Oversigt | sponsorater

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal vi betale skat af ting vi giver væk?

SpørgsmålHej Anette

Vi er nogle tøser der skal lave et projekt for børneafdelingen på OUH. I den forbindelse skal vi finde en masse sponsorer som kan hjælpe os med at komme i mål.

Mit spørgsmål til dig

Skal vi være særligt opmærksomme på noget omkring skat? – Skal der betales skat, selvom man giver tingene væk, og er der andet vi skal tænke på?

Jeg håber du kan hjælpe os! :-)

Talenttøserne

SvarHej Talenttøser

I skal som udgangspunkt betale skat af ting, I får forærende i jeres virksomhed – det er en indtjening som bare bliver afregnet i naturalier. Men hvis I samtidig har en tilsvarende udgift, fordi I giver tingene væk, vil skatteregnskabet for aktiviteten ende i 0.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres sponsorgaver, og kan en takkegave trækkes fra?

SpørgsmålHej Anette, jeg har to spørgsmål:

1. Hvordan bogfører man en sponsorgave, når der er tale om en vare fra eget lager, man f.eks. donerer som præmie til en konkurrence? Skal jeg bogføre varen til dens kostpris eller dens normale salgspris? Og hvad med moms?

2. Hvis en anden person frivilligt hjælper med en opgave for virksomheden, f.eks. stå ved en messestand, og man gerne vil give vedkommende en lille gave som tak, er gaven så fradragsberettiget?

Jeg håber, du kan hjælpe.

Mette

SvarHej Mette

Tak for de gode spørgsmål.

1. Du skal bogføre omkostningen som en reklameudgift. Samtidig skal varelageret nedskrives (eller vareforbruget, hvis det ikke er et regnskab med lagerstyring løbende). Hvis du har trukket moms, da du købte varen, skal begge posteringer når du flytter til reklame være momsfri.

2. Ja, du kan godt købe en gave til frivillige medarbejdere. Den skal være “passende”, hvilket bl.a. betyder at det ikke må være så stor en gave, at det kan minde om naturalie-aflønning. F.eks. kan du ikke forære vedkommende en bærbar PC – det er over grænsen.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 3 }

Sponsorater og skattemæssige fradrag

2013-08-31 14.03.13Jeg har skrevet om det før, men det er åbenbart et interessant emne, for der kommer hele tiden nye spørgsmål om det med sponsorater.

I weekenden har jeg set min søn, Jonathan, kaste hammerkast – og det er han ret god til. Han kaster for SPARTA, og det er en rigtig god klub, hvor der gøres et stort arbejde både af ansatte og ikke mindst frivillige, for at få atletikklubben til at fungere, holde gode arrangementer osv. Så er det jo nærliggende at foreslå et mindre sponsorat, Regnskabsskolen kunne for eksempel sponsere Spartas ungdoms-kastehold, hvor Jonathan går og også er træner. Men må vi det?

Man må altid sponsere. Spørgsmålet er, hvornår sponsoratet kan give et fradrag i virksomhedens skattepligtige indtægt? For det er langt fra i alle tilfælde, at sponsorater er fradragsberettigede. Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

1. Synlighed/værdi for pengene
For at du kan trække udgifter til et sponsorat fra i regnskabet, skal du have value for money: Du sponserer ikke for at støtte men vælger et sponsorat som en form for reklame for din virksomhed. Derfor skal de penge (eller øvrige værdi), du yder, modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed. Du kan ikke donere 10.000 kr. som støtte til en eller anden begivenhed/sportsgren/klub/spejderkorps, hvis det eneste, du får ud af det, er et takkebrev. Du køber synlighed – dine potentielle kunder skal finde dig via denne type reklameomkostning, ellers er det ikke pengene værd, og så er det ikke fradragsberettiget.

2. Relevans
Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig. I mit tilfælde med Spartas ungdoms-kastehold er der ingen særlig grund til at tro, at specielt mange af Regnskabsskolens potentielle kunder har det med at hænge ud i forskellige kastegårde for at se unge kaste hammer, diskos eller spyd. Dog kunne der være et stort arrangement, hvor man kunne forsvare et sponsorat alene ud fra begivenhedens størrelse – og altså bredden, Regnskabsskolens budskab ville nå ud til. Det kan derfor ikke nytte noget, at et den lokale bager på gågaden i Århus sponserer et svømmestævne i Odense. For der er ingen grund til at tro, at de kunder, bageren har brug for at nå, lige befinder sig i Odense på det pågældende tidspunkt. Hvis du sælger lokalt, vil det som hovedregel være en god idé også at annoncere lokalt. Landsdækkende virksomheder, for eksempel banker, kan både sponsere på nationalt plan og også på lokalt plan: Mange banker har oven i købet en politik om at stå sig godt med nærmiljøet, og derfor kan man rimelig let lokke beløb ud af dem til lokale, folkelige begivenheder.

