Oversigt | personalegoder

Det koster i skat, hvis du tager firmaets el-cykel hjem

El-cyklen vinder frem som transportmiddel – også hos virksomheder, som måske gerne vil benytte et mere klimavenligt alternativ til bil- og taxakørsel, når medarbejderne skal rundt til kundemøder o.lign.

Skattemæssigt gør det ingen forskel for virksomheden, men hvis den lader medarbejderne låne el-cyklerne hjem fra arbejde, har det skattemæssige konsekvenser – for medarbejderne, altså – for det betragtes som et skattepligtigt personalegode.

Hvad medarbejderne skal beskattes af, givere BDO et bud på i deres artikel om emnet, som du kan læse her:

https://www.bdo.dk/da-dk/faglig-info/depechen/depechen-artikler-2020/hvis-du-cykler-hjem-paa-firmaets-elcykel-koster-det-skat


Lær mere om skatteregler i Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen – som du finder her:

Kommentarer { 0 }

Influenzavacciner – hvad med skatten?

Influenzasæsonen nærmer sig. Så nu er spørgsmålet: Kan du betale for, at dine medarbejdere bliver vaccineret – og uden at de bliver beskattet af det?Vaccinesprøjte

Man arbejder med 2 forskellige bagatelgrænser for personalegoder:

  • Goder stillet til rådighed for arbejdet – 6.200 kr. (2019)
  • Mindre personalegoder – 1.200 kr. (2019)

Beløbsgrænsen betyder, at hvis den samlede værdi af goder i den kategori overstiger bagatelgrænsen, vil medarbejderen blive beskattet af det fulde beløb. Medarbejderen skal i så fald selv påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

En influenzavaccine betragtes som et personalegode under den lave beløbsgrænse, hvis den tilbydes alle medarbejdere i virksomheden, er uden væsentlig værdi og foregår på arbejdspladsen.

Man kan også nøjes med at tilbyde vaccinen til nøglemedarbejdere, som vanskeligt kan undværes. Så hører vaccinen ind under den høje beløbsgrænse.

Kun hvis vaccinen er tvingende nødvendig for at medarbejderen kan udføre sit arbejde – det kan f.eks. være i forbindelse med en udlandsrejse – er det skattefrit for medarbejderen.

Kan du som selvstændig trække din egen vaccine fra?

Dig med enkeltmandsvirksomhed kan kun trække din egen vaccine fra, hvis du skal vaccineres for at kunne udføre dit arbejde. Det kan altså være i forbindelse med en nødvendig rejse til et land, der kræver en bestemt vaccine. Almindelig influenzavaccine vil altså normalt ikke være fradragsberettiget for ejere af enkeltmandsvirksomheder.

Du kan læse mere om reglerne på Skattestyrelsens hjemmeside her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234878

 


Du kan læse mere om fradragsregler i Skat og moms – får du dine fradrag?Skat og moms - får du dine fradrag

 

Kommentarer { 0 }

Bagatelgrænsen for skattefri personalegoder er hævet

Grænsen for skattefri personalegoder er i 2017 hævet til 5.900 kr. pr. år. Men hvad er det egentlig for nogle goder, der er tale om, og hvad betyder det, hvis grænsen overskrides?

Når man taler om personalegoder, skelner man mellem mindre personalegoder, og goder stillet til rådighed i forbindelse med arbejdet.

De mindre personalegoder kan f.eks. være teaterbilletter og vin, som jo må siges ikke at have relevans for udførelsen af personalets arbejde. Her er grænsen for, hvad arbejdsgiveren må forære medarbejderen, før medarbejderen skal beskattes af beløbet, 1.100 kr. om året.

Arbejdsrelaterede personalegoder – altså goder, der er stillet til rådighed for, at medarbejderen (bedre) kan udføre sit arbejde – kan f.eks. være:

  • Aviser og faglitteratur
  • Vaccinationer
  • Arbejdstøj (hvis arbejdsgiveren kræver/ønsker en særlig beklædning)
  • Mad og drikke ved overarbejde
  • Vareprøver af virksomhedens produkter.

Og det er de ting, som ikke må have en samlet værdi på over 5.900 i 2017 – ellers skal medarbejderen betale skat af beløbet. Ikke bare af den del, der overstiger de 5.900 kr., men af hele beløbet.

