Oversigt | inkasso

Tab på debitorer – hvad med momsfradraget?

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

  • vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
  • vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
  • der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
  • debitor er forsvundet
  • kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
    personligt drevne virksomheder
  • det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.


Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Dårlig betaler: Hvad kan du gøre hvis din kunde ikke betaler din regning?

GÆSTEINDLÆG: Artiklen er skrevet af Lars Holdgaard. Lars Holdgaard har stiftet Likvido Inkasso som er et gratis “no-cure-no-pay” inkassobureau.

Første gang jeg oplevede en dårlig betaler blev jeg frustreret, skuffet og sur.

Jeg havde brugt mange timer på at levere en hjemmeside til en kunde, men efter at jeg sendte regningen, fik jeg aldrig betaling. Selvom jeg havde en klar aftale (og rykkede for betaling) fik jeg aldrig mine penge. Kunden nægtede simpelthen at betale.

Ikke nok med jeg blev frustreret, så blev jeg også ked af det og bekymret. Dette var for ti år siden da jeg i gang med mit studie, hvor 5.000 kr var et meget væsentligt beløb for mig.

Efter 10 år som iværksætter har jeg desværre erkendt, at jeg ikke er ene om udfordringen med kunder som ikke betaler deres regninger. Der er mange dårlige betalere – både betalere der kan betale og IKKE kan betale. Zoomer man ud, er problemet desværre rigtig stort: Faktisk er dårlige betalere den hyppigste årsag til, at virksomheder i EU går konkurs, og over 3 % af virksomhedernes omsætning ender med aldrig at blive betalt.

Måske tænker du, at 3 % ikke lyder som meget. Men 3 % af din omsætning ender med at blive en MEGET stor del af din indtjening. Hvis du eksempelvis sælger cykler videre og tjener 15 % pr. solgt cykel, så skal du sælge hele 4 cykler bare for at gå i nul hvis en enkelt kunde ikke betaler. 3 % af din omsætning ender altså med at blive til 25 % af din indtjening!

Fordi disse tal er så skræmmende – så har jeg stiftet en virksomhed som skal afhjælpe dette problem: Vi skal sikre, virksomheder får deres penge hjem.

Hvordan kan du undgå dårlige betalere?

Det første (store skridt) er at undgå dårlige betalere generelt. Der er heldigvis rigtig meget du kan gøre. I dette indlæg vil jeg primært fokusere på hvad man kan efter det er gået galt, men som inspiration til at undgå problemet, kan du kigge på:

  • Simpel kreditvurdering ved at vurdere virksomheden på f.eks. Proff.dk / CVR.dk. Vær lidt kritisk: Undgå f.eks. at giv et nystartede Iværksætterselskab (IVS) kredit, og hvis virksomheden har lavet underskud år efter år, så bør man være varsom.
  • Sørg for at få underskrifter på dine kontrakter. Ikke nok med du står langt bedre i en evt. småsag (simpel retssag), så vil du langt mere sjældent komme dertil fordi detaljerne er nedskrevet på forhånd.
  • Sørg for at diskutere detaljerne i arbejdet. Det er skræmmende hvor ofte jeg har arbejdet sammen med en kunde som gik i gang før vi har talt om detaljerne – og når man så står ved betalingen opnår der MEGET nemt problemer i hvad man liiiiige mente. Få det aftalt (på skrift) på forhånd.

Det er langt federe at indarbejde en række processer FØR det går galt. Det er ekstremt vigtigt at understrege. Selv hvis du får pengene hjem efter det er gået galt, så har du ofte mistet en kunde. Har du f.eks. kørt en retssag eller inkassosag mod en kunde, så er der ikke stor chance for personen ønsker at handle med dig igen.

Hos Likvido plejer vi at sige: Fokuser din energi på at UNDGÅ dårlige betalere – det er ofte en bedre forretning end at bruge (din egen) energi på de kunder der er gået galt.

Hvad kan du gøre, når en kunde ikke betaler til tiden?

Det er umuligt at frasortere alle dårlige betalere hvis du sælger på kredit. Det gør at det går galt, og her er der heldigvis rigtig meget man kan gøre.

Helt overordnet er der stor forskel på, om din kunde anerkender din faktura, eller om kunden gør indsigelse (er uenig) i, at han skal betale den faktura, som du har sendt ham.

Forudsætningen for at kunne følge den proces jeg beskriver i dette indlæg er, at din kunde ikke har indsigelser (ikke er uenig i at han skylder dig penge). Hvis din kunde ikke er enig i dit krav, kan du ikke følge inkassoprocessen men skal i stedet stævne kunden. Hvis dit krav er under 50.000 kr. kan du gøre dette selv via den såkaldte småsagsproces. Hvis kravet er over 50.000 kr. skal du have fat i en advokat. Du kan læse mere om småsager her.

