Oversigt | Fryns

SKAT om lønomlægning (bruttolønsordninger)

Jeg har tidligere skrevet om de populære bruttolønsordninger – læs evt. et indlæg om det her. Kort fortalt betyder en bruttolønsordning, at arbejdsgiver betaler et gode for en medarbejder, og medarbejderen går tilsvarende ned i løn. Fordelen er, at medarbejderen dermed skal betale mindre i skat, og ordningen er udgiftsneutral for arbejdsgiveren.

“Lønomlægning” hedder det hos SKAT, og du kan læse deres udlægning af sagen her: C.A.5.1.7.1 Grundlæggende om lønomlægning

Der er en liste over afgørelser på området, men jeg synes, det ville være rart, hvis de havde en samlet liste over godkendte lønomlægninger – dvs. lønomlægninger, hvor SKAT har godkendt, at godet er skattefrit.

 

Kommentarer { 0 }

Skattefri gaver til personalet – ikke så meget nyt endda

I marts måned kunne vi læse på SKATs hjemmeside, at der er kommet en ny bagatelgrænse for skattefri personalegoder på 1.000 kr. årligt. Læs pressemeddelelsen her. Samtidig flyttede man indberetningspligten fra arbejdsgiveren til den enkelte lønmodtager. Egentlig et godt initiativ: Man kan nu give en buket blomster til en medarbejder for en særlig indsats, uden at medarbejderen bliver beskattet af værdien.

Men nu har flere store selskaber, og senest Multidata, været ude med en præcisering af reglerne: De 1.000 kr. omfatter også den allerede indarbejdede julegave. Vi har de seneste par år måtte give julegaver for op til 700 kr. skattefrit. Det må vi stadig. Men så er der kun 300 kr. tilbage af bagatelgrænsen, for julegaven skal kunne indeholdes i de 1.000 kr. årligt pr. medarbejder.

Samtidig har man trukket den beskatning tilbage, som blev indført af billetter til kulturelle arrangementer, som en virksomhed kan modtage som en del af et sponsorat. Det var også en tåbelig ordning. Så det er godt nok – den del af den nye regelsamling giver mening. Men forbedringerne for de almindelige små virksomheder er ellers ikke noget at råbe hurra for.

Kommentarer { 2 }

Bespisning på arbejdspladsen

Her til aften har vi haft informationsmøde for nye iværksættere. Næste gang er den 28. april, og du kan tilmelde dig her.

Selvom dagsordenen egentlig er den samme fra gang til gang på informationsmøderne, er indholdet meget skiftende. I dag var der mange spørgsmål om bespisning.  Derfor:

Bespisning på arbejdspladsen

Mad på arbejdspladsen omfatter alt fra morgenbrød til det halvårlige personalemøde eller pizza den aften inden julepakningen, hvor alle arbejder sent, til overdådige, daglige kantineordninger.

Alle udgifter til bespisning af medarbejdere er fradragsberettigede. Spørgsmålet er, hvornår kan man trække maden fra i virksomhedens regnskab, uden at medarbejderne bliver personligt beskattet af personalegodet.

Udgangspunktet er, at mad er en privat udgift, og derfor skal der enten være en særlig regel eller begrundelse for, at maden kan trækkes fra. Dem er der så til gengæld også nogle stykker af.

Kaffe, te, kildevand og frugt i virksomheder med ansatte

Det kan trækkes fra, fordi der er tale om en “velfærdsordning”.  De ansatte bliver normalt ikke beskattet, hvis der er tale om noget, som er “uden væsentlig økonomisk værdi og ikke individualiserbar pr. medarbejder.”

En kage til kaffen i ny og næ går også ind under denne ordning. Hvor langt reglen om “generelle personale- og velfærdsordninger” lige kan trækkes, er svært at sige. Men de omfatter ikke en gratis minikiosk med sodavand, chips, chokolade og ugeblade.

