Håndværkerfradrag – nu også for tyverisikring

Der er vedtaget nye regler for håndværkerfradrag, og der er kommet et nyt fradrag på listen: Udgifter til installation af tyverialarmer kan nu også trækkes fra. Som altid, når det gælder håndværkerfradraget, er der kun tale om udgifterne til arbejdsløn inklusive moms.

Overordnet er der ellers ikke ændret i reglerne: Det gælder stadig at man kan trække op til 6.000 kr. fra for udgifter til rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde og op til 12.000 kr. fra for udgifter til istandsættelse af boligen, tilslutning til bredbånd mv. Fremover vil det dog være beløbsgrænser, som bliver reguleret årligt.


Få styr på alle dine fradrag – både hvad angår moms og skat:

Kommentarer { 0 }

Dårlig betaler: Hvad kan du gøre hvis din kunde ikke betaler din regning?

GÆSTEINDLÆG: Artiklen er skrevet af Lars Holdgaard. Lars Holdgaard har stiftet Likvido Inkasso som er et gratis “no-cure-no-pay” inkassobureau.

Første gang jeg oplevede en dårlig betaler blev jeg frustreret, skuffet og sur.

Jeg havde brugt mange timer på at levere en hjemmeside til en kunde, men efter at jeg sendte regningen, fik jeg aldrig betaling. Selvom jeg havde en klar aftale (og rykkede for betaling) fik jeg aldrig mine penge. Kunden nægtede simpelthen at betale.

Ikke nok med jeg blev frustreret, så blev jeg også ked af det og bekymret. Dette var for ti år siden da jeg i gang med mit studie, hvor 5.000 kr var et meget væsentligt beløb for mig.

Efter 10 år som iværksætter har jeg desværre erkendt, at jeg ikke er ene om udfordringen med kunder som ikke betaler deres regninger. Der er mange dårlige betalere – både betalere der kan betale og IKKE kan betale. Zoomer man ud, er problemet desværre rigtig stort: Faktisk er dårlige betalere den hyppigste årsag til, at virksomheder i EU går konkurs, og over 3 % af virksomhedernes omsætning ender med aldrig at blive betalt.

Måske tænker du, at 3 % ikke lyder som meget. Men 3 % af din omsætning ender med at blive en MEGET stor del af din indtjening. Hvis du eksempelvis sælger cykler videre og tjener 15 % pr. solgt cykel, så skal du sælge hele 4 cykler bare for at gå i nul hvis en enkelt kunde ikke betaler. 3 % af din omsætning ender altså med at blive til 25 % af din indtjening!

Fordi disse tal er så skræmmende – så har jeg stiftet en virksomhed som skal afhjælpe dette problem: Vi skal sikre, virksomheder får deres penge hjem.

Hvordan kan du undgå dårlige betalere?

Det første (store skridt) er at undgå dårlige betalere generelt. Der er heldigvis rigtig meget du kan gøre. I dette indlæg vil jeg primært fokusere på hvad man kan efter det er gået galt, men som inspiration til at undgå problemet, kan du kigge på:

  • Simpel kreditvurdering ved at vurdere virksomheden på f.eks. Proff.dk / CVR.dk. Vær lidt kritisk: Undgå f.eks. at giv et nystartede Iværksætterselskab (IVS) kredit, og hvis virksomheden har lavet underskud år efter år, så bør man være varsom.
  • Sørg for at få underskrifter på dine kontrakter. Ikke nok med du står langt bedre i en evt. småsag (simpel retssag), så vil du langt mere sjældent komme dertil fordi detaljerne er nedskrevet på forhånd.
  • Sørg for at diskutere detaljerne i arbejdet. Det er skræmmende hvor ofte jeg har arbejdet sammen med en kunde som gik i gang før vi har talt om detaljerne – og når man så står ved betalingen opnår der MEGET nemt problemer i hvad man liiiiige mente. Få det aftalt (på skrift) på forhånd.

Det er langt federe at indarbejde en række processer FØR det går galt. Det er ekstremt vigtigt at understrege. Selv hvis du får pengene hjem efter det er gået galt, så har du ofte mistet en kunde. Har du f.eks. kørt en retssag eller inkassosag mod en kunde, så er der ikke stor chance for personen ønsker at handle med dig igen.

Hos Likvido plejer vi at sige: Fokuser din energi på at UNDGÅ dårlige betalere – det er ofte en bedre forretning end at bruge (din egen) energi på de kunder der er gået galt.

Hvad kan du gøre, når en kunde ikke betaler til tiden?

Det er umuligt at frasortere alle dårlige betalere hvis du sælger på kredit. Det gør at det går galt, og her er der heldigvis rigtig meget man kan gøre.

Helt overordnet er der stor forskel på, om din kunde anerkender din faktura, eller om kunden gør indsigelse (er uenig) i, at han skal betale den faktura, som du har sendt ham.

Forudsætningen for at kunne følge den proces jeg beskriver i dette indlæg er, at din kunde ikke har indsigelser (ikke er uenig i at han skylder dig penge). Hvis din kunde ikke er enig i dit krav, kan du ikke følge inkassoprocessen men skal i stedet stævne kunden. Hvis dit krav er under 50.000 kr. kan du gøre dette selv via den såkaldte småsagsproces. Hvis kravet er over 50.000 kr. skal du have fat i en advokat. Du kan læse mere om småsager her.

Skridt #1: Send rykkere

Du kan starte med at sende rykkere til kunden. Dette er indbygget i alle moderne regnskabsprogrammer (alt fra e-conomic, Dinero, Billys Billing, alverdens offline systemer osv).

Du kan sende så mange rykkere du vil, men du er begrænset til 3 rykkere med et gebyr. Du kan sende 3 rykkere til skyldner med 100 kr pr gebyr (dvs. 3x 100 kr. totalt).

Der skal gå minimum 10 dage mellem hver rykker.

