Oversigt | iværksætterøkonomi

Informationsmøder (next stop Hillerød…)

Udklip

I dag har jeg holdt et super godt møde om iværksætterøkonomi i Århus. Det var hos Dana, og der kan højst være 20 i lokalet, så der var begrænsning på deltagerantallet (og så er det jo skide irriterende, når folk tilmelder sig og spærrer en plads for andre – uden at melde fra, når de så ikke kommer alligevel…). Men alt i alt var det et rigtig godt møde, hvor vi talte om virksomhedsformer – herunder de nye iværksætterselskaber – og økonomi, især resultatopgørelsen og interessante, skattemæssige fradrag. Der blev også taget billeder, så vi har lidt illustration til blogindlægget her :).

Iværksætterøkonomi på aftenskole – 5 webinarer og masser af materiale med i prisen
For at have noget med i posen – ud over selvfølgelig gode historier om fradrag og hvad man må og ikke må – har jeg haft travlt i denne uge for at få lavet et nyt kursus færdigt. Det er et webinar som løber over fem aftener og hedder “Iværksætterøkonomi på aftenskole”, hvor pointen er, at folk ikke behøver at lette sig fra sofaen for at være med. Vi har fået fået skrevet program, lavet flyer med rabatkode og lagt kurset på internettet. (Rabatkoden giver 1.000 kr. i rabat på det kursus, som starter her i oktober, den er: “2013iva” (uden citationstegn). Og selvom man kan diskutere, hvor meget en rabatkode er værd, hvis den deles ud til højre og venstre synes jeg dog lige at I som følger med på bloggen må være blandt de allermest oplagte. Så hermed: Har du lyst til fem forrygende seminarer, hvor jeg leverer alt, hvad jeg kan om vigtige emner, herunder konkret budget, bogføring og regnskab, så skal du altså bruge den ovenstående kode og spare masser af penge, når du bestiller kurset.

Møde i Hillerød
Ud over de almindelige informationsmøder for iværksættere i Regnskabsskolen, har jeg også lige lavet en aftale med Dansk Iværksætterforening om at holde oplæg ved deres kommende møde i Hillerød. Mødet afholdes onsdag d. 25. september i Frederiksborghallen på Milnersvej i Hillerød og starter kl. 18.30. Man tilmelder sig ved at skrive til anders@d-i-f.dk – husk at skrive at du er inviteret af regnskabsskolen. Oplægget kommer til at handle om nøgletal og aktuelle skattemæssige fradrag, og der er god tid til både at stille spørgsmål og netværkeri med andre selvstændige, så medbring visitkort.

Kommentarer { 0 }

Gratis informationsmøde i Næstved

Som tidligere nævnt her på bloggen, har vi snart vores første kursusstart (6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige) i Næstved. I den forbindelse har vi fået os et “hjemsted”, idet vi nu er en del af Vækstfabrikken. Der er et rigtig godt undervisningslokale, og vi glæder os meget til at komme i gang.

Det fejrer vi ved, at jeg holder et gratis informationsmøde for iværksættere: Hvad skal du vide om dit eget regnskab – og hvordan løser man opgaverne, uden at snyde sig selv? Sådan kort fortalt.

Har du lyst til at deltage, eller kender du nogen, som måske er interesseret, er linket her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/korte/informationsmode-i-naestved/.

I forbindelse med mødet vil jeg også (til allersidst) fortælle om kurset for nyledige, hvis der er nogen, som er interesseret i at høre om de 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ellers kan man læse mere her: http://regnskabsskolen.dk/kurser/okonomistyring/.

Kommentarer { 0 }

6 ugers selvvalgt uddannelse

Kursus for ledige
Økonomistyring i iværksætter- og vækstvirksomheder

Regnskabsskolen udvider kredsen af kursister, for nu kan vi også tilbyde kurser til nyledige. Vores første hold starter den 24. oktober 2011, og der er tale om et intensivt forløb, hvor kursisterne lærer alt om økonomistyring og regnskabsarbejdet i mindre virksomheder.

