Oversigt | omvendt betalingspligt

[Gæsteindlæg] Moms og omvendt betalingspligt – hvordan er det nu?

Af gæsteblogger Lars Roslyng

National omvendt betalingspligt er regler omkring moms på blandt andet computere, mobiltelefoner og lignende, der trådte i kraft i midten af 2014. Reglerne er sat i verden for at forsøge at forhindre momssvig. Grundlæggende betyder ”omvendt betalingspligt”, at det er køberne og ikke sælgerne, der er ansvarlige for at indberette og betale moms, når der handles mellem virksomheder.

Er du køber, skal du selv beregne og betale moms af de varer, der er omfattet af reglerne. Som udgangspunkt skal disse varer nemlig faktureres uden moms.

Generelt er det min erfaring, at det kører nogenlunde gnidningsfrit med håndteringen af den omvendte betalingspligt. Men som med så mange andre nyere regler, så er der en risiko for, at man misforstår eller -tolker delelementer. Der er derfor nogle få ting, man skal være opmærksom på – både som køber og sælger.

Momsreglerne har undtagelser
Siden indførslen har jeg oplevet flere eksempler på virksomheder, der har været faretruende tæt på at komme i klemme, fordi de som købere har misforstået momsreglerne, eller fordi de som sælgere ikke har haft økonomisystemer, der var gearede til at håndtere de nye regler.

En af faldgruberne er, at der er virksomheder, der er undtaget fra reglerne. Hvis man som virksomhed leverer mere end 50 procent af de omfattede varer til private kunder, er man ikke indbefattet af den omvendte betalingspligt. Det kan have konsekvenser for både køber og sælger, hvis man ikke er opmærksom på, om virksomheden er indbefattet af reglerne.

Det kan som køber være svært at bedømme, om det er køber eller sælger, der er forpligtet til at betale momsen. Det kan her betale sig at undersøge, om virksomheden, man køber fra, er indbefattet af reglerne omkring omvendt betalingspligt.

Oplever man, at man fejlagtigt modtager en faktura med moms – enten fordi sælger ikke har været opmærksom på reglerne, eller fordi de fejlagtigt tror, de er undtaget fra reglerne – skal man bede om en kreditnota og en ny og korrekt faktura. Forkert opkrævet moms er nemlig ikke fradragsberettiget, og derfor skal man beregne og betale moms af det fulde beløb på regningen – inklusive den allerede angivne moms.

IT-system skal kunne klare momsreglerne
Som sælger betyder reglerne først og fremmest som tidligere nævnt, at man skal være opmærksom på, hvilken kundegruppe man leverer til. Samtidig skal man have øje for, om køberen er afgiftspligtig, altså har et gyldigt CVR-nummer.

Derudover er det afgørende, at den sælgende virksomheds it- og faktureringssystem er opdateret til at håndtere reglerne.

Reglerne for national omvendt betalingspligt omfatter:

  • Mobiltelefoner
  • Bærbare pc’er og tablets
  • Integrerede kredsløbsordninger som eksempelvis mikroprocessorer og centrale databehandlingsenheder
  • Spilkonsoller som PlayStation, Nintendo Wii, Xbox og lignende

Skribent:

Lars Roslyng er uddannet revisor og har mange års erfaring i at rådgive virksomheder om regnskab og økonomi. I Azets er Lars Roslyng leder af afdelingen ”Vi brænder for de små”, som hjælper mindre virksomheder og iværksættere med regnskabet.

Læs mere på azets.dk/regnskab

 


Hvilken form vælger du?

Kommentarer { 0 }

Køb af varer med omvendt betalingspligt i Danmark – bogføring

Der er jo som bekendt kommet nye regler pr. 1.7.14 som medfører, at salg af visse elektronik-relaterede varer skal ske momsfrit – eller rettere: Med omvendt betalingspligt. Sådan at køberen skal afregne momsen på sælgerens vegne. Hvis du som køber får en faktura med 0-moms på vedr. køb af f.eks. en bærbar computer, skal du derfor afregne momsen på vegne af sælgeren. Og du kan trække momsen fra, hvis købet i øvrigt vedrører momspligtige aktiviteter. Det vil sige: Hvis du har en momsfri virksomhed, skal der ske noget helt andet (så skal du nemlig have fakturaen med moms eller alternativt få et momsnummer bare for at betale momsen af computeren til SKAT).

