Ændring af ansættelsesvilkår – arbejdstidsændringer mv.

Verden står jo ikke stille, og det gør vores virksomheder heller ikke. Derfor kan der opstå nye behov og muligheder, eller vi kan være nødt til at ændre strategi for stadig at kunne beholde vores omsætning eller position på markedet.

Hvis der sker forandringer i din virksomhed, som medfører, at du skal ændre ansættelsesvilkårene for en, flere eller alle medarbejdere, skal du først afgøre, om der er tale om en mindre ændring eller en væsentlig ændring.

Små ændringer i en medarbejders ansættelsesvilkår kan være, at butikken lukker en halv time senere om fredagen, så medarbejderen på sine fredagsvagter skal møde og gå en halv time senere. Der kan også være tale om en tilpasning af arbejdsområdet: Medarbejderen skal fremover passe telefonen flere timer ugentligt, end personen ellers har skullet, eller noget tilsvarende.

Så længe vi taler om en forandring, som ikke er væsentlig for medarbejderens ansættelse som helhed, kan de implementeres umiddelbart – dog under skyldig hensyntagen til, at medarbejderen også skal have sin hverdag til at fungere, for eksempel ved små ændringer i mødetiderne. Du skal gøre dig umage for, at medarbejderen forstår, hvorfor I ændrer på de eksisterende forhold, og meget ofte vil det jo også være noget, der har været diskuteret i virksomheden forud.

Jo mere åben medarbejderens jobbeskrivelse er i ansættelses-kontrakten, jo flere ændringer i arbejdsopgaverne kan anses som ”mindre”. Hvis medarbejderens arbejdsopgaver er meget præcist beskrevet, vil en fravigelse fra de opgaver til fordel for nogle andre være en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene.

Hvis du vil ændre væsentligt i en medarbejders ansættelse, er der i princippet tale om en opsigelse med et samtidigt tilbud om at fortsætte ansættelsen på de nye vilkår.

Det vil sige, at store ændringer skal varsles med det opsigelsesvarsel, den enkelte medarbejder har. Store ændringer er for eksempel:

  • flytning af virksomheden, hvis det betyder en væsentlig ændring af medarbejderens daglige rejsetid frem og tilbage
  • nedgang i løn enten fordi et tillæg mistes, eller fordi medarbejderens arbejdstid skæres ned
  • degradering, for eksempel fra afdelingsleder til underordnet, også selvom der ikke er tale om en samtidig lønnedgang
  • opnormering af stillingen fra deltid til fuld tid (hvis medarbejderen ikke selv ønsker dette)
  • weekend- og natarbejde for medarbejdere, som hidtil kun har arbejdet i på hverdage og i dagtimerne.

Du er selvfølgelig i din gode ret til at ændre ansættelsesforholdene – de skal bare varsles. Af hensyn til medarbejdernes tryghed og tilfredshed, vil det som regel være en god idé at tale meget og længe om de ændringer, og hvorfor de er nødvendige, hvis medarbejderne ikke selv er enige i og glade for dem. Og tage udstrakte hensyn i en overgangsperiode, hvis medarbejderen har svært ved at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen som følge af de nye forhold.

At der skal varsles med opsigelsesvarslet betyder også, at medarbejderen kan sige nej tak og så forlade sin stilling. Der er nogle ting, som du skal gøre dig klart: Hvad vil du gøre, hvis medarbejderen siger op på grund af ændringerne? Er der et forhandlings-rum eller er beslutningen endelig og urokkelig?

Hvis en medarbejder selv henvender sig for at få ændret arbejdsvilkårene, gælder reglen om opsigelsesvarslet ikke.

En ansat vil måske gerne have en ugentlig fridag og foreslår selv, at hun bliver ansat i en 30-timersstilling frem for på fuld tid. Det er en anden situation end ovenfor: Så er det ikke dig, der dikterer det, og I kan derfor indføre de nye forhold så hurtigt, som det er hensigtsmæssigt for både dig, din virksomhed og medarbejderen. Der skal bare være tale om en helt frivillig aftale og gerne initieret af medarbejderen selv. At gennemføre en tvungen ændring og undgå opsigelsesvarslet ved at benævne ordningen ”frivillig” har ingen gang på jord.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig

Kommentarer { 3 }

Brevkasse: Skal jeg have en erhvervskonto til virksomheden?