Det er medarbejderen selv, der skal angive beløbet på sin selvangivelse, men det er alligevel god stil af arbejdsgiveren at sørge for at holde sig under beløbsgrænsen, så medarbejderen ikke pludselig kommer i klemme.

Nogle goder er helt skattefrie for medarbejderne og er altså ikke omfattet af bagatelgrænsen. Det kan f.eks. være:

  • Te/kaffe, vand og frugt på kontoret
  • Rygestopkurser
  • Parkering ved firmaet
  • Arrangementer (f.eks. firmafester) der bliver afholdt på arbejdspladsen
  • Kurser
  • Skærmbriller
  • Personalerabatter

Vil du vide mere om fradrag for personalegoder, kan du læse om det i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Bagatelgrænser for personalegoder

I 2011 blev der indført en ny bagatelgrænse for personalegoder, således at der i dag arbejdes med 2 forskellige, nemlig

  • Goder stillet til rådighed for arbejdet med en bagatelgrænse på 5.600 kr. (2014)
  • Mindre personalegoder med en bagatelgrænse på 1.100 kr. (2014)

Goder stillet til rådighed for arbejdet

Denne bagatelgrænse omfatter goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Det omfatter f.eks. aviser, arbejdstøj og arbejdsgiverbetalt vaccination.

Goderne beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger 5.600 kr., men i så fald vil medarbejderen blive beskattet af det fulde beløb.

Bemærk: Hvis beløbet overstiger 5.600 kr., har medarbejderen pligt til at påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

Mindre personalegoder

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder omfatter goder som f.eks. fodboldbilletter, vingaver, årskort til div. forlystelser, m.v., men ikke kontanter og gavekort.

Goderne beskattes kun, hvis den samlede værdi overstiger 1.100 kr., men i så fald vil medarbejderen bliver beskattet af det fulde beløb.

Bemærk: Hvis beløbet overstiger 1.100 kr., har medarbejderen pligt til at påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

Særlige regler ved julegaver

Det er medarbejderens eget ansvar at holde styr på, om den samlede værdi af goder fra en eller flere arbejdsgiver overstiger 1.100 kr. om året. Selv om at julegaven i princippet er et skattefrit gode, så skal den almindelige julegave medregnes, når det vurderes, om den skattefrie bagetelgrænse for mindre personalegoder er overholdt. Julegaver i naturalier skal dog aldrig beskattes, hvis værdien ikke overstiger 800 kr. pr. år.

Eksempler

  • Julegave til 900 kr., og der modtages ikke andre skattepligtige goder i løbet af året: Ingen beskatning
  • Julegave til 900 kr., og der modtages andre skattepligtige goder i løbet af året for 300 kr.: Fuld beskatning af 1.100 kr. (skal selvangives af medarbejderen)
  • Julegave til 800 kr., og der modtages andre skattepligtige goder i løbet af året for 400 kr.: Kun beskatning af 400 kr. (skal selvangives af medarbejderen)

Almindelige julegaver, som er givet i naturalier og som ikke overstiger en værdi af 800 kr., vil ikke blive beskattet. Dette gælder også, selv om at man modtager julegaver fra flere arbejdsgivere til en max værdi på 800 kr. pr. gave.

Hvis værdien af modtagne goder overstiger grænsen inden for et indkomstår, er det medarbejderen selv, som skal medregne værdien af goderne på sin selvangivelse.

Gaver i form af kontanter og gavekort, der kan ombyttes til kontanter, er skattepligtige for den ansatte.

Se alle satser for 2013-2014 på SKATs hjemmeside her >>

 

Kommentarer { 0 }

Skattefri gaver til personalet – ikke så meget nyt endda

I marts måned kunne vi læse på SKATs hjemmeside, at der er kommet en ny bagatelgrænse for skattefri personalegoder på 1.000 kr. årligt. Læs pressemeddelelsen her. Samtidig flyttede man indberetningspligten fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager. Egentlig et godt initiativ: Man kan nu give en buket blomster til en medarbejder for en særlig indsats, uden at medarbejderen bliver beskattet af værdien.

