Oversigt | selskabslov

Den nye selskabslov – stort og småt

Regnskabsskolen havde her til aften besøg af advokat Nicholas Liebach. Vi havde arrangeret et fyraftensmøde om den nye selskabslov og de ændringer – også dem, som ikke vedrører iværksætterselskaberne – som den medfører. Der var rigtig god tilslutning til mødet, og Nicholas lavede en grundig og spændende gennemgang, hvor jeg især bed mærke i:

  • Konsekvensen af, at man ikke længere kan stifte SMBA-ere vil være, at kendskabet til denne selskabsform efterhånden udvandes, og den aura af “useriøsitet”, der måske/måske ikke har stået omkring SMBA-erne måske bliver stærkere. Det kan være værd at overveje at ændre form, hvis der er tale om en almindelig erhvervsdrivende virksomhed.
  • Da bestyrelsen fortsat skal sørge for, at virksomheden har det nødvendige kapitalberedsskab, betyder den mindre stiftelseskapital i anpartsselskaber ikke så meget endda. (Jeg er en af dem, som mener, at det nedsatte kapitalkrav til ApS-erne er en dårlig idé, men Nicholas har selvfølgelig ret – virksomheden skal stadig kunne svare enhver sit.)
  • Det er muligt at vælge kun at indbetale 25% af overkurs i anpartsselskaber (gælder ikke aktieselskaber), hvor man før skulle indbetale 100%.
  • Praksis fastholdes: Uden særlig begrundelse må man ikke “genbruge” det samme kapitalgrundlag mere end to gange – dvs. man kan ikke lave kædeselskaber i en uendelighed.
  • IVS er (som jeg også tidligere har skrevet om her på bloggen) bare en variant af ApS: De samme dokumenter og de samme krav til regnskabsaflæggelse mv. Ingen forskel dér. Men kapitalkravet er kun 1 krone. Dog er man nødt til at indbetale lidt mere for også at dække gebyrerne, hvis ikke man skal starte selskabets liv med at indkalde til generalforsamling, fordi egenkapitalen er gået i minus :).
  • (Der er i øjeblikket 6-8 ugers ventetid på registreringen hos Erhvervsstyrelsen… hmm….)
  • Den særlige reserve (25% af overskuddet, som skal opspares, indtil egenkapitalen er oppe på 50.000 kr.) kan ikke bruges til dækning af et evt. underskud året efter. Den bunde reserve kan kun opløses i forbindelse med omregistrering til ApS.
  • Den frie reserve (overskud ud over de 25%) kan anvendes til underskudsdækning i kommende år, ikke andet. For der kan ikke udbetales udbytte, før de 50.000 kr. er opnået i form af selskabskapital + den særlige reserve.
  • Nicolas gjorde opmærksom på, at maskeret udlodning KAN blive en konsekvens af den manglende mulighed for udbetaling af udbytte, så måske især revisorerne skal være obs på dette.
  • Der er sket nogle præciseringer af kravet om, at måling i en vurderingsberetning skal ske til dagsværdi – i det hele taget skal revisorerne nærlæse selskabsloven, fordi der er mange teknikaliteter omkring vurderingsberetninger, åbningsbalancer og ledelseserklæringen. I mange tilfælde vil man kunne spare lidt, fordi vurderingsberetningerne kan erstattes af ledeleserklæringer.
  • Det bliver lettere at udbetale ekstraordinært udbytte, fordi man kan benytte overskud, optjent siden den periode, der senest er aflagt årsrapport for og ikke (som i den gamle lov) kun for indeværende regnskabsår. Det har betydning f.eks. ved udbetaling af udbytte nu i januar 2014, hvor hele 2013 kan medtages, så længe der ikke er aflagt årsrapport.
  • Det er indført mulighed for, at skifteretten kan indkalde den tidligere revisor i et selskab under tvangsopløsning, så revisoren kan afgive forklaring.

Så alt i alt: Der er rigtig mange ændringer, som får betydning for, hvordan rådgiverne vil vejlede de selvstændige omkring selskabsstiftelser mv. Er man i tvivl, så er Nicholas super skarp også på dette område. Han nåede ikke – og prøvede nok heller ikke på – at ændre min noget skeptiske holdning til de nye iværksætterselskaber, som alt i alt bare er et ApS-wannabe-selskab med alle de administrative byrder og meget beskeden egenkapital. Men tiden vil vise, om de giver problemer eller er Erhversstyrelsens og politikernes gave til iværksætterne i Danmark.

 

Kommentarer { 0 }

Det er gratis at oprette en enkeltmandsvirksomhed

Via Martin Thorborgs videoblog  (indlægget med den charmerende overskrift: Fuck Holger), blev jeg opmærksom på, at det fra 1. april 2011 kommer til at koste et beløb at registrere et selskab: 670 kr. (via Webreg) eller 2.150 kr., hvis registreringen sker pr. papir.

Der er tale om selskaber, altså ikke personlige virksomheder som enkeltmandsfirmaer og formentlig heller ikke interessentskaber, selvom disse ikke specifikt er nævnt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens nyhedsnotat om emnet.

Da omkostningen vedrører etablering af en virksomhed går jeg ud fra, at den ikke er fradragsberettiget – ligesom advokat- og revisorbistand i forbindelse med selskabsetablinger ikke er det. Jeg har (i modsætning til Martin Thorborg) ikke så ondt af, at der er indført et – trods alt beskedent – gebyr for registreringen af selskaber. Men synes, at adgangen til fuldt fradrag for rådgivernes arbejde i forbindelse med etableringen skal genindføres.

Derimod er jeg meget tilfreds med, at de personligt ejede virksomheder er fritaget for afgift: Det er et godt princip at alle borgere kan meddele, at de ønsker at tjene deres penge gennem selvstændig virksomhed. Rigtig mange store virksomheder er startet som små enkeltmands-foretagender – det er en velfungerende virksomhedsform, som ofte bruges af iværksættere.

Kommentarer { 5 }