Oversigt | selskaber

Så let kan du få stjålet dit selskab

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Fredag den 17. december klokken 16:58 fik jeg en mail fra en af mine klienter.

I selskabets eBoks havde han fået et sammenskrevet resumé fra Erhvervsstyrelsen om, at en person i den anden ende af landet nu var sat ind som direktør og ejer af hans selskab.

Når man er indsat som direktør i et selskab, betyder det, at man er tegningsberettiget for selskabet og kan indgå aftaler på selskabets vegne. Man kan f.eks. oprette kreditkort, quicklån, købe på kredit hos leverandører mv.

Min første tanke var, at nogen nok var kommet til at skrive et forkert CVR-nummer i forbindelse med en omregistrering af selskabet.

Men jeg blev hurtigt klogere.

Hvordan laver man registreringer på et selskab?

I Danmark er det faktisk utroligt nemt at lave registreringer på et selskab. Alle registreringer på et selskab kan laves, hvis man har et NemID. Og det kan være et hvilket som helst NemID.

I min egen forretning laver jeg rigtigt mange registreringer for mine klienter, og jeg bruger både mit private og mit erhvervsNemID.

Med et hvilket som helst dansk NemID kan du sætte hvem som helst ind som ejer og direktør i et dansk selskab, når bare du kender CPR-nummeret på den, du vil sætte ind som direktør.

Du – som læser dette indlæg – kan derfor slå et hvilket som helst dansk CVR nummer op på virk.dk, logge ind med dit eget NemID og sætte en hvilken som helst person ind som ejer og direktør for pågældende selskab.

Det eneste, du kan gøre for at forhindre hvem som helst i at gøre dette, er at sætte password på dit selskab på www.virk.dk – mere om det i afslutningen.

Sagen bliver mere mistænkelig

Jeg gik ind på www.cvr.dk og kunne se, at vedkommende, der var ejer og direktør i min klients selskab, var blevet direktør og ejer af to selskaber, der opererer inden for samme branche, der har med handel at gøre, på samme dato.

Jeg kunne også se, at vedkommende tidligere havde været ejer af en virksomhed – men inden for mekanikerbranchen.

Jeg syntes derfor, at det virkede meget mistænkeligt. Jeg forsøgte at komme i kontakt med vedkommende, men det lod sig ikke umiddelbart gøre. Jeg forsøgte at logge ind på www.virk.dk og lave registreringen om – men nu var der sat et password på selskabet, så kun selskabets tegningsberettigede kunne lave registreringer!

Og nu vidste jeg, at der var noget galt.

Selskabets direktør forsøgte i første omgang at kontakte politiet, men de ville i første omgang ikke modtage en anmeldelse. Det er jo den typiske situation med politiet, uden at jeg i øvrigt skal kritisere etaten. Ring igen på mandag, var meldingen i første omgang.

Jeg fik dog fat i politiet i den retskreds, hvor den nye ”ejer” var hjemmehørende, og der var de faktisk søde til at ringe tilbage inden for 2 timer, selvom det var spisetid fredag aften.

Kreditbedrageri

Hvorfor var det vigtigt at få fat i nogen hurtigt? Jeg kender almindeligvis ikke så meget til, hvordan kriminelle opererer, igennem mit arbejde. Det er ikke meget snyd og bedrag, jeg støder på i min hverdag. Men jeg har en baggrund som lægdommer i Østre Landsret, og derfra kender jeg til gengæld noget til, hvordan organiserede kriminelle tjener deres penge.

En af måderne, motorcykelentusiaster og andre inden for det segment kan tjene penge på, er at lave kreditbedrageri.

Man finder en stråmand – en svag sjæl, der enten har en gæld til nogle inden for kredsen af de organiserede kriminelle, eller som i øvrigt bare er lette at presse. De fungerer som stråmænd. Stråmanden får man så til at opbygge en stor kreditgæld og deler herefter de penge, man har fået opbygget i gæld med stråmanden.

De sager, jeg selv deltog i som domsmand, handlede om, at man fik en svag sjæl til at lave en enkeltmandsvirksomhed, få kontokort til varehuse, der sælger elektronik, byggematerialer eller andre ting, der er let omsættelige. Så kunne man f.eks. sende stråmanden ind at købe 3 iPhones, og give stråmanden den ene.

Det samme kan man gøre i situationen, som min klient var i. Stråmanden skynder sig at få oprettet nogle kontokort, køber varer og giver dem til bagmændene, der så omsætter dem hurtigst muligt.

Det har selvfølgelig en pris. I disse sager med stråmændene bliver bagmændene straffet for at presse en stråmand. Men stråmanden hænger stadig på den gæld, han har stiftet – den forsvinder ikke. Stråmanden kan også ofte ende med at blive straffet, da han vidste – eller burde have vidst – at den gæld, der blev stiftet, ikke kunne betales tilbage.