Men nu har flere store selskaber, og senest Multidata, været ude med en præcisering af reglerne: De 1.000 kr. omfatter også den allerede indarbejdede julegave. Vi har de seneste par år måtte give julegaver for op til 700 kr. skattefrit. Det må vi stadig. Men så er der kun 300 kr. tilbage af bagatelgrænsen, for julegaven skal kunne indeholdes i de 1.000 kr. årligt pr. medarbejder.

Samtidig har man trukket den beskatning tilbage, som blev indført af billetter til kulturelle arrangementer, som en virksomhed kan modtage som en del af et sponsorat. Det var også en tåbelig ordning. Så det er godt nok – den del af den nye regelsamling giver mening. Men forbedringerne for de almindelige små virksomheder er ellers ikke noget at råbe hurra for.

Kommentarer { 2 }

Satser og beløbsgrænser 2011

Obs! Find takstene for 2012 her

Topskat:
Topskattegrænse (før AM-bidrag):   423.804 kr.
Topskattegrænse (efter AM-bidrag):    389.900 kr.

Topskatten udgør  15%
Befordring hjem-arbejde:
25-100 km:            2,00 kr./km.
Over 100 km:        1,00 kr./km.

Erhvervsmæssig kørsel i egen bil:
Indtil 20.000 km:         3,67 kr./km.
Ud over 20.000 km:        2,00 kr./km.

Rejsegodtgørelse/rejsefradrag:
Kost og småfornødenheder:    455 kr./døgn
Logi:        195 kr./nat
Loft over rejsegodgørelse/fradrag:    50.000 kr./år

Øvrige satser:

Straksafskrivning af småaktiver    12.300 kr.

Multimediebeskatning          3.000 kr.
Ægtefællesrabat (ny i 2011):       25%

Skattefri lejlighedsgaver til ansatte      700 kr.

Bagatelgrænse for visse personalegoder     5.500 kr.

Topskat:
Topskattegrænse (før AM-bidrag)    423.804 kr.
Topskattegrænse (efter AM-bidrag)     389.900 kr.
Topskatten udgør        15%
Befordring hjem-arbejde:
25-100 km:            2,00 kr./km.
Over 199 km:        1,00 kr./km.
Erhvervsmæssig kørsel i egen bil:
Indtil 20.000 km:         3,67 kr./km.
Ud over 20.000 km:        2,00 kr./km.
Rejsegodtgørelse/rejsefradrag:
Kost og småfornødenheder    466 kr./døgn
Logi            195 kr./nat
Loft over rejsegodgørelse/fradrag:    50.000 kr./år
Øvrige satser:
Straksafskrivning af småaktiver    12.300 kr.

Multimediebeskatning          3.000 kr.
Ægtefællesrabat (ny i 2011):       25%
Skattefri lejlighedsgaver til ansatte      700 kr.
Bagatelgrænse for visse personalegoder     5.500 kr.

Se en let læst e-bog om alle din virksomheds fradrag.

Kommentarer { 20 }

Bespisning på arbejdspladsen

Her til aften har vi haft informationsmøde for nye iværksættere. Næste gang er den 28. april, og du kan tilmelde dig her.

Selvom dagsordenen egentlig er den samme fra gang til gang på informationsmøderne, er indholdet meget skiftende. I dag var der mange spørgsmål om bespisning.  Derfor:

Bespisning på arbejdspladsen

Mad på arbejdspladsen omfatter alt fra morgenbrød til det halvårlige personalemøde eller pizza den aften inden julepakningen, hvor alle arbejder sent, til overdådige, daglige kantineordninger.

Alle udgifter til bespisning af medarbejdere er fradragsberettigede. Spørgsmålet er, hvornår kan man trække maden fra i virksomhedens regnskab, uden at medarbejderne bliver personligt beskattet af personalegodet.

Udgangspunktet er, at mad er en privat udgift, og derfor skal der enten være en særlig regel eller begrundelse for, at maden kan trækkes fra. Dem er der så til gengæld også nogle stykker af.

Kaffe, te, kildevand og frugt i virksomheder med ansatte

Det kan trækkes fra, fordi der er tale om en “velfærdsordning”.  De ansatte bliver normalt ikke beskattet, hvis der er tale om noget, som er “uden væsentlig økonomisk værdi og ikke individualiserbar pr. medarbejder.”