Hos Likvido ser vi meget ofte at der bare er sendt en påmindelse til kunden. Det er også bedre end ingenting, men jeg vil kraftigt anbefale at sende en mere “officiel” rykker i dit regnskabsprogram. Statistisk falder sandsynligheden for at du får betaling med ca. 1 % pr. dag betalingen er forfalden. Du bør derfor allerede 1-2 dage efter din faktura er forfalden sende en venlig påmindelse på e-mail og SMS, samt ringe til din kunde. Hvis din regning efter 3-5 dage stadig ikke er betalt, bør du sende en rykker 1 med 100 kr. rykkergebyr. Hvis du først venter 10 og så indleder en rykkerproces over 30 dage, er sandsynligheden for at du får betaling allerede faldet markant.

Dvs. at du kan gøre følgende:

Dag 0: Send faktura

Dag 8: Fakturaen står til forfald (antaget du har 8 dages betalingsfrist)

Dag 10: Send en venlig SMS/email til skyldner om du mangler betaling

Dag 14: Send en rykker 1 (med gebyr)

Dag 24: Send en rykker 2 (med gebyr) med et inkassovarsel (se næste skridt)

Du kan overveje om du vil sende en rykker 3. Jeg vil dog anbefale at du kommer hurtigst muligt videre til inkassoprocessen og de juridiske skridt.

Husk du maksimalt må tilføje 100 kr. pr. rykker (medmindre andet er aftalt). Er din kunde en virksomhed, så må du godt tilføje 310kr i kompensationsgebyr (dog kun én gang – dvs totalt må du påføre 3x100kr over 3 rykkere og 310kr ekstra hvis din skyldner er en virksomhed).

Skridt #2: Inkassovarsel

Du ønsker som udgangspunkt at køre sagen videre til inkasso (se næste skridt) hvis rykkerne ikke virker. Før du må køre sagen videre til inkasso, så skal du varsle det med et inkassovarsel.

Et inkassovarsel er “bare” en advarsel hvor du skriver at du vil tage sagen til inkasso. Du kan se vores skabelon til et inkassovarsel. Bare sørg for du har skrevet følgende ind i varslet:

“Denne rykkerskrivelse er samtidig et påkrav jf. Inkassolovens § 10. Du bedes foretage betaling inden for 10 dage fra dags dato, idet sagen herefter overgår til inkasso med yderligere omkostninger til følge.”

Et inkassovarsel bør skrives på en rykker. Dvs. når du f.eks. Sender rykker 2, så bør du tilføje inkassovarslet.

Skridt #3: Inkasso

Min erfaring er at inkasso er et begreb der forvirrer ekstremt mange, og desværre får rigtig mange forkerte associationer.

Du kan vælge om du selv vil stå for inkassoprocessen hvilket kaldes “egeninkasso” eller om du vil lade en advokat eller et inkassobureau stå for processen. Hvis du lader andre stå for inkassoprocessen kaldes dette for “fremmedinkasso”. De fleste virksomheder vælger fremmedinkasso da det giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning.

Der er intet der forhindrer dig i at lave egeninkasso. Der er en række formalia man skal sætte sig ind i (præcis hvad skal man skrive, god inkassoskik, korrekte renter, korrekte afdragsordninger, registrering i f.eks. RKI m.f.).

Fordelen ved at overdrage sagen til et inkassobureau eller en advokat er, at det sender et signal til skyldner og at du ikke længere skal bruge tid og energi på at rykke for betaling, men i stedet kan fokusere på dine gode kunder.

Når man bruger fremmedinkasso, skal du være opmærksom på udgiften. Helt overordnet set så er der 2 økonomiske modeller: timepris (typisk advokater) eller en procent af det inddrevne beløb (kun ved inkassovirksomheder).

Du bør holde dig fra timepris, simpelthen fordi det er for risikabelt at en advokat bruger mange timer på opgaven.

Når du kigger på procent af det inddrevne beløb skal du også være meget opmærksom på prisen. Nogle bureauer tager 20-30 % af hovedstolen PLUS de gebyrer skyldner betaler, mens andre ikke tager noget af hovedstolen.

Skridt #4: Få fundament for dit krav via forsimplet inkasso

Ofte så kører inkassoprocessen en måned eller to. Har du valgt at køre sagen som fremmedinkasso, så vil inkassofirmaet ofte registrere skyldner i RKI. Du kan ikke selv kan registere skyldner i RKI medmindre du køber adgang til registeret gennem Experian.

Hvis skyldner endnu ikke har betalt, så er det næste skridt i værktøjskassen fogedretten. Dette kan du enten selv bruge (med egeninkasso), ellers vil inkassobureauet også benytte sig af dette. Det kræver dog at sagen er under 100.000 kr og der ikke er en indsigelse mod kravet.

Helt lavpraktisk svarer det til at man finder den rigtige fogedret (de er spredt over hele landet). Dette kan du gøre online.

Når dette er sendt til fogedretten, så vil de sende denne information til skyldner. Skyldner har så 14 dage til at sige han er uenig i kravet.

Hvis skyldner IKKE reagerer, så vil du få det der kaldes “2. Påtegning af kravet”, hvilket svarer til en dom. Det gør at du nu har fået “rettens ord” for at skyldner skylder dig dette beløb.

Hvis skyldner reagerer med en indsigelse, så vil fogedretten afvise kravet. Dette svarer til en indsigelse, også er du tvunget til at stævne skyldner.

Indsigelser

Uanset om kunden er uenig i kravet fra starten (f.eks. ved rykkerne) eller når man sender sagen til fogedretten, så skal du køre en retssag mod skyldner for at inddrive dit krav.

Hvis din faktura er under 50.000 kr, så kan du køre en småsag. Ved en småsag er det en væsentligt kortere og nemmere proces end ved en “rigtig” retssag. Det gør at du sparer mange penge da du langt hen af vejen kan undgå advokater, samt processen er hurtigere.

En småsag er designet til at du selv kan håndtere sagen uden en advokat, og det kan løses forholdsvis hurtigt (stadigvæk et par måneder).

Helt lavpraktisk kan du gå ind på Minretssag.dk, og anlægge sag mod skyldner.

