CVR-registreres som zoneterapeut?

SpørgsmålKære Anette

Jeg har planer på at starte en hobbyvirksomhed, men er i tvivl omkring behov for CVR eller ikke? Regner med at starte op og lave behandling i eget hjem som zoneterapeut, dette ved siden af mit fuldtidsarbejde som sygeplejerske. Realistisk tror jag ikke at det skulle blive mere end 2-3 beh./ måned. Vil du venligst guide mig tak?- på forhånd tak:-).

Mvh Susanne

Svar

Hej Susanne
Hvis vi taler om 2-3 behandlinger pr. måned, og der derfor ikke er nogen mulighed for, at du kommer i nærheden af en omsætning på 50.000 kr. årligt, kan du – som du nævner – starte en pmv – eller du kan helt lade være med at blive registreret. Dine muligheder for indkøb til virksomheden kan afhænge af, om du har et CVR-nummer, og hvis du ser det som en fordel, så bliv registreret. Ellers er der vel ikke rigtig nogen grund til det?

Dbh.
Anette

 

Kommentarer { 0 }

Skal din varebil omregistreres?

Alle virksomhedsejede varebiler med en tilladt totalvægt på 2000-3500 kg skal omregistreres i motorregistret pr. 1. juli 2019. Det er konsekvensen af, at varebiler, som anvendes til kurerkørsel (i loven kaldet ‘godskørsel for fremmed regning’), fra den dato bliver omfattet af godskørselsloven.

Der skelnes mellem to typer kørsel for varebiler: firmakørsel og godskørsel.

Firmakørsel er typisk der, hvor virksomheden kører med varer, der tilhører dem selv. Det kan altså være restauranten, der kører mad ud, håndværkeren, der kører med værktøj og byggematerialer i bilen osv.

Godskørsel for fremmed regning – eller kurerkørsel – er, som navnet også siger, der hvor man transporterer gods for nogle andre. Og det er netop varebiler, der bruges til det, der skal registreres til formålet. Vognmanden skal desuden have en varebilstilladelse, hvilket kræver en særlig uddannelse. Chaufførerne, der kører bilerne, skal også have en særlig chaufføruddannelse.

Så hvorfor skal alle omregistreres, hvis det kun er varebiler, der kører kurerkørsel, der er omfattet? Det skal de, fordi den nye registreringsattest skal medbringes under kørsel i bilen og kunne vises til politiet, hvis de beder om det. Har man ikke attesten i bilen, vil kørslen blive betragtet som kurerkørsel – med bøde og evt. inddragelse af nummerplade til følge, hvis man ikke opfylder kravene til dét.

varebilskrav.dk har Færdselsstyrelsen skrevet alt om de nye regler, og selve omregistreringen kan du lave på motorregistrets hjemmeside her

 

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Omdanne IVS til ApS – hvordan med kapitalen?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har et IVS som jeg dannede for et par år siden, det burde have været som APS men tingene skulle bare gå lidt hurtigt dengang. Nu er sagen den at jeg gerne vil omdanne til APS og har efter dette regnskabsår en egenkapital på 80.000,-. Så burde omdannelsen være en formsag. Men det er det iflg. min revisor ikke. Men skal så åbenbart kigge på det efterfølgende kvartal også, og da jeg kun har 4% af min omsætning i dette kvartal er der på papiret et stort underskud og derfor kan man ikke omdanne selskabet. Kan det virkeligt være rigtigt?

Så nu er den nye lov at alle ivs selskaber skal omdannes til APS inden for to år. Så hvis jeg om to år har en egenkapital på lad os sige 150.000 i årsregnskabet men til gengæld et budgetteret underskud i 1. kvartal på 111.000, bliver mit selskab så tvangsopløst? Det virker jo helt vanvittigt når man har overskud hvert år. Er godt klar over jeg kan skyde de 40.000 ind som anpartskapital men kapitalen er jo til stede i selskabet.

Mvh
Jesper

SvarHej Jesper

Jeg har rådført mig med statsaut. revisor Søren Revsbæk, og han svarer:

“Det korte svar er ja, man skal også se på det efterfølgende kvartal. Det lange svar er:

Vil man omregistrere sit IVS til et ApS, skal der nu være kr. 40.000 i egenkapital, og det skal dokumenteres. Det kan man nu fremover gøre på to måder.