Overarbejde

Bingo! Selvom medarbejderne forventes at betale deres egen mad, så er der her en undtagelse: Hvis de ikke kan komme hjem på grund af overarbejde i din virksomhed, er aftensmaden en udgift som virksomheden kan trække fra, uden at de ansatte skal beskattes.

Udgiften er omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at der skal være tale om lejlighedsvise måltider, ellers kommer I alt for let over grænsen, hvor hele beløbet bliver skattepligtigt.

Personalemøder

Betaler virksomheden for et måltid mad i forbindelse med en mødeaktivitet, som det er nødvendigt at medarbejderne deltager i (de er måske ligefrem beordret til at deltage) kan virksomheden trække udgiften fra.

Kantineordning

Kantineordning går ud på, at man som arbejdsgiver kan have en kantine eller på andre måder stille frokost til rådighed for medarbejderne.  Hver medarbejder betaler en del af udgiften og virksomheden betaler resten eller giver et fast tilskud. Bemærk dette: Den ansatte skal betale en del af udgiften, ellers bliver der tale om beskatning, og så er kantinen pludseligt en klam fidus.

Kantineordningen er et af de mest debatterede frynsegoder i nyere tid, og der har været adskillige sager omkring tilskuddet størrelse, hvordan hele ordningen skal behandles momsmæssigt, og hvordan man i øvrig gør op, hvad en kantineordning koster.

Typisk betaler den ansatte et bidrag på 25 ““ 35 kr. pr. dag som trækkes i lønnen, efter skat. Virksomheden betaler så resten af udgifterne til kantinen (råvarer, catering, kok, inventar o.s.v.). Udgifterne kan trækkes fra. Momsreglerne er ret indviklede ““ og har været ændret flere gange – så det vil vi ikke beskrive detaljeret, men man kan regne med at der skal betales moms af beløbet.

Hvis du har kantine for medarbejderne og samtidig byder på frokost til en forretningsforbindelse (f.eks. en freelancer eller en revisor), er der ikke tale om en personaleudgift men repræsentation. SKAT har vurderet at en frokost koster 50 kr. og en middag 80 kr. og så kan man kun trække 25% af udgiften fra. I virksomhedens bogholderi skal man derfor sørge for at notere når der er gæster, kunder, leverandører, rådgivere osv. på besøg i kantinen, så man kan bogføre det som repræsentation i stedet for en personaleudgift.

I personligt ejede virksomheder, hvor ejeren er eneste medarbejder

Det daglige forbrug er ikke fradragsberettiget, heller ikke mad på grund af overarbejde: Du er velkommen til at knokle igennem hele natten, men pizzaen skal stadig betales privat, så længe du befinder dig på eller i nærheden af virksomhedens adresse.

Ellers er der tale om rejseudgifter ““ det er der andre regler for. Men kaffe, te og den slags, som du indkøber og indtager i forbindelse med afholdelse af møder er fradragsberettiget.

Den type fradrag kan du læse om i Bogen om fradrag: For eksempel i kapitel 2.16 om repræsentation, 2.17 vedrørende reklame og kapitel 2.24 vedrørende bestyrelser, advisory boards og frivillige medarbejdere.

Moms af mad, serveret i virksomheden til gæster og forretningsforbindelser, er ikke fradragsberettiget, heller ikke med 25% repræsentationsmoms.

Du kan købe Bogen om Fradrag som e-bog eller trykt bog lige her.

Kommentarer { 12 }

Bogen om fradrag – som e-bog

  • Får du alle dine fradrag i din virksomheds regnskab?
  • Hvorfor må nogle trække mere fra end andre?
  • Hvilken type medicinske præparater kan alle få fradrag for i virksomheden, uden at modtageren bliver beskattet af værdien?

Der er mange fradrags-spørgsmål. Og svarene kan du finde i Bogen om fradag, som Søren Revsbæk og jeg skrev sammen sidste år. Den har været udsolgt i et par måneder, men  nu har vi fået adgang til at sælge den som e-bog.

