Årsafslutning i bogholderiet

Et grundigt regnskabskursus må nødvendigvis også indeholde undervisning i, hvordan man laver årsafslutning i bogholderiet.

Hvordan man skal gøre, afhænger af, om vi taler om enkeltmandsvirksomheder eller selskaber, men gennemgående har vi i løbet af året bogført en masse indtægter og en masse udgifter, og når vi ser på forholdet mellem indtægter og udgifter, kan vi få en fornemmelse af, hvordan årsregnskabet kommer til at se ud.

Men i forbindelse med årsafslutningen kan der ske alt muligt. Det kan være, der er nogle anlægsaktiver, som skal afskrives; der kan være nogle medarbejdere, vi skal hensætte noget feriepengeforpligtelse for; der kan være noget varelagerregulering. Der kan være alt muligt, som gør, at billedet ændrer sig, så vi ved ikke altid, hvordan tingene kommer til at se ud. Det kommer helt an på, hvor grundige vi er med bogføringen løbende. Laver vi f.eks. månedlige afskrivninger, eller laver vi kun afskrivninger en gang om året?

Modul 4 i Diplomkursus for bogholdere handler om alle de opgaver, der skal udføres i forbindelse med, at vi afslutter et regnskab: Afskrivninger, hensættelser, periodiseringer osv. Og så handler det også om skat, og hvordan vi gør materialet klar, hvis det skal videre til en revisor, sådan at revisoren enten klapper i sine små hænder eller græder salte tårer, fordi han ikke kan skrive en ekstraregning, når materialet er så perfekt.

Modulet kan godt tages som et selvstændigt kursus, men de fleste tager det som det sidste modul inden eksamen på Diplomkursus for bogholdere.

Læs mere om modul 4, Årsafslutning, skat og lovgrundlag, her


Har du læst mine indlæg om de andre moduler?

Erhverve, sikre og vedligeholde!

Er lønafstemning svært?

Kan du styre en virksomheds økonomi?


Viden om årsafslutning i bogholderiet kan du også læse dig til – i Regnskabsskolens bog om samme emne:

Årsafslutning i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

CEO-fraud – en udbredt form for bedrageri

En af Regnskabsskolens bogholderi-kunder har været udsat for CEO-fraud. Det vil sige, de blev faktisk ikke snydt, men der var et godt forsøg på det.

CEO-frauden foregik ved hjælp af en e-mail, hvor direktøren skrev til bogholderen/sekretæren i virksomheden, at der var brug for at overføre ca. 60.000 kr. lige med det samme, og om der var så mange penge på kontoen?

Det var bare ikke direktøren selv der skrev, og årsagen til, at det blev opdaget var, at e-mailadressen var “mærkelig” og ikke en af de 2-3 stykker, som direktøren normalt bruger.

Vi taler her om en virksomhed med fire medarbejdere, så der er ikke nogen grund til at tro sig sikker, bare fordi man ikke er “stor nok”.

FSR har skrevet en god artiklel om, hvordan CEO-fraud oftest foregår. Den kan du læse her: https://www.fsr.dk/Faglige_informationer/Andre%20forretningsomraader/Informatik%20Risk%20Managment%20og%20interne%20kontroller/Faglige%20notater%20og%20artikler/Pas-paa-CEO-fraud

Så pas på derude – og lav aftaler i virksomheden om godkendelsesprocedurer ved overførsler. I Regnskabsskolen skal der altid være to inde over (og den ene er mig, så det bliver vanskeligt at lave CEO-fraud hos os).

CEO-fraud

Her kan du se et eksempel på CEO-fraud

Kommentarer { 0 }

Gevinstafgiften er ændret

Det skete allerede 1. januar i år: Gevinstafgiften blev ændret, sådan at ting (ikke kontanter) kan have en værdi på op til 750 kr., uden at vi skal indberette gevinstafgift. En god nyhed for os, der indimellem afholder konkurrencer, f.eks. på Facebook.

Gevinstpakke

I dette indlæg handler det om konkurrencer, som er offentlige, gratis at deltage i, og hvor der er “et element af tilfældighed” ift., hvordan vinderen findes (f.eks. en lodtrækning eller en gættekonkurrence).

Betingelser for gevinstafgift

Gevinster er skattefrie for vinderne. Det kræver dog, at den, der udlodder gevinsten, betaler skatten, og det gør vi med gevinstafgiften.

Indtil 1. januar i år var bundgrænsen kun 200 kr., men den er altså nu steget til 750 kr. Og det er salgsprisen der tæller. Så:

Lad os sige at Regnskabsskolen udlodder bogen Årsafslutning i bogholderiet, som koster 475 kr. Her kan vi frit afholde vores konkurrence og sende vinderen præmien uden at skulle beskæftige os mere med den sag.

Men udlodder vi Den store bogpakke til 1.256 kr., skal vi betale afgift. Afgiften er 17,5 % af den del af værdien, der overstiger de 750 kr., så i vores tilfælde her er afgiften: 1.256 kr. – 750 kr. = 506 kr. * 0,175 = 88,55 kr.

Vi skal indberette det på virk.dk her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Afgift_af_spil__undtagen_afgift_af_gevinstgivende_automater

Hvis din virksomhed udlodder kontanter (gavekort, som ikke er til én specifik ting, tæller også med), er beløbsgrænsen stadig 200 kr.

Vil du fordybe dig i reglerne, kan du gøre det hos Skattestyrelsen her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=1978210

 


Få styr på fradragsreglerne med bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Har du et selskab? Så skal dit regnskab være ajour nu

Anette SandI Regnskabsskolen bogfører jeg ikke mit regnskab selv, det hjælper bl.a. Lone med. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke følger med – og der er også nogle opgaver, jeg selv løser.