Enten så lader man sit regnskab revidere (altså rigtig revision). Hvis revisor laver en påtegning uden bemærkninger, og der samlet er de kr. 40.000, så kan man beslutte at omdanne selskabet på den ordinære generalforsamling. Det har man 5 måneder til. Så, hvis selskabet slutter regnskabsår pr. 31.12., og der er der er de kr. 40.000, så kan man altså beslutte det hele frem til 31/5. Det står i den ny lovs § 5, stk. 1.

Men, det er nok de færreste som lader deres IVS revidere, så vi er ovre i den anden mulighed: En vurderingsmandserklæring.

En vurderingsmandserklæring vil sige, at revisor laver en erklæring om, at nu er der de kr. 40.000, og man kan omregistrere til ApS. I sådan en erklæring skal man se på om “kapitalen er til stede på beslutningstidspunktet”, og den må maksimalt være 4 uger gammel. Det vil sige, at vil man fejre Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag ved at omregistrere sit IVS til ApS den 16. april 2019, så skal der laves en erklæring om, at de kr. 40.000 er på plads nu. Regnskabet pr. 31.12.18. kan ikke bruges, for det er mere end 4 uger gammelt.

I praksis vil man nok se på bogføringen, f.eks. pr. 31.3.19., og bruge den til at se, om kapitalen er der. En revisorerklæring om omregistrering af IVS til ApS har det man kalder “høj grad af sikkerhed.” Det vil sige, at revisor skal lave et grundigt kontrolarbejde – revisionsarbejde – for at tjekke værdierne. Det er ikke som at opstille et regnskab, hvor man bare læser tallene igennem. Så, man skal også være forberedt på at det kan tage tid at lave erklæringen.”

Søren kan kontaktes via Revsbæk Revision.

Dbh.
Anette


Søren Revsbæk er forfatter til bogen Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen. Den finder du i Regnskabsskolens bogshop her:

Kommentarer { 0 }

Gode tips og tricks fra Skattestyrelsen om Oplysningsskemaet (tidl. udvidet selvangivelse)

Det, vi tidligere kendte som ‘den udvidede selvangivelse’, kalder Skattestyrelsen nu for Oplysningsskemaet. (Jeg skal også lige vænne mig til at skrive Skattestyrelsen i stedet for SKAT …)

Vedr. 2018 har de til “Revisorer og rådgivere m.fl.” udsendt en pdf med titlen “Tips & Tricks til indberetning af oplysningsskemaet”, som indeholder gode råd i forbindelse med oplysningsproceduren for Oplysningsskemaet 2018.

Den indeholder 13 punkter:

  1. Opdatering af TastSelv Borger – hvad kan man gøre, hvis indberetningen driller (af tekniske årsager).
  2. Oplysningsskemaet 2018 – der er en ny rubrik i forbindelse med VSO.
  3. Nyt fra Udlandsområdet – til dig der f.eks. har udenlandsk virksomhed med VSO, er udøvende kunstner/sportsudøver eller har udenlandske ejendomme.
  4. Rettidig indsendelse af oplysningsskema – om forsinkelser og henstand.
  5. Overordnet tidsplan – den tidsplan, Skattestyrelsen arbejder ud fra i 2019. Den kan du lige få her:
    • 11. marts: Officiel åbning af TastSelv
    • 29. marts: Fastlåsning af 1. årsopgørelse
    • 1. april: Forslag til ny årsopgørelse ved fx ved nye indberetninger fra 3. part
    • 5. april: Udsendelse af fysiske årsopgørelser med posten
    • 5. april: Udbetaling af overskydende skat op til 100.000 kr.
    • 1. maj: Kort oplysningsfrist
    • Ultimo maj: Udsendelse af fysiske oplysningsskemaer/servicebreve/servicemeddelelser
    • 1. juli: Lang oplysningsfrist
    • 1. juli: Sidste frist for frivillig indbetaling
    • Medio juli: Indbetalingskort dannes
  6. Ansvar – Skattekontrolloven – om det juridiske ansvar ift. de fortrykte beløb på skemaet
  7. Mailordning på låste felter og digitale kontroller – en ny funktion
  8. Flytning af beløb, fx renter mellem ægtefæller
  9. Indberet oplysningsskemaet via TastSelv Borger – om hvad man må bruge Rådgiveradgangen til
  10. Automatisk ændringsforslag – perioden er udvidet
  11. SA Pro
  12. Tofamiliehuse
  13. De små hurtige tips – som handler om:
    • Overskydende skat på over 100.000 kr.
    • Begrundelse for overskydende skat
    • Regnskabsoplysninger for ej digitalt indberettede
    • Autorisation
    • Serviceydelser
    • Pension – rubrik 25 Fradragsberettiget andel af indbetalinger foretaget før 2010
    • Alderspension – fra og med indkomståret 2018 er der sket en ændring af, hvor meget der kan indbetales på aldersopsparing
    • Husk tilvalg af virksomhedsskatteordningen i udlandsmodulet
    • Husk forskudsopgørelsen 2019