Du kan købe Bogen om fradrag som e-bog lige her – og være i gang med at spare penge om 5 minutter.

(Jeg kan så tilføje, at e-shoppen mangler lidt finpudsning, så betalingsdelen er ikke særlig pæn at se på. Men det virker udmærket – og vi arbejder videre med udseendet, så det bliver bedre i løbet af de næste par uger.)

Kommentarer { 9 }

Ryg bare løs – SKAT betaler gildet

I fredags havde jeg et kursus i løn- og personaleadministration, og en af mine forberedelser går hver gang på at tjekke, om der er sket nogle ændringer siden sidst vedrørende fradrag, bruttolønsordninger, frynsegoder osv. Denne gang tog jeg mig tid til at læse SKATs egen vejledning om personalegoder igennem, den seneste de har er fra sommeren 2009. Siden da er der sket nogle ændringer, bl.a. multimediebeskatningen men i det store hele er vejledningen stadig gyldig. Og hvilken fest! På side 11 – under forplejning, fandt jeg følgende:

Så rygekabiner, rygestopkurser, nikotinpræparater OG cigaretter er altså en fuldt fradragsberettiget udgift uden, uden at medarbejderne bliver skattepligtige af værdien – for cigaretternes vedkommende skal de dog ryges på arbejdspladsen, hvilket jo ikke er tilladt med mindre man har eget kontor på grund af den nye, restriktive rygelov. Nå ja – nye og nye: Den er fra 2007 – har I forresten husket at lave den rygepolitik, som ifølge rygelovens §5 skal udarbejdes af alle arbejdsgivere?

Vores nye direktør, Jesper Laugesen, som er ansvarlig for drift, administration, økonomi og den slags, har straks meldt ud, at der ikke bliver tale om skattefrie smøger på arbejdet overhovedet. Og mon ikke det er den mest fremtrædende holdning rundt omkring i virksomhederne?

Og for at der ikke skal være nogen tvivl, taler vi om ansatte – ikke indehavere af personligt ejede virksomheder. Hvorimod rygestopkurserne og nikotinplastre gælder os alle.

Fradrag for alle kan du læse mere om i Bogen om Fradrag. Den er udsolgt men er stærkt på vej som e-bog til 129 kr. inkl. moms. Send mig en mail på as@regnskabsskolen.dk, hvis du vil have en mail, når e-butikken er oppe at køre.

Hvis du gerne vil se SKATs vejledning i personalegoder, så ligger den her som pdf.

Kommentarer { 7 }

I Go Morgen Danmark

Kl. er 7.30, og jeg er lige kommet hjem efter at have været i TV2s Go Morgen Danmark, hvor jeg sammen med en medarbejder fra Microsoft skulle tale om frynsegoder. På TV2s hjemmeside har de også skrevet en artikel om emnet:

http://go.tv2.dk/article.php/id-26104756.html

Indslaget kan man se her:

http://go.tv2.dk/video.php/id-26133507.html

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Hvad omfatter en hjemmearbejdsplads?

Tak for en god brevkasse, jeg håber du kan svare på mit spørgsmål. Vi rejser meget og har derfor vores administration kørende hos en person som er deltidsansat ca 15 t. ugl.  Vi har kendt hende længe begge to, og der var derfor vi ansatte hende. Hendes løn er 150 kr. i timen + feriepenge. For at hun kan klare opgaven har vi etableret en hjemmearbejdsplads med computer, printer, internet og mobiltelefon. Herudover har hun adgang til en konto, hvor hun kan købe kontorartikler. Hvor meget mere kan man forvente??? Vi kan nu se, at hun hos kontorartikelsælgeren har købt en rimelig dyr lampe, nyt skrivebordsunderlag o.m.a, som egentlig ikke er kontorartikler men på den anden side bruges på et kontor. Jeg fik en stikpille her sidst hvor hun sagde, at “hvis hun havde været på et kontor, havde hun ikke måtte betale kaffen selv”. Men hvor meget er det lovligt at trække fra overhovedet?