Regnskabsskolen er et anpartsselskab, og det betyder, at vi betaler selskabsskat. Selskabsskatten er 22 % af virksomhedens overskud. Den betales i nogle aconto-rater, og så kommer en evt. regulering (både positiv og negativ), når selskabets årsopgørelse er klar.

Aconto-raterne bliver hvert år fastsat af SKAT, men det er sjældent korrekte og præcise tal, fordi SKAT jo ikke ved, hvordan det går med virksomheden i år, de er ofte for lave. Aconto selskabsskatten beregnes som halvdelen af et gennemsnit af det indbetalte i tre foregående år. Derfor kan vi som virksomhedsejere ændre raterne både op og ned.

Derfor! Derfor vil vi gerne have vores regnskab ajourført nu, her inden den 2. ordinære rate selskabsskat; det er nemlig sidste chance for at indbetale, uden at der kommer procenttillæg på beløbet.

Indbetalingstidspunkterne er:

1. ordinære rate: 20. marts
2. ordinære rate: 20. november
3. rate (frivillig “ekstra indbetalingsmulighed”): 1. februar

Når vi indbetaler frivillig acontoskat, vil indbetalingen i marts blive godskrevet med et tillæg, hvorimod der skal betales et tillæg af såvel en frivillig indbetaling i november som i februar. For indkomståret 2018 så tillæggene således ud (og afspejler det aktuelle renteniveau):

  • Indbetaling i marts: 0 %
  • Indbetaling i november: 0 %
  • Indbetaling i februar: 0,5 %

Så hvis vi indbetaler i februar (frem for i november året før), kommer vi til at betale 0,5% i renter af beløbet. Men det er betydeligt mindre, end hvis vi ikke indbetaler i februar men venter til årsopgørelsen. Betales skatten først efter årsopgørelsen, udgør restskattetillægget 2,8 % og er ikke fradragsberettiget.

Det er altså billigst at betale nu her ved november-raten. Dyrere at betale i februar og dyrest at vente til årsopgørelsen.

Selvfølgelig kan du ikke vide 100 % præcist, hvad dit overskud bliver her i 2019. Men med et ajourført bogholderi, kan du komme ret tæt på, ikke?

Kommentarer { 0 }

Kan du styre en virksomheds økonomi?

Inde i Regnskabsskolens undervisningslokale, hvor vi bl.a. holder vores bogføringskurser, hænger der en masse cigarkasser.

Cigarkasser på væggen i Regnskabsskolen

Det er ikke et helt tilfældigt udsmykningsvalg. Bygningen er en tidligere kartonnagefabrik, hvor der bl.a. blev fremstillet tobaksæsker.

Og så kan vi jo benytte lejligheden til at tale om cigarkasseøkonomi.

Cigarkasseøkonomi er, når man putter alle sine indtægter ned i cigarkassen og betaler alle sine udgifter med penge fra cigarkassen. Ens likviditet er så = det der er i cigarkassen.

I virksomheder i dag har vi brug for en noget mere stram økonomisk styring. Vi taler om budgetter (flere forskellige typer, f.eks. driftsbudgetter og likviditetsbudgetter), om budgetopfølgning og – alt efter virksomhedstype – om nøgletalsberegninger, regnskabsanalyse og ledelsesrapportering.

Det er alt det, du lærer noget om på modul 3 af vores regnskabsuddannelse Diplomkursus for bogholdere. Og det er interessant: Jo mere du ved om, hvordan man analyserer og læser et regnskab, desto bedre kan du udtale dig om, hvordan det egentlig går med virksomheden.

Modulet handler om:

  • Gennemgang af nøgletal
  • Øvelse i nøgletalsberegninger
  • Opstilling af perioderegnskaber
  • Udarbejdelse af etablerings-, drifts- og likviditetsbudget
  • Budgetopfølgning og budgetkalkuler
  • Ledelsesrapportering

Klik her for at læse mere om kurset Økonomistyring og ledelsesrapportering

Diplomkurset er noget for dig, hvis du vil have et regnskabskursus, der kommer omkring det hele.

Kommentarer { 0 }

Influenzavacciner – hvad med skatten?

Influenzasæsonen nærmer sig. Så nu er spørgsmålet: Kan du betale for, at dine medarbejdere bliver vaccineret – og uden at de bliver beskattet af det?Vaccinesprøjte

Man arbejder med 2 forskellige bagatelgrænser for personalegoder:

  • Goder stillet til rådighed for arbejdet – 6.200 kr. (2019)
  • Mindre personalegoder – 1.200 kr. (2019)

Beløbsgrænsen betyder, at hvis den samlede værdi af goder i den kategori overstiger bagatelgrænsen, vil medarbejderen blive beskattet af det fulde beløb. Medarbejderen skal i så fald selv påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

En influenzavaccine betragtes som et personalegode under den lave beløbsgrænse, hvis den tilbydes alle medarbejdere i virksomheden, er uden væsentlig værdi og foregår på arbejdspladsen.

Man kan også nøjes med at tilbyde vaccinen til nøglemedarbejdere, som vanskeligt kan undværes. Så hører vaccinen ind under den høje beløbsgrænse.

Kun hvis vaccinen er tvingende nødvendig for at medarbejderen kan udføre sit arbejde – det kan f.eks. være i forbindelse med en udlandsrejse – er det skattefrit for medarbejderen.

Kan du som selvstændig trække din egen vaccine fra?

Dig med enkeltmandsvirksomhed kan kun trække din egen vaccine fra, hvis du skal vaccineres for at kunne udføre dit arbejde. Det kan altså være i forbindelse med en nødvendig rejse til et land, der kræver en bestemt vaccine. Almindelig influenzavaccine vil altså normalt ikke være fradragsberettiget for ejere af enkeltmandsvirksomheder.