Hvis du ender med at vinde denne retssag, så svarer det til at kunden i første omgang ikke havde reageret på fogedrettens brev. Du har nu rettens ord på skyldner skylder dig dine penge.

Skridt #5: Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

Når du har fået rettens ord på at du har “ret” i dit krav (enten ved at skyldner ikke lavede indsigelse på dit krav ELLER du har vundet en sag), så kan du “få hjælp” af fogedretten til at inddrive dit beløb.

Ved fogedretten kan du betale et gebyr, også aftales der en dato hvor skyldner og du (eller dit inkassobureau/advokat) kan mødes. Møder skyldner ikke op, kan du i sidste ende bede politiet om at samle skyldner op når det passer dem.

Mødet hos fogedretten er et kort møde hvor man kan spørge ind til skyldner økonomi. Ideen med mødet er at finde ud af om skyldner har mulighed for at betale hele beløbet, indgå en afdragsordning eller slet ikke kan betale.

Hele ideen er at man her prøver at finde en løsning, og hvis skyldner har penge, så vil han være tvunget til at indgå en aftale. Samtidig kigger man på skyldners værdier. Ejer skyldner ting af værdi (f.eks. en bil), så kan man kræve at den bliver solgt. Hvis skyldner f.eks. Har et depositum i en lejlighed, kan man få pant i dette.

Opsummering

I den idelle verden, så ender man aldrig med dårlige betalere. Det er både frustrerende og en langsom proces, der ikke bør være en del af ens kerneforretning. I Danmark har vi heldigvis en stor værktøjskasse man kan benytte til at inddrive sine krav.

Dine muligheder afhænger af om skyldner er uenig i din faktura eller ej. Har kunden IKKE sagt han er uenig, så kan du køre en proces hvor du:

  1. Sender rykkere
  2. Sender et inkassovarsel
  3. Kører en inkassoproces (enten med et inkassobureau eller selv med egeninkasso)
  4. Får fundament via forsimplet inkassoproces
  5. Mødes i fogedretten hvor skyldner skal oplyse om hans økonomi

Hvis skyldner er uenig i kravet, så er du tvunget til at køre en retssag hvis du vil have betaling. Er beløbet under 50.000 kr kan du køre en småsag, som er væsentligt mere simpel, hvor du ikke har brug for en advokat. Er beløbet over 50.000 kr, så er det en væsentligt mere kompleks proces.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig på lars@likvido.dk ang. en sag – så vil jeg meget gerne hjælpe med spørgsmål og tvivl. Du er også velkommen til at oprette en inkassosag – selvfølgelig gratis og hvor vi intet tager af hovedstolen – på vores hjemmeside :-)

Kommentarer { 0 }

17 AMU-kurser på 6 uger :)

Det er ikke småting, der skal til, når vi skal lave et kursus, som kan godkendes som uddannelse for ledige med ret til seks ugers jobrettet uddannelse!

Helt konkret består vores kursus af 17 forskellige AMU-kurser, som tilsammen danner et fint forløb, hvor kursisterne når igennem rigtig mange af de praktiske opgaver, man møder i et bogholderi.

Du kan se kursusprogrammet hos vores samarbejdspartner Nyledige her.

Kurset består af 9 dage i Regnskabsskolen og 21 hjemmearbejdsdage. Og det er især forberedelsen til de 21 dage, vi arbejder hårdt med i denne tid. På hjemmearbejdsdagene skal der nemlig være rigtig godt materiale til for at fastholde interessen.

Vi laver gode videoer, opgaver, løsninger og afprøver konferencemuligheder, for der bliver hver dag mulighed for at tale med de øvrige kursister og underviseren – hvis man synes om det. Det er helt frivilligt :).

Herudover er jeg i gang med at tale med personer, som arbejder inden for bogføring/regnskab/økonomi for at høre, hvordan deres hverdag er. Bare som inspiration.

For os i Regnskabsskolen er det jo ikke nok bare at opfylde de tekniske krav: Lær at bogføre. For at materialet skal give mening for de kursister, som overvejer at arbejde professionelt i branchen, må der mere til.

Virksomhedsnært materiale: Ingen i Regnskabsskolen underviser uden også at bogføre i praksis. Undervisningen bliver en smule for teoretisk, hvis man alene tager udgangspunkt i lærebøger og opfundne historier. Så kursisterne kommer til at møde virkelige (anonymiserede) bilag fra firmaer, som er i fuld gang – og de cases, vi opbygger til opgaverne, handler om praktiske problemstillinger, vi har mødt i bogføringen/økonomistyringen i faktiske virksomheder.

Blandt de emner, vi når når rundt om er

  • e-handel (mange små salg, hvordan håndterer man…)
  • konsulentvirksomhed
  • handel med udlandet
  • splitmoms (og andre særlige momsregler)
  • lønudbetaling og -bogføring
  • debitorhåndtering
  • inkasso
  • kreditorer
  • afstemninger
  • årsafslutning

…. og meget mere. Med udgangspunkt i e-conomic og Excel.

Kursisterne ender med en stor, god og solid redskabskasse at arbejde videre med, og jeg glæder mig helt vildt til at få det første kursus i luften.

Det starter den 7. maj.

Tilmelding: Uanset om du er ledig, selvstændig eller i arbejde kan du deltage. Hvis du er ledig, betaler jobcentret for kurset, hvis du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Hvis du er selvstændig eller ansat, kan du deltage på almindelige vilkår: Prisen afhænger af dit uddannelsesniveau, hvor AMU-målgruppen slipper meget billigere end personer med længerevarende uddannelse.

Tilmelding foregår hos Nyledige:
https://nyledige.dk/kurser/projektledelse-og-forretningsudvikling/oekonomistyring-med-e-conomic-og-excel/

….. men du kan også ringe til os i Regnskabsskolen, så kan vi formidle kontakten. Der er noget papirarbejde – men det er ikke uoverkommeligt, og Nyledige hjælper med det, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Så alt i alt: Vi har super travlt, det er super spændende.

Kommentarer { 0 }

Sociale arrangementer på arbejdspladsen – fest eller pligt?