 Svært spørgsmål! Jeg har forkortet din lange redegørelse men mener, at jeg har essensen med ovenfor. Egentlig spørger du om to ting: 1 – hvad må man (trække fra) og 2 – hvad kan jeres medarbejder med rimelighed kræve. Jeg starter med det sidste:

Jeres medarbejders private hjem erstatter en kontorarbejdsplads: Medarbejderen har ikke “hjemmearbejdsdage” og kan ikke vælge at arbejde fra kontoret i stedet. Det mener jeg taler for, at der er en række udgifter, I bør afholde, og det gør I også langt hen ad vejen med det udstyr, I har stillet til rådighed. Og naturligvis skal hun kunne arbejde også i de lange, mørke novemberdage: Lys skal der til. 

Hentydninger til, at I burde betale kaffen, kan forstås på flere måder. Det er muligt, at medarbejderen prøver at fortælle jer noget andet, end det hun siger: Måske er hun ked af at arbejde hjemme eller mener, at jeres virksomhed fylder for meget for hende på den ene eller anden måde. For det er svært at tro, at medarbejderen for alvor mener, at I skal levere kaffe til hende i privaten, selvom hun udfører opgaver for jer. Grænsen er ikke fast defineret, men den er der. I kan ikke kompensere for strømforbrug, toiletpapirforbrug, slid på gulvtæppet og guderne må vide hvad ellers.

I jeres sted ville jeg tolke kaffe-bemærkningen og det stigende indkøb af kontorartikler som en anledning til at få evalueret lidt på samarbejdet. Med købekaffe på en café i byen, måske. Og her give god til, at medarbejderen fortæller om sin hverdag og sin (ensomme?) stilling. Når I har lyttet til hende, kan I lave en aftale om, hvordan samarbejdet, mødestrukturen og kontorartikelforbruget skal være fremover.

Fradragsberettigede udgifter: Etablering og drift af en almindelig kontorarbejdsplads er i orden. Men som udgangspunkt kan jeg ikke finde noget som helst belæg for at sige, at man også kan betale kaffe mv. til hjemmearbejdspladser. SKAT er ikke smagsdommere og blander sig derfor heller ikke i, om det er en dyr eller billig lampe, men der skal naturligvis være tale om nødvendigt udstyr ikke almindelig møblering.

 

 

Kommentarer { 1 }

Fryns: Bagatelgrænsen

Der er en række frynsegoder, som er omfattet af bagatelgrænsen. F.eks. fri avis, profilbeklædning, mad pga. overarbejde og den slags. Du kan læse mere i denne halve side i Iværksætteren (åbner som .pdf i nyt vindue) om bagatelgrænsen.

Hvis man overskrider bagatelgrænsen, bliver medarbejderen pludselig skattepligtig af hele beløbet, og det kan man jo godt blive lidt irriteret over som medarbejder.

I 2008 er beløbsgrænsen 5.400 kr. pr. medarbejder. Det skal udregnes pr. medarbejder og ikke som et gennemsnit af alle medarbejdere, så hvis I har nogle, som spiser meget mad pga. overarbejde, er det værd at holde øje med grænsen.

Kommentarer { 2 }

Fryns: 1.35 mia. kroner i sparet skat – og mest til mændene

Berlingske Tidende har lavet en undersøgelse af frynsegoder, som jeg har læst om på business.dk. Det fremgår, at skatteværdien af frynsegoderne i 2006 er 1.35 mia. kr. Det er mange penge – mange sygehussenge, cykelstier eller skolebøger. Tallet stiger (og mit gæt er, at det slet ikke har toppet endnu), og naturligvis vil skatteministeren få ondt i hovedet af at finde ud af, hvor han så skal skaffe pengene, skattestoppet taget i betragtning. Navnlig hvis de offentligt ansatte begynder at undre sig over, hvor mange ud over dem selv, der egentlig betaler fuld skat af deres løn.