Du kan læse mere om reglerne på Skattestyrelsens hjemmeside her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234878

 


Du kan læse mere om fradragsregler i Skat og moms – får du dine fradrag?Skat og moms - får du dine fradrag

 

Kommentarer { 0 }

Er lønafstemning svært?

Der er 7 ting, du skal gøre, og 4 ting, du skal vide noget om, hvis du skal være ansvarlig for en virksomheds økonomi, og som derfor bør indgå, når du vælger regnskabsuddannelse.

Du kommer omkring det hele på Diplomkursus for bogholdere, og på modul 2 handler det om løn og lønbogføring. Og ikke mindst lønafstemning – altså: hvad gør vi, hvis det går galt?

Lønbogføring er noget af det, der bliver karakteriseret som svært, men der findes et system, som gør, at hvis man gør det på præcis den samme måde hver eneste gang, så bliver der ingen problemer, og så er det i virkeligheden supernemt at afstemme. Men man skal jo lige vide hvordan man gør, og det ved du efter modul 2.

Du ved også:

  • hvordan man opbygger en lønseddel
  • hvordan man afregner A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension, G-dage mv.
  • hvordan man behandler manuelle lønsedler
  • hvordan man behandler løn i et lønsystem (vi bruger Danløn).

Du kan læse alt om kurset – og resten af vores store bogføringskursus – på Regnskabsskolens hjemmeside: Løn- og personaleadministration i bogholderiet


På kurset får du bl.a. udleveret bogen Løn og lønbogføring for begyndere. Den kan du også købe ved at klikke på billedet her:

Løn og lønbogføring for begyndere

Kommentarer { 0 }

Abonnementsforretninger er det nye sort [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger David Poulsen

Abonnementsforretning eller subscription business på engelsk. Du kender det måske ikke per definition, men du er med garanti abonnent i den type forretning. Netflix, Spotify eller danske Goodiebox er gode bud. Denne type forretningsmodel er nemlig blevet så populær, at der bliver snakket om en igangværende abonnementsrevolution. Det er endda anslået, at antallet af abonnementsforretninger vokser 5-6 gange hurtigere end virksomheder med traditionelle forretningsmodeller. Årsagen er, at der både er store fordele for forbrugeren og virksomheden ved denne forretningsmodel:

Forbrugeren

  • Forbrugere i dag vil gerne have skræddersyede  løsninger/produkter, der passer til lige præcis deres behov. Det kan de ofte få via abonnement, da udbyderen her har
    analyseret, hvad behovet for produktet er.
  • Nutidens forbruger tænker meget på convenience. Ved at abonnere på et produkt/ydelse, og få det leveret til døren eller online, slipper forbrugeren altså selv for at skulle ud og anskaffe produktet eller ydelsen fra gang til gang.
  • Ofte er der meget fokus på kundetilfredshed (og retention) i abonnementsvirksomheder. Det er grundet den tid, der bliver frigivet fra regnskabs- og salgsaktiviteter.

Virksomheden

  • For virksomheden vil salget ikke starte fra 0 ,- kr. hver d. 1. i måneden, men automatisk tikke ind i form af  abonnementsbetalinger. Denne proces kaldes recurring billing
  • Der vil være mindre fokus på salg fra virksomhedens side, mod et større fokus på kundetilfredshed og udvikling af produkter
  • Det vil være muligt at forudse virksomhedens omsætning og likviditet i fremtiden, og dermed muligt at skrue op for salget tids nok
  • Administrationsarbejdet ved at håndtere faktureringer og betalinger fra kunder overlades til den SaaS virksomhed, du vælger skal håndtere dette.

Der er altså store fordele ved at bygge sin forretning om en abonnementsmodel, om selvom du måske allerede har en virksomhed i gang, er det ikke for sent.

Følg denne guide til, hvordan du hopper med på abonnementsbølgen.

1. Definer behovet for dit produkt

I princippet kan alle typer services/produkter sælges via en abonnementsmodel. Det handler blot om at finde ud af, hvad behovet for servicen/produktet er. Spørg derfor dig selv:

  • Hvor hyppigt er der behov for produktet?
  • Hvor store mængder skal produktet/ydelsen komme i?
  • Er der forskellige behov for produktet? Evt. en lille og en stor pakke? En månedlig sending og en hver anden uge?

Så snart du har knækket den kode, vil det være muligt for dig at definere dit produkt via abonnementet. Jo flere udgaver du vil have af dit produkt, jo mere komplekst bliver det. Start gerne med maks. 2 forskellige udgaver.

2. Hvad skal produktet/ydelsen koste?

Dette er noget, de dygtige abonnementsforretninger endda har svært ved at finde svaret på. For dig som udbyder handler det om at sætte den højeste pris uden at skræmme kunderne væk. Det kan være, du skal tilbyde den første måned gratis for at få folk til at prøve dit  produkt/ydelse – ligesom Netflix gør. Der er dog chance for, at folk melder sig ud efter første måned og en risiko for negativ omsætning.

Det bedste du kan gøre er ved at prøve dig frem via tests. Vælter det ind med kunder til pris x, skal du måske hæve den lidt til pris y. Skræmte det alle kunder væk, er det måske en pris z, du skal prøve, som ligger mellem pris x og y.

3. Kommuniker dit produkt som en abonnementsservice

I din kommunikation af din abonnementsservice skal forbrugeren indse, at der er store fordele ved at være medlem af din abonnementsservice. At det er mere convenient at købe produktet
over abonnement, end at skulle købe det fra gang til gang.

Du skal også lave en analyse af dit kundesegment og finde ud af, hvilken kundetype ift. abonnement det er, du prøver at ramme. Værdsætter dine kunder værdier som:

  • Underholdning og stimuli?
  • Relationer og fællesskab?
  • Dominans og kontrol?

Kommuniker dit abonnement tilpasset værdierne hos din primære kundetype.