Har du lyst til at være sammen med dine ansatte i fritiden? Eller vil du hellere hjem til din egen familie?

Antallet af sociale arrangementer, der er på de forskellige arbejdspladser, er meget varierende, og hvis du driver en lille, ny virksomhed, har du måske overvejelser om, hvordan du kan styrke det sociale sammenhold i personalegruppen ved at planlægge og gennemføre firmafester, julefrokost, fredagscafeer, eller hvad du måtte mene er attraktivt.

Jo flere medarbejdere, der er i virksomheden, jo lettere er det at lave arrangementer. Er I fire i alt, vil to sygemeldte være det samme som en aflysning – eller en meget lille fest. Og hvor sjovt er det? Eller hvor festligt er det, hvis alle fire kommer, men sidder og spekulerer på, hvor hurtigt de kan komme ud af døren igen, fordi de hellere vil være hjemme end sammen med dig og kollegerne i deres fritid.

De sociale begivenheder koster både tid og penge, og derfor er der ingen grund til at gennemføre dem, hvis medarbejderne opfatter det som en pligt snarere end en fornøjelse at deltage. Derfor er arrangementer, hvor der formelt eller uformelt bliver lagt pres på medarbejdere, for at de skal deltage, ikke værd at samle på. Det er muligt, at du synes, det kunne være vidunderligt, hvis hele arbejdspladsen kommer hjem til dig – måske i dit sommerhus – og gerne med hele familien, til en stor, fælles, afslappet og hyggelig sommerdag en lørdag i juni eller august. Firmaet giver maden, du lægger hus til, og medarbejderne forventes at møde op med begejstring. Men bliver det en succes? Eller er det dine egne behov, der skal plejes, din selvopfattelse af at være en populær og samlende person, der skal boostes? Hvis medarbejderne uopfordret spørger, om I kan gentage næste år, har det nok været en succes. Ellers har det nok ikke.

Alt efter hvilken type medarbejdere du har – herunder i hvilken aldersgruppe de befinder sig – vil behovene for eller ønskerne om sociale aktiviteter være større eller mindre. Småbørnsmødre vil som regel gerne hjem fredag eftermiddag og vil ikke synes særligt om begrebet ”fredagsbar”.

Det er som regel en bedre løsning at stille midler til rådighed og se, om medarbejderne griber chancen: ”Hvis I har lyst til, at vi laver en sommerskovtur, vil firmaet gerne bidrage med et beløb til maden. Men I må selv finde ud af, hvem der skal arrangere, og hvordan det skal foregå.”. Måske gribes bolden, og hvis den ikke gør, er det ikke en fiasko – det er bare ærlig snak.

Julefrokosten adskiller sig ikke så meget fra de andre arrangementer med hensyn til, at det skal være frivilligt at deltage, og at der findes særdeles velfungerende virksomheder, hvor julefrokosten er afskaffet, fordi medarbejderne ikke gider den.

Rigtig mange virksomheder holder julefrokost hvert år med stor succes, og der er det kutyme, at mange regler suspenderes for en aften: Det er et lille pusterum, hvor den stille medarbejder, styrket af øl, snaps og den gode stemning, pludselig folder sig ud på slap line uden bekymring for konsekvenserne.

Som chef gælder der nogle andre regler. Selvom du skåler med medarbejderne, hører på forfærdeligt meget fuldemandsævl om, hvordan du burde drive virksomheden (og den slags er der meget af) og danser til den lyse morgen, skal du trods alt holde hovedet koldt. Du skal selvfølgelig deltage og være festlig, fordi du dermed viser interesse for dine medarbejdere. Men uanset hvor sjovt det er, skal du ikke selv ende i mudderet, hvor du lover mere, end du kan holde, eller siger noget, du fortryder bitterligt bagefter. Chefer kan ikke dække sig ind under ”alle regler er suspenderet”-reglen, som medarbejderne kan, til julefrokosten.

Og tjek så lige, at du har betalt arbejdsskadeforsikringen: Hvis en medarbejder kommer til skade under julefrokosten, som firmaet afholder, er det en arbejdsskade. Uanset at det foregår i fritiden, medarbejderen var fuld, og I var på restaurant ude i byen: Det er stadig dit ansvar og din forsikring, der skal dække skaden.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig

Kommentarer { 0 }

Ændring af ansættelsesvilkår – arbejdstidsændringer mv.

Verden står jo ikke stille, og det gør vores virksomheder heller ikke. Derfor kan der opstå nye behov og muligheder, eller vi kan være nødt til at ændre strategi for stadig at kunne beholde vores omsætning eller position på markedet.

Hvis der sker forandringer i din virksomhed, som medfører, at du skal ændre ansættelsesvilkårene for en, flere eller alle medarbejdere, skal du først afgøre, om der er tale om en mindre ændring eller en væsentlig ændring.

Små ændringer i en medarbejders ansættelsesvilkår kan være, at butikken lukker en halv time senere om fredagen, så medarbejderen på sine fredagsvagter skal møde og gå en halv time senere. Der kan også være tale om en tilpasning af arbejdsområdet: Medarbejderen skal fremover passe telefonen flere timer ugentligt, end personen ellers har skullet, eller noget tilsvarende.

Så længe vi taler om en forandring, som ikke er væsentlig for medarbejderens ansættelse som helhed, kan de implementeres umiddelbart – dog under skyldig hensyntagen til, at medarbejderen også skal have sin hverdag til at fungere, for eksempel ved små ændringer i mødetiderne. Du skal gøre dig umage for, at medarbejderen forstår, hvorfor I ændrer på de eksisterende forhold, og meget ofte vil det jo også være noget, der har været diskuteret i virksomheden forud.

Jo mere åben medarbejderens jobbeskrivelse er i ansættelses-kontrakten, jo flere ændringer i arbejdsopgaverne kan anses som ”mindre”. Hvis medarbejderens arbejdsopgaver er meget præcist beskrevet, vil en fravigelse fra de opgaver til fordel for nogle andre være en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene.