Der nævnes en række populære frynsegoder, hvor kvinder foretrækker helbredsordninger og mænd betalt internet derhjemme. Ellers er der enighed om de gamle travere: Betalt telefon, fri bil og hjemmePC –  vel  nok alt efter hvilken størrelsesorden, der kan forhandles om ;-). Ikke uventet, er kvinderne mere begejstret for frugtordninger og personlig coaching end mændene. Der er nogle bløde værdier, som gør sig gældende her.

Men på bundlinjen får kvinder stadig færre frynsegoder end mænd. Det kan hænge sammen med, at de ikke forhandler sig til dem. Men det kan også skyldes, at der er flere mænd i de lederstillinger, hvor frynsen virkelig tæller. Det er vel stadig mere almindeligt, at direktøren har fri bil end at kantinemedhjælperen har. Så når vi korrigerer for skæv fordeling af ledende stillinger mellem kønnene, skal det nok gå nogenlunde lige op, omend frynsekronerne bliver brugt lidt anderledes af kvinder end mænd.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kilometerpenge i min mands firmabil?

Kan jeg få kørselsgodtgørelse ved kørsel i min ægtefælles firmabil? Vi har fælles økonomi og er gift. Vi har kun den ene bil.

Nej. Hvis din ægtefælles firma betaler hans bil, har I jo ikke nogen privat udgift på den. Hvis du hæver kørselsgodtgørelse ved at køre i din erhvervsmæssigt, vil I dermed få udgiften dækket to gange. Kørepengene er tænkt til at dække den merudgift, man har ved selv at lægge bil til, f.eks. brændstof, forsikringer og vedligeholdelse. Hvis disse udgifter bliver betalt af en arbejdsgiver, er det ikke korrekt også at hæve kørepenge.

Kommentarer { 5 }

Fryns: Uddannelse og kurser

Uddannelse og kurser er et af de områder, hvor der er stor forskel på, hvad man må som selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. ejer af en enkeltmandsvirksomhed, og hvad man må gøre for sine medarbejdere.

Hvis man er ejer af virksomheden kan kun kurser, som man tager for at vedligeholde sin viden, accepteres.

Hvis man har ansatte, er reglerne anderledes. Da kan man betale for grunduddannelse, efteruddannelse, videreuddannelse – alle slags kurser, så længe de “ikke alene er af privat karakter”.  Der kan altså godt være tale om kurser, om ikke direkte er faglig relevante for pågældendes job, men måske for medarbejderens generelle opkvalificering. Og udgiften kan også afholdes med medarbejdere som del af en fratrædelsesordning, dvs. man kan betale kurser for medarbejdere, som man har sagt op – men ikke medarbejdere, som selv har sagt op – også i perioden efter ansættelsen. Udgiften kan indgå i en bruttolønsordning eller betales af arbejdsgiveren alene.

Der er selvfølgelig altid undtagelser, og her er undtagelsen: Kørekort. Det skal betales privat eller bliver skattepligtigt, hvis arbejdsgiveren betaler, da SKAT anser det for at være en privat udgift med mindre at kørekortet er en obligatorisk del af et uddannelsesforløb, f.eks. for mekanikere.

De udgifter, som er omfattet og dermed fradragsberettiget, er: Kursusafgift, undervisningsmateriale, evt. nødvendig overnatning, forplejning, og befordring til og fra kursusstedet.

Kommentarer { 0 }

Fryns: Hjemmecomputer

At virksomheder betaler medarbejderens hjemmecomputer er meget almindeligt. Der kan være tale om en rent arbejdsgiverbetalt computer eller en ordning, hvor arbejdsgiveren og lønmodtageren hver betaler en del.

