Oversigt | økonomi

Kan dit koncept betale sig?

Jeg har engang haft en butik, hvor konceptet bl.a. var at sælge friskkværnet korn. Ideen var virkelig god! Problemet var, at det tog over 5 minutter at kværne et helt kilo korn (dengang købte jeg det i store sække ovre fra Aurion), og kunderne kom jo ikke forbi særlig tit, så når de kom, skulle de tit have 3, 4 eller 5 kilo korn med. Så stod jeg der og skulle underholde kunderne i 20 eller 25 minutter, mens vi kværnede korn gennem denne her kornkværn!

Nogle gange skal man kigge på forretningsmodellen også ud fra, om det er praktisk gennemførligt, hvis vi skal tjene penge på det, for hvor meget kan vi egentlig tage for et kilo friskkværnet rugmel, eller hvad det nu måtte være?

Det her med at kigge på tingene handler i bogholdersprog i virkeligheden meget om nøgletal. At finde ud af, hvor mange penge vi tjener på hvad, hvad det kan svare sig at promovere, og hvilke ydelser eller services vi kun har med for at understøtte den øvrige forretning.

Det er blandt andet det, du kan læse om, i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters, hvor der er en rigtig god nøgletalssamling med praktiske eksempler. Og også en opfordring til at lave dine egne nøgletal, som slet ikke har noget med de officielle nøgletal at gøre, men hvor du kan måle på de ting, som er rigtig væsentlige for DIN virksomhed.

For jeg kan godt fortælle jer, at friskkværnet korn under ingen omstændigheder bære en hel detailbutik i København. ;-)

Køb Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters her

Eller køb Sommerferiepakken med rabat her

Kommentarer { 0 }

Foredrag for selvstændigt erhvervsdrivende

raimage1
Eller foredrag og foredrag: Når man kun har en halv time er det jo nærmere en peptalk, et inspirationsoplæg… eller noget. Men jeg er efterhånden blevet god til at forklare helt nye selvstændigt erhvervsdrivende, hvad virksomhedsøkonomi handler om på kort tid. Her er det et billede fra Danske Fodterapeuters arrangement for alle de kommende fodterapeuter, hvoraf 95% vil starte virksomhed, når de er færdiguddannede.

Pointen er, at regnskab og bogholderi ikke er farligt. Og jo mere, du ved om din økonomi, jo bedre bliver du til at styre din virksomhed. Men det, jeg siger og viser er praktiske eksempler på, hvad man kan og må – og hvordan man gør det. Og måske også en enkelt lille historie om, hvad man absolut ikke må – og ikke skal gøre.

I hvert fald skal de nye selvstændige:

  • Lave et (eller som regel flere) budget(ter)
  • Få styr på forskudsregistreringen hos SKAT
  • Dedikere en bankkonto til formålet, så økonomien er fint adskilt mellem privat og firma
  • Vide, hvad et bilag er og gemme alle bilag
  • Kende forløbet for afregninger og frister hos SKAT
  • Have en idé om, at visse nøgletal kan hjælpe dem med at styre virksomheden frem mod økonomisk succes

– så der er nok at tage fat på, når man kun har kort tid at levere budskabet i.

Det var en rigtig fint heldagsarrangement, Danske Fodterapeuter havde lavet, så jeg var glad for at være med.

 

Kommentarer { 0 }

Gode nøgletal for små virksomheder: Egenkapitalens gearing

Når man som jeg arbejder med bogholder/regnskab/økonomi, er der nogle nøgletal, som gang på gang viser sig at give mening for den virksomhed, der er tale om: Altså nøgletal, som ejeren synes er anvendelige. Et af dem er “Egenkapitalens gearing”.

Egenkapitalens gearing er et blik på virksomhedens passiver, altså finansiering, og er et udtryk for, hvor stor en del af virksomhedens kapital der er lånt af andre (fremmedkapital), set i forhold til hvor meget ejeren/ejerne selv har indskudt (egenkapital).

Jo lavere tallet er, jo større andel af firmaets aktiver har ejerne selv finansieret. Nøgletallet ændrer sig sjældent særlig markant med mindre firmaet er i vækst, finansieret af lånt kapital eller hvis der er udsving i udbyttebetalingen til ejerne.

Udviklingen i Egenkapitalens gearing kan også bruges til at vurdere en virksomheds soliditet. Jo lavere gearingen er, jo mere solidt er firmaet. Hvis det derimod er højt (og stigende), er man mere afhængig af sine kreditorer. Egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej.

Egenkapitalens gearing beregnes sådan:

Fremmedkapital / Egenkapital = Egenkapitalens gearing

Fremmedkapitalen er alt det, virksomheden skylder til eksterne parter: “Gældsforpligtelser”. Egenkapitalen er de penge selskabet “skylder” ejerne: Indskudt kapital og oparbejdet overskud: “Egenkapital” i virksomhedens balance.