Hvis du vil ændre væsentligt i en medarbejders ansættelse, er der i princippet tale om en opsigelse med et samtidigt tilbud om at fortsætte ansættelsen på de nye vilkår.

Det vil sige, at store ændringer skal varsles med det opsigelsesvarsel, den enkelte medarbejder har. Store ændringer er for eksempel:

  • flytning af virksomheden, hvis det betyder en væsentlig ændring af medarbejderens daglige rejsetid frem og tilbage
  • nedgang i løn enten fordi et tillæg mistes, eller fordi medarbejderens arbejdstid skæres ned
  • degradering, for eksempel fra afdelingsleder til underordnet, også selvom der ikke er tale om en samtidig lønnedgang
  • opnormering af stillingen fra deltid til fuld tid (hvis medarbejderen ikke selv ønsker dette)
  • weekend- og natarbejde for medarbejdere, som hidtil kun har arbejdet i på hverdage og i dagtimerne.

Du er selvfølgelig i din gode ret til at ændre ansættelsesforholdene – de skal bare varsles. Af hensyn til medarbejdernes tryghed og tilfredshed, vil det som regel være en god idé at tale meget og længe om de ændringer, og hvorfor de er nødvendige, hvis medarbejderne ikke selv er enige i og glade for dem. Og tage udstrakte hensyn i en overgangsperiode, hvis medarbejderen har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen som følge af de nye forhold.

At der skal varsles med opsigelsesvarslet betyder også, at medarbejderen kan sige nej tak og så forlade sin stilling. Der er nogle ting, som du skal gøre dig klart: Hvad vil du gøre, hvis medarbejderen siger op på grund af ændringerne? Er der et forhandlings-rum eller er beslutningen endelig og urokkelig?

Hvis en medarbejder selv henvender sig for at få ændret arbejdsvilkårene, gælder reglen om opsigelsesvarslet ikke.

En ansat vil måske gerne have en ugentlig fridag og foreslår selv, at hun bliver ansat i en 30-timersstilling frem for på fuld tid. Det er en anden situation end ovenfor: Så er det ikke dig, der dikterer det, og I kan derfor indføre de nye forhold så hurtigt, som det er hensigtsmæssigt for både dig, din virksomhed og medarbejderen. Der skal bare være tale om en helt frivillig aftale og gerne initieret af medarbejderen selv. At gennemføre en tvungen ændring og undgå opsigelsesvarslet ved at benævne ordningen ”frivillig” har ingen gang på jord.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig

Kommentarer { 3 }

Brevkasse: Skal jeg have en erhvervskonto til virksomheden?

SpørgsmålKære Anette,

Skal jeg oprette en Erhvervskonto hos min bank el. kan jeg nøjes med en pluskonto til i min portfolio hos banken?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Dionne

SvarHej Dionne

Hvis du starter en virksomhed, skal virksomheden have en separat bankkonto. Men det behøver ikke at være en særlig erhvervskonto – en hvilken som helst konto er ok. Banken skal dog indberette kontoen som Nemkonto til det offentlige, men det er der også nogle banker, som gerne vil gøre – også selvom det er en allerede eksisterende konto, som bare bliver “udnævnt” til firmaets konto. Vi taler her om personligt ejede virksomheder.

Hvis der er tale om et selskab, f.eks. ApS eller IVS, går det ikke med en af dine egne konti, fordi selskabet har sin egen juridiske identitet og derfor ikke kan dele bankkonto med ejeren.

De bedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Donation af 10 % af overskuddet i hobbyvirksomhed

SpørgsmÃ¥lKære Anette,

Jeg ønsker at starte en hobbyvirksomhed. 10 % af mit overskud vil jeg gerne donere til en velgørenhedsorganisation. Hvordan vil jeg bedst skulle registrere dette på min årlige selvangivelse?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Dionne

SvarHej Dionne

Hvis du starter en hobbyvirksomhed, kan du sagtens donere en del af overskuddet til en velgørende organisation. Du får fradrag efter de gældende regler, og der er en rubrik på selvangivelsen til formålet (rubrik 55), og beløbet vil normalt blive indberettet på dit cpr-nummer af gavens modtager.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Statistik: Blogging er stadig populært

Jeg har statistik på bloggen her. Men jeg ser ikke så tit på den – og må med skam indrømme, at det er så meget lettere at holde øje med, hvad der sker på FB. Min fornemmelse har været, at det med at blogge er blevet mindre populært, siden alle kan skrive hurtige opslag på FB.

Men nu har jeg været inde i statistikken og intet kunne være mere forkert: Jeg har IKKE færre læsere, der er IKKE mindre aktivitet, der er IKKE færre downloads en tidligere. Det ser sådan ud:

Vi er altså tæt på at have lige så mange besøgende som i “stjerneåret” 2010. Super flot.

Derfor vil jeg gerne sige tak til alle jer, der kommer på besøg ind imellem (de blå streger i statistikken viser, besøgende som er kommet igen mindst en gang).

1000 tak alle sammen :)

Og for nu at holde fast i de gode besøgstal, kan jeg lokke med, at der her i løbet af marts kommer

  • En interessant nyhed om bogudgivelse
  • En attraktiv rabatkode
  • En mulighed for at få indflydelse ved at stemme: Hvad er mest interessant at læse om….

….  så hæng på!

De allerbedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Skattefri iPad

Det er et populært personalegode at stille en tablet til rådighed for medarbejderne. Typisk må den gerne bruges privat. Men man skal være opmærksom på skattereglerne, for man risikerer, at medarbejderen skal betale skat af det.

Som udgangspunkt ligestiller SKAT en tablet med en computer, der bliver stillet til rådighed til brug for arbejdet, og den bliver medarbejderen ikke beskattet af. Heller ikke selv om den også bruges privat indimellem.

Dog kan medarbejderen ikke både have en pc og en tablet uden at blive beskattet – medmindre vedkommendes arbejde kræver, at man har begge dele til rådighed.