4. Strukturer din forretning

For at komme helt konkret i gang med at sælge dit produkt eller ydelse skal du købe dig ind på en software, der understøtter håndteringen af recurring billing. Sørg for at vælge et, der tilbyder integrering til det ERP-system du bruger. På den måde kan recurring billing-systemet snakke samme med dit salgsprogram, og du skal bruge minimal tid på administrationen af dette. Ud over at håndtere administrationen af al salg, kan disse typer SaaS virksomheder også hjælpe med compliance, VPN , indsigt i salg og meget mere.

Kommentarer { 0 }

Beregn nemt dine nøgletal

Regnskabsskolen har udgivet flere bøger, hvor du lærer at beregne nøgletal – senest “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“.

Den første bog om nøgletal, jeg udgav for mange år siden i Franciskanerserien, lavede statsautoriseret revisor Jens Gottlieb et rigtig godt regneark til. Det regner 10 væsentlige standard-nøgletal ud for dig, bare ved at du taster dine egne regnskabstal ind i det.

Arket holder stadig, og det er et godt redskab at have, når der skal laves nogle hurtige udregninger.

Hent regnearket her

(Obs! Nogle oplever at der er kode på regnearket, men det er ikke sådan det skal fungere. Der er derimod en kode, der beskytter nogle felter, så man ikke kommer til at taste i dem. Her kan du hente et ark uden beskyttelse, hvis det andet driller: Nøgletalsark uden beskyttelse. Så skal du bare være opmærksom på kun at rette i de hvide felter i fanen “Indtastningsark”.)


Hvis du ikke allerede har “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“, kan du købe den i Regnskabsskolens webshop her – bare klik på billedet:

Kommentarer { 0 }

I tvivl om reglerne for gule plader? Læs med her [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger Jakob Johansen

Mange selvstændige vælger at investere i en firmabil på gule plader, da dette har flere økonomiske fordele. Reglerne for, hvordan man må benytte en bil på gule plader, er dog for de fleste lidt af en jungle. Særligt som selvstændig kan det være besværligt at vide sig sikker på forskellen på privat- og erhvervskørsel, da disse to ting ofte overlapper for dig, der har egen virksomhed. Vi har derfor i det følgende forsøgt at udpensle de overordnede regler for kørsel på gule plader.

De økonomiske fordele ved gule plader

Der er en række klare økonomiske fordele ved at købe en firmabil på gule plader. Du kan nemlig spare penge på både registreringsafgiften og momsen, når bilen købes. Køb bil på gule plader, og der vil være altså være mange penge at spare. Når du investerer i en firmabil, skal du overveje, om du ønsker en bil, der er specialindrettet eller ej, da dette har betydning for, hvilke regler der gør sig gældende. Som udgangspunkt er der flere fordele ved at have en specialindrettet bil, da denne i højere grad må benyttes til privatbrug. Som regel vil en specialindrettet bil kun give mening at have, hvis din virksomhed laver praktiske opgaver, hvor det er nødvendigt at have et “værksted” med sig på farten. I det følgende kan du læse reglerne for biler, der er specialindrettede, og biler, der ikke er.

Reglerne for ikke-specialindrettet bil

Hvis du kører i en helt almindelig bil (op til fire ton) på gule plader, må bilen ikke bruges til privatbrug. Det vil blandt andet sige, at den i udgangspunktet ikke må blive kørt imellem arbejdspladsen og dit hjem. Der er dog en undtagelse i form af 25-dagereglen, der dikterer, at du gerne må køre mellem arbejde og bopæl op til 25 gange i løbet af et år. Det kræver dog, at bilen dagen før eller efter kørsel til hjemmet skal anvendes til arbejdsbrug. Du skal således sørge for, at der altid er en erhvervsmæssig grund til, at bilen tages med hjem. Desuden er alle ture til hjemme i løbet af en dag medregnet særskilt, og vil derfor gælde i de 25 dage. Derudover kan du købe et 20-dagesbevis, som kan bruges til privatkørsel i løbet af et år – disse gælder modsat 25-dagesreglen i et helt døgn og må bruges til 100 % privat brug.

Hvad anses som erhvervsmæssig brug?

Generelt vil al kørsel i bilen, du foretager i arbejdstiden, blive betragtet som erhvervsmæssig kørsel, så længe du ikke kører hjem. Der er der ofte en række gråzoner og tvivlsspørgsmål. Et af dem er, at du gerne må bruge den ikke-specialindrettede bil med gule plader til at tage ud at spise og hente mad i arbejdstiden, uden at det betragtes som privat kørsel. Er du tilkaldevagt, er det desuden tilladt at bringe bilen hjem under vagten – du bør dog altid sikre dig, at der i realiteten er tale om en tilkaldevagt. Ellers bringer du bilen hjem ulovligt.

Reglerne for specialindrettet bil

Med en specialindrettet bil, har du langt flere muligheder end ved en ikke-specialindrettet, da det her er lovligt at tage bilen med hjem. Det vil i realiteten vil sige, at ubegrænset kørsel mellem bopælen og arbejdspladsen er tilladt. Derudover må du bruge bilen privat i op til 1000 kilometer på et år.

Men hvad anses for at være en specialindrettet bil? Det kan være svært spørgsmål, da det i princippet er en vurderingssag fra Skattestyrelsens side. Men i udgangspunktet er en specialindrettet bil en, der ikke egner sig som privatbil. Det vil sige, at den af erhvervsmæssige grunde er indrettet anderledes, end en privat bil ville være det, og at denne indretning er nødvendig for udførelsen af arbejdsopgaver. Rent praktisk betyder det, at der i mange tilfælde er tale om større køretøjer, der ofte har fastmonterede reoler og måske særlige installationer på passagersiden. Derudover vil der som regel ikke være vinduer bagi. Specielle erhverv i sig selv kan også tale for, at bilen er specialindrettet – det vil gøre sig gældende, hvis du er elektriker, murer, maler, VVS’er eller lignende.