Men det er ligegyldigt for kreditorerne – de ender med et tab, da stråmanden jo sjældent har mulighed (eller særlig lyst) til at betale pengene, der er snydt for, tilbage.

I denne sag ville bedrageriet fungere på samme måde, med en enkelt undtagelse.

Stråmanden vil kunne stifte gæld for selskabet, tage varerne til bagmændene – men selskabet vil så hænge på gælden. For kreditorerne, der har solgt til selskabet, har jo solgt i god tro, da de har handlet med den tegningsberettigede for selskabet.

Selskabet har selvfølgelig et krav imod stråmanden, men han vil som regel være insolvent og tage den straf, han nu engang får, uden nogensinde at betale pengene tilbage til selskabet.

Det er en meget grim situation.

Samtalen med politiet

Jeg fik – som nævnt tidligere – politiet til at kontakte mig, så jeg kunne lave en anmeldelse af tyveriet af selskabet på min klients vegne.

Og politiet var søde til at optage rapport. Som det ofte er, når man laver en anmeldelse, så får man også en indikation fra politiet om, hvad de tænker om sagen. Og her tænkte politiet, at det meget vel kunne være, at vedkommende, der var sat ind som direktør, var stråmand for nogle bagmænd.

Politiet sagde dog, at de ikke rigtigt kunne gøre så meget i situationen, da den ville kræve efterforskning.

Nu var jeg naturligt nok nervøs for, at mine klienter kan få et alvorligt økonomisk tab, hvis svindlerne når at stifte en masse gæld, hen over weekenden, og jeg forsøgte at få politiet til at kontakte vedkommende med det samme. Det ville politiet ikke, da de – som sagt – formentlig skulle i gang med en efterforskning. Så de ville hellere vente.

Til gengæld foreslog de, at vi øjeblikkeligt kontaktede selskabets forsikringsselskab, så de var varskoet om, at der kunne komme et økonomisk tab, der muligvis skulle dækkes.

Jeg har ikke undersøgt mine klienters forsikringsforhold til bunds, men jeg mener ikke jeg har nogen klienter, der har forsikret sig imod denne type svindel, så det var ikke tilfredsstillende.

Men mine klienter kunne ikke stort andet end at få spærret selskabets bankkonto og skrive på deres Facebook-side, at nogen havde stjålet deres selskab.

Erhvervsstyrelsen, hvoraf det jo fremgår, at svindlerne ejer og er direktør for selskabet, har desværre ikke en weekendvagt, så man kan lave en omregistrering med det samme.

Hvad gør man, hvis man er udsat for tilsvarende situation?

Hvis du bliver udsat for en tilsvarende situation, skal du melde sagen til politiet i den retskreds, hvor den nye ejer/direktør er hjemmehørende.

I det mindste er det let at identificere, hvem der er sat ind som direktør og ejer, da det fremgår af www.cvr.dk.

Dernæst (eller samtidig) skal man kontakte Erhvervsstyrelsen. Både på indberet@erst.dk med en nøje beskrivelse og naturligvis pr. telefon tillige og forklare sagens sammenhæng.

I mange situationer vil Erhvervsstyrelsen acceptere, at der er sket svindel, og hjælpe med en hurtig tilbage-registrering, da det er noget, der sker oftere og oftere.

Hvordan forhindrer man, at nogen stjæler ens selskab?

www.virk.dk kan man sætte et password på sit selskab. Så skal man taste passwordet, hvis man laver omregistreringer på selskabet. Det betyder, at alle stadig kan lave registreringerne, hvis bare de kender passwordet.

De fleste danske selskaber har ikke passwordbeskyttelse. Når det er således, tror jeg, at det har at gøre med, at det gør tingene mere besværligt for os revisorer, advokater og bogholdere, når vi hjælper med at lave diverse registreringer for selskaberne.

Vi lever i et tillidsbaseret land, og når man skriver under med et NemID, regner både borgerne og myndighederne med, at det er ærlige mennesker, der med deres ord står bag de registreringer, de laver.

Derudover er der også det praktiske forhold, at det kun er den tegningsberettigede (altså direktøren), der kan sætte password på et selskab på virk.dk

Men efter weekendens oplevelser vil min opfordring være, at man sætter password på sit selskab.