SpørgsmålKære Anette,

Skal jeg oprette en Erhvervskonto hos min bank el. kan jeg nøjes med en pluskonto til i min portfolio hos banken?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Dionne

SvarHej Dionne

Hvis du starter en virksomhed, skal virksomheden have en separat bankkonto. Men det behøver ikke at være en særlig erhvervskonto – en hvilken som helst konto er ok. Banken skal dog indberette kontoen som Nemkonto til det offentlige, men det er der også nogle banker, som gerne vil gøre – også selvom det er en allerede eksisterende konto, som bare bliver “udnævnt” til firmaets konto. Vi taler her om personligt ejede virksomheder.

Hvis der er tale om et selskab, f.eks. ApS eller IVS, går det ikke med en af dine egne konti, fordi selskabet har sin egen juridiske identitet og derfor ikke kan dele bankkonto med ejeren.

De bedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Donation af 10 % af overskuddet i hobbyvirksomhed

SpørgsmÃ¥lKære Anette,

Jeg ønsker at starte en hobbyvirksomhed. 10 % af mit overskud vil jeg gerne donere til en velgørenhedsorganisation. Hvordan vil jeg bedst skulle registrere dette på min årlige selvangivelse?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Dionne

SvarHej Dionne

Hvis du starter en hobbyvirksomhed, kan du sagtens donere en del af overskuddet til en velgørende organisation. Du får fradrag efter de gældende regler, og der er en rubrik på selvangivelsen til formålet (rubrik 55), og beløbet vil normalt blive indberettet på dit cpr-nummer af gavens modtager.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Statistik: Blogging er stadig populært

Jeg har statistik på bloggen her. Men jeg ser ikke så tit på den – og må med skam indrømme, at det er så meget lettere at holde øje med, hvad der sker på FB. Min fornemmelse har været, at det med at blogge er blevet mindre populært, siden alle kan skrive hurtige opslag på FB.

Men nu har jeg været inde i statistikken og intet kunne være mere forkert: Jeg har IKKE færre læsere, der er IKKE mindre aktivitet, der er IKKE færre downloads en tidligere. Det ser sådan ud:

Vi er altså tæt på at have lige så mange besøgende som i “stjerneåret” 2010. Super flot.

Derfor vil jeg gerne sige tak til alle jer, der kommer på besøg ind imellem (de blå streger i statistikken viser, besøgende som er kommet igen mindst en gang).

1000 tak alle sammen :)

Og for nu at holde fast i de gode besøgstal, kan jeg lokke med, at der her i løbet af marts kommer

  • En interessant nyhed om bogudgivelse
  • En attraktiv rabatkode
  • En mulighed for at få indflydelse ved at stemme: Hvad er mest interessant at læse om….

….  så hæng på!

De allerbedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Skattefri iPad

Det er et populært personalegode at stille en tablet til rådighed for medarbejderne. Typisk må den gerne bruges privat. Men man skal være opmærksom på skattereglerne, for man risikerer, at medarbejderen skal betale skat af det.

Som udgangspunkt ligestiller SKAT en tablet med en computer, der bliver stillet til rådighed til brug for arbejdet, og den bliver medarbejderen ikke beskattet af. Heller ikke selv om den også bruges privat indimellem.

Dog kan medarbejderen ikke både have en pc og en tablet uden at blive beskattet – medmindre vedkommendes arbejde kræver, at man har begge dele til rådighed.

Der er to undtagelser:

  1. Hvis tabletten har SIM-kort, og det derfor er muligt at bruge den som telefon, så bliver medarbejderen beskattet af fri telefon (i år 2.700 kr.). Det kan undgås, hvis medarbejderen afgiver en tro og love-erklæring på, at tabletten ikke vil blive brugt til privat telefoni. Har medarbejderen i forvejen fri telefon, så kan vedkommende også godt have en tablet med SIM-kort uden yderligere beskatning.
  2. Hvis der er er tale om, at den fri tablet bliver finansieret via en bruttolønsnedgang, så bliver medarbejderen beskattet af det. Medarbejderen skal hvert år medtage 50 % af købesummen i sin indkomst (det gælder også computere).