Sådan dokumenterer du, at du bruger bilen korrekt

Det er vigtigt at sørge for, at bilen bliver brugt helt korrekt, hvis den er på gule plader. Mange vælger derfor at føre en kørebog, der kan dokumentere, at køretøjet kun bruges til erhvervsmæssig kørsel. Dette er dog primært nødvendigt for folk, der kører på papegøjeplader. Ellers er det vigtigt at sørge for, at bilen fortsat er “specialindrettet”, hvis der er tale om et sådant køretøj. Samtidig er det afgørende, at der ikke lige pludselig dukker et barnesæde eller private varer op i firmabilen. Bliver du taget i en sådan situation, vil det kunne betyde beskatning af bilen med tilbagevirkende kraft – som regel for de sidste tre år.

Kommentarer { 0 }

Ny foredragsturne med DANA

I november tager jeg igen rundt i landet og holder gratis foredrag om reglerne for skat og moms for selvstændige. Her kan du se hvor og hvornår – og tilmelde dig med det samme (BEMÆRK især kort tilmeldingsfrist hvis du vil med i Esbjerg):

Herning: 4. november – tilmelding senest 18. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/168/

Esbjerg: 5. november – tilmelding senest 8. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/169/

Odense: 6. november – senest 25. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/170/

Nykøbing Falster: 11. november – tilmelding senest 28. oktober: https://dana.nemtilmeld.dk/171/

Værløse: 20. november – tilmelding senest 15. november: https://dana.nemtilmeld.dk/176/

Kommentarer { 0 }

Når du viderefakturerer porto, gebyrer og kørsel – hvad så med momsen?

Jeg så et spørgsmål på Facebook i dag: Vi modtager en faktura fra MobilePay uden moms og skal viderefakturere beløbet til vores kunde. Fakturaen fra MobilePay er uden moms, så skal beløbet på vores faktura også være det, eller skal der moms på?

Spørgsmålet har jeg fået før – typisk om porto eller kørsel.

Sådan noget som fragt, gebyrer og transport, der viderefaktureres til vores kunder, er oftest biydelser, der knytter sig til en hovedydelse. Nogle eksempler kunne være:

  • Du skal holde et foredrag i Herning (hovedydelsen), og din kunde skal betale for din kørsel (biydelsen).
  • Du sælger en bog (hovedydelsen), og kunden skal betale for porto (biydelsen).

Det er en almindelig fejl at fakturere uden moms, fordi den ydelse vi viderefakturerer (f.eks. portoen), er momsfri.

Reglen er den, at momsen følger hovedydelsen: Er hovedydelsen med moms, skal der derfor også moms på gebyret/portoen/kørslen. Er hovedydelsen momsfri, skal biydelsen viderefaktureres momsfrit.

Eller som der står på skat.dk: “Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af.”

Læs mere hos Skattestyrelsen her: D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser og her: D.A.5.11.2.2 Hvornår anses en ydelse for at være en biydelse til en hovedydelse?


Mangler du et opslagsværk, når du sidder med regnskabet? Regnskabsskolens “Skat og moms – får du dine fradrag?” besvarer de fleste af dine spørgsmål:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Tab på debitorer – hvad med momsfradraget?

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

  • vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
  • vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
  • der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
  • debitor er forsvundet
  • kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
    personligt drevne virksomheder
  • det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.


Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Erhverve, sikre og vedligeholde!

ERHVERVE, SIKRE OG VEDLIGEHOLDE!

Hvis du ikke har sagt de ord i kor med et helt hold, har du sandsynligvis ikke gået på regnskabskursus hos mig.

På modul 1 af vores regnskabsuddannelse lærer du grundlæggende bogføring – debet/kredit-gymnastik for begyndere.

Desuden arbejder vi med reglerne for moms- og skattefradrag, og netop reglerne for, hvad vi må trække fra i virksomhedens regnskab, er det, Statsskattelovens paragraf 6 handler om. Der står nemlig, at vi må trække de udgifter fra, som medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indtjeningen i firmaet.

Det er også på modul 1, du lærer at læse og forstå et regnskab. Der er et særligt “sprog”, du skal lære, når du skal have med regnskab at gøre, og det får du styr på her.

Vi bruger regnskabsprogrammet e-conomic hele vejen igennem, og du lærer også:

  • hvordan en kontoplan er opbygget
  • hvordan man indtaster åbningsbalancer
  • at importere data til e-conomic
  • at bogføre finansbilag
  • at oprette og vedligeholde et debitor- og kreditorkartotek
  • at oprette (og bogføre/udligne) fakturaer og kreditnotaer
  • at opbygge en bogføringskreds fra bunden.

Alt i alt får du en god generel økonomiforståelse og overblik over regnskabet.

Modul 1 har titlen “Grundkursus i bogføring” og er et supergodt bogføringskursus for begyndere, så hvis du er i tvivl om, om du vil tage hele Diplomkursus for bogholdere, så start med modul 1 – så har du dét, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til at tage hele forløbet.

Læs alt om kurset på Regnskabsskolens side her: Grundkursus i bogføring

Kommentarer { 0 }

Din guide til A-kasser for selvstændige [Gæsteindlæg]

Af gæsteblogger David Poulsen

Som selvstændig kan det være forvirrende, om man i det hele taget bør vælge en a-kasse, og i så fald, hvilken man bør vælge. Der er en masse regler og love at følge som selvstændig, og i denne guide vil vi tage dig igennem dette. Derudover vil vi hjælpe dig med, hvilke fordele og ulemper der er som selvstændig i en a-kasse, og hvilken a-kasse der potentielt passer til dig.