Det gøres på følgende måde:

Gå ind på www.virk.dk, og vælg ”Log på” i højre hjørne:

Herefter logger du på med NemID, nøglefil eller MitID:

Med mit eget personlige NemID kan jeg administrere to forskellige selskaber, hvor jeg er tegningsberettiget:

Jeg vælger nu det selskab, jeg gerne vil sætte password på, og er herefter logget ind som det selskab (se højre hjørne):

I samme billede er der også mulighed for at ”Ændre virksomhed”. Hvis man klikker ind på denne, kommer man til selvbetjeningsløsningen for at ændre en virksomhed. Klik på ”Start selvbetjening”:

Der kommer nu et pop-up-vindue, hvor man først skal acceptere Erhvervsstyrelsens betingelser for brug af deres system:

Dernæst søger man den virksomhed ud, man gerne vil administrere (her bruger jeg mit eget selskab):

Og herinde finder jeg så muligheden for at kunne passwordbeskytte mit selskab:

Husk, du skal være tegningsberettiget for selskabet for at kunne lave registreringen.

Kommentarer { 0 }

Kontrollerede transaktioner

Hvis du har en personligt ejet virksomhed, kan du springe dette indlæg over, men det er relevant for dig, der ejer et selskab:

Sidste år blev reglerne for kontrollerede transaktioner strammet. Siden 4. september 2019 har man skullet indberette dem mere nøjagtigt, end man skulle tidligere.

Men hvad er kontrollerede transaktioner, og hvordan indberetter man dem? Det kan du læse på statsaut. revisor Søren Revsbæks blog her:

Hvad er kontrollerede transaktioner?

Søren Revsbæk

 


Søren er forfatter og medforfatter af Regnskabsskolens bøger om skat. Dem finder du her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Vil du have et Iværksætterselskab? Så skal du skynde dig!

Uret tikkerJeg følger med i FSRs nyheder og har lige læst om, at Erhvervsministeriet har undersøgt iværksætterselskaberne, som har eksisteret siden 2014. Der er over 40.000 af slagsen.

Det viser sig (og for mig ikke overraskende), at der er flere problemer med iværksætterselskaberne end med anpartsselskaberne: På grund af den lave indskudskapital er det oplagt at lave et iværksætterselskab, hvis formålet er snyd og svindel. Og det er da også det, der er problemet ifølge FSR og Erhvervsministeriet. Du kan læse nyheden, som linker videre til undersøgelsens resultater, her: FSR: Iværksætterselskaberne er et kuldsejlet eksperiment

Personligt har jeg ikke været i kontakt med iværksætterselskaber, som svindler. Men jeg har været i kontakt med rigtig mange iværksættere, som af forskellige rådgivere er blevet anbefalet at lave et IVS (altså et iværksætterselskab) – uden at disse rådgivere har gjort sig den ulejlighed at gennemgå alle de regler og administrative rutiner, der følger med. Og det tager jo tid at lukke sådan et selskab, hvis man skulle have fortrudt. Der skal indhentes betalingserklæring fra SKAT, og langt de fleste har brug for en revisor eller tilsvarende – og det koster jo alt sammen. Et af problemerne i den ovennævnte rapport er, at rigtig mange IVS-er bliver sendt til tvangsopløsning, hvilket altså er en lukning på statens regning.

Så nu trækker mange i trådene for, at IVS’erne skal afskaffes. Vil du have et? Så må du hellere til at rykke nu :).


Læs om regnskabskravene i forskellige virksomhedstyper – og meget, meget mere i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters

Kommentarer { 0 }

Ejerregistret: Nu skal også de reelle ejere registreres

En virksomhed kan have flere slags ejereFor et par år siden fik vi Det Offentlige Ejerregister, hvor alle ejere af selskaber skal registreres. Og som advokat Jacob Tøjner formulerede det dengang: “Det er ikke indført fordi EU har fundet på det ““ der er simpelthen tale om selvstændig tankevirksomhed fra danske jurister og politikere.”

Registreringen betyder, at man siden har kunnet læse om ejerne på cvr. dk – se f.eks. her: Regnskabsskolen på cvr.dk (kik under revisor, ledelse, tegningsregel …)

Men nu skal vi igen til at registrere selskabernes ejere. Denne gang de “reelle ejere”, hvilket altså ikke behøver at være sammenfaldende med de faktiske ejere.

Dem, vi hidtil har skullet registrere, var de “legale ejere”, som er “personer eller virksomheder, der har stemmerettigheder eller kapital i en virksomhed”.

De reelle ejere, vi nu skal registrere, er “fysiske personer, der i sidste instans direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler”.

“En tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne” er desværre ikke en entydig størrelse. Som udgangspunkt svarer det til, at man ejer eller kontrollerer ca. 25 % af virksomheden, men man kan også eje mindre og stadig være legal ejer. For eksempel hvis man ejer 15 % af kapitalen, men samtidig har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Virksomheden skal altså lave en konkret vurdering af, hvem de reelle ejere er, og registrere det.