Skridt #1: Send rykkere

Du kan starte med at sende rykkere til kunden. Dette er indbygget i alle moderne regnskabsprogrammer (alt fra e-conomic, Dinero, Billys Billing, alverdens offline systemer osv).

Du kan sende så mange rykkere du vil, men du er begrænset til 3 rykkere med et gebyr. Du kan sende 3 rykkere til skyldner med 100 kr pr gebyr (dvs. 3x 100 kr. totalt).

Der skal gå minimum 10 dage mellem hver rykker.

Hos Likvido ser vi meget ofte at der bare er sendt en påmindelse til kunden. Det er også bedre end ingenting, men jeg vil kraftigt anbefale at sende en mere “officiel” rykker i dit regnskabsprogram. Statistisk falder sandsynligheden for at du får betaling med ca. 1 % pr. dag betalingen er forfalden. Du bør derfor allerede 1-2 dage efter din faktura er forfalden sende en venlig påmindelse på e-mail og SMS, samt ringe til din kunde. Hvis din regning efter 3-5 dage stadig ikke er betalt, bør du sende en rykker 1 med 100 kr. rykkergebyr. Hvis du først venter 10 og så indleder en rykkerproces over 30 dage, er sandsynligheden for at du får betaling allerede faldet markant.

Dvs. at du kan gøre følgende:

Dag 0: Send faktura

Dag 8: Fakturaen står til forfald (antaget du har 8 dages betalingsfrist)

Dag 10: Send en venlig SMS/email til skyldner om du mangler betaling

Dag 14: Send en rykker 1 (med gebyr)

Dag 24: Send en rykker 2 (med gebyr) med et inkassovarsel (se næste skridt)

Du kan overveje om du vil sende en rykker 3. Jeg vil dog anbefale at du kommer hurtigst muligt videre til inkassoprocessen og de juridiske skridt.

Husk du maksimalt må tilføje 100 kr. pr. rykker (medmindre andet er aftalt). Er din kunde en virksomhed, så må du godt tilføje 310kr i kompensationsgebyr (dog kun én gang – dvs totalt må du påføre 3x100kr over 3 rykkere og 310kr ekstra hvis din skyldner er en virksomhed).

Skridt #2: Inkassovarsel

Du ønsker som udgangspunkt at køre sagen videre til inkasso (se næste skridt) hvis rykkerne ikke virker. Før du må køre sagen videre til inkasso, så skal du varsle det med et inkassovarsel.

Et inkassovarsel er “bare” en advarsel hvor du skriver at du vil tage sagen til inkasso. Du kan se vores skabelon til et inkassovarsel. Bare sørg for du har skrevet følgende ind i varslet:

“Denne rykkerskrivelse er samtidig et påkrav jf. Inkassolovens § 10. Du bedes foretage betaling inden for 10 dage fra dags dato, idet sagen herefter overgår til inkasso med yderligere omkostninger til følge.”

Et inkassovarsel bør skrives på en rykker. Dvs. når du f.eks. Sender rykker 2, så bør du tilføje inkassovarslet.

Skridt #3: Inkasso

Min erfaring er at inkasso er et begreb der forvirrer ekstremt mange, og desværre får rigtig mange forkerte associationer.

Du kan vælge om du selv vil stå for inkassoprocessen hvilket kaldes “egeninkasso” eller om du vil lade en advokat eller et inkassobureau stå for processen. Hvis du lader andre stå for inkassoprocessen kaldes dette for “fremmedinkasso”. De fleste virksomheder vælger fremmedinkasso da det giver dig tid til at fokusere på din kerneforretning.

Der er intet der forhindrer dig i at lave egeninkasso. Der er en række formalia man skal sætte sig ind i (præcis hvad skal man skrive, god inkassoskik, korrekte renter, korrekte afdragsordninger, registrering i f.eks. RKI m.f.).

Fordelen ved at overdrage sagen til et inkassobureau eller en advokat er, at det sender et signal til skyldner og at du ikke længere skal bruge tid og energi på at rykke for betaling, men i stedet kan fokusere på dine gode kunder.

Når man bruger fremmedinkasso, skal du være opmærksom på udgiften. Helt overordnet set så er der 2 økonomiske modeller: timepris (typisk advokater) eller en procent af det inddrevne beløb (kun ved inkassovirksomheder).

Du bør holde dig fra timepris, simpelthen fordi det er for risikabelt at en advokat bruger mange timer på opgaven.

