Oversigt | tyveri

Så let kan du få stjålet dit selskab

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Fredag den 17. december klokken 16:58 fik jeg en mail fra en af mine klienter.

I selskabets eBoks havde han fået et sammenskrevet resumé fra Erhvervsstyrelsen om, at en person i den anden ende af landet nu var sat ind som direktør og ejer af hans selskab.

Når man er indsat som direktør i et selskab, betyder det, at man er tegningsberettiget for selskabet og kan indgå aftaler på selskabets vegne. Man kan f.eks. oprette kreditkort, quicklån, købe på kredit hos leverandører mv.

Min første tanke var, at nogen nok var kommet til at skrive et forkert CVR-nummer i forbindelse med en omregistrering af selskabet.

Men jeg blev hurtigt klogere.

Hvordan laver man registreringer på et selskab?

I Danmark er det faktisk utroligt nemt at lave registreringer på et selskab. Alle registreringer på et selskab kan laves, hvis man har et NemID. Og det kan være et hvilket som helst NemID.

I min egen forretning laver jeg rigtigt mange registreringer for mine klienter, og jeg bruger både mit private og mit erhvervsNemID.

Med et hvilket som helst dansk NemID kan du sætte hvem som helst ind som ejer og direktør i et dansk selskab, når bare du kender CPR-nummeret på den, du vil sætte ind som direktør.

Du – som læser dette indlæg – kan derfor slå et hvilket som helst dansk CVR nummer op på virk.dk, logge ind med dit eget NemID og sætte en hvilken som helst person ind som ejer og direktør for pågældende selskab.

Det eneste, du kan gøre for at forhindre hvem som helst i at gøre dette, er at sætte password på dit selskab på www.virk.dk – mere om det i afslutningen.

Sagen bliver mere mistænkelig

Jeg gik ind på www.cvr.dk og kunne se, at vedkommende, der var ejer og direktør i min klients selskab, var blevet direktør og ejer af to selskaber, der opererer inden for samme branche, der har med handel at gøre, på samme dato.

Jeg kunne også se, at vedkommende tidligere havde været ejer af en virksomhed – men inden for mekanikerbranchen.

Jeg syntes derfor, at det virkede meget mistænkeligt. Jeg forsøgte at komme i kontakt med vedkommende, men det lod sig ikke umiddelbart gøre. Jeg forsøgte at logge ind på www.virk.dk og lave registreringen om – men nu var der sat et password på selskabet, så kun selskabets tegningsberettigede kunne lave registreringer!

Og nu vidste jeg, at der var noget galt.

Selskabets direktør forsøgte i første omgang at kontakte politiet, men de ville i første omgang ikke modtage en anmeldelse. Det er jo den typiske situation med politiet, uden at jeg i øvrigt skal kritisere etaten. Ring igen på mandag, var meldingen i første omgang.

Jeg fik dog fat i politiet i den retskreds, hvor den nye ”ejer” var hjemmehørende, og der var de faktisk søde til at ringe tilbage inden for 2 timer, selvom det var spisetid fredag aften.

Kreditbedrageri

Hvorfor var det vigtigt at få fat i nogen hurtigt? Jeg kender almindeligvis ikke så meget til, hvordan kriminelle opererer, igennem mit arbejde. Det er ikke meget snyd og bedrag, jeg støder på i min hverdag. Men jeg har en baggrund som lægdommer i Østre Landsret, og derfra kender jeg til gengæld noget til, hvordan organiserede kriminelle tjener deres penge.

En af måderne, motorcykelentusiaster og andre inden for det segment kan tjene penge på, er at lave kreditbedrageri.

Man finder en stråmand – en svag sjæl, der enten har en gæld til nogle inden for kredsen af de organiserede kriminelle, eller som i øvrigt bare er lette at presse. De fungerer som stråmænd. Stråmanden får man så til at opbygge en stor kreditgæld og deler herefter de penge, man har fået opbygget i gæld med stråmanden.

De sager, jeg selv deltog i som domsmand, handlede om, at man fik en svag sjæl til at lave en enkeltmandsvirksomhed, få kontokort til varehuse, der sælger elektronik, byggematerialer eller andre ting, der er let omsættelige. Så kunne man f.eks. sende stråmanden ind at købe 3 iPhones, og give stråmanden den ene.

Det samme kan man gøre i situationen, som min klient var i. Stråmanden skynder sig at få oprettet nogle kontokort, køber varer og giver dem til bagmændene, der så omsætter dem hurtigst muligt.

Det har selvfølgelig en pris. I disse sager med stråmændene bliver bagmændene straffet for at presse en stråmand. Men stråmanden hænger stadig på den gæld, han har stiftet – den forsvinder ikke. Stråmanden kan også ofte ende med at blive straffet, da han vidste – eller burde have vidst – at den gæld, der blev stiftet, ikke kunne betales tilbage.

Men det er ligegyldigt for kreditorerne – de ender med et tab, da stråmanden jo sjældent har mulighed (eller særlig lyst) til at betale pengene, der er snydt for, tilbage.

