Oversigt | sygedagpenge

Medarbejderes sygdom – hvornår er det for meget?

Jeg fik i dag en telefonopringning fra en kunde i Regnskabsskolens bogholderi, som jeg almindeligvis kun lige hilser på, når hun kommer ind ad døren med bilag osv., men denne gang ville hun gerne tale med mig om sygdom blandt medarbejderne i virksomheden.

Det, hun ville vide er, hvor meget sygefravær, der kan være i en virksomhed, før det er rimeligt som chef at anse det som et problem (som der skal gøres noget ved). Situationen er, at der er tale om en lille virksomhed, som ganske vist er i vækst, men hvor man netop på grund af vækststrategien har ansat medarbejdere, også selvom det er lige på grænsen til, om der er omsætning nok til bemandingen med et dermed følgende mindre overskud. Ejeren, som vi taler om her, skal altså kæmpe nogenlunde fra dag til dag for at få økonomien til at hænge sammen, fordi hun har satset på personale og har her i februar måttet konstatere, at hun ikke kunne udbetale “løn” (= hævet på mellemregningen, personligt ejet virksomhed) til sig selv den 1. februar, som hun plejer. Men har dog betalt B-skat.

Heldigvis har virksomheden tegnet en dagpengeforsikring, og som hos så mange andre, har influenzaen her i januar/februar allerede tjent årets kontingent hjem. Alt efter hvor meget, medarbejderen får i løn, kan forsikringen betale sig ved ca. 3 dages refusion om året. Og det har de allerede nået – og det er lige det, der er problemet. Især er der en enkelt medarbejder, som har været meget syg og med flere forskellige sygdomme.

Jeg vil meget nødig udtale mig generelt om, hvornår sygefraværet er for højt. For der er vildt mange forhold at tage hensyn til: Dels arbejdets karakter, arbejdsmiljøet og medarbejderens trivsel både privat og på arbejdet. Dels sygdommens art og hyppighed (der er forskel på 12 sygedage fordelt på 12 fredage med hovedpine eller noget tilsvarende og en enkelt hospitalsindlæggelse som medfører et tilsvarende fravær). Som arbejdsgivere må vi slet ikke spørge om, hvad medarbejderne fejler, som hovedregel får man det dog at vide alligevel. Især det med trivslen er interessant – og navnlig: Samarbejdet med kollegaer og chefen, når der er tale om en så lille arbejdsplads. Skyldes denne opringning i virkeligheden, at virksomhedens ejer gerne vil af med medarbejderen (måske af andre eller helt diffuse årsager) og bruger sygefraværet som løftestang? Der er mange overvejelser at gøre sig, og det er jo op til hver enkelt at kikke både indad og udad – og nogle gange både fremad og bagud også, for at finde ud af, hvorfor vi gør, som vi gør…

Men vi kan tage noget statistik: Regnskabsskolen er medlem af DI, og de har en sygestatistik, som man kan hente i medlemsområdet. Det er min bestemte fornemmelse, at man ikke må udgive rapporten som helhed, men jeg håber, de tilgiver mig, at jeg citerer ved at bringe en enkelt af skemaerne, hvor man kan se det gennemsnitlige sygefravær fordelt på køn og arbejdsfunktion:

(Klik på billedet for at få se det i et større format)

sygefravaer

 

 

 

Tallene er i procent af arbejdstiden og hvis vi skal tage nogle grove gennemsnit betyder det, at alt over 10 fraværsdage årligt er i den høje ende. 10 sygedage er også det tal, som i visse større virksomheder udløser action i form af sygesamtaler. Jeg bemærker, at kvinder er mere fraværende end mænd, og at det ikke alt sammen skyldes barselsorlov.

I den aktuelle telefonsamtale blev vi enige om, at hun lige skulle få et lidt bedre overblik over problemet. Herunder indføre registrering i et regneark, da hun faktisk ikke har overblik over sygedagene ud over hvad der kan være i hukommelsen. Og da hun nu er fast kunde i bogholderiet, sendte jeg hende pdf-en af det kapitel fra “Håndbog for nye chefer” som handler om sygdom, sygefravær, sygesamtaler, børns sygdom osv. til inspiration. Så ringer hun igen sidst på ugen, hvis der er mere, vi skal tale om, men jeg tror ikke, at der sker så meget mere, end at hun åbner lidt op for posen og får talt med sine medarbejdere – samt indført nogle fornuftige regler for sygemeldinger (en af dem havde hun fået på SMS et kvarter efter, at medarbejderen skulle være mødt, og det er så enig i, ikke er så smart).

Små virksomheder er meget sårbare over for sygdom, og hvis det skulle gå så galt, kan hun opsige en medarbejder på grund af for meget fravær. Men ikke uden at have konsulteret en personalejuridisk kyndig person først, for eksempel i en arbejdsgiverforening.