Når du kigger på procent af det inddrevne beløb skal du også være meget opmærksom på prisen. Nogle bureauer tager 20-30 % af hovedstolen PLUS de gebyrer skyldner betaler, mens andre ikke tager noget af hovedstolen.

Skridt #4: Få fundament for dit krav via forsimplet inkasso

Ofte så kører inkassoprocessen en måned eller to. Har du valgt at køre sagen som fremmedinkasso, så vil inkassofirmaet ofte registrere skyldner i RKI. Du kan ikke selv kan registere skyldner i RKI medmindre du køber adgang til registeret gennem Experian.

Hvis skyldner endnu ikke har betalt, så er det næste skridt i værktøjskassen fogedretten. Dette kan du enten selv bruge (med egeninkasso), ellers vil inkassobureauet også benytte sig af dette. Det kræver dog at sagen er under 100.000 kr og der ikke er en indsigelse mod kravet.

Helt lavpraktisk svarer det til at man finder den rigtige fogedret (de er spredt over hele landet). Dette kan du gøre online.

Når dette er sendt til fogedretten, så vil de sende denne information til skyldner. Skyldner har så 14 dage til at sige han er uenig i kravet.

Hvis skyldner IKKE reagerer, så vil du få det der kaldes “2. Påtegning af kravet”, hvilket svarer til en dom. Det gør at du nu har fået “rettens ord” for at skyldner skylder dig dette beløb.

Hvis skyldner reagerer med en indsigelse, så vil fogedretten afvise kravet. Dette svarer til en indsigelse, også er du tvunget til at stævne skyldner.

Indsigelser

Uanset om kunden er uenig i kravet fra starten (f.eks. ved rykkerne) eller når man sender sagen til fogedretten, så skal du køre en retssag mod skyldner for at inddrive dit krav.

Hvis din faktura er under 50.000 kr, så kan du køre en småsag. Ved en småsag er det en væsentligt kortere og nemmere proces end ved en “rigtig” retssag. Det gør at du sparer mange penge da du langt hen af vejen kan undgå advokater, samt processen er hurtigere.

En småsag er designet til at du selv kan håndtere sagen uden en advokat, og det kan løses forholdsvis hurtigt (stadigvæk et par måneder).

Helt lavpraktisk kan du gå ind på Minretssag.dk, og anlægge sag mod skyldner.

Hvis du ender med at vinde denne retssag, så svarer det til at kunden i første omgang ikke havde reageret på fogedrettens brev. Du har nu rettens ord på skyldner skylder dig dine penge.

Skridt #5: Tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten

Når du har fået rettens ord på at du har “ret” i dit krav (enten ved at skyldner ikke lavede indsigelse på dit krav ELLER du har vundet en sag), så kan du “få hjælp” af fogedretten til at inddrive dit beløb.

Ved fogedretten kan du betale et gebyr, også aftales der en dato hvor skyldner og du (eller dit inkassobureau/advokat) kan mødes. Møder skyldner ikke op, kan du i sidste ende bede politiet om at samle skyldner op når det passer dem.

Mødet hos fogedretten er et kort møde hvor man kan spørge ind til skyldner økonomi. Ideen med mødet er at finde ud af om skyldner har mulighed for at betale hele beløbet, indgå en afdragsordning eller slet ikke kan betale.

Hele ideen er at man her prøver at finde en løsning, og hvis skyldner har penge, så vil han være tvunget til at indgå en aftale. Samtidig kigger man på skyldners værdier. Ejer skyldner ting af værdi (f.eks. en bil), så kan man kræve at den bliver solgt. Hvis skyldner f.eks. Har et depositum i en lejlighed, kan man få pant i dette.

Opsummering

I den idelle verden, så ender man aldrig med dårlige betalere. Det er både frustrerende og en langsom proces, der ikke bør være en del af ens kerneforretning. I Danmark har vi heldigvis en stor værktøjskasse man kan benytte til at inddrive sine krav.

Dine muligheder afhænger af om skyldner er uenig i din faktura eller ej. Har kunden IKKE sagt han er uenig, så kan du køre en proces hvor du:

  1. Sender rykkere
  2. Sender et inkassovarsel
  3. Kører en inkassoproces (enten med et inkassobureau eller selv med egeninkasso)
  4. Får fundament via forsimplet inkassoproces
  5. Mødes i fogedretten hvor skyldner skal oplyse om hans økonomi

Hvis skyldner er uenig i kravet, så er du tvunget til at køre en retssag hvis du vil have betaling. Er beløbet under 50.000 kr kan du køre en småsag, som er væsentligt mere simpel, hvor du ikke har brug for en advokat. Er beløbet over 50.000 kr, så er det en væsentligt mere kompleks proces.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig på lars@likvido.dk ang. en sag – så vil jeg meget gerne hjælpe med spørgsmål og tvivl. Du er også velkommen til at oprette en inkassosag – selvfølgelig gratis og hvor vi intet tager af hovedstolen – på vores hjemmeside :-)

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Har du styr på firmaets likviditet? (og en invitation)

Af gæsteblogger Kim Østergaard

Har du styr på firmaets likviditet?