Der er to undtagelser:

  1. Hvis tabletten har SIM-kort, og det derfor er muligt at bruge den som telefon, så bliver medarbejderen beskattet af fri telefon (i år 2.700 kr.). Det kan undgås, hvis medarbejderen afgiver en tro og love-erklæring på, at tabletten ikke vil blive brugt til privat telefoni. Har medarbejderen i forvejen fri telefon, så kan vedkommende også godt have en tablet med SIM-kort uden yderligere beskatning.
  2. Hvis der er er tale om, at den fri tablet bliver finansieret via en bruttolønsnedgang, så bliver medarbejderen beskattet af det. Medarbejderen skal hvert år medtage 50 % af købesummen i sin indkomst (det gælder også computere).

Kilde: Statsaut. revisor Søren Revsbæk, Revisor Informerer (find de nyeste numre nederst på siden)


Få styr på reglerne vedr. det at have medarbejdere. Køb Håndbog for nye chefer her

Kommentarer { 0 }

Den udvidede selvangivelse 2017 – her er pdf-en

Selvangivelsen/årsopgørelsen for 2017 bliver åbnet den 12. marts. 2018. Men vanen tro kan man allerede inden hente det skema, som matcher selvangivelsen, og det er jo altid interessant at se, om der er ændringer. Det er der, så vidt jeg lige kan overskue efter en hurtig gennemskimning, ikke i år.

Du kan hente selvangivelsen her: SA 2017

Selvangivelsesforløbet har i år følgende datoer:

  • 12. marts 2018:
    Årsopgørelsen er klar og kan ses i TastSelv
  • 10. april 2018:
    Årsopgørelsen sendes ud på papir til borgere, der er fritaget eller ikke omfattet af digital post.
  • 10. april 2018:
    Penge tilbage i skat: Hvis du skal have penge tilbage i skat, er det den 10. april, der er fest på din bankkonto. Dog ikke hvis beløbet er over 100.000 kr., for så skal SKAT lige tjekke tallene en ekstra gang.
  • 1. maj 2018:
    Deadline for at rette i årsopgørelsen for “almindelige selvangivelser”.
  • 1. juli 2018:
    Deadline for at udfylde den udvidede selvangivelse
  • 2. juli 2018:
    Frist for indbetaling af restskat


Du kan deltage i et webinar, hvor jeg fortæller om de ting, der skal gøres i bogføringen, før regnskabet er klar til selvangivelsen.

Læs mere her:
https://regnskabsskolen.dk/9tips/

EDIT:
UDSOLGT – Venteliste:

I Regnskabsskolen er vi meget obs på datoerne, og vi har været forudseende nok til at lave et årsregnskabskursus for enkeltmandsvirksomheder. Det er den 14. marts 2018 kl. 17.00 – 21.00, og prisen for at deltage er kun 400 kr. + moms, hvilket – alt taget i betragtning – er meget billigt. Undervisere: Birger Carlsen og undertegnede :).

I skrivende stund har vi fem pladser tilbage. Og som udgangspunkt er det et kursus, som ikke bliver gentaget flere gange i år.

Læs mere om kurset her:
https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/aarsregnskab-for-enkeltmandsvirksomheder/

 

Kommentarer { 0 }

Ansættelseskontrakt – ansættelsesbevis – ansættelsesbrev

Kært barn, mange navne. Men hvis jeg skal lave et resumé over udfordringer, jeg er stødt på hos de firmaer, hvor jeg hjælper med “lidt af hvert”, selvom de fleste efterhånden klarer deres bogholderi, uden at jeg selv skal have fingrene på tasterne, er spørgsmålet om opsigelse af medarbejdere efter af de hyppigst forekommende.

Og hver eneste gang må vi jo tage udgangspunkt i: Hvad står der i ansættelseskontrakten? Ansættelseskontrakten udgør jo hoveddokumentet i samarbejdsaftalen mellem firmaet og medarbejderen.

Desværre er det ikke altid, at disse ansættelseskontrakter opfylder alle de krav, som en virksomheds ledelse måske ville ønske, hvis ansættelsesforløbet ikke forløber helt, som man kunne ønske sig.

Det er et lovkrav, at alle ansatte, som gennemsnitligt arbejder mere end 8 timer ugentligt, senest 30 dage efter, at ansættelses­ forholdet er påbegyndt, skal have et ansættelsesbevis. Loven hedder: Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Find den aktuelle lovtekst på retsinformation.dk, før du ansætter – det kan være dyrt at lade være. Og giv alle – uanset arbejdstid – et ansættelsesbevis; det sparer meget besvær.

Alle væsentlige aftaler skal fremgå af ansættelsesbeviset. Som minimum skal det p.t. indeholde:

1. Navn og adresse på arbejdsgiver og medarbejder.

2. Arbejdsstedets beliggenhed. Det vil som regel være på virksomhedens adresse, og så skriver du bare det, men skal medarbejderen udføre arbejdet et andet sted, skal det også fremgå af kontrakten.

3. Beskrivelse af arbejdet, titel, stilling el.lign. Pas på med at lave beskrivelsen for detaljeret eller specifik. Hvis du tilføjer ”og tilsvarende opgaver”, er du nogenlunde dækket ind.

4. Ansættelsestidspunktet, altså fra hvilken dato medarbejderen er ansat.

5. Løn og udbetalingstidspunkt. Desuden evt. pension, tillæg, bonus, overarbejdsbetaling og andre aftalte goder, f.eks. mobiltelefon, bil eller lignende.

6. Arbejdstiden i timer pr. uge. Skriv også, hvornår mødetiden er, eller om der er flekstid. Hvis arbejdstiden er variabel, så beskriv det.

7. Ansættelsens forventede varighed, især hvis der er tale om tidsbegrænset eller midlertidig ansættelse.

8. Ferierettigheder. Stort set alle er omfattet af ferieloven, så du kan blot henvise til den. Du skal dog skrive, om der afholdes ferie med løn, eller om der bliver overført feriepenge til FerieKonto.

9. Opsigelsesvarsler. Selvom jeres virksomhed måske ikke er omfattet af en overenskomst, og der i princippet er frihed til at aftale hvad som helst, er det tilrådeligt at bruge de opsigelsesvarsler, der er kutyme for i jeres branche. Hvis medarbejderen er funktionær, er det reglerne i funktionærloven, der gælder.

