Jeg sidder her med et spørgsmål vedr. kørselspenge som jeg ikke helt kan greje. Mine kolleger er også godt forvirrede fordi man kan se det logiske i det fra 2 sider.
Vores “Time – Dagpenge ansvarlige” har en udlægning af hvorfra man beregner godtgjorte km, som jeg finder aldeles underlig, men ikke desto mindre kan den vel sagtens være korrekt. For at forklare hvad jeg mener, er jeg nødt til at lave 2 tænkte eksempler:
På mit arbejde har jeg en del kørsel (lad os sige kundebesøg), som bliver godtgjort med den høje takst, og det er jo fint nok. Problemet opstår dog når jeg skal beregne antallet af km.
Her er et fiktivt regnestykke:
Vi siger jeg har bopæl i Århus og arbejder i Fredericia. Ind i mellem kører jeg på kundebesøg i Aalborg, men jeg vælger selvfølgelig at køre i egen bil direkte til Aalborg i stedet for at køre til Fredericia først.
Afstanden er:
Århus til Fredericia = 85 km
Århus til Aalborg = 120 km
Fredericia til Aalborg = 205 km
Her er 2 udlægninger af hvordan man beregner den kørsel, hvoraf 2. eksempel er den jeg har fået at vide er korrekt, men synes altså at den virker lidt uretfærdig:
1) Jeg kører på kundebesøg i Aalborg direkte fra mit hjem i Århus.
Da jeg jo ikke skal til Fredericia først kører jeg reelt 120 km x 2 ture. Ergo “sparer” jeg mit firma for 85 km (Fredericia til Århus). Mine kørselspenge beregnes derfor således: 3,56kr x 120 km x 2 ture. I alt 854,40kr udbetalt. Her kan man lidt groft sagt sige at min arbejdsgiver har sparet turen fra Fredericia til Århus hvilket er 605,20kr i kørepenge + ekstra tidsforbrug. Jeg holder helt skattefar udenfor regnestykket, fordi alt kørsel denne dag er reelt i arbejdstiden.
2) Jeg kører på kundebesøg i Aalborg direkte fra mit hjem i Århus.
Da jeg jo ikke skal til Fredericia først kører jeg reelt 120 km x 2 ture. Men da jeg alligevel skulle have kørt 85 km til og fra arbejde (Fredericia – Århus) skal jeg modregne disse i kørselspengene hvilket giver en beregning der ser således ud: (120 km x 2 ture) minus (85 km x 2 ture) x 3,56kr = 249,20kr. De 2 x 85km skal jeg så afregne med skattefar senere fordi det er privat kørsel til arbejde (nogle km som jeg i virkeligheden ALDRIG har kørt?!). Altså sparer jeg min arbejdsgiver for løntimer, men taber selv penge, opgiver “falske” km til Told og Skat. Lidt groft sagt tjener min arbejdsgiver på det.
Jeg kan delvist godt se logikken i sidste beregning omkring km jeg “alligevel ville have kørt” der skal trækkes fra, men ellers halter det gevaldigt med logikken.
I eksempel 1 vil jeg spare mit firma for time- og kørselspenge, for jeg kunne jo vælge at køre til arbejdet først at hente mine papirer (og få kørselsfradrag ved skattefar) og kører derfor hele turen fra Fredericia til Aalborg. Jeg vil tro at dette lovmæssigt er helt i orden, men personligt finder jeg det ret umoralsk, fordi det ikke er decideret nødvendigt hvis jeg husker at tage mine papirer med hjem dagen før.
I eksempel 2 vil jeg spare mit firma for time- og kørselspenge, fordi det er nemmere for alle parter, at jeg kører direkte til kunden i Aalborg. Jeg bliver så straffet af reglerne, som vil have at jeg skal trække 2 x 85 km fra til mit arbejde, OG tvinges til at opgive dem til skattefar i stedet selvom jeg aldrig har kørt dem. Dvs. mere regnskab der skal holdes af både dig selv og skattefar.
Nu er eksemplet givet med mange km fra hjemmet til arbejde, men du kunne jo risikere at du havde præcist 11 km til arbejde, og derfor ikke kunne få kørselsfradrag ved skattefar, og derfor “mistede” 2 x 11 km i et regnestykke.
Så spørgsmålet til brevkassen er vel reelt: Er det virkelig korrekt at reglerne er så kringlede som eksempel 2, og er det i så fald kun mig der synes de er tåbelige? Jeg mener også man er på kant med loven når man opgiver km man aldrig har kørt til Told og Skat som i eksempel 2. Jeg vil mene at eksempel 1 er det der tilgodeser alle parter og giver mindst besvær, men det er jo lige meget hvis det er forkert.
Min første impuls var: Selvfølgelig har du ret. Det er forkert, med al den omregning og snyderi med skattefradraget. Men for nu at være på den sikre side, konsulterede jeg min revisor og fik det bekræftet:
—
Arbejdsgiver kan, i indtil 60 dage/60 gange kørsel til det samme sted, udbetale kørselspenge til lønmodtageren jf. Ligningslovens § 9C stk. 6. D.v.s. der kan uden problemer udbetales den høje takst for kørsel mellem Århus og Aalborg og der skal ikke ske nogen modregning.
Den kørsel man har “sparet” mellem Århus-Fredericia skal der naturligvis ikke ske nogen beregning af. Der skal ikke ske nogen modregning af en teoretisk sparet værdi og der kan naturligvis ikke gives noget fradrag for en kørsel man ikke har haft, heller ikke som normalt befordringsfradrag jf. 9 C.
Man kan således ikke lægge en “rimelighedsbetragtning” ind i reglerne om at virksomheden har “sparet” og det skal SKAT “kompensere” for, eller omvendt, eller hvad man nu forestiller sig.
Der kan gives kilometerpenge for konkret kørte km. som arbejdsgiveren beordrer og kontrollerer. Og, der kan foretages alm. befordringsfradrag for de km. som arbejdsgiver ikke giver kilometerpenge til.
—-
Så I må tage drøftelsen på din arbejdsplads.
/Anette
Hej
Hej Casper