Advokaternes Inkasso Service advarer mod, at manglende overblik over indbetalinger og udbetalinger i en virksomhed (cash flow) og vækst i antallet af dårlige betalere kan føre til, at virksomheden må lukke.

“Jeg oplever, at der er mange mindre og mellemstore danske virksomheder, som ikke har analyseret deres likvide beredskab,” siger Torben Stohn, inkassochef hos Advokaternes Inkasso Service.

Man må ikke undervurdere vigtigheden af et solidt cash flow, med andre ord “cash is king”. Hvis ikke der er overblik over, hvornår pengene kommer ind, og hvornår de ryger ud, er der måske ikke økonomi til løn, husleje og ikke mindst vækst.

Skab overblik

Bogholderen kan være med til at forbedre likviditeten ved at analysere det likvide beredskab. Når overblikket er skabt, ved virksomhederne, hvor der skal sættes ind.

Ikke sjældent viser det sig, at virksomheden kan reddes, hvis blot der sættes ind overfor dårlige betalere.

Følg op over for dårlige betalere

Det kan betale sig at følge op over for dårligere betalere. Ifølge en undersøgelse, der er foretaget af Kim Østergaard fra Rykkerportalen, betalte godt 92 pct. af kunderne på baggrund af fakturaen. Undersøgelsen er foretaget ved at gennemgå 100.000 fakturaer, fra et antal mindre virksomheder i Danmark.

De resterende kunder betalte først efter at have modtaget en påmindelse. Betalingsprocenten fordelte sig således:

Efter 1. rykker var betalingsprocenten på 97,5 %

Efter 2. rykker kom den op på 98,7 %

Efter 3. rykker nåede den 99,25 %

De resterende 0,75 % måtte sendes videre til inddrivelse via inkasso.

Egen- eller fremmedinkasso?

Du kan selv stå for at inddrive virksomhedens ubetalte fakturaer (egeninkasso), men det kan være en tidskrævende opgave. Som alternativ til egeninkasso kan du overlade opgaven til en virksomhed, der har specialiseret sig i inddrivelse (fremmedinkasso).

Onlineregnskabsprogrammer har revolutioneret inkassobranchen

De gamle desktopøkonomisystemer er efterhånden alle skiftet ud med onlineregnskabsprogrammer. Udviklingen har åbnet op for integration mellem regnskabsprogrammerne og andre services.

Det er nu gået op for advokatbranchen, at der er potentiale i at integrere med regnskabsprogrammer. Som det første advokatkontor i Danmark har Advokaternes Inkasso Service udnyttet muligheden. Integrationerne har effektiviseret sagsbehandlingen, og Advokaternes Inkasso Service kan nu tilbyde inkasso uden omkostninger.

Rykkerportalen tilbyder rykkerservice uden omkostninger. Sammen kan de to virksomheder tilbyde den fuldendte løsning: Rykker- og inkassoservice uden omkostninger. Det er skyldner, som betaler udgifterne til sagsbehandlingen.

Præventive tiltag ““ indfør en kreditpolitik som værn mod dårlige betalere

Når der er fulgt op på de dårligere betalere, er det tid til at indføre præventive tiltag. En kreditpolitik i virksomheden er med til at reducere risikoen for at få nye dårlige betalere. “En metode til at undgå dårlige betalere er eksempelvis at foretage flere kreditvurderinger af kunderne, handle kontant og gøre kredittiderne kortere,” siger Torben Stohn.

Fyraftensmøde om fremtidens inkasso og kreditpolitik

Den 7. marts 2017 kl. 16:30 kommer Kim Østergaard fra Rykkerportalen og Torben Stohn fra Advokaternes Inkasso Service og holder gratis fyraftensmøde på Regnskabsskolen om kreditpolitik, samt rykker- og inkassoprocessen og giver en præsentation af fuldautomatisk rykker- og inkassoservice i e-conomic, Billy og Dynaccount – fremtidens inkasso.