Betingelse for betaling af PC-eren: Medarbejderen skal i et vist (ikke stort) omfang have brug for at arbejde hjemmefra med sine faglige opgaver eller efteruddannelse, f.eks. kan man have behov for en PC-er for at løse skriftlige opgaver til et kursus, selvom det ikke egentlig er nødvendigt, at man ellers arbejder hjemmefra.

Udstyr, der er omfattet: Almindeligt grundudstyr, dvs. computer med skærm, printer, scanner, og hvad der nu er brug for. Med almindeligt menes: Meget store fladskærme, som også kan bruges til fjernsyn er ikke omfattet. Heller ikke avanceret lydudstyr, hvis man ellers ikke arbejder med lydudtryk i sit fag.

Ingen bruttolønsordning: Det kan ikke lade sig gøre at finansiere computeren ved hjælp af bruttolønsordning, der har siden 2002 været en specifik spærring for netop dette.

Egenbetaling: Arbejdsgiveren kan som nævnt betale hele udgiften. Men hvis der er en egenbetaling, skal arbejdsgiverens del være mindst 25%, for at udgiften er fradragsberettiget og ikke skattepligtig. Hvis medarbejderen selv betaler en del af sin beskattede nettoløn ved træk på lønsedlen, f.eks. med et fast beløb som delbetaling af en leasing- eller lejeaftale, kan han eller hun fratrække op til 3.500 kr. af disse som øvrige lønmodtagerudgifter på sin selvangivelse.

 

Kommentarer { 4 }

Fryns: Pendlerkort/HT-kort

Befordring til og fra arbejde kan betales af arbejdsgiveren. Enten som en regulær frynsegode, dvs. arbejdsgiverbetalt og ingen omkostning for lønmodtageren. Eller som en bruttolønsordning.

Bruttolønsordning vil sige, at udgiften til godet – altså pendlerkortet i dette tilfælde – betales af arbejdsgiveren mod til tilsvarende nedgang i bruttolønnen fra medarbejderens side. Dermed bliver ordningen udgiftsneutral for arbejdsgiveren og lønmodtageren sparer skatteværdien. Derfor er bruttolønsordninger meget populære, og blandt nogle medarbejdergrupper i det offentlige, er man begyndt at murre i krogene, fordi der er så stor en skattefordel for de privatansatte med mange bruttolønsordninger.

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke samtidig tager fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen: Man kan ikke få sin kørsel godtgjort to gange.

Kommentarer { 3 }

Fryns: Hvordan fungerer bruttolønsordningerne?

Bruttolønsordningerne er meget populære, og fantasien kender næsten ingen grænser, når de fleksible lønpakker sammensættes med bruttolønsordninger.

Fordelen ved bruttolønsordninger er, at de er udgiftsneutrale for arbejdsgiveren, fordi værdien af godet, som firmaet betaler, bliver modsvaret af en nedgang i bruttolønnen (dvs. løn før skattetræk) hos medarbejderen. Samtidig kommer medarbejderen til at betale mindre i skat, og det er derfor, ordningen er så populær.

Der er forskellige krav, der skal være opfyldt, før et gode kan indgå i en bruttolønsordning:

Aftalen om lønnedgang skal være reel. Der kan være tale om løntilbageholdenhed, altså at man ved førstkommende lønforhandling undlader at kræve og få den ventelige lønstigning mod i stedet at få betalt f.eks. pendlerkort, massageordninger, rygestopkurser eller tilsvarende.

Arbejdsgiver skal bære en økonomisk risiko ved ordningen. Den bruttolønsnedgang, der aftales, gælder for en periode frem, f.eks.  et år, og hvis der er ændringer i aftalen – f.eks. prisen stiger på pendlerkortet, er det arbejdsgiveren, som hæfter – udgiften videreføres ikke direkte til medarbejderens lønseddel.