10. Hvis I har overenskomst eller en anden aftale, som regulerer ansættelsesforholdet, skal det skrives ned, præcis hvad det er for en aftale, og hvem der har indgået den.

11. Alle andre vigtige vilkår for ansættelsen. Hvis medarbejderen har bestemte rettigheder, for eksempel betalt fri i forbindelse med børns sygdom, feriefridage eller lignende, skal det stå i kontrakten. Er der tale om en funktionær, bør også 120-sygedagesreglen medtages (læs mere om denne regel i kapitel 11.3). Og omvendt: De krav, du har, som er afgørende for, om medarbejderen kan bestride jobbet. Det kan være krav om kørekort, særlig påklædning, tavshedspligt eller it-politik.

Hvis medarbejderen ikke får et ansættelsesbevis, betyder det ikke, at vedkommende ikke er ansat – jeres aftale er stadig gyldig. Men det er rigtig dårlig stil ikke at lave et ansættelsesbevis, og hvis du og medarbejderen bliver uenige om noget, vil det manglende stykke papir kunne udløse et krav om godtgørelse, som medarbejderen vil få medhold i. Herudover vil manglende ansættelsesbeviser også kunne blive et problem i tilfælde af et kontrolbesøg af SKAT. Måske men ikke kun – særligt i brancher, hvor der har været problemer med sort arbejde.

Ud over de ovennævnte 11 punkter, kan der være tale om supplerende afsnit eller tillægsaftaler, som skal forhandles på plads og underskrives i forbindelse med ansættelsen. Det kan være immaterielle rettigheder eller kunde- og konkurrenceklausuler, og som hovedregel er det en god ide med personalejuridisk bistand, hvis ansættelsesaftalen omfatter den type klausuler.

Jeg vil gerne lige understrege indholdet i punkt 11: Det er vigtigt, at du tænker dig om vedrørende de ekstra oplysninger. Forestil dig, at du skal ansætte en sælger, som skal køre rundt og besøge kunder i et bestemt område. I aftaler kørselsgodtgørelse eller fri bil-ordning og har nedfældet alle detaljer om, i hvilket omfang udgifter undervejs skal refunderes. Vores sælger kommer så en dag og fortæller, at han har fået taget kørekortet på grund af en alvorlig trafikforseelse eller spirituskørsel. Hvad så?

Hvis du slet ikke kan bruge en sælger uden kørekort, og du derfor mener, at vedkommende ikke opfylder betingelserne for ansættelsen, hvis han eller hun mister sit kørekort, skal det stå i ansættelseskontrakten. Så har du det bedste grundlag for at komme af med medarbejderen hurtigt. Står det ikke i ansættelses-kontrakten, er det helt sikkert, at medarbejderen skal have både hele sit opsigelsesvarsel, og han eller hun vil måske også bestride, at afskedigelsen er berettiget (selvom medarbejderen vil have en ret dårlig sag – bøvl og ballade kan man altid få ud af det).

Mangler du ansættelseskontrakter til nogle af dine medarbejdere? Så er det en god idé at få gjort noget ved det nu.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig.

 

Kommentarer { 0 }

Webinar om skattemæssige fradrag – i morgen

Vi har omsider fundet et webinarsoftware, som virker og vi kan finde ud af at bruge. Så det er store ting!!!

Kom med i morgen, altså onsdag, den 14.2.18 kl. 19.00, hvor emnet er “skattemæssige fradrag”.

Vær med i morgen, når jeg fortæller om skattemæssige fradrag. Bliv opdateret på takster, regler og den svære balance:

Tilmelding her.

Kommentarer { 0 }

….. så der er ikke så længe til nu. Sammen med Birger holder jeg et årsregnskabskursus for enkeltmandsvirksomheder. Det koster kun 400 kr. at komme med – og jeg sidder lige netop nu og er i gang med materialet (elsker at lave kursusmateriale, når jeg er i god tid).

Kurset kan du læse om her:
https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/aarsregnskab-for-enkeltmandsvirksomheder/

Det passer fint med, at kurset bliver afholdt lige et par dage efter, at selvangivelsen udkommer – og derfor kan vi få de helt rigtige rubrikker mv. i materialet til kurset :).

Lige netop i disse dage er jeg ved at lave en årsafslutning for en lidt større virksomhed. Og det er super godt lige at komme det hele igennem: Det minder mig om, hvorfor halvårsafstemninger er guld værd :).

Så – hvis du har en enkeltmandsvirksomhed og gerne vil have din selvangivelse afleveret både hurtigt og korrekt – så er det nu, du skal tilmelde dig på det ovenstående link.

Kommentarer { 0 }

Nyt register: Tjek om du skal have et LEI-nummer

Gæsteindlæg af Kasper Kyndsberg fra DinVirksomhed ApS

I en tid, hvor alle selvstændige så småt forbereder sig på den nye Persondataforordning, hvor der skal laves procedurer for opbevaring, deling, oplysning og sletning af data, får vi et nyt register – LEI-registret.

Vi oplever mange kunder, der de seneste måneder har fået en e-mail fra deres finansielle institut med krav om, at de fremadrettet skal have et LEI-nummer for at kunne handle værdipapirer.

LEI står for “Legal Entity Identifier” og er et unikt nummer, som alle, der foretager finansielle transaktioner, skal have, for at man kan spore afsender og modtager i hele verden. LEI-nummeret er indført som en global ISO-standard og vedtaget af G20-landene og er således en global standard. EU har valgt at implementere standarden, og fra den 3. januar er det bl.a. et krav at selskaber, der køber og sælger værdipapirer på et reguleret marked (børsen), skal have et LEI-nummer.

Groft sagt er LEI-nummeret svarende til et CPR-nummer/CVR-nummer for finansielle virksomheder, så uanset hvad virksomheden kalder sig eller måske sidenhen skifter navn til, vil man altid have et unikt nummer, der præcist identificerer to parter i en finansiel transaktion.