En kage til kaffen i ny og næ går også ind under denne ordning. Hvor langt reglen om “generelle personale- og velfærdsordninger” lige kan trækkes, er svært at sige. Men de omfatter ikke en gratis minikiosk med sodavand, chips, chokolade og ugeblade.

Overarbejde

Bingo! Selvom medarbejderne forventes at betale deres egen mad, så er der her en undtagelse: Hvis de ikke kan komme hjem på grund af overarbejde i din virksomhed, er aftensmaden en udgift som virksomheden kan trække fra, uden at de ansatte skal beskattes.

Udgiften er omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at der skal være tale om lejlighedsvise måltider, ellers kommer I alt for let over grænsen, hvor hele beløbet bliver skattepligtigt.

Personalemøder

Betaler virksomheden for et måltid mad i forbindelse med en mødeaktivitet, som det er nødvendigt at medarbejderne deltager i (de er måske ligefrem beordret til at deltage) kan virksomheden trække udgiften fra.

Kantineordning

Kantineordning går ud på, at man som arbejdsgiver kan have en kantine eller på andre måder stille frokost til rådighed for medarbejderne.  Hver medarbejder betaler en del af udgiften og virksomheden betaler resten eller giver et fast tilskud. Bemærk dette: Den ansatte skal betale en del af udgiften, ellers bliver der tale om beskatning, og så er kantinen pludseligt en klam fidus.

Kantineordningen er et af de mest debatterede frynsegoder i nyere tid, og der har været adskillige sager omkring tilskuddet størrelse, hvordan hele ordningen skal behandles momsmæssigt, og hvordan man i øvrig gør op, hvad en kantineordning koster.

Typisk betaler den ansatte et bidrag på 25 ““ 35 kr. pr. dag som trækkes i lønnen, efter skat. Virksomheden betaler så resten af udgifterne til kantinen (råvarer, catering, kok, inventar o.s.v.). Udgifterne kan trækkes fra. Momsreglerne er ret indviklede ““ og har været ændret flere gange – så det vil vi ikke beskrive detaljeret, men man kan regne med at der skal betales moms af beløbet.

Hvis du har kantine for medarbejderne og samtidig byder på frokost til en forretningsforbindelse (f.eks. en freelancer eller en revisor), er der ikke tale om en personaleudgift men repræsentation. SKAT har vurderet at en frokost koster 50 kr. og en middag 80 kr. og så kan man kun trække 25% af udgiften fra. I virksomhedens bogholderi skal man derfor sørge for at notere når der er gæster, kunder, leverandører, rådgivere osv. på besøg i kantinen, så man kan bogføre det som repræsentation i stedet for en personaleudgift.

I personligt ejede virksomheder, hvor ejeren er eneste medarbejder

Det daglige forbrug er ikke fradragsberettiget, heller ikke mad på grund af overarbejde: Du er velkommen til at knokle igennem hele natten, men pizzaen skal stadig betales privat, så længe du befinder dig på eller i nærheden af virksomhedens adresse.

Ellers er der tale om rejseudgifter ““ det er der andre regler for. Men kaffe, te og den slags, som du indkøber og indtager i forbindelse med afholdelse af møder er fradragsberettiget.

Den type fradrag kan du læse om i Bogen om fradrag: For eksempel i kapitel 2.16 om repræsentation, 2.17 vedrørende reklame og kapitel 2.24 vedrørende bestyrelser, advisory boards og frivillige medarbejdere.

Moms af mad, serveret i virksomheden til gæster og forretningsforbindelser, er ikke fradragsberettiget, heller ikke med 25% repræsentationsmoms.

Du kan købe Bogen om Fradrag som e-bog eller trykt bog lige her.

Kommentarer { 12 }

Bogen om fradrag – som e-bog

  • Får du alle dine fradrag i din virksomheds regnskab?
  • Hvorfor må nogle trække mere fra end andre?
  • Hvilken type medicinske præparater kan alle få fradrag for i virksomheden, uden at modtageren bliver beskattet af værdien?