Kilde: Statsaut. revisor Søren Revsbæk, Revisor Informerer (find de nyeste numre nederst på siden)


Få styr på reglerne vedr. det at have medarbejdere. Køb Håndbog for nye chefer her

Kommentarer { 0 }

Den udvidede selvangivelse 2017 – her er pdf-en

Selvangivelsen/årsopgørelsen for 2017 bliver åbnet den 12. marts. 2018. Men vanen tro kan man allerede inden hente det skema, som matcher selvangivelsen, og det er jo altid interessant at se, om der er ændringer. Det er der, så vidt jeg lige kan overskue efter en hurtig gennemskimning, ikke i år.

Du kan hente selvangivelsen her: SA 2017

Selvangivelsesforløbet har i år følgende datoer:

  • 12. marts 2018:
    Årsopgørelsen er klar og kan ses i TastSelv
  • 10. april 2018:
    Årsopgørelsen sendes ud på papir til borgere, der er fritaget eller ikke omfattet af digital post.
  • 10. april 2018:
    Penge tilbage i skat: Hvis du skal have penge tilbage i skat, er det den 10. april, der er fest på din bankkonto. Dog ikke hvis beløbet er over 100.000 kr., for så skal SKAT lige tjekke tallene en ekstra gang.
  • 1. maj 2018:
    Deadline for at rette i årsopgørelsen for “almindelige selvangivelser”.
  • 1. juli 2018:
    Deadline for at udfylde den udvidede selvangivelse
  • 2. juli 2018:
    Frist for indbetaling af restskat


Du kan deltage i et webinar, hvor jeg fortæller om de ting, der skal gøres i bogføringen, før regnskabet er klar til selvangivelsen.

Læs mere her:
https://regnskabsskolen.dk/9tips/

EDIT:
UDSOLGT – Venteliste:

I Regnskabsskolen er vi meget obs på datoerne, og vi har været forudseende nok til at lave et årsregnskabskursus for enkeltmandsvirksomheder. Det er den 14. marts 2018 kl. 17.00 – 21.00, og prisen for at deltage er kun 400 kr. + moms, hvilket – alt taget i betragtning – er meget billigt. Undervisere: Birger Carlsen og undertegnede :).

I skrivende stund har vi fem pladser tilbage. Og som udgangspunkt er det et kursus, som ikke bliver gentaget flere gange i år.

Læs mere om kurset her:
https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/aarsregnskab-for-enkeltmandsvirksomheder/

 

Kommentarer { 0 }

Ansættelseskontrakt – ansættelsesbevis – ansættelsesbrev

Kært barn, mange navne. Men hvis jeg skal lave et resumé over udfordringer, jeg er stødt på hos de firmaer, hvor jeg hjælper med “lidt af hvert”, selvom de fleste efterhånden klarer deres bogholderi, uden at jeg selv skal have fingrene på tasterne, er spørgsmålet om opsigelse af medarbejdere efter af de hyppigst forekommende.

Og hver eneste gang må vi jo tage udgangspunkt i: Hvad står der i ansættelseskontrakten? Ansættelseskontrakten udgør jo hoveddokumentet i samarbejdsaftalen mellem firmaet og medarbejderen.

Desværre er det ikke altid, at disse ansættelseskontrakter opfylder alle de krav, som en virksomheds ledelse måske ville ønske, hvis ansættelsesforløbet ikke forløber helt, som man kunne ønske sig.

Det er et lovkrav, at alle ansatte, som gennemsnitligt arbejder mere end 8 timer ugentligt, senest 30 dage efter, at ansættelses­ forholdet er påbegyndt, skal have et ansættelsesbevis. Loven hedder: Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Find den aktuelle lovtekst på retsinformation.dk, før du ansætter – det kan være dyrt at lade være. Og giv alle – uanset arbejdstid – et ansættelsesbevis; det sparer meget besvær.

