Oversigt | revisor

Brevkasse: Omdanne IVS til ApS – hvordan med kapitalen?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har et IVS som jeg dannede for et par år siden, det burde have været som APS men tingene skulle bare gå lidt hurtigt dengang. Nu er sagen den at jeg gerne vil omdanne til APS og har efter dette regnskabsår en egenkapital på 80.000,-. Så burde omdannelsen være en formsag. Men det er det iflg. min revisor ikke. Men skal så åbenbart kigge på det efterfølgende kvartal også, og da jeg kun har 4% af min omsætning i dette kvartal er der på papiret et stort underskud og derfor kan man ikke omdanne selskabet. Kan det virkeligt være rigtigt?

Så nu er den nye lov at alle ivs selskaber skal omdannes til APS inden for to år. Så hvis jeg om to år har en egenkapital på lad os sige 150.000 i årsregnskabet men til gengæld et budgetteret underskud i 1. kvartal på 111.000, bliver mit selskab så tvangsopløst? Det virker jo helt vanvittigt når man har overskud hvert år. Er godt klar over jeg kan skyde de 40.000 ind som anpartskapital men kapitalen er jo til stede i selskabet.

Mvh
Jesper

SvarHej Jesper

Jeg har rådført mig med statsaut. revisor Søren Revsbæk, og han svarer:

“Det korte svar er ja, man skal også se på det efterfølgende kvartal. Det lange svar er:

Vil man omregistrere sit IVS til et ApS, skal der nu være kr. 40.000 i egenkapital, og det skal dokumenteres. Det kan man nu fremover gøre på to måder.

Enten så lader man sit regnskab revidere (altså rigtig revision). Hvis revisor laver en påtegning uden bemærkninger, og der samlet er de kr. 40.000, så kan man beslutte at omdanne selskabet på den ordinære generalforsamling. Det har man 5 måneder til. Så, hvis selskabet slutter regnskabsår pr. 31.12., og der er der er de kr. 40.000, så kan man altså beslutte det hele frem til 31/5. Det står i den ny lovs § 5, stk. 1.

Men, det er nok de færreste som lader deres IVS revidere, så vi er ovre i den anden mulighed: En vurderingsmandserklæring.

En vurderingsmandserklæring vil sige, at revisor laver en erklæring om, at nu er der de kr. 40.000, og man kan omregistrere til ApS. I sådan en erklæring skal man se på om “kapitalen er til stede på beslutningstidspunktet”, og den må maksimalt være 4 uger gammel. Det vil sige, at vil man fejre Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag ved at omregistrere sit IVS til ApS den 16. april 2019, så skal der laves en erklæring om, at de kr. 40.000 er på plads nu. Regnskabet pr. 31.12.18. kan ikke bruges, for det er mere end 4 uger gammelt.

I praksis vil man nok se på bogføringen, f.eks. pr. 31.3.19., og bruge den til at se, om kapitalen er der. En revisorerklæring om omregistrering af IVS til ApS har det man kalder “høj grad af sikkerhed.” Det vil sige, at revisor skal lave et grundigt kontrolarbejde – revisionsarbejde – for at tjekke værdierne. Det er ikke som at opstille et regnskab, hvor man bare læser tallene igennem. Så, man skal også være forberedt på at det kan tage tid at lave erklæringen.”

Søren kan kontaktes via Revsbæk Revision.

Dbh.
Anette


Søren Revsbæk er forfatter til bogen Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen. Den finder du i Regnskabsskolens bogshop her:

Kommentarer { 0 }

Revisorer og kommunikation

Så har jeg netop haft besøg af en mulig ny kunde i Regnskabsskolen. Der er tale om en kvinde, som har drevet en relativt succesfuld personligt ejet virksomhed siden 2010. I 2010 og 2011 havde hun en revisor til at lave bogholderi, regnskab og selvangivelse, siden har hun gjort det selv, fordi virksomheden mindskede sig noget pga. andet erhvervsarbejde.

Årsagen til besøget var, at der var begyndt at komme “mystiske og uforståelige” skrivelser fra SKAT samt det faktum at hendes personlige selvangivelse var blevet “spærret”, sådan at det ikke kan lade sig gøre at indtaste oplysninger vedr. 2013, herunder et underskud fra virksomhedens drift. Af  noget af korrespondancen fra SKAT fremgår der en for kunden helt uforståelig skattegæld på ca. 50.000 kr.