Arbejdsgiveren skal erhverve godet og stille det pågældende gode til rådighed for arbejdstageren. Det vil sige at købes der en cykel eller nogle fagbøger, er de ejet af arbejdsgiveren men stillet til rådighed for medarbejderen. Aftaler om massage, kurser mv. skal indgåes og betales af arbejdsgiveren direkte, ikke ved at lønmodtageren får refunderet regninger løbende.

Der skal være tale om en frivillig aftale. Man kan altså ikke pålægge medarbejdere at få en del af deres bruttoløn udbetalt som forskellige goder.
 
Arbejdstageren skal have mulighed for at udtræde af ordningen. Aftaler om bruttolønsordninger skal derfor indgås for en periode ad gangen, f.eks. et halvt eller et helt år, hvorefter medarbejderen kan vælge at takke nej og komme tilbage til sin oprindelige bruttoløn.

Uanset hvor fristende, bruttolønsordningerne kan synes, er de for arbejdsgiverne meget forpligtende, og derfor vil jeg mene, at du skal holde dig til almindelige lønudbetalinger, hvis du er helt ny arbejdsgiver med din allerførste ansatte. I hvert fald det første års tid, til du ved, at du har en virksomhed, som kan bære at have ansatte.

Hvis du har nogle ekstraordinære bruttolønsordninger, hører jeg meget gerne om dem. Hvis du planlægger nogle bruttolønsordninger, som ikke tidligere er beskrevet, vil jeg foreslå, at du får et bindende forhåndstilsagn fra SKAT. Du betaler en lille afgift til dem, og kan herefter få et bindende svar på, hvordan SKAT vil se på netop din fortolkning af reglerne: Går den eller går den ikke…

 

Kommentarer { 8 }

Omvendt deltid?

Overenskomstforhandlingerne for de statsansatte er til ende, og nu venter vi så på lokale detailforhandlinger og afstemninger hos medlemmerne af de forhandlingsberettigede organisationer. Der er – som ventet – pæne lønstigninger i sigte. Nogle af pengene er “tillæg for manglende frynsegoder” – ifølge Politiken den 18. februar 2008 – 0,2% af lønsummen.

Herudover introduceres begrebet omvendt deltid. Omvendt Deltid? Det betyder, at det er tilladt for arbejdsgiver og lønmodtager at aftale, at den ansatte får betaling for at arbejde mere end fuld tid, at man kan gå op i tid fra fuld tid til måske sporadisk måske permanent overtid.

Finansministeren er glad for den omvendte deltid. For “vi kommer til at mangle hænder”. Gad vide, om de ansatte også synes, det er en god idé? Muligvis, hvis resultatet er, at de får løn for at være på merarbejde i modsætning til før. Men hvis det nu bliver en del af kulturen på visse statslige arbejdspladser, at “man” pålægger sig selv mere end fuld tid for at nå det hele, så bliver der nogle børnefamilier, som kommer i klemme, hvor de i det mindste før kunne gå hjem til tiden, fordi de ikke fik betaling for at blive hængende hele aftenen.

Det kan blive en god forretning for staten, det her. For betalingen for merarbejde sker i lønkroner ikke i frynsegoder eller andet, som er lempeligt beskattet. Så de medarbejdere, som er i nærheden af topskatten, og det er de fleste i ledende stillinger vel selv i det offentlige, får Finansministeren op mod 70% retur af hver krone, der bliver udbetalt i Omvendt Deltidsbetaling. Men det er måske ikke lederne, der skal have tillæggene – mange arbejder “uden højeste arbejdstid” med forskellige tillæg for ansvar og kompetence.

Men ordvalget: Omvendt Deltid er forkert. Det minder om Fredsministeriet, Ministeriet for Sandhed og Ministeriet for Kærlighed i “1984 ” – altså man manipulerer ved at kalde noget noget helt andet og modsat, end hvad det er. Hvad er det omvendte af deltid? Heltid? Eller kan man slet ikke have en omvendt deltid? Forhandlingsparterne burde finde et bedre navn til ordningen.