Alle væsentlige aftaler skal fremgå af ansættelsesbeviset. Som minimum skal det p.t. indeholde:

1. Navn og adresse på arbejdsgiver og medarbejder.

2. Arbejdsstedets beliggenhed. Det vil som regel være på virksomhedens adresse, og så skriver du bare det, men skal medarbejderen udføre arbejdet et andet sted, skal det også fremgå af kontrakten.

3. Beskrivelse af arbejdet, titel, stilling el.lign. Pas på med at lave beskrivelsen for detaljeret eller specifik. Hvis du tilføjer ”og tilsvarende opgaver”, er du nogenlunde dækket ind.

4. Ansættelsestidspunktet, altså fra hvilken dato medarbejderen er ansat.

5. Løn og udbetalingstidspunkt. Desuden evt. pension, tillæg, bonus, overarbejdsbetaling og andre aftalte goder, f.eks. mobiltelefon, bil eller lignende.

6. Arbejdstiden i timer pr. uge. Skriv også, hvornår mødetiden er, eller om der er flekstid. Hvis arbejdstiden er variabel, så beskriv det.

7. Ansættelsens forventede varighed, især hvis der er tale om tidsbegrænset eller midlertidig ansættelse.

8. Ferierettigheder. Stort set alle er omfattet af ferieloven, så du kan blot henvise til den. Du skal dog skrive, om der afholdes ferie med løn, eller om der bliver overført feriepenge til FerieKonto.

9. Opsigelsesvarsler. Selvom jeres virksomhed måske ikke er omfattet af en overenskomst, og der i princippet er frihed til at aftale hvad som helst, er det tilrådeligt at bruge de opsigelsesvarsler, der er kutyme for i jeres branche. Hvis medarbejderen er funktionær, er det reglerne i funktionærloven, der gælder.

10. Hvis I har overenskomst eller en anden aftale, som regulerer ansættelsesforholdet, skal det skrives ned, præcis hvad det er for en aftale, og hvem der har indgået den.

11. Alle andre vigtige vilkår for ansættelsen. Hvis medarbejderen har bestemte rettigheder, for eksempel betalt fri i forbindelse med børns sygdom, feriefridage eller lignende, skal det stå i kontrakten. Er der tale om en funktionær, bør også 120-sygedagesreglen medtages (læs mere om denne regel i kapitel 11.3). Og omvendt: De krav, du har, som er afgørende for, om medarbejderen kan bestride jobbet. Det kan være krav om kørekort, særlig påklædning, tavshedspligt eller it-politik.

Hvis medarbejderen ikke får et ansættelsesbevis, betyder det ikke, at vedkommende ikke er ansat – jeres aftale er stadig gyldig. Men det er rigtig dårlig stil ikke at lave et ansættelsesbevis, og hvis du og medarbejderen bliver uenige om noget, vil det manglende stykke papir kunne udløse et krav om godtgørelse, som medarbejderen vil få medhold i. Herudover vil manglende ansættelsesbeviser også kunne blive et problem i tilfælde af et kontrolbesøg af SKAT. Måske men ikke kun – særligt i brancher, hvor der har været problemer med sort arbejde.

Ud over de ovennævnte 11 punkter, kan der være tale om supplerende afsnit eller tillægsaftaler, som skal forhandles på plads og underskrives i forbindelse med ansættelsen. Det kan være immaterielle rettigheder eller kunde- og konkurrenceklausuler, og som hovedregel er det en god ide med personalejuridisk bistand, hvis ansættelsesaftalen omfatter den type klausuler.

Jeg vil gerne lige understrege indholdet i punkt 11: Det er vigtigt, at du tænker dig om vedrørende de ekstra oplysninger. Forestil dig, at du skal ansætte en sælger, som skal køre rundt og besøge kunder i et bestemt område. I aftaler kørselsgodtgørelse eller fri bil-ordning og har nedfældet alle detaljer om, i hvilket omfang udgifter undervejs skal refunderes. Vores sælger kommer så en dag og fortæller, at han har fået taget kørekortet på grund af en alvorlig trafikforseelse eller spirituskørsel. Hvad så?