Pdf’en er som sagt lavet til rådgivere, men den indeholder jo også god viden til selvstændige, der laver det hele selv. Du kan downloade den her:

Tips & Tricks til indberetning af oplysningsskemaet 2018


Har du brug for mere viden om virksomhedsordningen? Så læs statsaut. revisor Søren Revsbæks grundige bog om emnet. Du finder den i Regnskabsskolens bogshop:

Kommentarer { 0 }

Tyverialarm som personalegode

Jeg har fået et spørgsmål om tyverialarmer: Må en arbejdsgiver betale for, at der bliver installeret tyverialarm hos en medarbejder?

Og ja, det må arbejdsgiveren gerne, men medarbejderen skal betale skat af værdien (både installationsomkostningerne og det løbende abonnement). Det gælder også, selv om det er for at beskytte arbejdsgiverens ejendele på medarbejderens bopæl.

Skulle medarbejderen kunne slippe for skatten, skulle det være fordi værdien sammenlagt med øvrige goder var under bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.200 kr. i 2019), og så billigt fås et alarmsystem vist ikke.

Hvad med momsen?

Virksomheden vil ikke kunne løfte momsen af udgiften.

 

Continue Reading →

Kommentarer { 0 }

Er det 20% eller er det 25% moms, vi skal regne med?

Jeg lægger lige denne video ud igen, for spørgsmålet om 20 eller 25 % moms dukker jævnligt op, og jeg er glad for videoen her, den er blevet set virkelig mange tusind gange på Regnskabsskolens FB-side. (Følger du os på FB? Ellers kan du lige melde dig til her: https://www.facebook.com/regnskabsskolen/)

 

Kommentarer { 0 }

Restskat? Betal den hurtigt

Mange glæder sig i disse dage over, at de skal have penge tilbage i skat. Men en del ærgrer sig, fordi betalingen skal gå den anden vej – de skal betale restskat.

Som selvstændige behøver vi nu ikke ærgre os, for det betyder sandsynligvis, at forretningen gik bedre sidste år, end vi havde forudsagt, da året begyndte. Så tillykke, hvis du skal betale restskat!

Og så en opfordring: Betal den så hurtigt du kan, så du slipper for renterne. Det er nemlig ikke gratis at skylde SKAT penge.

Som de skriver på hjemmesiden:

  • Hvis du betaler i perioden 1. januar til 1. juli 2019, skal du betale en rente på 2,2 % regnet fra 1. januar til og med betalingsdagen.
  • Hvis du betaler efter den 1. juli 2019, skal du betale et fast procenttillæg på 4,2 %.

Og husk så at lave din forskudsopgørelse for 2019 (og juster den løbende hen over året), så du slipper for restskat næste år.