SKAT skal ellers have ros for deres forsøg på forbedringer i sproget i deres breve til borgerne. Men desværre er det ikke alle breve, som lander hos borgerne, der er skrevet på en måde, hvor man kan forvente, at almindelige mennesker forstår, hvad der står. I dette tilfælde kunne jeg ved at sammestykke historien regne ud, hvad der er sket:

Vores gode iværksætter er i 2010 og 2011 blevet beskattet efter virksomhedsskatteordningen, og hun har nu sagt nej tak til dette. Uden at vide, hvad virksomhedsskatteordningen egentlig går ud på, herunder at en lukning af denne ordning udløser skat i det omfang, der er opsparet midler med acontoskat på 25%. Eller sagt med andre ord: Revisoren har systematisk og uden at informere sin kunde om det, skatteoptimeret, sådan at kunden kom til at betale mindst muligt i skat i 2010 og 2011. Men uden at forklare, hvad det hele går ud på – så kunden havde intet begreb om, hvad det er, der er foregået.

Det er meget, meget ofte, vi får besøg af iværksættere og selvstændige i Regnskabsskolen, hvor revisor egentlig har lavet alting korrekt, men hvor det hele er gået galt, fordi samme revisor ikke har ulejliget sig med at sørge for, at hans klient/kunde er velinformeret og forstår, hvad der sker.

Jeg foreslår, at man i forbindelse med den nye revisoruddannelse indfører et fag, som handler om pædagogik og kommunikation. En del revisorer har tilsyneladende den opfattelse, at jo mere hemmeligt og mystisk, deres arbejde er, jo bedre holder de på kunderne. Hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet – nærmest det modsatte.

I hvert fald er det for dårligt.

Får du lavet dit regnskab af en revisor?
Forstår du, hvad der sker?
Er du omfattet af VSO (virksomhedsordningen/virksomhedsskatteordningen)?
Hvor meget har du opsparet?

Måske skulle I drikke en kop kaffe sammen, hvis du er i tvivl.

 
cheap nike cortez
 

Kommentarer { 0 }

3 fordele ved virksomhedsordningen af revisor Søren Revsbæk

Jeg har tidligere lagt en video på bloggen med revisor Søren Revsbæk, som er bestyrelsesformand i Regnskabsskolen, hvor han fortalte om virksomhedens 3 slags biler. Her fortæller han om virksomhedsordningen – et område han er ekspert på og bl.a. har skrevet om i Bogen om skat. Han nævner tre grunde, du kan have, til at bruge den:

  • Høje renteudgifter
  • Overskud der skal opspares
  • Meget store aktiver, f.eks. ejendomme

Se videoen her, hvor Søren uddyber:

 

Kommentarer { 0 }

Virksomhedens 3 slags biler

Søren Revsbæk er revisor og medlem af vores bestyrelse i Regnskabsskolen, og så har han skrevet “Bogen om skat for selvstændige“. Jeg havde kameraet med, sidst jeg var forbi hans kontor, og fik ham til at fortælle om ting, der kunne være relevante for bloggens læsere. Det første indlæg kommer her og handler om  de 3 slags biler, der skatte- og momsmæssigt kan være i en virksomhed:

En opsummering:

  • Biler på gule plader bruges kun i virksomheden. Her må virksomheden trække alle udgifter fra i skat, og man kan få momsen tilbage både på købet og driftsudgifterne.
  • Biler på det, man kalder papegøjeplader, kan bruges både i virksomheden og privat. Her må virksomheden skattemæssigt trække den andel fra, der svarer til, hvor meget bilen bliver brugt i virksomheden. Man kan også vælge at tage statens takster i stedet for. I begge tilfælde gælder at man skal føre kørebog. Momsen kan man få tilbage for driftsudgifterne, men ikke for købet.
  • Biler på hvide plader kan også bruges både privat og i virksomheden. Skattemæssigt gælder det samme som for papegøjepladerne, men momsmæssigt får man ikke noget retur.
Kommentarer { 2 }

Fravalg af revision, men ikke fravalg af revisor

I april havde jeg et indlæg om, at der var en ny og attraktiv selskabsform på vej, Iværksætterselskab. Den er siden kommet, og det får mange iværksættere til at overveje, om de vil stifte sådan et. Hvis du er en af dem, skal du være opmærksom på, at et IVS ikke er lettere at administrere end et ApS. Du skal derfor overveje, om du faktisk har brug for et selskab, eller du lige så godt kan drive din virksomhed som en personligt ejet virksomhed.