Undervisningen forløber over 6 uger, der er to ugentlige kursusdage og tre hjemmearbejdsdage. I den sidste del af kurset går hjemmearbejdsdagene med et projekt, som meget let kan knyttes til ens egen branche/virksomhed eller iværksætteride.

Kender du nogen, der skal med? Eller er du selv interesseret? Læs mere her:
Økonomistyring – 6 ugers selvvalg uddannelse eller gå direkte til Nyledige.dk, hvor man kan tilmelde sig.

Kommentarer { 0 }

Har du styr på økonomien (quiz)?

Er du færdig med selvangivelselsen? Så er du jo i god tid – vi har supertravlt i øjeblikket, som sædvanligt er der en del, som først finder ud af, at de gerne vil have hjælp her en uge før deadline.

Men til jer, som ikke sidder og bogfører og afstemmer op for 2008: Prøv en økonomiquiz – giv dig selv points og få et godt tilbud, når du har læst resultatet. Økonomiquiz i pdf.

Kommentarer { 1 }

Fyraftensmøde: Regnskabets opbygning og vigtige nøgletal

Regnskabsskolen afholder sit første fyraftensmøde i 2009:

Mandag, den 26. januar 2009

Emnet er regnskaber og nøgletal.

Hvor er de interessante tal i dit regnskab? Vi ser på de færdige årsregnskabers opbygning og tjekker Experians virksomhedsdatabase på Regnskabsskolens PC-ere, så du kan se, hvad dine konkurrenter oplyser om sig selv.  Vi gennemgår herefter hvilke nøgletal, man kan aflæse fra de offentlige regnskaber, og hvilke man kun kan beregne, når man har adgang til de interne.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvad koster bogføring?

Jeg synes at priserne på bogholderi er uigennemskuelige, hvordan kan man vide, hvad det kommer til at koste at få bogført sine bilag. Vi har ca. 300 bilag om året, jeg ville kunne lave det selv på et par timer eller 3, nu har jeg fået tilbud på ca. 3600 årligt, og det synes jeg er dyrt. Kan I gøre det billigere?

Nej, sandsynligvis ikke. Og alligevel måske. Det, Inloco Regnskab er allerbedst til er at bogføre sammen med iværksættere, så vi lærer fra os samtidig med, at vi får bilagene bogført. Det er også den billigste måde at få arbejdet gjort på – men det kræver jo, at du eller din partner prioriterer at bruge siden sammen med os.  Traditionelt bogholderi, hvor man sender bilagene, er mere tidskrævende, når der er tale om de ganske få bilag pr. måned, som I har. Hvis man har lynende travlt, kan det give mening at betale sig fra det hele – men har I ind imellem god tid, kan det være en fordel for jer, at komme op sammen med bilagene, og få det hele – og et færdigbogført regnskab – med hjem en time eller to senere.

Prisen på bogholderi svinger meget. Men alt i alt er det jo tid, man sælger. Og hvor megen tid, der går til afhænger af:

  • Hvor ordentligt materialet er: Skal vi bruge tid på at lede efter bilag, maile frem og tilbage efter manglende materiale, gætte os frem til, hvad der er private hævninger og private udlæg.

  • Om der er ansatte: Det tager længere tid at bogføre en løn, inkl. afstemninger af betalt A-skat mv. og årsopgørelser, end det gør at bogføre et parkeringsbilag. Så et bilag kan være 1 minut eller 10 minutter – eller mere. Derfor er antallet af bilag ikke altid så vigtigt.

  • Hvor mange bevægelser der er på forskellige konti. Samlebilag, valutakonti, rejseafregninger mv. Man kan godt have et regnskab på 10 bilag – det lyder som ingenting, men består de af samlebilag med rejseafregninger i forskellige valuta og hævet på forskellige bankkonti, så tager det mere tid end simple regninger.