Hvis du slet ikke kan bruge en sælger uden kørekort, og du derfor mener, at vedkommende ikke opfylder betingelserne for ansættelsen, hvis han eller hun mister sit kørekort, skal det stå i ansættelseskontrakten. Så har du det bedste grundlag for at komme af med medarbejderen hurtigt. Står det ikke i ansættelses-kontrakten, er det helt sikkert, at medarbejderen skal have både hele sit opsigelsesvarsel, og han eller hun vil måske også bestride, at afskedigelsen er berettiget (selvom medarbejderen vil have en ret dårlig sag – bøvl og ballade kan man altid få ud af det).

Mangler du ansættelseskontrakter til nogle af dine medarbejdere? Så er det en god idé at få gjort noget ved det nu.

Du kan læse mere om ansættelse, afskedigelse og alt det ind imellem i Håndbog for nye chefer. Om ikke andet, så smut derhen og hent indholdsfortegnelsen og et teksteksempel, så du kan se, om det er noget for dig.

 

Kommentarer { 0 }

Webinar om skattemæssige fradrag – i morgen

Vi har omsider fundet et webinarsoftware, som virker og vi kan finde ud af at bruge. Så det er store ting!!!

Kom med i morgen, altså onsdag, den 14.2.18 kl. 19.00, hvor emnet er “skattemæssige fradrag”.

Vær med i morgen, når jeg fortæller om skattemæssige fradrag. Bliv opdateret på takster, regler og den svære balance:

Tilmelding her.

Kommentarer { 0 }

….. så der er ikke så længe til nu. Sammen med Birger holder jeg et årsregnskabskursus for enkeltmandsvirksomheder. Det koster kun 400 kr. at komme med – og jeg sidder lige netop nu og er i gang med materialet (elsker at lave kursusmateriale, når jeg er i god tid).

Kurset kan du læse om her:
https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/aarsregnskab-for-enkeltmandsvirksomheder/

Det passer fint med, at kurset bliver afholdt lige et par dage efter, at selvangivelsen udkommer – og derfor kan vi få de helt rigtige rubrikker mv. i materialet til kurset :).

Lige netop i disse dage er jeg ved at lave en årsafslutning for en lidt større virksomhed. Og det er super godt lige at komme det hele igennem: Det minder mig om, hvorfor halvårsafstemninger er guld værd :).

Så – hvis du har en enkeltmandsvirksomhed og gerne vil have din selvangivelse afleveret både hurtigt og korrekt – så er det nu, du skal tilmelde dig på det ovenstående link.

Kommentarer { 0 }

Nyt register: Tjek om du skal have et LEI-nummer

Gæsteindlæg af Kasper Kyndsberg fra DinVirksomhed ApS

I en tid, hvor alle selvstændige så småt forbereder sig på den nye Persondataforordning, hvor der skal laves procedurer for opbevaring, deling, oplysning og sletning af data, får vi et nyt register – LEI-registret.

Vi oplever mange kunder, der de seneste måneder har fået en e-mail fra deres finansielle institut med krav om, at de fremadrettet skal have et LEI-nummer for at kunne handle værdipapirer.

LEI står for “Legal Entity Identifier” og er et unikt nummer, som alle, der foretager finansielle transaktioner, skal have, for at man kan spore afsender og modtager i hele verden. LEI-nummeret er indført som en global ISO-standard og vedtaget af G20-landene og er således en global standard. EU har valgt at implementere standarden, og fra den 3. januar er det bl.a. et krav at selskaber, der køber og sælger værdipapirer på et reguleret marked (børsen), skal have et LEI-nummer.

Groft sagt er LEI-nummeret svarende til et CPR-nummer/CVR-nummer for finansielle virksomheder, så uanset hvad virksomheden kalder sig eller måske sidenhen skifter navn til, vil man altid have et unikt nummer, der præcist identificerer to parter i en finansiel transaktion.

Selve systemet administreres af en global organisation – Global Legal Identifier Foundation – der godkender lokale administratorer af LEI-numre. De lokale administratorers service består i at tildele LEI-numre til den enkelte aktør og verificere deres oplysninger. For Danmarks vedkommende er det dybest set at koble CVR-nummer og oplysninger herfra sammen med det tildelte LEI-nummer.