Vælger du at stifte et IVS, har du mulighed for at fravælge revision, men det er ikke det samme som at fravælge revisor, og sådan en (eller en anden regnskabskyndig) kan det være ganske fornuftigt at have.

Se min video her om iværksætterselskaberne og fravalg af revision:

Kommentarer { 2 }

Snydt af revisoren?

Der er nogle brevkassespørgsmål, jeg ikke udgiver. Nogle gange, fordi spørgsmålet allerede er besvaret andetsteds. Ind imellem, fordi emnet ikke er velegnet – eller spørgsmålet umiddelbart ubesvarligt.

Idet jeg mener at kunne genfortælle sagen, uden at røbe hverken hvem kunden eller leverandøren er, så forestil dig at få følgende brevkassespørgsmål:

Hej Anette

Jeg tror, men revisor snyder mig. Når jeg spørger om noget, kan han aldrig svare, men vil vende tilbage på et senere tidspunkt, som han så aldrig gør. Årsregnskabet kom for sent og jeg kan ikke finde hoved og hale i det, jeg mener ikke at tallene er korrekte. Hvad gør jeg?

Ja, hvad gør jeg? I det konkrete tilfælde svarede jeg med en privat mail i generelle vendinger, som foreslog spørgeren at få det tilgængelige regnskabsmateriale gennemgået og forklaret hos en anden revisor eller evt. bogholder. Det endte med at blive mig.

Gennemgang af regnskabsmateriale

Kunden medbragte regnskaber for de sidste to år. Virksomheden har eksisteret i 6 år, heraf de 3 som ApS. Herudover medbragte kunden et print af sin revisors mail vedr. momsbetaling, samt enkelte andre oplysninger, jeg mente, vi måske skulle bruge.

Det viste sig, at kundens seneste momsopgørelse så sådan ud:

Salgsmoms: 182.000
Købsmoms: 115.500
Skyldig moms: 66.500

Noteret (skrevet, ikke kopieret og indsat fra f.eks. regneark eller økonomisystem) af revisoren i en e-mail. Hmm… gad vide, om der virkelig er bogført, eller om vi talte om et (evt. kvalificeret) bud fra revisorens side: Det er nogle meget runde tal at se på. Og kunden mente, salgsmomsen var for høj.

Årsregnskaberne så fine ud. Dog syntes kunden, at varelageret var for højt, og der var også nogle linjer omkring anlægsaktiverne, han ikke selv kunne forklare, hvad handlede om.

Kunden bliver sendt hjem med besked om at skaffe bogføringen for seneste lukkede regnskabsår og for bogføringen frem til 1.10.2012 i indeværende regnskabsår.

Møde om regnskabets tilstand

Det andet møde blev forsinket. Af revisoren. (Som i øvrigt ikke var en af de godkendte revisorer, og kunden havde derfor ikke mulighed for at klage til Revisornævnet, hvilket han ellers havde lagt en del energi i at tjekke op på.) Årsagen var, at selvom kunden var blevet faktureret for regnskabsarbejdet, var der faktisk ikke bogført en linje i 2012. Hvilket revisoren mente, var helt OK, fordi aftalen handlede om årsrapport, selvangivelse og løbende momsangivelser. Ikke kvartalsvis bogføring.

Dette udløste en del frustration hos kunden, som følte sig snydt. Det kan jeg sådan set godt forstå, men situationen er et udtryk for manglende kommunikation fra revisorens side nærmere end egentlig snyd. (Vælger jeg at tro.) I hvert fald gik en del tid med at blive enige om at forsøge at få det bedste ud af en dum situation. Hvilket ikke var blevet nemmere, siden kunden havde fortalt revisoren i ret utvetydige vendinger, at han ikke var tilfreds og forlangte at få det samlede indbetalte beløb vedr. 2012 regnskabet (ca. 8.000 kr.) retur fra revisoren med det samme.