Læs mere om restskat på SKATs hjemmeside: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2236516


Kender du Regnskabsskolens bøger om skat? Ellers find dem her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Årsopgørelsen – SKATs tidsplan

SKAT har denne fine oversigt over, hvad der sker hvornår, ift. årsopgørelsen:

(Klik på billedet for at gå til SKATs hjemmeside, hvor linkene er klikbare)

Måske er du en af de mange, der har siddet i kø hos SKAT i timevis i weekenden for at se, om du skal have penge tilbage eller betale. Det kan også være, du er en af dem, der gerne vil have kikket regnskabet igennem i Regnskabsskolens bogholderi først. I så fald vil jeg anbefale dig at ringe (33 33 01 61) eller skrive til os (gerne med dit tlf.nr.) i god tid. Vi har nemlig også kø i disse dage.


Køb Regnskabsskolens bøger om skat – så har du opslagsværker lige ved hånden, når du skal tjekke regnskabet:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan får jeg opgjort firmaets andel af mine el-udgifter?

SpørgsmålHej regnskabsskolen

Jeg er ved at starte en pmv indenfor bilpleje hjemme hos mig selv. I den forbindelse bruger jeg vand og strøm fra min “private” måler. Hvordan kan jeg afregne det i firmaet så jeg får dækket de udgifter i mit private budget? Jeg håber at spørgsmålet giver mening ????

Mvh Michael

Svar

Hej Michael

Det mest sikre er, at du anskaffer en bimåler, så du får mål strømmen, du bruger til bilplejen, og på den måde kan opgøre, hvor meget virksomheden skal betale. Det er ikke en uoverkommelig udgift og giver stor sikkerhed for, at du hverken snyder dig selv eller SKAT.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kørepenge-maks. ved provisionsløn – er det lovligt?

SpørgsmålHej

Jeg er ikke selvstændig, men jeg har et spørgsmål omkring kørselsgodtgørelse.

Jeg er blevet tilbudt et job som kørende sælger, og i kontrakten står der er jeg maks kan få kørepenge for 25% af min optjente provision. Dvs. At hvis jeg kører ud til en kunde og de takker nej til mig, så får jeg ingen kørepenge for den køretur.

Mit spørgsmål er så, er det lovligt og tilladt?

Mvh. Casper

SvarHej Casper

Det er en usædvanlig ordning og ikke særlig attraktiv for dig. Der er for så vidt ikke noget ulovligt i den, men systemet giver netop ikke motivation til at søge ekstra kunder, så det virker heller ikke interessant for virksomheden – lidt afhængigt af, hvilken branche, vi er i, selvfølgelig. Men i dit sted ville jeg nu kontakte fagforeningen og høre for en sikkerheds skyld.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Håndværkerfradrag: Husk fristen d. 28/2-19

Hvis du skal gøre brug af håndværkerfradraget for arbejde, der er udført i 2018, skal du huske, at arbejdet skal være betalt senest d. 28/2 i år – ellers kan du først få fradraget næste år.

Husk:

  • Håndværkerfradraget gælder kun arbejdsløn – ikke materialer.
  • Du skal have betalt for det elektronisk.
  • Du skal gemme al dokumentation for arbejdet.

Husk i øvrigt, at fradraget nu også gælder installation af tyverialarmer.

Fristen for at indberette fradraget i SKAT’s TastSelv er d. 1. maj 2019.

Du kan læse meget mere på SKAT’s hjemmeside her: https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2234759

 


Bliv generelt klogere på skat og moms her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2019

Rejseafregningsskemaet for 2019 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2018. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2019

 

Endnu engang har Vilhelm fra Tantraværkstedet været så rar at lave en Mac-udgave, og den kan du hente her:

Rejseafregningsskema 2019 til Mac

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 7 }

Kørselstakster for 2019

Kørepengene/kørselsgodtgørelsen/kilometerpengene er en af de satser, som rigtig mange selvstændige følger med i, og de er meldt ud fra SKAT for 2019.

Igen i år er der en – meget lille – stigning.

Kørselsgodtgørelse: 2018 2019
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år) 354 øre/km 356 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel ud over 20.000 km/år) 194 øre/km 198 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert) 53 øre/km 53 øre/km
Kørselsfradrag mellem hjem og arbejde:
Kørselsfradrag (0-24 km) Intet fradrag Intet fradrag
Kørselsfradrag 25-120 km 194 øre/km 198 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km 97 øre/km 99 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km i visse udkantskommuner 194 øre/km 198 øre/km

 

Du kan finde flere satser og beløbsgrænser for 2019 hos SKAT her

Hvis du er lønmodtager, er her en smart beregner, som kan fortælle, hvad du kan forvente at få i kørselsfradrag: Beregn kørselsfradrag 2019

Kommentarer { 1 }

Den nye ferielov – særligt for ejere/direktører i egne selskaber

Den nye ferielov er stærkt på vej – de første ændringer sker allerede her i starten af januar, hvor vi tager hul på et nyt – og forkortet – ferieår.