  • Om dele af materialet, f.eks. bankkontoudtog, kan leveres som filer, vi kan læse ind i vores regnskabssystemer. Og om disse så kommer mere eller mindre af sig selv hver måned eller om vi skal rykke flere gange.

  • Hvor ofte der bogføres. For nogle er det bedst kvartalsvis for andre månedligt. Hvis man har en månedsaftale og så alligevel venter til kvartalet er omme, så har regnskabsafdelingerne pludselig bunker op til momsafregningerne, som kan betyde merarbejde eller overarbejde, og det bliver tingene jo ikke billigere af.

  • Hvilket regnskabsprogram, der bruges. Nogle er bare hurtigere at arbejde i end andre. Hvis I har et foretrukkent regnskabsprogram, er det en fornuftig løsning at finde en bogholder som også kender det i forvejen og helst er begejstret for det. Vi kender og bruger SummaSummarum, SALDI, e-conomic, Mamut, Navision, C5 (de tre sidste som regel større regnskaber og ude hos kunden), og så har vi en enkelt kunde i Revilution. Det regnskabsprogram anbefaler vi sjældent, hvorimod alle de andre er gode – hvilket, der er bedst afhænger af situationen.

Hvis jeg skulle vælge bogholder eller revisor, ville jeg naturligvis også se på prisen. Men ikke som det første. Det er vigtigt, at kommunikationen mellem dig og din nye bogholder er god, at I har tillid til hinanden og taler samme sprog. Hvis du får et tilbud på 2.400 kr. fra den ene og 3.600 kr. fra den anden, ville jeg mene, de 100 kr. pr. måned, der er i forskel, kan være dyrt betalte, hvis du ikke synes, du får den nødvendige service hos den billige.

Der er mangel på bogholdere i disse tider. (Det prøver Regnskabsskolen at gøre noget ved med vores bogholder-diplomkursus.) Det betyder, at næsten alle bogholdere har for meget at lave, og at priserne er stigende. Derfor kan det godt betale sig at bruge lidt tid på at tale med den person, der skal lave bilagene. Jeg har skrevet en side om, hvad man skal overveje, når man skifter bogholder, hvor der er nogle forslag til, hvad du kan spørge om.

Hvis du overvejer Inloco Regnskabs service eller et kursus i Regnskabsskolen, er du velkommen på et info-møde, hvor du gratis og uforpligtende kan høre om, hvad vi gør og stille spørgsmål om hvad-som-helst vedrørende regnskab og bogføring. Vi holder møderne næsten hver måned.

/Anette

Kommentarer { 1 }

Har du styr på B-skatten for 2007?

Det er ved at være den tid på året, hvor det kan svare sig at tjekke, om der er styr på B-skatten. For hvis du har betalt for lidt, kan du spare nogle dyre procenttillæg ved at få indbetalt inden 31.12. Det er navnlig aktuelt, hvis du skylder mere end 40.000 kr.

Skat har udgivet en vejledning om emnet – og den er her.

Hvis du skal overføre pengene via netbank, gør du sådan:

Du kan vælge indbetalingskort med kortartkode 01 og kontonummer 4000978 eller overførsel til konto, registreringsnummer 3100, kontonummer 4000978. Husk at skrive dit CPR-nummer og indkomstår 2007 i feltet “Meddelelse til modtager”.

Kommentarer { 0 }

Bogen om virksomhedsordningen – 2. udgave er kommet

Så har vi fået 2. udgave af “Virksomhedsordningen – sådan planlægger du din skat” af Søren Revsbæk hjem fra trykkeren. Bogen inkluderer de nye satser for 2007 med regneeksempler, og du kan bestille den her.

Kommentarer { 2 }

Nye afskrivningsprocenter fra 2008

Jeg abonnerer på Buus Jensens Skatteinfo. Og blandt de mange nyheder er der en, som  kommer til at påvirke nogle kunders regnskaber:

Afskrivning på bygninger og installationer er fra og med indkomståret 2008 4%. Også for allerede erhvervede bygninger. 