Hvornår er man medlem som lønmodtager eller selvstændig?

Ifølge SKAT er det afgørende, at der er et erhvervsmæssigt formål forbundet med din aktivitet som selvstændig, og at der er et personligt arbejde forbundet med denne aktivitet.

En A-kasse har blandt andet følgende retningslinjer for selvstændige:

  • Beskæftiget for egen regning: med et hensigt om at tjene penge
  • Har et CVR- eller SE-nummer
  • Beskattes som selvstændig virksomhed via B-indkomst.

Kan du ikke nikke genkendende til disse retningslinjer, vil du således ikke være berettiget til at være medlem som selvstændig men derimod som lønmodtager.

Hvilke betingelser skal overholdes for at få ret til dagpenge?

Som selvstændig har du naturligvis en række andre forbehold og betingelser, du skal være opmærksom på, hvis du på et tidspunkt skal sikre dig retten til at modtage dagpenge. Det er vigtigt, at du er  opmærksom på disse – særligt hvis du førhen har været medlem af en a-kasse som lønmodtager. Din anciennitet ligger fortsat på ét år, og den helt store forskel ligger selvfølgelig i din virksomhed. Du skal enten  have solgt, afviklet eller bortforpagtet denne. Herudover følger de  betingelser, som du måske kender: Tilmelding til Jobcentret, og at du er villig til at påtage et fuldtidsjob som lønmodtager – som du aktivt søger under din periode på dagpenge.

Hvilken dagpengesats vil selvstændige modtage?

Denne varierer utrolig meget i det enkelte tilfælde, og det vil ikke være muligt at sætte tal på. Satsen beregnes typisk ud fra virksomhedens overskud i de 2 bedste år. Der tages udgangspunkt i de 5 seneste regnskabsår, hvad enten det er en enkeltmandsvirksomhed, IVS eller et ApS.

Fordele ved a-kasser for selvstændige

Den helt store fordel er sikkerheden, hvis dit projekt som selvstændig ikke går som håbet. Det giver dig mere tryghed, som også gør, at du kan fokusere mere på din forretning, end hvad du gør, hvis projektet går konkurs. Man kan argumentere for, at en a-kasse altså giver mere frihed, som du virkelig kan udnytte, når du driver din forretning.

Ulemper ved a-kasser for selvstændige

Det kan være en ulempe, at satsen er bundet op på indtjening. Det giver a-kasserne en sikkerhed, så de ved, at medlemmer ikke kan bedrage med dette. Det kan bare ramme enkelte personer, som knokler og knokler, men desværre ikke opnår profit og høj indtægt af aktiviteterne. Dette vil de personer også mærke i forhold til a-kasserne, hvor satsen vil falde. Det må anses som en ulempe, uanset hvordan man vender og drejer det.

Derudover er der en række enkelte betingelser, som også må betragtes som ulemper. Eksempelvis skal du have haft en væsentlig tilknytning til Danmark inden for de sidste 12 år. Det kan virke hårdt for en person, der har været i Danmark og ydet på arbejdsmarkedet i 10 år. På nogle punkter virker enkelte betingelser en anelse kyniske, og det vil blandt andet være en ulempe.

Det er heller ikke utænkeligt, at din virksomhed eventuelt går så godt, at det ikke er nødvendigt at betale en a-kasse månedligt. Det vil der helt sikkert være mange, der erfarer, og så er det måske ikke en a-kasse, du skal bruge pengene på.

Hvilken a-kasse bør man vælge?

Stort set alle a-kasser i Danmark tilbyder a-kasser til selvstændige. DANA er dog den eneste, der udelukkende hjælper selvstændige. Det kan have en fordel, da de er mere fagspecifikke, hvor andre a-kasser går i andre retninger og i enkelte tilfælde måske slet ikke accepterer selvstændige medlemmer. Ud over DANA, kan CA a-kasse også  anbefales som en attraktiv a-kasse, særligt for selvstændige med høj uddannelsesmæssig baggrund. Her imødekommes disse nemlig i høj grad, og der er meget højt fokus på karriereudvikling. Derudover får man mulighed for at sparre både med andre selvstændige, men også medlemmer som ikke nødvendigvis er selvstændige men på anden vis kan hjælpe dig.

Det er dog op til ens egne personlige erfaringer og tanker, der kan afgøre, hvilken a-kasse man eventuelt melder sig ind i. Der er rigtig mange muligheder derude, og derfor kan vi anbefale at tage en a-kasse-test, som kan hjælpe dig med at give et præg af, hvilken a-kasse du bør vælge.

Få i øvrigt inspiration af Anette Sands indlæg om de nye ophørsregler pr. 1/10-2018 for selvstændige medlemmer af a-kasser lige her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan omdanner man PMV til hobbyvirksomhed?

SpørgsmålHej Anette.
Jeg faldt over din fine hjemmeside og den gode information vedrørende hobbyvirksomheder.

Sagen er den, at jeg har hjulpet min kæreste med at komme i gang med et lille håndarbejdsfirma (PMV), hvor hun sælger opskrifter via en webshop.

I første omgang var det tænkt, at siden ville give mere overskud, end den gjorde, men driften af webshoppen på små 200 kr om måneden kan desværre ikke dækkes af det reelle salg. Omvendt har det vist sig svært altid at få tid til at drive virksomheden seriøst, og indkomsten svinger derfor meget – fra 50 kr ca. 200 kr om måneden. Der er altså et naturligt underskud efter første år.

Vil du anbefale for denne type virksomhed at omdanne sig til en hobbyvirksomhed i stedet for et egentligt selvstændigt erhverv og altså dermed betale skat af alle indtægterne? Det kan jo diskuteres, om f.eks. garn kan trækkes fra, da det naturligvis også er noget, hun kan have interesse i at bruge privat, så dette vil SKAT altid kunne modbevise.