For langt de fleste – lønmodtagerne – er der ikke så meget at tage stilling til: Vi skal indordne os under både overgangsordningen og de nye regler.

Men hvis du er ansat i dit eget selskab, kan du allerede nu overveje, om du vil være med i overgangsordningen eller skippe udenom.

For som ansvarlig ledelse er du ikke omfattet af hverken ferie- eller funktionærloven. Som ansat ansvarlig direktør har man ofte regler skrevet ind i ansættelseskontrakten, som tager udgangspunkt i de to love, men hvis du er eneste ansatte, er det jo ikke sikkert, at du har fået skrevet en ansættelseskontrakt med dig selv.

I forhold til den nye ferielov betyder det, at du selv kan bestemme, om du skal omfattes af overgangsordningen: Overgangsordningen betyder, at virksomheden skal indbetale et beløb, svarende til 12,5% af årslønnen, til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

og pengene får du først igen, når du går på folkepension (eller på anden vis træder ud af arbejdsmarkedet).

Det kan være en god, skjult opsparing. Alt efter, hvordan pengene bliver beskattet: Bliver de beskattet nu, er det for mange en dårlig forretning, men bliver de først beskattet, når vi går på pension, kan det være en fordel. Men det er på den anden side også en likviditetsmæssig byrde – og hvis du er ung, er det rigtig mange år, du skal undvære pengene. (Jeg er ved at undersøge det med beskatningen – det er bare svært at finde den rigtige at spørge…)

For almindelige lønmodtagere er der ingen vej udenom: Virksomhederne må i gang med at spare op. Alternativet er at undlade at indbetale pengene, men så skal de forrentes.

Men for dig, som er direktør og ejer i dit eget firma, kan du vælge ikke at være med. Det gør du ved fra 1. januar 2019 ikke at have nogen ferieordning. Dvs. ikke vælge ferie med løn (eller til Feriekonto) men ferieordning: Ingen. I Danløn ser det sådan ud:

 

 

 

 

I Danløn – og nogle af de andre lønsystemer – kan man ikke bare skifte ferieordning midt i året. Og siden overgangsordningen starter den 1.9.2019, er det nu, altså i forbindelse med januar-lønnen, du skal have truffet din beslutning, hvis du gerne vil undgå at indbetale et års feriepenge til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

I januar (inden deadline for lønkørslen) afholder Regnskabsskolen et kursus til en meget favorabel pris, hvor vi gennemgår reglerne i ferieloven. Det kan du jo overveje at tilmelde dig – læs mere om det her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet


Få styr på lønnen – køb Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Kommentarer { 8 }

Automatisk 0-indberetning i lønsystemerne

Som jeg har skrevet tidligere, er det slut med sporadisk angivelse af løn pr. 1. januar 2019. Jeg lovede i samme indlæg at finde ud af, hvordan de forskellige lønsystemer håndterer muligheden for automatisk 0-indberetning.

Det koster et gebyr på 800 kr. til SKAT, hvis man er registreret som arbejdsgiver og ikke indberetter løn mindst en gang om måneden, så det vil jo være rart, hvis 0-indberetning kan ske automatisk, for de, der ikke har faste lønudbetalinger.

Det viser sig heldigvis, at alle de lønsystemer, vi er i jævnlig kontakt med i Regnskabsskolen, kan 0-indberette automatisk. Her kan du se, hvad de har svaret os:

Dataløn

Man sætter et flueben i 0-indberet én gang i sine indstillinger, og så bliver det fremover gjort automatisk, hver gang man ikke har lavet løn.