Der er mange fradrags-spørgsmål. Og svarene kan du finde i Bogen om fradag, som Søren Revsbæk og jeg skrev sammen sidste år. Den har været udsolgt i et par måneder, men  nu har vi fået adgang til at sælge den som e-bog.

Du kan købe Bogen om fradrag som e-bog lige her – og være i gang med at spare penge om 5 minutter.

(Jeg kan så tilføje, at e-shoppen mangler lidt finpudsning, så betalingsdelen er ikke særlig pæn at se på. Men det virker udmærket – og vi arbejder videre med udseendet, så det bliver bedre i løbet af de næste par uger.)

Kommentarer { 9 }

Ryg bare løs – SKAT betaler gildet

I fredags havde jeg et kursus i løn- og personaleadministration, og en af mine forberedelser går hver gang på at tjekke, om der er sket nogle ændringer siden sidst vedrørende fradrag, bruttolønsordninger, frynsegoder osv. Denne gang tog jeg mig tid til at læse SKATs egen vejledning om personalegoder igennem, den seneste de har er fra sommeren 2009. Siden da er der sket nogle ændringer, bl.a. multimediebeskatningen men i det store hele er vejledningen stadig gyldig. Og hvilken fest! På side 11 – under forplejning, fandt jeg følgende:

Så rygekabiner, rygestopkurser, nikotinpræparater OG cigaretter er altså en fuldt fradragsberettiget udgift uden, uden at medarbejderne bliver skattepligtige af værdien – for cigaretternes vedkommende skal de dog ryges på arbejdspladsen, hvilket jo ikke er tilladt med mindre man har eget kontor på grund af den nye, restriktive rygelov. Nå ja – nye og nye: Den er fra 2007 – har I forresten husket at lave den rygepolitik, som ifølge rygelovens §5 skal udarbejdes af alle arbejdsgivere?

Vores nye direktør, Jesper Laugesen, som er ansvarlig for drift, administration, økonomi og den slags, har straks meldt ud, at der ikke bliver tale om skattefrie smøger på arbejdet overhovedet. Og mon ikke det er den mest fremtrædende holdning rundt omkring i virksomhederne?

Og for at der ikke skal være nogen tvivl, taler vi om ansatte – ikke indehavere af personligt ejede virksomheder. Hvorimod rygestopkurserne og nikotinplastre gælder os alle.

Fradrag for alle kan du læse mere om i Bogen om Fradrag. Den er udsolgt men er stærkt på vej som e-bog til 129 kr. inkl. moms. Send mig en mail på as@regnskabsskolen.dk, hvis du vil have en mail, når e-butikken er oppe at køre.

Hvis du gerne vil se SKATs vejledning i personalegoder, så ligger den her som pdf.

Kommentarer { 7 }

Brevkasse: Bogføring af julegaver

Hej Anette

Tak for gode svar her i brevkassen. Jeg har et hurtigt spørgsmål: Vi bogfører i e-conomic, og vi har købt julegaver til alle medarbejdere – dvs. i alt julegaver for 3.000 kr. inklusive moms, og vi er 2 ejere og 4 ansatte. Hvor bogfører jeg udgiften?

Denne søde juletid…. – men I har vist været lidt for large med julegaverne: Hvis I er to ejere med bestemmende indflydelse (f.eks. at I selv ejer ApS-et eller har et I/S sammen), må I ikke få julegaver efter de samme regler, som de ansatte i jeres virksomhed må. Dvs.: I må godt få gaverne, men I bliver fuldt skattepligtige af dem.

Derfor skal regningen deles op. Medarbejdernes gaver skal på en ikke-momset konto under personale, det kunne være “2214 Personalegoder”. Jeres egne gaver skal på “hævet privat”, “mellemregning” eller noget tilsvarende i gruppen Egenkapital.

Glædelig jul.

Kommentarer { 3 }

Multimediebeskatning – pjece fra SKAT

Multimediebeskatningen som fra 2010 erstatter “fri telefon” og forskellige ordninger vedrørende hjemmearbejdsplads er en alt-eller-intet-ordning: De 250 kr., man skal beskattes af månedligt, dækker nemlig både telefon, internet og IT udstyr hjemme. Og beløbet bliver ikke mindre af, at man kun har et af goderne til rådighed.

