Oversigt | reklame

Brevkasse: Hvordan bogføres giveaways korrekt?

Skrevet af Anette den 4. november 2014

SpørgsmålHej Anette Sand!

Jeg skal snart til at åbne min egen webshop og for at skabe noget omtale vil jeg begynde at lave nogle giveaways/gaver i konkurrencer. Jeg ved dog ikke hvordan dette bogføres korrekt.

Flere har sagt at jeg skal debitere kontoen Annoncer og Reklamer og kreditere Varebeholdningen hvilket jo giver meget god mening – men…

Hvis jeg køber 10 t-shirts til 1000kr bogfører jeg dem således: debiterer vareforbrug og krediterer banken. Når jeg jo så giver 1 t-shirt væk så har jeg kun for 900kr nu.

Hvis jeg så vælger at debitere Annoncer og Reklamer og kreditere varebeholdningen – så går varebeholdningen i -100 og Annoncer og Reklamer i +100.

Når jeg jo så optæller mit lager engang til årsafslutningen og jeg kan se at jeg stadig har 9 t-shirts tilbage så debiterer jeg dem varelageret og krediterer vareforbruget.

Så er det her at det ikke giver mening da mit varelager jo kun siger 800kr nu da 900-100 = 800kr. Jeg kan jo sagtens se at det ikke giver mening, men hvordan gøres det så helt korrekt?

Håber du kan finde hoved og hale i mit spørgsmål. Det blev en smule langt :)

Glæder mig til at høre fra dig!

Mathias

SvarHej Mathias

Hvis du ved købet debiterer vareforbrug, er det også den, du skal kreditere, når du udtager til reklame. Ellers går varelagerkontoen helt i minus, præcis som du beskriver.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 6 }

Fuldt fradrag for strøgaver

Skrevet af Anette Sand den 6. juli 2010

Strøgaver er en populær reklameudgift: Vi får produceret nogle genstande med vores logo på. Typisk noget, som har en eller anden sammenhæng med vores virksomhed. Gerne noget sjovt og pudsigt, som modtagerne husker og helst noget, de tager med sig og bruger ofte, så logoet bliver synligt mange gange. Nøgleringe, lommeregnere, lightere, kuglepenne, balloner, musemåtter, t-shirts, bolsjer ““ mulighederne er næsten uendelige. Men kun næsten: For at kvalificere sig til at være en strøgave, som i modsætning til repræsentationsgaver er fuldt fradragsberettiget, skal nogle krav være opfyldt. Der er i alt fire betingelser:

1. Strøgaven skal være af ubetydelig værdi (Vejledende: under 100 kr. pr. enhed)
2. Modtagerne skal være en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder
3. Der skal derfor være produceret i et større antal
4. Virksomheden skal have reklameværdi ved at have logo/bomærke eller tilsvarende synligt på strøgaven

Det kan altså ikke nytte noget at lave 50 USB-sticks med logo, hvoraf de 10 går til personalet, de 20 til de bedste/største/sødeste kunder, 10 til forretningsforbindelser og de sidste til interne backups. Så er kravet om en “ubestemt kreds af modtagere” ikke opfyldt. Derimod er det OK at få produceret 50 USB-sticks, som man har med på messe for at give produktkataloget til de nye kunder, man måtte møde, med hjem i elektronisk form.

Strøgaver er undtagelsen for reglen om, at gaver er repræsentation. Dog kan du ikke lave en kreativ vinetiket og sætte på vinflasker og dermed trække hele udgiften fra: Uanset at du laver mange logovinflasker, også så mange, at du ikke ved, hvem der får dem og vinen koster under 100 kr. flasken: Vin i hele flasker er altid repræsentation ““ eller personalegave. Ikke en strøgave.

(Hvis du serverer vin eller kaffe fra en bod i supermarkedet, på messer eller på gågaden for at gøre opmærksom på din virksomhed, kan du trække udgiften 100% fra.)

Kommentarer { 6 }

Klædt på til jobbet – om arbejdstøj og profilbeklædning

Skrevet af Anette Sand den 26. oktober 2007

Reglerne om arbejdstøj er i princippet ligetil: Hvis en medarbejder får stillet arbejdstøj til rådighed, skal hun ikke beskattes af det, og virksomheden kan trække omkostningen fra. Tilsvarende for selvstændige uden ansatte.  Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, før man uden videre kan uniformere hele firmaet:

Tøjet skal have en særlig karakter, sådan at det ikke kan erstatte almindelig beklædning. F.eks. kitler, sikkerhedstøj eller uniformer. Eller arbejdet skal medføre et ekstraordinært stort slid eller tilsmudsning af tøjet.

Hvis du arbejder inden for et fag, som kræver speciel beklædning, skal du kunne forklare dine tøj køb, for dem er der jævnligt spørgsmål om fra SKAT. F.eks. kunstnere, som bruger særlig beklædning til sceneoptræden: Hvordan kan man vide, at tøjet ikke også kan bruges privat? Hovedreglen er, at tøjet ikke skal kunne erstatte privat beklædning.

Profilbeklædning eller arbejdstøj

Hvis du som arbejdsgiver ønsker, at medarbejderne benytter særligt tøj i arbejdstiden eller ved specielle anledninger, f.eks. salgsarrangementer eller messer, taler vi om profilbeklædning.

Hvis tøjet kan bruges privat, skal der betales skat af værdien. Men hvis der er isat (diskret men synligt) logo, er det en lidt anden sag: Virksomheden kan fradrage hele udgiften, og der er også momsafdrag. Medarbejderne skal være skriftligt orienteret om, at beklædningen kun er til erhvervsmæssig brug, og at tøjet, skal leveres tilbage ved ophør med jobbet.

Faktisk skal tøjet beskattes som B-indkomst til trods for de store begrænsninger i brugen, men profilbeklædning falder ind under “bagatelgrænsen”, og tøjet kan derfor udleveres skattefrit, hvis ikke der har været ydet personalegoder for et samlet beløb, som i år er kr. 5.100 pr. medarbejder.

For selvstændige uden ansatte gælder den ovennævnte regel ikke, her anses tøjet for at erstatte almindelig beklædning og er derfor ikke en fradragsberettiget udgift.

T-shirts som reklame

T-shirts og tilsvarende småindkøb med virksomhedens navn/logo (under 100 kr. + moms), som produceres i et stort antal og uddeles til en ubestemt kreds af modtagere er reklameudgift med mindre der er tale om arbejdstøj, og i begge tilfælde er udgiften fuldt fradragsberettiget.

Kommentarer { 4 }