Håndbog for nye chefer er på tilbud i øjeblikket. Så du kan få den billigt. Men kun i en begrænset periode :).

 

Kommentarer { 3 }

Sygedagpengeforsikring for selvstændige: Gode nyheder – men de lader os vente på dem

Fra 1.1.2015 bliver den frivillige sygedagpengeforsikring, som selvstændige kan tegne for at få sygedagpenge i karensperioden, fradragsberettiget. Ikke i virksomhedernes regnskaber men som et ligningsmæssigt fradrag. Det er helt, helt fair – og synd, at de selvstændige skal vente et år længere end nødvendigt på fradraget. I øvrigt gælder den samme regel også en frivillig arbejdsskadeforsikring. Du kan finde det her – §7.

Kommentarer { 2 }

Få sygedagpenge fra dag 1

Som jeg før har skrevet her på bloggen, kan du som selvstændig med enkeltmandsvirksomhed eller I/S tegne en forsikring hos Arbejdsdirektoratet, der giver dig ret til dagpenge under sygdom. Den årlige præmie er faldet med næsten 50 %, og i stedet for at skulle vente i 3 uger, kan du nu få sygedagpenge fra dag 1 eller 3, afhængigt af hvilken ordning du vælger. Det er altså blevet superbilligt at sikre dig mod økonomisk tab, hvis du skulle blive syg, så selv om selvstændige generelt er meget lidt syge, er det værd at overveje, om ikke det nu knapt kan betale sig at lade være.

Læs mere om ordningen på Arbejdsdirektoratets hjemmeside her.

Kommentarer { 7 }

Sygedagpenge – arbejdsgiverperioden forlænges

Indtil 2012 har arbejdsgiverperioden – det vil sige den periode, hvor vi ikke kan få sygedagpenge fra det offentlige men selv skal betale (hvis lønmodtageren får løn under sygdom, hvilket de fleste gør) – været 21 dage. Men fra sygdom, som opstår efter 1.1.2012, er det ikke 21 dage længere men 30 dage.

Virksomheder, som udbetaler løn – men ikke over 6,5 mio. årligt – kan forsikre sig ud af problemet så i hvert fald en del af udgiften ved at have syge medarbejdere, bliver dækket af sygedagpenge allerede fra 2. sygedag. Det er en god forsikring, fordi sygdom ofte varer netop mellem 2 og 30 dage og heldigvis sjældent længere.

Samtidig med, at arbejdsgiverperioden er blevet forlænget, er prisen for forsikringen også steget: Fra 0,69% af lønudgiften i 2011 til 0,76% i 2012.

Læs mere om forsikringsordningerne her.

Kommentarer { 0 }

Sygedagpengerefusion: Blanketterne afskaffes

Fra 1. september 2011 skal du have en digital signatur for at søge om sygedagpengerefusion. Det er ikke længere tilladt at sende blanketter ind.

Læs vejledningen om det her.

Kommentarer { 0 }

Forsikringsordningerne – dagpengeforsikring

Jeg har nævnt emnet før, men dels har BAC ændret links, og dels er det et emne, som mange selvstændige bør tage stilling til, og derfor kan det godt tåle en tur til i vridemaskinen:

Forsikring i tilfælde af sygdom!

For ca. et halvt år siden blev dagpengereglerne ændret, så en arbejdsgiver  først kan få dagpenge efter tre ugers fravær.  (For selvstændige skulle der være tale om 2 uger.) Heldigvis varer de fleste sygeperioder betydeligt kortere tid, men derfor kan det alligevel være en dyr fornøjelse for en lille virksomhed.

Der er lidt men billig hjælp at hente i Arbejdsdirektoratets forsikringsordninger. Der findes to forskellige: En for private arbejdsgivere (altså selvstændige med ansatte) og en, som dækker den selvstændigt erhvervsdrivende selv. For den sidstes vedkommende er der tilmed flere valgmuligheder – herunder en nedsat sats, som man kan få, selvom ens virksomhed endnu ikke giver så meget i overskud, at man kan siges at hæve en løn.

For et relativt lavt beløb, kan man sikre sig sygedagpengerefusion fra 2. sygedag med disse forsikringer.

Folderne om emnet kan hentes her.

Regnskabsmæssigt skal de to forsikringer behandles forskelligt: Arbejdsgiverforsikringen er en fuldt fradragsberettiget udgift, det er forsikringen for den selvstændigt erhvervsdrivende ikke: Det er et tilkøbsprodukt, som sikrer dig selv mod indtægtsnedgang på grund af egen sygdom, og det vedrører ikke virksomhedens skattemæssige regnskab.

Kommentarer { 2 }