Som noget nyt skal begge ægtefæller beskattes, hvis de begge har adgang til de goder, så for nogle bliver det dyrere mens der er en klar besparelse for andre.  For mange er det en fordel, at også selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet – de gamle regler var (er) rodede.

SKAT har udgivet et lille skrift om emnet. Hent SKATs pjece om multimedieskatten her.

Kommentarer { 6 }

Fryns: 1.35 mia. kroner i sparet skat – og mest til mændene

Berlingske Tidende har lavet en undersøgelse af frynsegoder, som jeg har læst om på business.dk. Det fremgår, at skatteværdien af frynsegoderne i 2006 er 1.35 mia. kr. Det er mange penge – mange sygehussenge, cykelstier eller skolebøger. Tallet stiger (og mit gæt er, at det slet ikke har toppet endnu), og naturligvis vil skatteministeren få ondt i hovedet af at finde ud af, hvor han så skal skaffe pengene, skattestoppet taget i betragtning. Navnlig hvis de offentligt ansatte begynder at undre sig over, hvor mange ud over dem selv, der egentlig betaler fuld skat af deres løn.

Der nævnes en række populære frynsegoder, hvor kvinder foretrækker helbredsordninger og mænd betalt internet derhjemme. Ellers er der enighed om de gamle travere: Betalt telefon, fri bil og hjemmePC –  vel  nok alt efter hvilken størrelsesorden, der kan forhandles om ;-). Ikke uventet, er kvinderne mere begejstret for frugtordninger og personlig coaching end mændene. Der er nogle bløde værdier, som gør sig gældende her.

Men på bundlinjen får kvinder stadig færre frynsegoder end mænd. Det kan hænge sammen med, at de ikke forhandler sig til dem. Men det kan også skyldes, at der er flere mænd i de lederstillinger, hvor frynsen virkelig tæller. Det er vel stadig mere almindeligt, at direktøren har fri bil end at kantinemedhjælperen har. Så når vi korrigerer for skæv fordeling af ledende stillinger mellem kønnene, skal det nok gå nogenlunde lige op, omend frynsekronerne bliver brugt lidt anderledes af kvinder end mænd.

Kommentarer { 0 }

Fryns: Hjemmecomputer

At virksomheder betaler medarbejderens hjemmecomputer er meget almindeligt. Der kan være tale om en rent arbejdsgiverbetalt computer eller en ordning, hvor arbejdsgiveren og lønmodtageren hver betaler en del.

Betingelse for betaling af PC-eren: Medarbejderen skal i et vist (ikke stort) omfang have brug for at arbejde hjemmefra med sine faglige opgaver eller efteruddannelse, f.eks. kan man have behov for en PC-er for at løse skriftlige opgaver til et kursus, selvom det ikke egentlig er nødvendigt, at man ellers arbejder hjemmefra.

Udstyr, der er omfattet: Almindeligt grundudstyr, dvs. computer med skærm, printer, scanner, og hvad der nu er brug for. Med almindeligt menes: Meget store fladskærme, som også kan bruges til fjernsyn er ikke omfattet. Heller ikke avanceret lydudstyr, hvis man ellers ikke arbejder med lydudtryk i sit fag.

Ingen bruttolønsordning: Det kan ikke lade sig gøre at finansiere computeren ved hjælp af bruttolønsordning, der har siden 2002 været en specifik spærring for netop dette.

Egenbetaling: Arbejdsgiveren kan som nævnt betale hele udgiften. Men hvis der er en egenbetaling, skal arbejdsgiverens del være mindst 25%, for at udgiften er fradragsberettiget og ikke skattepligtig. Hvis medarbejderen selv betaler en del af sin beskattede nettoløn ved træk på lønsedlen, f.eks. med et fast beløb som delbetaling af en leasing- eller lejeaftale, kan han eller hun fratrække op til 3.500 kr. af disse som øvrige lønmodtagerudgifter på sin selvangivelse.

 

Kommentarer { 4 }

Fryns: Pendlerkort/HT-kort

Befordring til og fra arbejde kan betales af arbejdsgiveren. Enten som en regulær frynsegode, dvs. arbejdsgiverbetalt og ingen omkostning for lønmodtageren. Eller som en bruttolønsordning.