Fejl i regnskabet

Det viste sig, at der var fejl i regnskaberne. Revisoren havde i forbindelse med overtagelsen af regnskabet lavet en fejl som gjorde, at kunden havde betalt ca. 85.000 kr. for lidt i moms i 2010. I stedet for at fortælle kunden det, havde revisoren valgt at føre fejlen videre ind i 2011, hvor de kvartalsvise momsregninger var større, end bilagsmaterialet tilsagde. På denne måde ville revisoren “blødgøre” hele situationen ved at kunden kom til at betale lidt mere over flere gange og måske nå at få betalt af, inden kunden overhovedet opdagede, at der var en fejl. Dum beslutning og utroværdig revisor.

Enden på historien

Det sluttede med en efter omstændighederne fornuftig aftale. Revisoren laver 2012 færdigt som noget af det første efter nytår. Overdrager regnskabet til kunden, som herefter skal tage stilling til, om han har tid til en bogfør-med-aftale i Regnskabsskolen (som jeg opfordrer til), eller have materialet bogført på helt normalt vis en gang månedligt eller en gang i kvartalet. Formentlig ender det med en kombiaftale på en eller anden måde.

Selvom kunden har talt om at sagsøge revisoren, og jeg normalt ikke giver råd om den slags, har jeg forsøgt at sandsynliggøre omkostningerne op mod, hvad kunden vil kunne få ud af det. For de 85.000 kr., han har betalt for lidt i moms og anvendt til (hovedsageligt) privatforbrug, er nemlig ikke nødvendigvis et tab, selvom det føles sådan.

Uanset, at det er revisoren, som har lavet fejlen, er han ikke alene om det: Ejeren af virksomheden har altid et ansvar. Som selvstændig bør du ikke skrive under på et årsregnskab/en årsrapport, hvor du ikke kender og forstår hvert eneste tal, og du må få din bogholder eller revisor til at uddybe de ting, som du ikke synes er klokkeklare. Det er måske derfor, at kurset “Grundlæggende regnskabsforståelse” er et af de mest populære af de korte kurser i Regnskabsskolen (eller er det måske fordi det er et af de billigste)?

Nok om den ting. Det er nytårsaftens dag, og jeg så klar til at træde ind i 2013. Hvor der kommer til at ske rigtig mange spændende ting i Regnskabsskolen. Så følg med her på bloggen – der bliver nok at skrive om.

Tak fordi du læser med – godt nytår!

/Anette

 

 

 

Kommentarer { 6 }

Brevkasse: Revisoren tilbageholder mit årsregnskab

Hej Anette. Tak for mange gode indlæg og svar, som du giver flere steder. Vi har tidligere korresponderet omkring revision.

Lige nu er vi rendt i et problem. Alle kender til finanskrisen og kunder betaler, når de betaler og forventer at de stadig kan bestille nye varer. Mit lager er meget højt kr. 280.000 og min KK er på kr. 400.000,00.  Så spændet er ikke stort. Dette betyder, at buen er spændt. Vi har valgt, at skifte revisor, da den afgående vil have omkr. 60.000 for et rsregnskab, incl. bogføring af ca. 1.000 bilag. Nu får vi det til kr. 36.000,00. Tager vi så noget hjem, kan vi slutte på kr. 16.000,00. Så kommer opgaven:

Den afgående revisor har kendt til svingende likviditet og har “været flink” og fremsende faktura for 1 1/2 års arbejde på een gang. Vi afslutter 30/6 og materialet er klart, men kan ikke underskrives og indsendes før det fulde beløb er indbetalt. Dette trod telefonisk besked om at den gerne måtte deles i nogle gange. I den seneste email trues med tvangsopløsning. Jeg har taget kontakt til det lokale væksthus, har fået lidt input derfra. Jeg har skrevet
til EOGS, at regnskabet er forsinket. Kan jeg gøre mere?  Lige nu oplever vi vækst i nogle af de agenturer, vi har der ikke er lagerbinding i.

Det er en ubehagelig situation, I er landet i her. Hvis jeg forstår din mail rigtigt, har I fået en regning på 90.000 kr., altså for 1½ år, som I ikke kan betale i øjeblikket, men I har telefonisk aftalt med revisoren, at I kan betale ad flere omgange. Det vil revisoren bare ikke være med til nu men fortæller jer, at I vil blive tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis ikke de får det regnskab, revisoren ikke vil udlevere.