Gratisal

Her går man ind under Virksomhed > Ekstra og vælger Automatiske 0-indberetninger til (her kan man naturligvis også vælge det fra, hvis man foretrækker altid at gøre det manuelt). Så sender Gratisal automatisk 0-indberetning til SKAT på sidste dag i forhold til tidsfristen.

De automatiske 0-indberetninger koster 20 kr. pr. styk, men man kan altid lave manuelle 0-indberetninger før tidsfristen – de er gratis.

Man kan altid lave en lønkørsel efter en nulindberetning.

Man kan godt nøjes med at foretage nulindberetninger – der er ikke noget krav om, at man skal have kørt en løn inden.

Proløn

Proløn sørger altid for automatisk at 0-indberette, hvis der er en måned, hvor man ikke kører løn.

Salary

Også i Salary 0-indberettes der automatisk (og gratis) for alle oprettede virksomheder, hvis man en måned ikke kører løn.

Zenegy

Som kunde i Zenegy kan du vælge, at nulindberetningen til SKAT skal ske helt automatisk. Det er gratis at benytte, så man betaler ikke for de nul-indberetninger, som man laver. Der er heller ikke noget krav til hvor ofte man skal udbetale løn.

Danløn

Danløn skriver på deres supportside:

“I Danløn kan du vælge at køre denne indberetning automatisk. Det gør du ved at klikke på menupunktet ‘Virksomhed’, ‘Generelt’ og sætte flueben udfor ‘Automatisk nulindberetning’.

Før den automatiske nulindberetening bliver aktiveret, skal du have kørt mindst én lønafregning i Danløn.”


Få styr på lønnen – køb Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Kommentarer { 0 }

Fradrag: Risengrød til nisserne – opdateret

For nogle år siden, var der i radioen nogen diskussion rundt omkring i landet angående fradrag for bespisning. Situationen var vist, at en personligt ejet virksomhed, som sætter grød ud til nisserne, var i tvivl om, hvorvidt denne omkostning er fradragsberettiget. Det forudsættes, at nisserne ikke har adgang til stuehus men alene til erhvervsdelen af ejendommen.

Da reglerne i mellemtiden er blevet reguleret en smule, bringer vi her en opdatering.

For så vidt angår fradrag for risengrød til nisserne, må det afhænge af nissernes tilknytning til den pågældende virksomhed:

Er nisserne en del af dit netværk, vil risengrøden blive betragtet som repræsentation. Og der er derfor kun 25% skattemæssigt fradrag for udgiften, og intet fradrag for momsen med mindre risengrøden serveres på en restaurant. I så fald er der momsfradrag på 25%, svarende til 6,25% af af hele omkostningen.

Betragter du nisserne som dine venner, er der intet fradrag – hverken skattemæssigt eller i momsen.

Hvis nisserne arbejder for virksomheden, vil udgiften være fuldt fradragsberettiget, men der vil ikke være noget momsfradrag. Dog vil momsen kunne fradrages med en fjerdedel i tilfælde af at grøden serveres under et restaurationsbesøg.

Når nisserne hjælper eller rådgiver virksomheden, vil der også være tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, selvom de gør det ganske gratis. Og intet momsfradrag med mindre der er tale om restaurant-grød. Dog kan der – i tilfælde af, at der et tale om et møde med dagsorden, som ville blive forstyrret unødigt, hvis hver nisse skulle skaffe sin egen grød, være tale om momsfradrag.

Hvis nisserne spiser risengrøden som en del af et større koncept, vil hele udgiften og hele momsen under visse omstændigheder være fradragsberettiget under forudsætning af, at der er tale om, at nisserne køber konceptet.

Skulle nisserne stjæle risengrøden, vil der være tale om udlevering af erstatningsris fra forsikringsselskabet og momsfradrag,  hvis din dokumentation er i orden, men hvis du udgiver fotos af nisserne på internettet, vil du blive retsforfulgt for krænkende adfærd.

Er der både hjælpenisser og drillenisser, vil der være tale om at fordele regningen procentvis på de forskellige ovennævnte typer, sådan at nogle af risengrynene er momsede, andre er delvist momsede og nogle helt uden momsfradrag. Og i så fald kan juleregnskabet vare lige til påske.

Så – god jul, og god påske :)

Kommentarer { 0 }