Bruttolønsordning vil sige, at udgiften til godet – altså pendlerkortet i dette tilfælde – betales af arbejdsgiveren mod til tilsvarende nedgang i bruttolønnen fra medarbejderens side. Dermed bliver ordningen udgiftsneutral for arbejdsgiveren og lønmodtageren sparer skatteværdien. Derfor er bruttolønsordninger meget populære, og blandt nogle medarbejdergrupper i det offentlige, er man begyndt at murre i krogene, fordi der er så stor en skattefordel for de privatansatte med mange bruttolønsordninger.

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke samtidig tager fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen: Man kan ikke få sin kørsel godtgjort to gange.

Kommentarer { 3 }

Fryns: Personalecykler

For nogle år tilbage fik Københavns miljøborgmester gennemført arbejdspladscykler som en fradragsberettiget udgift. Navnlig i de indre byområder, hvor afstandene er små og trafikken alt for tung og langsom, giver det god mening at cykle frem for at køre i taxa, f.eks. Det er hurtigere, det er sundere, det er billigere.

Derfor har det længe været OK at købe arbejdspladscykler. Som står på arbejdspladsen til brug for medarbejderne som alternativ til andre befordringsmidler.

Hvis en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte har købt en cykel, har det været “lige på kanten”, og i hvert fald har der ofte været tale om et blandet driftsmiddel, hvor brugeren betaler en del, fordi det ikke virker realistisk, at cyklen ikke bruges privat. Nogle har valgt at få reklamer på cykler, andre har fået specialcykler lavet med henblik på transport af varer. Den slags hjælper jo i sandsynliggørelsen af, at det er et arbejdsredskab frem for “at trække en privat udgift ind i firmaregnskabet”.

Hvis en cykel stilles til rådighed for en medarbejder – dvs. hvis en ansat får udleveret en cykel og kan bruge den som han eller hun vil, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Hvordan den så beregnes?

Men hvis medarbejderen får stillet en cykel til rådighed og kun bruger den til befordring mellem hjem og arbejde og så til at køre til møder i arbejdstiden, er den skattefri for medarbejderen, hvis han eller hun ikke i øvrigt beregner sig et skattemæssigt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Det er nu muligt at lease cykler til sine medarbejdere. Så vidt jeg ved dog kun hos et enkelt firma, forløbig: Companybike.

Hvis en medarbejder bruger sin egen cykel erhvervsmæssigt og fører kørebog, kan virksomheden refundere 40 øre pr. kilometer. Det gælder også knallerter. Det vil sige, at der kan udbetales 4 kr. skattefrit, hver gang medarbejderen har kørt 10 km.  Det er lige ved, at det ikke er bøvlet værd, men det gælder også for ejere af enkeltmandsvirksomheder, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i projektet.

Kommentarer { 2 }

Ny kategori: Fryns, frynsegoder, fleksible lønpakker

Så er der ingen vej udenom: Jeg må have en kategori til fryns. For emnet er stort og kompliceret – og siden der kan være mange penge at spare i skat, er både små og lidt større virksomheder interesseret i at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet en lille opsummering af, hvad man må og ikke må med frynsegoder, og den kan du se her.

Jeg har også tidligere svaret på spørgmål om fittness-abonnement, og det kan du læse om ved at klikke her. Der har været nogen diskussion om netop fittness, fordi fittness-centrene var specifikt nævnt i regeringsgrundlaget i efteråret, som en ny mulighed, hvilket måske – måske ikke – er retfærdigt. Jeg skrev om det på min Aminoblog, du kan se indlæg og kommentarer her. Jeg har stadig til gode at finde ud af, om forslaget faktisk blev gennemført – ved du noget, vil en kommentar være meget velkommen :-).

Men ellers vil kategorien fryns indeholde små indlæg om enkelte frynsegoder: Hvornår det er traditionel fryns (virksomhedsbetalt, ikke skattepligtigt), hvornår det er bruttolønsordning (fradrag i medarbejderens bruttoløn, udgiftsneutralt for virksomheden) og hvornår det er “andet” eller “lige på kanten”. Inspirerende historier fra det virkelige liv modtages gerne: Hvilke frynsegoder har I på din arbejdsplads?

Kommentarer { 0 }