Hvis du er selvstændig eller bogholder, synes jeg du skal kigge forbi. Du kan tilmelde dig ved at klikke på linket: Gratis fyraftensmøde: Inkasso i fremtiden og introduktion til kreditpolitik

Kommentarer { 1 }

Når kunden ikke betaler

Det er ikke alle kunder, der er lige gode betalere, og dårlige betalere kan være et problem for iværksættere. Mange bryder sig ikke om at rykke for deres tilgodehavender. Men hvis du har leveret det aftalte, har du også krav på betaling til tiden. At undlade at rykke for pengene sender signaler om usikkerhed og/eller rod i regnskaberne. En venlig rykker viser, at du har tjek på tingene.

Derfor skal du fra starten have en fast rykkerprocedure. Den skal opfylde nogle krav med henblik på eventuel senere inkasso. Der er fire trin, hvoraf nr. 1 kan springes over:

Erindring
Venlig erindring, evt. pr. telefon eller mail: »Vi kan ikke se pengene er gået ind, og vi er bekymrede for, om du har fået det rigtige kontonummer. Vores kontonummer er: xxxxx, vil du være venlig at tjekke?« Eller noget tilsvarende venligt og positivt. Denne erindring kan komme få dage efter betalingsfristen er overskredet og kan også bestå af et kontoudtog. Hellere en mail end en telefonopringning, for hvis kunden svarer dig, vil svaret samtidig være en anerkendelse af gælden, og det er altid praktisk at have på skrift. Dog virker telefonopkald, hvor man taler med kunden, nogle gange bedre end mails, som bare kan ignoreres. Måske både-og?

1. rykker
Ca. en uge efter erindringen skal 1. rykker skrives. I den skal du angive, at du kan se, at betalingsfristen er overskredet, og at beløbet skal indbetales inden 10 dage fra fakturadato. Tidsfristen skal med og være præcist 10 dage.

2. rykker
10 dage efter rykker 1, skal rykker 2 sendes (vent med at sende rykker 2 til du har haft mulighed for at se, om pengene er kommet ind på din konto). Rykker 2 indeholder et varsel om inkasso. Formuleringen er fri, men det skal fremgå af teksten, at der skal betales inden 10 dage, ellers vil sagen blive sendt til inkasso. F.eks. kan du skrive: “Det skyldige beløb skal betales senest 10 dage fra dags dato. Hvis det ikke sker, vil det medføre endnu et inkassogebyr på kr. 100,00 og yderligere omkostninger for Dem, idet sagen uden yderligere varsel vil blive overgivet til inkasso.”

Inkasso
Hvis kunden så stadig ikke har betalt, sender du sagen til inkasso, f.eks. hos en advokat. I den forbindelse vil du blive spurgt, om din kunde har gjort indsigelse mod fakturaen. Hvis kunden ikke har klaget over fakturaen eller den leverede ydelse, kan inddrivelse af dit tilgodehavende ske ved henvendelse til fogedretten. Hvis kunden derimod har klaget over fakturaen eller den leverede ydelse, skal almindelig retssag indledes for at få dømt kunden til at betale dig beløbet. Men mange vælger at betale, når de ser det første brev fra advokaten.

Renter og rykkergebyrer
Du kan vælge at tilskrive renter og rykkergebyr. Renteberegningen sker fra sidste rettidige betalingsdato, som skrevet på den oprindelige faktura. Rykkergebyret er »de faktiske omkostninger«, dog max. 100 kr. pr. rykker. Rykkergebyret er momsfrit. Du må maksimalt kræve 3 rykkergebyrer, men det er OK at rykke flere gange uden yderligere rykkergebyrer.

Kommentarer { 3 }

Brevkasse: Inkassovarsel er ikke nået frem

Kan kunden få medhold i en påstand om, at inkassovarsel ikke er modtaget, fordi det ikke kan bevises, at det er afsendt, da det ikke er afsendt som anbefalet brev?

Ja, så er det godt med et hjælpsomt netværk! Jeg har fået hjælp til svaret ved at kontakte min advokat, Thomas Buus Pedersen, og han siger:

Hvis man kan fremlægge en kopi af inkassovarslet,  som er sendt til den rette adresse er dette som udgangspunkt nok.  Der er ikke krav om at inkassovarslet skal fremsendes som anbefalet post.  Dette fremgår af principperne fra Aftalelovens paragraf 40, der lyder som følger:

§ 40. Når nogen, som efter denne lov skal »give meddelelse« har indleveret meddelelsen til befordring med telegraf eller post eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, har afgivet den til befordring dermed, går det ikke ud over ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.

Det er selvfølgelig anbefalelsesværdigt at sende inkassovarslet med anbefalet post,  idet du hermed har konkret bevis herfor,  men der er ikke krav om det.

Kommentarer { 0 }