Oversigt | kuffert

Skat: Fradrag for kuffert

rejseJeg har haft en diskussion med en selvstændig erhvervsdrivende her hen over de seneste par dage. Han er bagud med sit regnskab, vi skal have lukket 2014 nu, fordi der er en momsafregning, han er bagud med, og selvangivelsen truer jo også i horisonten – og det er en af den type regnskaber, hvor der dels er mange manglende bilag og dels mange løse bilag, hvor udgiften ikke er betalt med bankkontoen. Altså: Et regnskab med mange mails frem og tilbage….

Et af de bilag, jeg har skrevet om, var indkøb af en kuffert. En kuffert? Er det ikke en privat sag. Betalt med privat Dankort og det hele….

Det er jo kun tilladt at trække udgifter fra i skat, som medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indtjeningen, herunder falder ikke tøj og andre personlige ejendele, som for eksempel tasker og kufferter. (Eller hatte….).

Men lige i dette tilfælde er det altså endt med, at vi har trukket kufferten fra: Den bruges til transport af udstyr, som han bruger ude hos sine kunder. Og absolut ikke til andet. Når han ikke er ude hos kunderne, fungerer kufferten som opbevaring af det pågældende udstyr. Den står på kontoret, og ikke i hjemmet. Så lige i dette tilfælde er der altså ingen tvivl – når man ellers har hele historien med. Af hensyn til en evt. kontrol, har jeg printet mailkorrespondancen ud og hæftet på kvitteringen.

Det er lidt det, der er problemet med skattereglerne: Der skal hele tiden foretages et skøn – altså en vurdering. Så selvom vi i dette tilfælde nok kan få fradrag for kufferten er det ikke det samme som at skrive, at selvstændige generelt kan fradrage indkøb af kufferter i virksomhedens skattepligtige indkomst. Det er anvendelsen, der afgør sagen.

Vil du vide mere om skat og moms? Regnskabsskolen har flere kurser om emnet, men helt aktuelt underviser jeg på et aftenkursus den 12. maj 2015. Da der ikke er så mange tilmeldte, kan vi tilbyde nogle pladser med 30% rabat. Tilmeld dig her. Brug rabatkoden: fradrag15.

fradrag15

Kommentarer { 0 }