Afskrivningsreglerne bliver ændret, sådan at man fremover kan afskrive med 15% i stedet for de nuværende 25% på visse større driftsmidler: Borerigge, fly, spildevandsanlæg osv. Men ikke som jeg troede, også almindelige driftsmidler i små virksomheder (biler, PC-ere, inventar).  Ã†ndringen indføres over en årrække, de nedsættes procenten med 2% hvert 2. år, indtil vi lander på de 15%.

Vi har ingen kunder, som ejer hverken olieboreplatforme eller spildevandsanlæg, så det er først og fremmest ændringen fra 5 til 4% på bygninger, der kommer til at betyde noget.

Afskrivningsloven findes her.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – egenkapitalens gearing

I disse tider, hvor vi lukker årsregnskaber, taler vi mere om nøgletal end ellers, fordi det jo er meget fornuftigt at evaluere lidt på årets resultat og firmaets status i forbindelse med afslutning af et regnskabsår.

Hvis man skal se på, hvor solidt et firma er, kan man bruge forskellige nøgletal. Man kan enten se, hvor stor en del af aktiverne, som er finansieret ved hjælp af egenkapital, eller man kan se på “egenkapitalens gearing”. Og det nøgletal kan jeg godt lide på grund af navnet og fordi det er enkelt at beregne:

Egenkapitalens gearing bliver udtrykt i tal sådan:

Fremmedkapital/egenkapital = egenkapitalens gearing

Så hvis man har fremmedkapital på 2.000.000 kr. og egenkapitalen er 500.000, ser regnestykket sådan ud:

2.000.000/500.000 = 4,0

Jo lavere tallet er, jo mere solidt er firmaet. Og jo lettere vil man få ved at hæve sin kassekredit. Hvorimod hvis tallet er meget højt (og stigende), bliver man mere sårbar over for kreditorer. Måske har man en høj gearing af egenkapitalen, fordi man vælger at hæve hele virksomhedens overskud (som udbytte i et A/S f.eks.), så egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej, bare noget om, hvor stor en del af firmaets aktiver, der er finansieret ved lånte midler og hvor stor en del ved egenkapital.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – nulpunktsomsætningen

Nulpunktsomsætningen er et af de mere anvendelige nøgletal også i små virksomheder, og også selvom man ikke har en historie, som strækker sig flere år tilbage at sammenligne med.

Nulpunktsomsætningen kan beregnes både for en hel virksomhed: Hvor meget skal vi omsætte for, for at have råd til de faste udgifter – og for et enkelt produkt. Hvis der f.eks. skal anskaffes en maskine, som måske skal afskrives over flere år: Hvor meget omsætning skal der så være, for at denne nye produktion løber rundt.

Nulpunktsomsætning=kapacitetsomkostninger x 100 / dækningsgrad

For at beregne nulpunktsomsætningen skal man altså kende sin dækningsgrad enten for virksomheden eller for produktet.

Kapacitetsomkosningerne er de faste udgifter. Eller – i tilfælde af at der skal beregnes for et enkelt produkt – de faste udgifter, som specifikt vedrører den produktion, f.eks. anskaffelse af maskine, afskrivning af maskine eller uddannelse af personale.

Hvis vores dækningsbidrag er 45% og vi har faste udgifter på 500.000 kr. årligt, ser det sådan ud:

Nulpunktsomsætning=500000 x 100/45=1.111.111

Vi skal altså have en omsætning på mere end 1.1 mio. kr for at opnå et positivt resultat.

…..

Du kan læse om flere nøgletal i  Bogen om nøgletal, som du finder her.

Kommentarer { 2 }

Dækningsbidrag og dækningsgrad

Vores revisor har sagt, at vores dækningsgrad er for lav, den er på 36 procent, og så skal vi til at lave et budget. Jeg er så blevet i tvivl om, hvordan man omdanner dækningsbidraget til dækningsgrad. Continue Reading →

Kommentarer { 9 }