Som det er nu, er det kun juridiske personer (altså selskaber – ApS, IVS, A/S m.fl.), der skal have et LEI-nummer for at kunne købe og sælge værdipapirer på Børsen – du, jeg og hr. og fru Jensen skal altså ikke have et LEI-nummer, for at vi kan købe og sælge værdipapirer som privatpersoner.

Der findes forskellige udbydere af LEI-numre, hvor vi ser priser på en ca. 1.000 kr. for selve registreringen og 500 kr. om året for at have sit LEI-nummer. Det skal man kalkulere med, hvis man gerne vil købe eller sælge sine værdipapirer, hvis man køber og sælger gennem sit selskab.

Du kan finde mere information om LEI-systemet her:
Finanstilsynet: https://finanstilsynet.dk/Ansoeg-og-Indberet/LEI-kode

OpenLeis (Engelsk): http://openleis.com/info/about_the_LEI_system (Hos OpenLei’s kan du slå alle LEI-numre op)

WikiPedia (Engelsk): https://en.wikipedia.org/wiki/Legal_Entity_Identifier

Kommentarer { 2 }

Vigtige datoer i 2018

For os med egen virksomhed (og os, som bogfører for de selvstændige) er der en række datoer i løbet af året, vi endelig ikke må glemme: Frister for angivelse og betaling af moms, lønsumsafgift, B-skat m.m.

Engang havde SKAT en praktisk kalenderfunktion på deres hjemmeside, hvor man kunne få en kalender tilpasset ens egen virksomhed, men den findes ikke mere, så vi må være mere lavpraktiske. Download listen over vigtige datoer i 2018 herunder, og slet de linjer der ikke vedrører dig – så har du en tilpasset oversigt til opslagstavlen.

Vigtige datoer 2018

Obs! Bruger du SKATs app, er dér en mulighed for at overføre de datoer, der er relevante for netop din virksomhed, direkte til din kalender.


Bliv i stand til bedre at tage ansvar for dit eget regnskab eller få en mere kvalificeret snak med din revisor – læs Årsafslutning i bogholderiet:Årsafslutning i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2018

Rejseafregningsskemaet for 2018 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2017. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2018

 


Få styr på fradragene – køb Bogen om fradrag her:

Kommentarer { 0 }

First Monday – en gruppe for dig, der bogfører selv

Jeg har i årevis sagt til selvstændige, at de skal se at få fejet foran deres dør (=bogført deres bilag) månedligt, og ikke bare engang hvert halve år. Opgaven bliver lettere og sjovere, hvis man ikke er så meget bagud – og nu er der tilmed gratis hjælp at hente, så der er ingen undskyldning!

Jeg startede nemlig for noget tid siden Facebook-gruppen First Monday. Navnet hentyder til, at jeg er online i gruppen den første mandag hver måned som hotline.

Gruppen er udelukkende for iværksættere og selvstændige, som bogfører deres eget regnskab. Den er ikke for bogholdere, for det vil ændre diskussionen i gruppen, hvis nogle spørger om deres kunders regnskaber, og gruppen er specifikt til hjælp til de selvstændige selv.

Det foregår sådan, at du skriver dit spørgsmål i et nyt opslag. Mit svar + evt. debat ligger så lige nedenunder. Altså: Hvert spørgsmål skal have sit eget indlæg. Jeg er klar til at svare på spørgsmål kl. 19-20, men bliver hængende længere, hvis der er mange spørgsmål.

Og der spørges om alt muligt, f.eks.:

“Jeg har en IVS, og skal derfor hensætte mindst 25% af mit overskud efter skat til en bunden reserve. Men hvordan bogføres dette? Under “Egenkapital” har jeg et konto til “Registreret kapital”, som indeholder mit oprindelig indskud. Jeg er med på at denne konto skal krediteres de 25%. Men hvad skal jeg debitere? Skal jeg debitere “Overført resultat fra tidligere år”?”

Eller

“Skal man bogføre hver enkelt kundesalg fra webshop? Eller samler man sammen for en hel dag/måned?”

Eller

“Jeg har en faktura som er i EUR, og som omregnes til DKK, og med dansk moms, kan du hjælpe mig med bogføringen?”