Der er forskellige måder at håndtere bogføringen på. Flere økonomisystemer har enten gjort ingenting eller lavet en vejledning, som medfører, at den salgsmoms, vi skal indberette (og indbetale) på sælgers vegne, bliver slået sammen med vores egen salgsmoms. Det forslag lægger sig meget tæt op af, hvad jeg også synes, SKAT forslår.

Imidlertid mener jeg, at vi af hensyn til vores egen momsafstemning i virksomhederne er nødt til at oprette en helt ny momskonto i kontoplanen: Salgsmoms – omvendt betalingspligt. Læg den lige neden under salgsmomsen, så de to er lette at se og regne sammen, når momsafregningen skal foregå.

Jeg har netop fået BDOs nyhedsbrev, og de mener det samme – så det linker jeg lige til her :).

BDO om bogføring af dansk moms med omvendt betalingspligt.

Kommentarer { 0 }

Omvendt betalingspligt ved b2b i Danmark 1.7.14

Tidligere har virksomheder kun skullet forholde sig til begrebet “omvendt betalingspligt”, når de købte varer eller ydelser i et andet EU-land. Omvendt betalingspligt handler om, at det er køberen af en vare, der skal beregne og indberette salgsmomsen på vegne af sælgeren, og sælgeren skal udstede fakturaen uden moms. Har man en momspligtig virksomhed, kan man så trække den moms fra (eller den andel af momsen, man normalt har lov at trække fra), så handlen reelt set er momsneutral.

Det har mange været helt fri for, fordi de aldrig handlede med andre EU-lande. Sådan er det ikke længere. Pr. 1.7.2014 kommer der nye regler, der betyder, at der i visse tilfælde skal anvendes omvendt betalingspligt vedrørende momsen, når der handles business to business i Danmark. Det gælder når der købes/sælges:

  • Tablets
  • Bærbare computere
  • Mobiltelefoner
  • Chips og mikroprocessorer
  • Spillekonsoller

Virksomheder, der sælger disse varer, og som primært (dvs. mere end 50%) handler business to business, skal fremover udstede fakturaer uden moms, når de sælger de varer til en anden virksomhed. Det er så køberens opgave at beregne og indberette salgsmomsen.

Både købere og sælgere af de varer får altså fremover nogle ekstra administrative udfordringer. Jeg fortæller om det i videoen her:

Ændringen er et forsøg fra SKATs side på at eliminere muligheden for at snyde med momsen, hvilket der åbenbart har været en tendens til inden for særlige brancher.

Jeg synes, det er noget rod!

For det første giver det virksomhederne en masse ekstra administration. For det andet kan virksomhedsejere vel snyde og f.eks. købe computere til privat brug momsfrit ved at fremvise et CVR-nr.

Og så er der bøvlet for de virksomheder, der enten er helt eller delvis momsfritaget. Lad os f.eks. tage en tandklinik, som ikke er momsregistreret. Køber den en computer hos en virksomhed, der primært handler b2b, så skal den momsregistreres alene for at kunne indberette momsen på vegne af sælgeren, fordi sælgeren skal sælge den momsfrit.

Og hvad når vi på én gang køber en bærbar computer, lidt software, en printer og nogle pakker papir? Så skal computeren faktureres uden moms, mens resten skal faktureres med moms. Og så kan der endda være undtagelser, hvis den momsfri vare kan anses som et “biprodukt” i en samlet pakke.

Der blev i 2008 lavet en undersøgelse af, hvor dygtige virksomhederne i Danmark var til at efterleve moms- og skattereglerne, og dengang viste det sig, at over 40% af virksomhederne havde fejl i deres momsafregninger. Jeg tror, at hvis de laver en tilsvarende undersøgelse her i 2014, vil det vise sig, at betydeligt flere end halvdelen af alle virksomheder i Danmark laver fejl i deres momsafregninger.