I så fald, ved du hvordan man omdanner firmaet til en hobbyvirksomhed? Er det ved at kontakte SKAT, eller skal man bare klikke nogle felter af? Og til sidst, ville man stadig kunne argumentere for, at driften til webshoppen kan fratrækkes?

Med venlig hilsen
Jesper

SvarHej Jesper

Det er nogle gode spørgsmål.

Forskellen på at have en hobbyvirksomhed og en almindelig PMV er ikke så store. Det handler især om intentionerne bag virksomheden, hvor professionelt den bliver drevet, og om der er chance for, at nogen/ejeren kan komme til at leve af den.

Som du beskriver det i dit spørgsmål, virker det, som om din kærestes virksomhed er en hobbyvirksomhed.

Det betyder, at hvis hun foretager store anskaffelser, f.eks. storformatprinter eller noget tilsvarende, vil hun ikke kunne afskrive på anskaffelserne, som man ellers kan i en erhvervsdrivende virksomhed. Men de direkte udgifter, der er forbundet med at drive virksomheden, herunder webshoppen, vil være skattemæssigt fradragsberettiget i det omfang, der er indtægter til at dække det: Man kan nemlig ikke have et underskud skattemæssigt i en hobbyvirksomhed.

Din kæreste skal ikke omdanne virksomheden, for at lave den til en hobbyvirksomhed, i samme øjeblik hun følger reglerne for hobbyvirksomheder, er den automatisk en sådan. Derfor skal det ikke indberettes eller anmeldes noget sted.

De bedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Nye momsregler for gavekort pr. 1. juli 2019

Heldigvis udsteder vi ikke gavekort i Regnskabsskolen, for fra 1/7-19 kommer der nye, besværlige momsregler på det område.

Det er nye regler i EU, der dikterer det. I direktivet står det omtalt som “vouchere”, og det gælder altså også de danske gavekort (men ikke rabatkuponer).

Reglerne i dag

I dag er det sådan, at gavekort går ind under reglerne for forudbetaling, som siger, at hvis hvis forudbetalingen vedrører et specifikt produkt eller ydelse, så skal momsen betales på det tidspunkt, hvor forudbetalingen finder sted, altså her: når gavekortet udstedes.

Hvis ikke betalingen gælder et bestemt produkt – og sådan er det jo oftest med gavekort – så betales momsen først, det øjeblik hvor gavekortet bruges.

Dermed kommer man ikke til at betale moms af alle de mange gavekort, der aldrig bliver brugt (fordi folk mister dem eller glemmer alt om dem), og det har været en ganske god forretning for de erhvervsdrivende. (Efter sigende mister danskerne årligt gavekort for over 2 milliarder kroner!)

Reglerne pr. 1. juli 2019

Fra 1. juli gælder det, at hvis gavekortet kun kan bruges i det land, hvor det er udstedt, og kun til betaling af momspligtige varer/ydelser, så skal man afregne momsen, når man udsteder gavekortet. Og så kommer man altså til at betale moms af de ubrugte gavekort også, hvilket kan gå hårdt ud over forretningernes fortjeneste på ikke-indløste gavekort.

Kan gavekortet derimod bruges i flere lande eller til momsfrie varer/ydelser, så afregnes momsen først, når gavekortet bruges.

Så hvordan kan man håndtere det i praksis?

Hvis man vil slippe for at skulle lave om på sin praksis omkring gavekort, tja, så må man udvide forretningen til enten at sælge aviser, frimærker eller forsikringer (som jo alle er momsfri), eller sørge for at ens gavekort også kan bruges i udlandet, foreslår Dansk Erhverv. Men det er jo ikke muligt for alle.

Bogføringsmæssigt betyder det, at gavekortene enten skal bogføres på en momset konto i driften (så man anser salget – omsætningen – som foregået på tidspunktet for gavekortets udstedelse) eller en momset konto i status, hvor vi så afregner momsen men ikke omsætningen skattemæssigt, før varen faktisk udleveres, og betalingen foregår ved indløsning af gavekortet. Begge dele vil give en korrekt moms, men siden gavekortet i sig selv ikke er en overdragelse af en vare, mener jeg, at det må være mest korrekt at bruge den sidste af de to løsninger: Altså at bogføre udstedelsen af gavekortet på en konto med moms under passiverne, og så – når gavekortet indløses – flytte fra salg til omsætning (og da skal vi så være opmærksomme på momsen, så den ikke bliver afregnet to gange).

Det er også værd at bemærke, at indtil alle gavekort købt før 1/7-2019 er udløbet, skal forretningernes systemer kunne håndtere både de nye og de gamle regler.

Dansk Erhverv skriver, at de “har påpeget overfor Skatteministeriet, at reglerne er unødigt byrdefulde for danske virksomheder, og at vi mener, det er vildledende, at disse byrder ikke er opgjort”, men at der ikke er noget, der tyder på, at reglerne bliver ændret, da der er tale om vedtagne fælles EU-regler.

Skattestyrelsen juridiske vejledning om, hvordan de nye regler skal forstås og håndteres, finder du her: Momsreglerne for vouchere mv.


Andre regler for moms kan du læse om i Skat og moms – får du dine fradrag?, som du kan bestille her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Skatteberegning: Udbytte eller topskat?

I Regnskabsskolen bogfører vi for en række ApS-er, som klarer sig rigtig udmærket.

Nogle af dem har kun ejeren som eneste ansatte, andre har flere. Men mange af ejerne overvejer, hvad der bedst kan betale sig: Udbytte eller løn? Vi taler om tilfælde, hvor ejerens løn i forvejen ligger lige på eller over topskattegrænsen, så der vil skulle betales topskat af den yderligere udbetaling. Samtidig er grænsen for lav udbytteskat (som her i 2019 er 54.000 kr. for enige og det dobbelte, hvis man er gift) opbrugt, så vi taler altså om at finde ud af, hvad der er dyrest: At betale skat med topskat af udbetalingen som løn eller betale først selskabsskat og så 42% i udbytteskat.