Der er tale om personer: Så hvis du ejer et holdingselskab, som ejer et driftselskab – så er det dig som person, der skal registreres som reel ejer i begge selskaber.

De nye regler træder i kraft d. 23. maj, og fristen for at få registreringen på plads – det skal ske på virk.dk – er d. 1/12-17.

Læs informationen fra Erhvervsstyrelsen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/nye-regler-om-registrering-af-reelle-ejere-traeder-i-kraft-23-maj-2017

Det er angiveligt et initiativ, som er et led i kampagnen mod økonomisk kriminalitet. Men personligt tvivler jeg på, at den gavnlige effekt kan måle sig med et besvær, vi hermed påfører især alle de små anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Men der er jo ingen vej udenom, og derfor kan vi lige så godt få gang i det allerede fra næste uge.

Har du styr på, hvem de reelle ejere er i din virksomhed?


Spar penge på revisorassistance: Deltag i Regnskabsskolens 3-dageskursus Årsrapporter og selvangivelse for bogholdere

Kommentarer { 0 }

Anpartshaverlån ikke længere ulovlige (men!)

Hidtil har det været sådan, at ejeren af et selskab ikke måtte låne penge af sin virksomhed. I en enkeltmandsvirksomhed har det aldrig været noget problem: Her er kan man overføre penge til og fra firmaet, som man har behov for, og man må gerne skylde firmaet penge. Men i et selskab har det været sådan, at mellemregningen med ejeren absolut ikke måtte gå i minus! Det hed et ulovligt anpartshaverlån/aktionærlån.

Det er ændret pr. 1. januar i år: Anpartshaverlån er ikke længere ulovlige. Men der er dog nogle betingelser – 3 stk – der skal være opfyldt:

  1. Selskabet skal have penge til det. Det dur ikke, at lånet medfører en negativ egenkapital i selskabet.
  2. Lånet skal ydes på markedsvilkår. Man må ikke have bedre betingelser, end hvis man lånte pengene “ude i byen”. Det betyder helt konkret, at lånet skal tilbagebetales med (markeds)renter.
  3. Lånet skal godkendes på generalforsamlingen.

Det er altså stadig ikke så ligetil som i enkeltmandsvirksomhederne, hvor man bare kan bruge lidt af firmadankortet og så sætte pengene ind igen, når man har dem.

Er man hovedaktionær og har medbestemmelse i selskabet, skal man også betale skat af de penge man låner.

Men er man mindretalsaktionær, er der nu gode muligheder for at låne penge fra selskabet.

Personligt synes jeg, det er en god ordning, for jeg ved, at der er adskillige holdingselskaber ude omkring, som har rigeligt at gøre med – og hvis man så kan hjælpe en mindretalsaktionær (læs: Sit barn) til f.eks. at starte en virksomhed med et lån på gode vilkår, så er alle glade :)

Tak til Revsbæk Revision for inspirationen til dette indlæg.

Kommentarer { 1 }

Selskaber: Udbytte skal nu altid indberettes digitalt

Fra d. 1. juli har selskaber skullet indberette oplysninger om udbytte og udbyttemodtagere digitalt, dvs. via TastSelv Erhverv på SKATs hjemmeside. Det har altid været en mulighed, så det er ikke fordi, det nu er blevet nemmere, men nu er det altså den eneste mulighed.

Her kan du læse mere om udbytte og udbytteskat.

Kommentarer { 0 }

Kort over skatteoplysninger for selskaber i Danmark

Denne her er rigtig sjov: http://www.firmaskat.dk/

Det er et kort over selskaber i Danmark, og det viser med en farvet prik om selskabet på adressen har betalt skat i 2011 eller ej. Ved at klikke på prikken kan man se, hvor meget de har betalt, og man kan klikke sig videre til SKATs hjemmeside, hvor man kan se hvem selskabet evt. er sambeskattet med. Oplysninger om selskaber kan man finde mange steder, så det her er bare en anderledes måde at vise det på.

På kortet er der kun oplysninger om 2011, så det er naturligvis bare et øjebliksbillede, som ikke nødvendigvis siger så meget, men det er altid sjovt at se hvad naboen betaler.

Når du bruger kortet, skal du være opmærksom på, at der vil være visse virksomheder, som ikke betaler selskabsskat, selvom de har et overskud. Det kan f.eks. skyldes, at de i et tidligere regnskabsår har haft et underskud, som giver “skatterabat“. At man ikke betaler selskabsskat, er altså ikke ensbetydende med, at selskabet har et underskud.

Hvem har du lyst til at tjekke ud?

Adressesøgning på firmaskat.dk

Vil du vide mere om skat? Køb “Bogen om skat” her

 

Kommentarer { 0 }