Hvis egenkapitalen er på 100 kr. og fremmedkapitalen udgør 250 kr. er egenkapitalens gearing 250 / 100 = 2,5. Det betyder, at virksomheden har lånt 2,5 gange så mange penge, som virksomhedens ejere selv har indskudt.

Det er et af de tal, som vi med fordel kan regne ud hvert år. Hvis vi konsoliderer, sørger vi for, at der er en stigning i egenkapitalen i forhold til fremmedkapitalen. Hvis det ikke er tilfældet, skal det kunne forklares med f.eks. udviklingsinvesteringer: Ellers kan det være et tegn på, at virksomheden er på vej ud i noget skidt (= krise).

Du kan finde flere nøgletal i “Bogen om nøgletal” – og jeg skal måske især fremhæve kapitlet, som handler om, at man kan lave sine helt egne. Hent indholdsfortegnelsen her (åbner som pdf).

Kommentarer { 0 }

Har du styr på firmabudgettet?

– eller har du måske slet ikke noget budget?

Hvis du ikke har et budget for din virksomhed, har du ingen mulighed for at spå om bundlinjen. Det betyder, at du f.eks. ikke kan betale den rigtige b-skat og derfor risikerer at ende med et gevaldigt skattesmæk, når året er omme. Du kan heller ikke vide, om du reelt har råd til at tage på kursus, købe nyt inventar, ansætte en medarbejder, flytte i nye lokaler, eller hvad du nu måtte få brug for i løbet af året. Et budget kan også give dig et overblik over, om der er noget, du bruger flere penge på en nødvendigt. Måske vil du opdage, når du tæller dine telefonudgifter sammen for hele året, at det kan betale sig at skifte teleselskab. Uden et budget opdager du det først når du ser dit årsregnskab, og der kunne pengene måske have været sparet.

Og det behøver såmænd ikke være så kompliceret. Du kan downloade en gratis budgetskabelon her og nemt komme i gang med at få overblik. Skulle du blive grebet af det og få lyst til at gå endnu mere i dybden, kan du købe Regnskabsskolens Bogen om budgetter her, og synes du, det virker helt umuligt at komme i gang, har vi selvfølgelig også i Regnskabsskolen et budgetkursus.

God fornøjelse med det. Det er nu engang sjovere at drive virksomhed, når man har helt styr på økonomien.

Kommentarer { 0 }

Sponsorater: Fradrag og bogføring

Selvstændige bliver ofte spurgt om penge fra de lokale idrætsforeninger, diverse iværksætterinitiativer osv. For at udgiften til sponorater kan medtages i regnskabet som en driftsudgift, skal du få reklameværdi for pengene. Det kan være, at du bliver nævnt i forbindelse med et arrangment eller i en folder. Eller noget tilsvarende. Anoyme gaver kan derfor normalt ikke medtages som en driftsudgift, det er nødvendigt, at pengene medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indkomst i dit firma, for at den er fradragsberettiget.

Nogle gange, men ikke altid, vil du få en faktura, fra dem, du har sponsoreret. Hvis der er moms på fakturaen, må du trække momsen fra. Hvis der ikke er moms på fakturaen, f.eks. fordi der er tale om en momsfritaget ungdomsforening, må du ikke trække momsen ud, når du bogfører beløbet.

Hvis du ikke har fået en faktura, må du ikke trække momsen ud. Men du skal skaffe dig en eller anden form for kvittering for, at du har betalt beløbet, og at det er et sponorat. Så beløbet kan ikke forveksles med medlemskontingent eller køb af varer, f.eks.

Udgiften bogføres i debet på en reklamekonto (med eller uden moms), måske en ny konto lige under den almindelige reklamekonto.

Er der tale om varer, du leverer som sponorat, så har jeg skrevet om det her:
https://anettesand.dk/2007/bogf%c3%b8ring-af-sponsorgaver-til-spejderne/

Vil du vide mere om dine fradragsmuligheder? Læs Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 80 }

Bogføring af varelager

Vi er skiftet fra et stort regnskabsprogram til SummaSummarum sidste år, og jeg er rigtig glad for det, for det er billigt og nemt at bogføre i. Vi sælger konsulentydelser og en lille smule varer, nogle bøger og USBdevices, det er et ApS. I det gamle system blev varerne trukket automatisk og nu kan jeg se, at der sker ikke en s…, når vi bogfører en salgsfaktura. Jeg har bogført indkøbene på varelagerkontoen, og den er helt uændret. Er det forkert? Hvad skal vi gøre?

Ja – det er et “klassisk” Summa-spørgsmål, du kommer med her.

