Oversigt | tab

Tab på debitorer – hvad med momsfradraget?

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

  • vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
  • vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
  • der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
  • debitor er forsvundet
  • kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
    personligt drevne virksomheder
  • det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.


Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Har du styr på momsen, når kunden ikke betaler?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

Momsreglerne kan være komplicerede, hvis tingene stikker lidt uden for en normal køb og sælg-situation. Helt grundlæggende har de fleste styr på, at hvis man sælger en momspligtig vare eller ydelse til en kunde, så skal man betale moms, når man fakturerer. Så langt så godt.

Hvis kunden ender med ikke at betale regningen, kan man få reguleret sin moms, så man som sælger ikke ender med at have betalt moms for en indtjening, man aldrig har fået.

Men jeg oplever ofte, at der hos flere virksomheder hersker tvivl om, hvornår man har ret til at lave denne efterregulering. Er det efter én eller tre rykkere? Efter inkassovarsel? Eller måske først når et eksternt inkassofirma har rykket et givent antal gange?

Og ja, det er kompliceret. Så her er en kort og overskuelig gennemgang af de gængse regler på området.

Over eller under 3.000 kroner?

Ifølge reglerne skelnes der helt grundlæggende mellem regninger (inklusive moms) på under og over 3.000 kroner.

For regninger op til 3.000 kroner kan man som virksomhed lave momsefterreguleringen, når man selv eller ens advokat har rykket for betalingen. Samtidig er der et krav om, at der ikke er foretaget handler med kunden de seneste 12 måneder. Her kommer der dog et ’men’, for som noget særligt er dette krav ikke ufravigeligt, da der kan opstå tilfælde, hvor et samarbejde bliver nødt til at fortsætte på trods af skyldnerforholdet.

Hvis den oprindelige regning lyder på mere end 3.000 kroner, er der som udgangspunkt større krav. Blandt andet siger reglerne, at der skal være foretaget en passende indsats for at inddrive gælden, og at der er lavet en vurdering af skyldnerens evne til at betale.

I praksis ingen øvre beløbsgrænse

Ifølge SKAT behøver inddrivelsen ikke være foretaget af en inkassovirksomhed. Reglerne har ellers før i tiden været tolket, som om det var en betingelse, men en præcisering fra 2015 fra SKAT slår fast, at det ikke er tilfældet.

Der er i praksis ingen øvre grænse for, hvornår man skal gå rettens vej, før man kan få tilbagebetalt momsen for et skyldent beløb. Det giver også sig selv, for med større regninger over 10.000 kroner vælger virksomheden i praksis oftest at inddrive gælden ved hjælp af ekstern bistand.

Hvis der efter denne korte gennemgang er yderligere tvivl om momsen ved ubetalte regninger, så vil jeg anbefale, at man kontakter sin revisor eller en regnskabsekspert.


Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 

 



Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bogføring af tab på debitorer

Hej Anette
Jeg har tidligere været på dit årsafslutningskursus, og har også i år haft stor glæde af det jeg lærte.
Nu har jeg imidlertid et spm. angående en faktura fra et tidligere år, som vi nu har måtte indse at den ikke bliver betalt  – den er så tabt. Hvor vil du anbefale at jeg modposterer den. Jeg har ikke nogen konto der hedder tab på debitorer.

Hvis jeg opretter en sådan skal den så være under varesalg?

Tak for en god og nyttig blog.

Med venlig hilsen
Dorte

Hej Dorte

Det er rigtigt, at du skal oprette en konto til tab for debitorer. Du må afskrive tabet i det år, hvor du har konstateret, at du ikke kan inddrive pengene. Jeg ville placere kontoen under afskrivninger (altså nederst i resultatopgørelsen men inden renter og ekstraordinære udgifter/indtægter), fordi tabet er en afskrivning af en forventet indkomst. Men skattemæssigt kommer det ikke til at gøre nogen forskel, hvor I balancen, du placerer den.

Kommentarer { 6 }