Det er altså meget bredt, og der er plads til det hele – dog kun akutte og aktuelle problemer. Brevkassespørgsmål af mere generel karakter henvises til brevkassen her på bloggen.

Gruppen er ikke aktiv på andre tidspunkter end den første mandag hver måned.

Du kan melde dig ind i gruppen her: First Monday

Kommentarer { 0 }

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Kilometerpenge/kørselsgodtgørelse 2018

Kørepengene/kørselsgodtgørelsen/kilometerpengene er en af de satser, som rigtig mange selvstændige følger med i, og de er meldt ud fra SKAT for 2018.

Efter at være faldet nogle år i træk, er de nu steget – meget lidt.

Kørselsgodtgørelse: 2017 2018
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel indtil 20.000 km/år) 353 øre/km 354 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel i egen bil eller motorcykel ud over 20.000 km/år) 193 øre/km 194 øre/km
Skattefri kørselsgodtgørelse (kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert) 52 øre/km 53 øre/km
Kørselsfradrag mellem hjem og arbejde:
Kørselsfradrag (0-24 km) Intet fradrag Intet fradrag
Kørselsfradrag 25-120 km 193 øre/km 194 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km 97 øre/km 97 øre/km
Kørselsfradrag over 120 km i visse udkantskommuner 193 øre/km 194 øre/km

 

Du kan finde flere satser og beløbsgrænser for 2018 hos SKAT her

 

Kommentarer { 3 }

Er det 20% eller er det 25% moms, vi skal regne med?

Jeg holdt foredrag i går aftes og fik et spørgsmål om moms: Er det 20% eller er det 25%, vi skal regne med?


Vil du have styr på alt det med moms? Så læs:

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Moms og omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

National omvendt betalingspligt er regler omkring moms på blandt andet computere, mobiltelefoner og lignende, der trådte i kraft i midten af 2014. Reglerne er sat i verden for at forsøge at forhindre momssvig. Grundlæggende betyder ”omvendt betalingspligt”, at det er køberne og ikke sælgerne, der er ansvarlige for at indberette og betale moms, når der handles mellem virksomheder.

Er du køber, skal du selv beregne og betale moms af de varer, der er omfattet af reglerne. Som udgangspunkt skal disse varer nemlig faktureres uden moms.

Generelt er det min erfaring, at det kører nogenlunde gnidningsfrit med håndteringen af den omvendte betalingspligt. Men som med så mange andre nyere regler, så er der en risiko for, at man misforstår eller -tolker delelementer. Der er derfor nogle få ting, man skal være opmærksom på – både som køber og sælger.

Momsreglerne har undtagelser
Siden indførslen har jeg oplevet flere eksempler på virksomheder, der har været faretruende tæt på at komme i klemme, fordi de som købere har misforstået momsreglerne, eller fordi de som sælgere ikke har haft økonomisystemer, der var gearede til at håndtere de nye regler.

En af faldgruberne er, at der er virksomheder, der er undtaget fra reglerne. Hvis man som virksomhed leverer mere end 50 procent af de omfattede varer til private kunder, er man ikke indbefattet af den omvendte betalingspligt. Det kan have konsekvenser for både køber og sælger, hvis man ikke er opmærksom på, om virksomheden er indbefattet af reglerne.

Det kan som køber være svært at bedømme, om det er køber eller sælger, der er forpligtet til at betale momsen. Det kan her betale sig at undersøge, om virksomheden, man køber fra, er indbefattet af reglerne omkring omvendt betalingspligt.

Oplever man, at man fejlagtigt modtager en faktura med moms – enten fordi sælger ikke har været opmærksom på reglerne, eller fordi de fejlagtigt tror, de er undtaget fra reglerne – skal man bede om en kreditnota og en ny og korrekt faktura. Forkert opkrævet moms er nemlig ikke fradragsberettiget, og derfor skal man beregne og betale moms af det fulde beløb på regningen – inklusive den allerede angivne moms.

IT-system skal kunne klare momsreglerne
Som sælger betyder reglerne først og fremmest som tidligere nævnt, at man skal være opmærksom på, hvilken kundegruppe man leverer til. Samtidig skal man have øje for, om køberen er afgiftspligtig, altså har et gyldigt CVR-nummer.