Det bliver spændende at se den færdige tekst og udmøntningen af den i praksis.

Kommentarer { 0 }

Fryns: Personalecykler

For nogle år tilbage fik Københavns miljøborgmester gennemført arbejdspladscykler som en fradragsberettiget udgift. Navnlig i de indre byområder, hvor afstandene er små og trafikken alt for tung og langsom, giver det god mening at cykle frem for at køre i taxa, f.eks. Det er hurtigere, det er sundere, det er billigere.

Derfor har det længe været OK at købe arbejdspladscykler. Som står på arbejdspladsen til brug for medarbejderne som alternativ til andre befordringsmidler.

Hvis en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte har købt en cykel, har det været “lige på kanten”, og i hvert fald har der ofte været tale om et blandet driftsmiddel, hvor brugeren betaler en del, fordi det ikke virker realistisk, at cyklen ikke bruges privat. Nogle har valgt at få reklamer på cykler, andre har fået specialcykler lavet med henblik på transport af varer. Den slags hjælper jo i sandsynliggørelsen af, at det er et arbejdsredskab frem for “at trække en privat udgift ind i firmaregnskabet”.

Hvis en cykel stilles til rådighed for en medarbejder – dvs. hvis en ansat får udleveret en cykel og kan bruge den som han eller hun vil, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Hvordan den så beregnes?

Men hvis medarbejderen får stillet en cykel til rådighed og kun bruger den til befordring mellem hjem og arbejde og så til at køre til møder i arbejdstiden, er den skattefri for medarbejderen, hvis han eller hun ikke i øvrigt beregner sig et skattemæssigt fradrag for befordring mellem hjem og arbejde.

Det er nu muligt at lease cykler til sine medarbejdere. Så vidt jeg ved dog kun hos et enkelt firma, forløbig: Companybike.

Hvis en medarbejder bruger sin egen cykel erhvervsmæssigt og fører kørebog, kan virksomheden refundere 40 øre pr. kilometer. Det gælder også knallerter. Det vil sige, at der kan udbetales 4 kr. skattefrit, hver gang medarbejderen har kørt 10 km.  Det er lige ved, at det ikke er bøvlet værd, men det gælder også for ejere af enkeltmandsvirksomheder, hvis du skulle have lyst til at kaste dig ud i projektet.

Kommentarer { 2 }

Ny kategori: Fryns, frynsegoder, fleksible lønpakker

Så er der ingen vej udenom: Jeg må have en kategori til fryns. For emnet er stort og kompliceret – og siden der kan være mange penge at spare i skat, er både små og lidt større virksomheder interesseret i at være opdateret.

Jeg har tidligere skrevet en lille opsummering af, hvad man må og ikke må med frynsegoder, og den kan du se her.

Jeg har også tidligere svaret på spørgmål om fittness-abonnement, og det kan du læse om ved at klikke her. Der har været nogen diskussion om netop fittness, fordi fittness-centrene var specifikt nævnt i regeringsgrundlaget i efteråret, som en ny mulighed, hvilket måske – måske ikke – er retfærdigt. Jeg skrev om det på min Aminoblog, du kan se indlæg og kommentarer her. Jeg har stadig til gode at finde ud af, om forslaget faktisk blev gennemført – ved du noget, vil en kommentar være meget velkommen :-).

Men ellers vil kategorien fryns indeholde små indlæg om enkelte frynsegoder: Hvornår det er traditionel fryns (virksomhedsbetalt, ikke skattepligtigt), hvornår det er bruttolønsordning (fradrag i medarbejderens bruttoløn, udgiftsneutralt for virksomheden) og hvornår det er “andet” eller “lige på kanten”. Inspirerende historier fra det virkelige liv modtages gerne: Hvilke frynsegoder har I på din arbejdsplads?

Kommentarer { 0 }