I denne sag ville bedrageriet fungere på samme måde, med en enkelt undtagelse.

Stråmanden vil kunne stifte gæld for selskabet, tage varerne til bagmændene – men selskabet vil så hænge på gælden. For kreditorerne, der har solgt til selskabet, har jo solgt i god tro, da de har handlet med den tegningsberettigede for selskabet.

Selskabet har selvfølgelig et krav imod stråmanden, men han vil som regel være insolvent og tage den straf, han nu engang får, uden nogensinde at betale pengene tilbage til selskabet.

Det er en meget grim situation.

Samtalen med politiet

Jeg fik – som nævnt tidligere – politiet til at kontakte mig, så jeg kunne lave en anmeldelse af tyveriet af selskabet på min klients vegne.

Og politiet var søde til at optage rapport. Som det ofte er, når man laver en anmeldelse, så får man også en indikation fra politiet om, hvad de tænker om sagen. Og her tænkte politiet, at det meget vel kunne være, at vedkommende, der var sat ind som direktør, var stråmand for nogle bagmænd.

Politiet sagde dog, at de ikke rigtigt kunne gøre så meget i situationen, da den ville kræve efterforskning.

Nu var jeg naturligt nok nervøs for, at mine klienter kan få et alvorligt økonomisk tab, hvis svindlerne når at stifte en masse gæld, hen over weekenden, og jeg forsøgte at få politiet til at kontakte vedkommende med det samme. Det ville politiet ikke, da de – som sagt – formentlig skulle i gang med en efterforskning. Så de ville hellere vente.

Til gengæld foreslog de, at vi øjeblikkeligt kontaktede selskabets forsikringsselskab, så de var varskoet om, at der kunne komme et økonomisk tab, der muligvis skulle dækkes.

Jeg har ikke undersøgt mine klienters forsikringsforhold til bunds, men jeg mener ikke jeg har nogen klienter, der har forsikret sig imod denne type svindel, så det var ikke tilfredsstillende.

Men mine klienter kunne ikke stort andet end at få spærret selskabets bankkonto og skrive på deres Facebook-side, at nogen havde stjålet deres selskab.

Erhvervsstyrelsen, hvoraf det jo fremgår, at svindlerne ejer og er direktør for selskabet, har desværre ikke en weekendvagt, så man kan lave en omregistrering med det samme.

Hvad gør man, hvis man er udsat for tilsvarende situation?

Hvis du bliver udsat for en tilsvarende situation, skal du melde sagen til politiet i den retskreds, hvor den nye ejer/direktør er hjemmehørende.

I det mindste er det let at identificere, hvem der er sat ind som direktør og ejer, da det fremgår af www.cvr.dk.

Dernæst (eller samtidig) skal man kontakte Erhvervsstyrelsen. Både på indberet@erst.dk med en nøje beskrivelse og naturligvis pr. telefon tillige og forklare sagens sammenhæng.

I mange situationer vil Erhvervsstyrelsen acceptere, at der er sket svindel, og hjælpe med en hurtig tilbage-registrering, da det er noget, der sker oftere og oftere.

Hvordan forhindrer man, at nogen stjæler ens selskab?

www.virk.dk kan man sætte et password på sit selskab. Så skal man taste passwordet, hvis man laver omregistreringer på selskabet. Det betyder, at alle stadig kan lave registreringerne, hvis bare de kender passwordet.

De fleste danske selskaber har ikke passwordbeskyttelse. Når det er således, tror jeg, at det har at gøre med, at det gør tingene mere besværligt for os revisorer, advokater og bogholdere, når vi hjælper med at lave diverse registreringer for selskaberne.

Vi lever i et tillidsbaseret land, og når man skriver under med et NemID, regner både borgerne og myndighederne med, at det er ærlige mennesker, der med deres ord står bag de registreringer, de laver.

Derudover er der også det praktiske forhold, at det kun er den tegningsberettigede (altså direktøren), der kan sætte password på et selskab på virk.dk

Men efter weekendens oplevelser vil min opfordring være, at man sætter password på sit selskab.

Det gøres på følgende måde:

Gå ind på www.virk.dk, og vælg ”Log på” i højre hjørne:

Herefter logger du på med NemID, nøglefil eller MitID:

Med mit eget personlige NemID kan jeg administrere to forskellige selskaber, hvor jeg er tegningsberettiget:

Jeg vælger nu det selskab, jeg gerne vil sætte password på, og er herefter logget ind som det selskab (se højre hjørne):

I samme billede er der også mulighed for at ”Ændre virksomhed”. Hvis man klikker ind på denne, kommer man til selvbetjeningsløsningen for at ændre en virksomhed. Klik på ”Start selvbetjening”:

Der kommer nu et pop-up-vindue, hvor man først skal acceptere Erhvervsstyrelsens betingelser for brug af deres system:

Dernæst søger man den virksomhed ud, man gerne vil administrere (her bruger jeg mit eget selskab):

Og herinde finder jeg så muligheden for at kunne passwordbeskytte mit selskab:

Husk, du skal være tegningsberettiget for selskabet for at kunne lave registreringen.

Kommentarer { 0 }