SummaSummarum kan ikke løse opgaven med automatisk driftsføring af vareforbruget, så man må gøre det manuelt, og der er to metoder:

Bogføring af varekøb i driften:

Nogle vælger at bogføre deres varekøb løbende i driften, altså på konto 2100/2200 i standardkontoplanen. Når der skal laves en periodeafslutning, dvs. mindst en gang årligt pr. 31.12. (eller hvornår regnskabsåret slutter), skal varelageret så optælles og føres ned på varelagerkontoen, som er et aktiv og måske har kontonummer 55100.

Sådan gør man:

  1. Varelageret optælles fysisk
  2. Det optalte varelager fratrækkes det beløb, som allerede står på varelagerkontoen (55100). Altså: Det nye varelager minus det gamle varelager.
  3. Differencen mellem det gamle og det nye varelager fra punkt 2 bogføres. Det skal bogføres på konto 2830 (eller en ny konto, som hedder: Varelager, optalt pr. ultimo. Kontoen skal stå lige under vareforbrug og er en driftskonto).
  4. Hvis varelageret er mindre end sidste år, skal det bogføres i debet på 2830 og i kredit på 55100. Hvis varelageret er større end sidste år, skal det bogføres i kredit på 2830 og debet på 55100.
  5. Man tjekker, at varelageret på konto 55100 er det samme, som man har optalt det til, når man er færdig med bogføringen.

Første gang man skal gøre det, og hvor varelagerkontoen derfor er i 0, skal varelageret bare bogføres i kredit på konto 2830 og debet på 55100. Så stemmer det.

Bogføring af varekøb i status:

Hvis man løbende har bogført vareindkøb på lagerkontoen, f.eks. konto 55100, er det den modsatte øvelse, der skal til: Hver måned (eller hvert år) beregnes vareforbruget, og det debiteres konto 2100 og krediteres konto 55100.

Denne metode foretrækker jeg.

Hvis det er tale om større virksomheder med et betydeligt vareforbrug, vil det være helt oplagt at gennemføre øvelsen månedligt, for uanset hvilken af de to metoder, man bruger, vil råbalancen ikke vise et korrekt resultat løbende, men kun lige de dage, hvor varelageret og vareforbruget er ajourført. Inloco Regnskab bogfører for en internetbutik med mange daglige salg. Der har vi valgt at tælle varelageret op fysisk 3-4 gange om året. Men hver måned laver vi en beregning af vareforbruget og flytter op i driften, da ejeren ellers ikke har nogen rapport, som viser, hvordan måneden er gået reelt.


Læs mere om varelageret i Regnskabsskolens bog Varelageret – set fra bogholderiet

Varelagerbogen

Kommentarer { 16 }

Fakturering – rettidigt og korrekt

Regningerne ud ““ og pengene ind

Fakturaerne skal flyde ud af virksomheden som en lind strøm, efterhånden som arbejdet bliver udført. Forsinket fakturering skader din likviditet og måske også dit omdømme

Med mindre du sælger varer fra en kontantkasse, vil noget af det første, du som ny selvstændig skal have tjek på, være fakturering. Fakturaerne skal ud, så pengene kan komme i kassen.

Ideelt set skal der faktureres hver dag. Eller så ofte, at du ikke glemmer, hvor meget tid, du præcist brugte på en sag.

Derfor gælder det om at få lavet et system, som er let at bruge, så fakturaerne ikke bliver en tung byrde men en hyggelig arbejdsopgave. Vælg at bruge et regnskabsprogram eller et avanceret regneark, som selv tæller op både på dato og fakturanummer, så du ikke bruger for meget tid.

Der er følgende krav til fakturaens indhold:
·   udstedelsesdato (fakturadato)
·   fortløbende fakturanummer
·   sælgerens CVR-nr.
·   sælgerens navn og adresse samt købers navn og adresse
·   mængden og arten af de leverede varer eller ydelser
·   leveringsdato hvis det ikke er fakturadatoen
·   momsgrundlaget, pris pr. enhed uden moms, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis de ikke er medregnet i stykprisen
·   gældende momssats
·   det momsbeløb, der skal betales

Herudover bør du for din egen skyld have følgende med:
·   betalingsbetingelser og bankkonto
·   oplysning om renter i og rykkergebyr ved sen betaling

Hvis du fakturerer til det offentlige, skal fakturaen sendes elektronisk. Ikke som en .pdf men i et særligt OIOXML-format. Indtil du evt. får et regnskabssystem, som kan klare dette, kan du få fakturaerne omdannet til OIOXML. Det er gratis for mindre virksomheder f.eks. hos Data Scanning, tlf. 46 55 00 70.*


*Tilføjelse januar 2020: I dag kan du sende en gratis EAN-faktura via virk.dk her.

Kommentarer { 61 }

Dækningsbidrag og dækningsgrad

Vores revisor har sagt, at vores dækningsgrad er for lav, den er på 36 procent, og så skal vi til at lave et budget. Jeg er så blevet i tvivl om, hvordan man omdanner dækningsbidraget til dækningsgrad. Continue Reading →

Kommentarer { 9 }