Og så kan vi jo diskutere: Er det reglerne, der er noget galt med, eller er det virksomhederne? Jeg synes, de skal passe på inde i SKAT, at de ikke gør det mere kompliceret end højst nødvendigt for dem, der er selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommentarer { 1 }

Handel med ydelser – momsfritagelse

Hovedreglen er, at leveringsstedet for ydelser er momsbeskatningsstedet. Det vil sige, at en ydelse skal momses i det land, den leveres i.Ved hjælp af den såkaldte omvendte betalingspligt – reverse charge.  Hvis vi får leveret en ydelse her i Danmark skal den altså momses. Der er dog 21 undtagelser:

 1: Sundhed
 2: Social forsorg og bistand
 3: Undervisning (dog ikke al undervisning)
 4: Visse foreninger
 5: Amatøridræt
 6: Kulturelle aktiviteter
 7: Kunstnerisk virksomhed (udøvende kunstnere, husk kunstnermomsen)
 8: Udlejning af fast ejendom
 9: Salg af fast ejendom (dog nye regler om byggegrunde)
10: Forsikring
11: Finansielle aktiviteter
12: Lotterier, pengespil
13: Post Danmarks “pligtvirksomhed”
14: Nye frimærker
15: Personbefordring (buskørsel: Dog kun rutekørsel)
16: Ydelser fra bedemænd vedr. bisættelser  (også en slags personbefordring)
17: Velgørende arrangementer (når der er søgt om tilladelse først)
18: Genbrugsbutikker (særlige betingelser, ikke alm. vintagemodebutikker)
19: Selvstændige grupper (ikke relevant for selvtændigt erhvervsdrivende, der er tale om “uddannelsessekretariater” og tilsvarende for organisationer, hvor den selvstændige gruppe ikke kan/må tjene penge på aktiviteten.)
20: Investeringsguld
21: Almennyttige foreninger

Nogle af aktiviteterne (f.eks. social forsorg og bankvæsen) er omfattet af lønsumsafgiften i stedet for momsen.

Så er der jo også nogle få aktiviteter, som har en såkaldt 0-moms. Det er de bedste: For den type virksomheder skal ikke opkræve salgsmoms men de må trække den fulde købsmoms fra. Det er på den måde, avisstøtten i Danmark fungerer.

Men langt de fleste ydelser er momsede. Helt almindeligt.

Kommentarer { 0 }

Ny rubrik på momsangivelsen

Jeg troede, det var løgn – men det er rigtigt nok: Vi fejrer afslutningen af 3. kvartal 2011 med et nyt felt på momsangivelsen. (De månedsmomsede har nok allerede opdaget det…)

SKAT oprererer jo med nogle rubrikbogstaver: Ud over at angive momsbeløb, skal nogle udfylde rubrik A, nogle rubrik B og nogle rubrik C. Men selvom momsangivelsen vokser i omfang, kommer der ikke flere bogstaver i alfabetet, og for at få tingene i den rigtige rækkefølge, arbejder vi nu med 2 x rubrik A, 3 x rubrik B og 1 x rubrik C.

Det nye felt på momsangivelsen er rubrik “B-2”. Det vedrører salg af varer med moms til EU. Det vil sige fjernsalg – internetsalg til private og ikke-momsede virksomheder. Internetbutikker, som indtil nu har momset alt deres varesalg, måske fordi det hovedsageligt sker i Danmark og til enkelte kunder i forskellige EU-lande (men med et salg på langt under 35.000 Euro pr. land pr. år). Det vedrører ikke ydelser, herunder elektroniske overførsler. Vi taler kun om varesalg (og installation og montage – ulogisk nok), til kunder i EU, som ikke er omfattet af den omvendte betalingspligt – altså det momsfrie salg.

Rubrikkerne er nu samlet set et mindre skema, som skal udfyldes, og de oplysninger, SKAT skal brug er:

Rubrik A – varer. Værdien uden moms af varekøb i andre EU-lande.

Rubrik A – ydelser. Værdien uden moms af ydelseskøb i andre EU-lande.

Rubrik B – varer – indberettes til “EU-salg uden moms”. Værdien af varesalg uden moms til andre EU-lande.

Rubrik B – varer – indberettes ikke til “EU-salg uden moms”. Værdien af fx installation og montage, fjernsalg og nye transportmidler til ikke momsregistrerede kunder uden moms til andre EU-lande.

Rubrik B – ydelser – indberettes til “EU-salg uden moms”. Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande.

Rubrik C. Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, jf. momsbekendtgørelsens § 52, stk. 10.

God momsafregning :)

/Anette

PS: Jeg sender en mail til alle, der har købt Bogen om moms om dette indlæg, for det er dog en væsentlig ændring – og der er mange internetbutikker blandt de, der har anskaffet bogen.

PPS: Se SKATs meddelelse om det nye felt her.

Kommentarer { 8 }