Derudover er det afgørende, at den sælgende virksomheds it- og faktureringssystem er opdateret til at håndtere reglerne.

Reglerne for national omvendt betalingspligt omfatter:

  • Mobiltelefoner
  • Bærbare pc’er og tablets
  • Integrerede kredsløbsordninger som eksempelvis mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder
  • Spilkonsoller som PlayStation, Nintendo Wii, Xbox og lignende

Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 


Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }

Støttede din virksomhed Knæk Cancer?

I lørdags sendte TV2 det store indsamlingsshow Knæk Cancer. Hvis din virksomhed støttede sagen, skal du huske, at du ikke nødvendigvis kan trække beløbet fra i dit regnskab.

For at være fradragsberettiget skal en udgift skal medgå til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden, og det er svært at argumentere for, at det er nødvendigt med donationer.

Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er på SKATs liste over institutioner, der er godkendt til at modtage gaver efter Ligningslovens § 8 H. Her kan du se SKATs liste for 2016.

Der er også den mulighed, at donationen giver dig en tilstrækkelig reklameværdi til, at SKAT vurderer, at den kan trækkes fra. Bevisbyrden er din! Derfor kan det godt betale sig at tjekke det med SKAT, inden du kaster penge efter en god sag i den tro, at du kan få fradrag.

Relevans er nøgleordet: Det er måske relevant for én virksomhed at støtte Center For Sund Aldring, mens det er helt irrelevant af for en anden. Der skal være en sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed. Beløbets størrelse skal også hænge fornuftigt sammen med den reklameværdi det har.

Hvis SKAT tvivler på dine (evt. private) motiver for at donere til en bestemt sag, kan en donation i værste fald blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.


Er du i tvivl om, om din udgift kan trækkes fra? Læs Bogen om fradrag:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Styresignaler!

Indimellem refererer jeg til styresignaler, og det er fordi det er den slags vejledninger, som SKATs medarbejdere skal lægge til grund, når de træffer deres afgørelser. Ofte udkommer styresignalerne, fordi der er sket en ændring i praksis, eller der er nogle regler, som har været uklare, og hvor man nu gerne vil have en mere ensartet sagsbehandling.

Dermed er de også interessante og relevante for os som bogholdere og revisorer: Når vi skal beslutte, om dette eller hint “går an”, er det praktisk at vide, hvordan SKAT vil se på sagen.

Indimellem giver styresignalerne anledning til stor tumult i revisorkredse, f.eks. hvis et styresignal om moms på fast ejendom ændrer den praksis, der allerede er udbredt. Mens styresignalerne andre gange kun påvirker i en meget snæver kreds.

Jeg læser ikke alle styresignalerne. Men jeg skimmer overskrifter og finder de, som er interessante.

Hvis du har lyst til at læse med, sker det her:

http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=80859&segment=Styresignal


Har du styr på skatten? Læs Bogen om skat – med virksomhedsordningen

Bogen om skat - med virksomhedsordningen

Kommentarer { 0 }

Barsel.dk – satsen er steget pr. 1.10.17

Jeg fik brev fra Samlet Betaling for et par uger siden:

Brev fra Samlet Betaling

Pr. 1.10. er betalingen til barsel.dk altså steget fra 750 kr. om året til 950 kr. pr. fuldtidsmedarbejder om året.

Selv om det selvfølgelig altid er kedeligt at skulle af med flere penge som arbejdsgiver, må jeg indrømme at jeg ærgrede mig særligt meget over netop denne stigning: Regnskabsskolens nye og møjsommeligt opdaterede udgave af Håndbog for nye chefer var lige udkommet, og så var en af satserne allerede forældet. Det er altså surt!

Vi har nu løst det sådan, at vi har fået det rettet i pdf-udgaven, og så får alle, der køber den trykte udgave indtil 1/1-18, automatisk bogen tilsendt som pdf også. Bedre kan vi ikke gøre det.

Håndbog for nye chefer kan du købe her: Håndbog for nye chefer

Kommentarer { 0 }