Beregningen herunder viser med et regneeksempel på 100.000 kr., at det bedst kan betale sig at hæve pengene som udbytte – men at forskellen er under 2.000 kr.

Hvis vi taler om virksomheder, som ikke har et overskud og lønudbetaling, som skal beregnes med topsat og den høje udbytteskat-sats, ser det ud som vist nedenfor. I det tilfælde kan det bedst betale sig at udbetale pengene som løn.

Her kan du downloade regnearket: Skatteberegning udbytte imod topskat

Marginale skattesatser: https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-2019

Vil du vide mere om skat, moms, fradrag, medarbejdere, regnskab eller bogføring: Kik på Regnskabsskolens udgivelser her.

Kommentarer { 4 }

Ny bog om løn og lønbogføring (og den nye ferielov)

I går kom Regnskabsskolens (og min) nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere” fra trykkeriet.

Og ja – det er altid sjovt, når vi får en ny bog på hylderne. Denne gang er bogen ikke knyttet til noget særligt lønprogram, men gennemgår lønsedler fra flere forskellige lønsystemer, både de “gode gamle”, Danløn og Dataløn, og de “nye drenge i klassen” – Salary, Zenegy og Gratisal

Herudover er der en gennemgang af overgangsordningen til den nye ferielov – som vi allerede er i gang med, og som bogføringsmæssigt har konsekvenser fra 1. september i år.

Du kan downloade indholdsfortegnelse mv. lige her: https://regnskabsskolen.dk/butik/boger/loen-og-loenbogfoering-for-begyndere

Bogen er anvendelig som grundbog i lønbogføring, og vi håber, I tager godt imod den.

Den koster 150 kr. i trykt udgave og 100 kr. som pdf.

Kommentarer { 0 }

De nye ferieregler skal håndteres nu

Slutter dit regnskabsår efter d. 31. august i år, f.eks. d. 31. december? Så kommer du ikke udenom at sætte dig ind i den nye ferielov allerede i år, selv om den i princippet først træder i kraft d. 1. september 2020.

Feriepengeforpligtelse – overgangsordningen og ny lov

Den nye ferielovs princip om ”samtidighedsferie” gør, at feriepengeforpligtelsen, når den nye lov er implementeret, vil være væsentligt mindre: Selvom der stadig vil være en forpligtelse til at betale løn under ferie eller afregne til f.eks. FerieKonto i forbindelse med en fratræden, vil den ikke være så omfangsrig, fordi der alene er tale om ikke-afholdt ferie fra det indeværende ferieår, og i årets sidste fire måneder eventuelt fra to år. Men da hovedferien er afholdt, vil der ikke være så megen gammel ferie.

Jeg regner med, at lønsystemerne vil være i stand til at levere en fuldstændig oversigt over feriepengeforpligtelsen, så gennemgående vil det formentlig blive uproblematisk at bogføre.

Men i overgangen mellem den gamle og nye lov er der særlige forhold, som vi skal tage hensyn til: Den ferie, som opspares fra 1. september 2019 til 31. august 2020, skal indefryses, og lønmodtagerne, som har optjent ferien, får først pengene udbetalt, når de forlader arbejdsmarkedet, typisk ved folkepensionsalderen.

Pr. 31.12.2020 skal alle arbejdsgivere indberette, hvor mange medarbejdere der er indeholdt feriepenge for i den ovenstående periode  – hvem og hvor stort et beløb. Indberetningen skal ske til Lønmodtagernes Feriemidler. Det gælder medarbejdere, hvor der ikke løbende er afregnet til FerieKonto. Virksomhederne skal herefter  beslutte, om de også vil indbetale pengene, eller om de vil ”låne” dem ved ikke at indbetale – men ved at betale en rente – indeksering. Denne  beslutning kan træffes for alle eller for nogle af medarbejderne, og hvis  man vælger ikke at indbetale hele beløbet, vil man hvert år skulle forny  sin indberetning.

Hvis man har mange ansatte, som har ferie med løn, er det en betydelig udskrivning at afregne feriepengene, som indtil nu blot har været en hensættelse i regnskabet under passiverne. For virksomheder, som har likviditetsoverskud, kan det – som renteniveauet er i øjeblikket – sagtens betale sig at indbetale. Men hvis virksomheden vil skulle finansiere indbetaling ved f.eks. at hæve kassekreditten, vil det være billigere ikke at indbetale.

I bogholderiet foreslår jeg derfor, at vi allerede her i 2019 laver en ny konto (lige under kontoen for hensat feriepengeforpligtelse) til Lønmodtagernes Feriemidler og pr. 31.12.19 opgør, hvor stor en del af virksomhedens samlede feriepengehensættelse der vedrører perioden 1.9.19 – 31.12.19, og bogfører på denne konto. Sådan at det allerede i dette års regnskab bliver synligt, at vi kender omfanget af den eventuelle indbetaling til fonden. Samtidig kan vi også gøre klar, så 2019-delen af indberetningen er klar: Fondsdelen af feriepengehensættelsen kan IKKE laves som et samlet procenttal, men skal opgøres helt specifikt pr. medarbejder, fordi oplysningerne skal indberettes den 31.12.20.

Men mon ikke de offentlige myndigheder sender os nogle direktiver om dette, når vi nærmer os?


Ovenstående er et uddrag fra min nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov”. Den er netop udkommet på Regnskabsskolens forlag. Køb den her:

Du kan også deltage i vores korte kursus d. 21. august – for 300 kr. Det kan du læse mere om her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet

Kommentarer { 4 }