3. Ikke private interesser
2013-08-31 18.26.07Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser man (=SKAT) også på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse. Og på den konto kan Regnskabsskolen altså afskrive ethvert sponsorat til Spartas ungdoms-kastehold: Der er ingen, som vil tro på, at jeg ikke har en privat interesse i det. Så hvis du skal sponsere den lokale idræt, så vælg ikke netop dine egne børns hold, men skyd lidt bredere. Sådan at der ikke kan sås tvivl om dine hensigter.Der har været tilfælde, hvor SKAT har godkendt et sponsorat, som vedrørte virksomhedens ejer selv. For eksempel i forbindelse med sport: Hvis virksomheden sælger udstyr til ridesport og ejeren tilfældigvis er blandt eliten og derfor med fordel kan eksponere virksomheden, kan der være mulighed for fradrag til trods for de sammenfaldende interesser. I så tilfælde så lav lige en aftale med SKAT på forhånd.

Donationer:
Ud fra de tre ovenstående kriterier vil man kunne udlede, at donationer som hovedregel ikke er fradragsberettigede. Donationer er gaver (til for eksempel godgørenhed) og giver normalt ikke en den nødvendige eksponering. Og der er særligt favorable regler for donationer til forskningsinstitutioner. Har du en personligt ejet virksomhed og ønsker at støtte en velgørende forening, kan du få et personligt skattefradrag på 13.500 kr. (14.000 – bundgrænsen på 500 kr.) (2013-takst). Det kan selskaber også. Personlige virksomheder kan ikke – eller rettere: De bruger ejerens skattefradrag, og bidraget indberettes på cpr-nummeret, ikke cvr-nummeret. SKAT har lavet en vejledning omkring alt det med donationer, og den kan du finde her: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1719756&chk=206010.

Bogen om fradrag giver dig mere inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra. Få et hurtigt overblik over Regnskabsskolens bøger her.

Kommentarer { 13 }

Donationer – reklameværdi

Det er klokkeklart, at virksomheder ikke må yde velgørenhed med fradrag: Jeres virksomhed kan ikke vælge at støtte et godt formål og fradrage udgiften i virksomheden. Med mindre der er en virkelig god grund til det. Og den gode grund skal ikke findes i det gode formål men i jeres virksomheder.

I modsætning til sponsorater er donationer gaver, som ikke direkte er knyttet til en modydelse.

Hvis vi ser på det overordnede billede: At en udgift skal medgå til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden for at være fradragsberettiget, kan det være svært at få donationer på plads i regnskabet. Der skal være en grund til donationen ud over, at du gerne vil hjælpe Afrika/babysælerne/regnskoven. For ikke-beskattede midler, vel at mærke. Du kan altid donere ““ emnet her er, hvornår du kan gøre det med skattefradrag. Ud over, hvad du kan gøre med skattefradrag på selvangivelsen, er der to muligheder:

1. Forskning
Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er godkendt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det er der en del organisationer der er, navnlig foreninger som varetager interesserne for en gruppe mennesker, ramt af den samme sygdom, f.eks. Kræftens Bekæmpelse.

2. Reklame
Hvis din donation har betydning for din mulighed for at skaffe kunder og vil højne firmaets omdømme i almindelighed, kan der nogle gange være tale om fradragsret. Men der skal være en direkte sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed, f.eks. på hjemmesider, i trykt materiale og andre sammenhænge. Donationer som reklame er et af de emner, hvor det godt kan betale sig at spørge SKAT, inden du sender flere penge ud af virksomheden, end du kan tåle at miste skattefradraget på. Men under alle omstændigheder er relevansen meget vigtigt: Den synlighed, du får ud af donationerne skal være relevant for eksisterende eller nye kunder i din virksomhed. Derfor kan en donation til f.eks. Rigshospitalets børneafdeling være rigtig for nogle virksomheder – og dermed fradragsberettiget, mens det vil virke helt ved siden af for andre virksomheder.

—–

Du kan læse mere om donationer – og forskellen på donationer og sponsorater i “Bogen om fradrag”, som du kan købe i Regnskabsskolens webshop: http://regnskabsskolen.dk/butik/boger/bogen-om-fradrag/

Kommentarer { 12 }