Selve systemet administreres af en global organisation – Global Legal Identifier Foundation – der godkender lokale administratorer af LEI-numre. De lokale administratorers service består i at tildele LEI-numre til den enkelte aktør og verificere deres oplysninger. For Danmarks vedkommende er det dybest set at koble CVR-nummer og oplysninger herfra sammen med det tildelte LEI-nummer.

Som det er nu, er det kun juridiske personer (altså selskaber – ApS, IVS, A/S m.fl.), der skal have et LEI-nummer for at kunne købe og sælge værdipapirer på Børsen – du, jeg og hr. og fru Jensen skal altså ikke have et LEI-nummer, for at vi kan købe og sælge værdipapirer som privatpersoner.

Der findes forskellige udbydere af LEI-numre, hvor vi ser priser på en ca. 1.000 kr. for selve registreringen og 500 kr. om året for at have sit LEI-nummer. Det skal man kalkulere med, hvis man gerne vil købe eller sælge sine værdipapirer, hvis man køber og sælger gennem sit selskab.

Du kan finde mere information om LEI-systemet her:
Finanstilsynet: https://finanstilsynet.dk/Ansoeg-og-Indberet/LEI-kode

OpenLeis (Engelsk): http://openleis.com/info/about_the_LEI_system (Hos OpenLei’s kan du slå alle LEI-numre op)

WikiPedia (Engelsk): https://en.wikipedia.org/wiki/Legal_Entity_Identifier

Kommentarer { 2 }

Vigtige datoer i 2018

For os med egen virksomhed (og os, som bogfører for de selvstændige) er der en række datoer i løbet af året, vi endelig ikke må glemme: Frister for angivelse og betaling af moms, lønsumsafgift, B-skat m.m.

Engang havde SKAT en praktisk kalenderfunktion på deres hjemmeside, hvor man kunne få en kalender tilpasset ens egen virksomhed, men den findes ikke mere, så vi må være mere lavpraktiske. Download listen over vigtige datoer i 2018 herunder, og slet de linjer der ikke vedrører dig – så har du en tilpasset oversigt til opslagstavlen.

Vigtige datoer 2018

Obs! Bruger du SKATs app, er dér en mulighed for at overføre de datoer, der er relevante for netop din virksomhed, direkte til din kalender.


Bliv i stand til bedre at tage ansvar for dit eget regnskab eller få en mere kvalificeret snak med din revisor – læs Årsafslutning i bogholderiet:Årsafslutning i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2018

Rejseafregningsskemaet for 2018 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2017. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2018

 


Få styr på fradragene – køb Bogen om fradrag her:

Kommentarer { 0 }

First Monday – en gruppe for dig, der bogfører selv

Jeg har i årevis sagt til selvstændige, at de skal se at få fejet foran deres dør (=bogført deres bilag) månedligt, og ikke bare engang hvert halve år. Opgaven bliver lettere og sjovere, hvis man ikke er så meget bagud – og nu er der tilmed gratis hjælp at hente, så der er ingen undskyldning!

Jeg startede nemlig for noget tid siden Facebook-gruppen First Monday. Navnet hentyder til, at jeg er online i gruppen den første mandag hver måned som hotline.

Gruppen er udelukkende for iværksættere og selvstændige, som bogfører deres eget regnskab. Den er ikke for bogholdere, for det vil ændre diskussionen i gruppen, hvis nogle spørger om deres kunders regnskaber, og gruppen er specifikt til hjælp til de selvstændige selv.

Det foregår sådan, at du skriver dit spørgsmål i et nyt opslag. Mit svar + evt. debat ligger så lige nedenunder. Altså: Hvert spørgsmål skal have sit eget indlæg. Jeg er klar til at svare på spørgsmål kl. 19-20, men bliver hængende længere, hvis der er mange spørgsmål.

Og der spørges om alt muligt, f.eks.:

“Jeg har en IVS, og skal derfor hensætte mindst 25% af mit overskud efter skat til en bunden reserve. Men hvordan bogføres dette? Under “Egenkapital” har jeg et konto til “Registreret kapital”, som indeholder mit oprindelig indskud. Jeg er med på at denne konto skal krediteres de 25%. Men hvad skal jeg debitere? Skal jeg debitere “Overført resultat fra tidligere år”?”

Eller

“Skal man bogføre hver enkelt kundesalg fra webshop? Eller samler man sammen for en hel dag/måned?”

Eller

“Jeg har en faktura som er i EUR, og som omregnes til DKK, og med dansk moms, kan du hjælpe mig med bogføringen?”

Det er altså meget bredt, og der er plads til det hele – dog kun akutte og aktuelle problemer. Brevkassespørgsmål af mere generel karakter henvises til brevkassen her på bloggen.

Gruppen er ikke aktiv på andre tidspunkter end den første mandag hver måned.

Du kan melde dig ind i gruppen her: First Monday

Kommentarer { 0 }

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Kilometerpenge/kørselsgodtgørelse 2018

Kørepengene/kørselsgodtgørelsen/kilometerpengene er en af de satser, som rigtig mange selvstændige følger med i, og de er meldt ud fra SKAT for 2018.

Efter at være faldet nogle år i træk, er de nu steget – meget lidt.

Kørselsgodtgørelse: 2017 2018
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år) 353 øre/km 354 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel ud over 20.000 km/år) 193 øre/km 194 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert) 52 øre/km 53 øre/km
Kørselsfradrag mellem hjem og arbejde:
Kørselsfradrag (0-24 km) Intet fradrag Intet fradrag
Kørselsfradrag 25-120 km 193 øre/km 194 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km 97 øre/km 97 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km i visse udkantskommuner 193 øre/km 194 øre/km

 

Du kan finde flere satser og beløbsgrænser for 2018 hos SKAT her

 

Kommentarer { 3 }

Er det 20% eller er det 25% moms, vi skal regne med?

Jeg holdt foredrag i går aftes og fik et spørgsmål om moms: Er det 20% eller er det 25%, vi skal regne med?


Vil du have styr på alt det med moms? Så læs:

Kommentarer { 0 }