Det lyder, som om kommunikationen mellem jer og den afgående revisor er gået helt i hårdknude. I jeres sted ville jeg

1. bede jeres nye revisor om at kontakte den afgående for at aftale en ordning, så I kan få indsendt jeres materiale. Man kan jo med god grund sige, at I ikke skal betale noget, før I har fået produktet leveret – og så længe, I ikke har fået et regnskab indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er opgaven jo ikke løst.

2. undersøge, om jeres afgående revisor er registreret eller statsautoriseret, dvs. medlem af enten FRR eller FSR. Begge disse brancheorganisationer har råd, man kan klage til, og hvis jeres afgående revisor er medlem af enten FRR eller FSR, vil han/hun være nødt til at rette sig efter deres anvisninger, hvis I klager.

– og I den rækkefølge: Lige nu gælder det om at få først bilagsmaterialet og så det materiale, den afgående revisor har udarbejdet for jer, hjem, så I ikke længere er bagud med indsendelserne og derfor ikke risikerer at blive tvangsopløst. 

Held og lykke med det.

/Anette

Kommentarer { 2 }

Hvad skal du vide om bogholdere og revisorer?

Jeg blogger jo lidt på Iværk&Ivækst bloggen her op til messen. Senest har jeg i dag udgivet et indlæg, hvor jeg skriver noget om, hvad forskellen er på en bogholder og en revisor. Og den har affødt et par interessante kommentarer allerede.

Læs her: Hvad alle iværksættere skal vide: Om bogholdere og revisorer.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Er mellemregningen en skraldespand?

Min revisor stiller mit regnskab op med de tal jeg kommer med. Under “passiver” optræder posten “hævet privat” og jeg kan ikke fatte, hvordan det tal fremkommer? Har prøvet at regne baglæns for at se, om jeg kan finde ud af det, men nej. Det må jo kunne uddrages af de tal, han har fået fra mig? Eller er det bare det tal, som er nødvendigt for at kompensere for et beløb, som der ikke kan gøres rede for på anden måde?

Du skriver ikke noget om, hvordan du afleverer tallene. Hvis du har bogført i et rigtigt regnskabsprogram, bør man kunne se på kontoen linje for linje, hvordan beløbet på Hævet privat er fremkommet i løbet af året, og herfra kan man så finde ud af, hvor meget revisoren selv har reguleret.

Hvis du har afleveret tallene som oversigtstal, måske lavet i et regneark eller almindelige sammentællinger, er det højst sandsynligt, at revisoren har haft nogle store differencer, fordi der ikke er foregået et egentligt dobbelt bogholderi.

Der kan være nogle oplagte fejlmuligheder: Har du medtaget regninger vedrørende 2008, som ikke er betalt i 2009 – og ved revisoren, hvilke der er betalte, og hvilke der ikke er? Og fakturaer til kunder – er der styr på, hvem der måtte skylde hvad?  Der kan også være nogle store udsving, hvis der er tale om et ikke-korrekt opgjort varelager.

Regnskabet skal opfylde følgende krav: Når årets resultat lægges til (eller trækkes fra) Egenkapitalen, hvoraf Private hævninger kan være en del af det, skal aktiver og passiver være lige store.  Hvis alt andet er veldokumenteret, er der kun Egenkapitalen at regulere i, og det er måske det, revisoren har gjort. Jeg kan ikke komme det nærmere uden at se materialet, men du er velkommen til at booke en times individuel undervisning i Regnskabsskolen, hvis vi skal gennemgå det sammen.

Kommentarer { 0 }

Forstår du, hvad revisoren siger?

Selv de dygtigste revisorer kan ind imellem have pædagogiske udfordinger: Der er mange i branchen, som taler i et sprog, der ikke er for normale mennesker. Derfor kan de jo være gode til at lave regnskab alligevel.

Regnskabsskolen har nu et nyt kursus, hvor du lærer “at møde din bogholder og revisor, hvor de er”: Vi gennemgår regnskabets opbygning og de fagudtryk, de forskellige konsulenter ynder at bruge. Forklaret i et sprog, alle forstår.

Og så oven i købet til en yderst rimelig pris:

http://www.regnskabsskolen.dk/ivkurser/grundlaeggende-regnskabsforstaelse

Kommentarer { 0 }