Oversigt | fradrag

Hvordan bruges fradrag på lønsedlen? [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Min hustru går for tiden på VUC, og hun viste mig en gammel eksamensopgave fra 2015, hun havde fået. Når den nu handlede om løn og skat, var det nok noget, jeg kunne forklare lidt om.

For opgaven var sådan set interessant. Den handlede om at lave en skatteberegning på en årsindkomst for en SU-modtager, der også har et job.

Hvad min kone ikke helt forstod, var, hvad de mange mellemregninger egentlig gik ud på. Hvad er AM-bidrag, hvad er et personfradrag? Betaler man virkelig 40 % i skat af sin indkomst?

På vores kursus for diplombogholdere går vi løndelen igennem og underviser vores kursister i at lave en lønseddel helt fra bunden. Og vi gennemgår, hvad de forskellige delelementer på en lønseddel er. Og, hvis man virkelig gerne vil nørde skatteberegning, går vi dybt ned i den på vores kursus i Virksomhedsskatteordningen.

Men en ting, vi ikke helt når på vores kurser, er at illustrere, hvordan fradraget fungerer set fra lønmodtagerens side. Og det tænkte jeg, var et godt udgangspunkt for et lille blogindlæg, da mange bogholdere og revisorer får spørgsmål om netop dette.

Opgaven, min kone havde fået, gik på, hvor meget en SU-modtager, der får 70.000 i løn og 30.000 i løn, får udbetalt på et år efter skat.

Pudsigt nok forventer man ikke, at en afgangselev i den danske folkeskole kan mestre alle mellemregningerne i en skatteberegning, så beregningen er forsimplet, så man i regnestykket alene tager udgangspunkt i, at man har et personfradrag. Det tror jeg ikke skyldes, at eleverne i den danske folkeskole er for dumme til at kunne beregne det, men fordi en fuld skatteberegning er ekstremt kompliceret med mange bevægelige dele.

Så i den simple opgaveløsning beregner vi simpelthen bare med en trækprocent på 40% og tager ikke højde for andre fradrag (herunder beskæftigelsesfradrag).

Så opgavens forudsætninger var (mine egne afrundede tal):

SU: 70.000
Løn: 30.000
Personfradrag: 46.700 (2021-sats)
Trækprocent: 40 %

Og det var i princippet slut på opgaven.

Men hvor meget får personen udbetalt i SU, og hvor meget får hun udbetalt i løn? Det var her, jeg syntes, opgaven blev rigtig interessant.

Regnestykke 1

Hvis vi vender beregningen på siden, så vi kan beregne SU og Løn hver for sig, får vi de samme tal, men vi får også en fordeling:

Regnestykke 2

Og her kan man se, at personfradraget jo skal anvendes på enten den ene eller den anden indkomst. Nøjagtigt ligesom de ansatte, der får løn eller indkomst fra mere end ét sted.
For normalt kan man som lønmodtager kun bruge sit skattefradrag ét sted. Dvs. at alt ens fradrag går på hovedindkomsten, mens man bruger trækprocenten på bikortet.

I ovenstående valgte vi at bruge personfradraget på SU’en, og dermed ender personen med at få udbetalt 86,7 % af sin SU, men kun 55,2 % af sin løn.

I forhold til den oprindelige beregning er intet ændret – her ser vi blot, hvordan indkomsten fordeler sig.

Lidt firkantet anlagt kan man sige, at ovenstående person af en lønindkomst på 30.000 kun får udbetalt 16.560 kr. Dermed ville hun kun miste 16.560 kr. på et år, hvis hun undlod at arbejde.

Hvis vi skal nørde lidt ekstra

Pointen i mit blogindlæg står ovenfor, men her er lidt ekstra nørderi:

For i virkelighedens verden mangler opgaven – og beregningen – ligningsmæssige fradrag. Man får 10,6 % i beskæftigelsesfradrag og 4,5 % i jobfradrag.

Det ville give et lille ekstra 4.530 kr. i fradrag pga. indtægten på 30.000 kr. De to typer af fradrag er dog ligningsmæssige fradrag, og dem kan man kun trække fra i kommuneskatten. Derfor vil de i en gennemsnitskommune give en reduktion af den betalte skat på 25,6 %.

Så derfor 4.530 kr. x 25,6 % = 1.160 kr. skal betales mindre i skat.

Og reduktionen ville komme det samme sted, som vi anvender personfradraget. Derfor ville personen i opgaven faktisk få udbetalt 1.160 kr. ekstra i SU, fordi hun har et arbejde. Fordi fradraget kun anvendes på den ene indkomst, selvom den rent faktisk vedrører den anden indkomst.

Det er tungt at forklare lønmodtageren – uanset om han gør rent, eller hun er ingeniør – men med forsimplede tal håber jeg, at dette kan illustrere for de fleste, hvad skattekortet går ud på, og at man ikke bliver snydt for noget fradrag.


Kasper KyndsbergRevisor Kasper Kyndsberg underviser i Regnskabsskolen, bl.a. i VSO. Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder.

Kommentarer { 0 }

Beløbsgrænsen for straksafskrivning hæves kraftigt

“Straksafskrivning af småaktiver” er en beløbsgrænse vi selvstændige går op i, for den betyder, at der f.eks. er en grænse for, hvor dyr en computer vi kan købe i firmaet, hvis vi gerne vil trække hele udgiften fra i år.

Computere

Sidste år var grænsen 14.100 kr., og på Skatteministeriets officielle liste over taksterne står der lige nu, at satsen for 2021 er 14.400 kr.

Der er imidlertid vedtaget en ændring i afskrivningsloven, som forventes at træde i kraft i morgen, og det betyder, at beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver hæves til 30.000 kr. for anskaffelser foretaget den 23. november 2020 og derefter.

Det er jo en betydelig ændring.

Måske har du allerede afsluttet dit 2020-regnskab og lavet dit oplysningsskema – og hvad gør du så?

Du kan uden videre genåbne dit oplysningsskema indtil fristen udløber. Den er normalt 1. juli, men er i færd med at blive udsat tre måneder ligesom sidste år.

Grænsen gælder til og med 2022 og er et af regeringens coronainitiativer – i håb om at investeringslysten i virksomhederne stiger med den øgede straksafskrivningsmulighed.


Du kan læse mere om straksafskrivning – og meget andet – i Regnskabsskolens nye udgave af Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 1 }

Takster og satser 2021

SKAT har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2021. Ændringerne i forhold til 2020 har jeg fremhævet med fed skrift.

2020 2021
Bundskat 12,11 pct. 12,11 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 531.000 kr. 544.800 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 52,06 pct. 52,06 pct.
Gaver til velgørende formål 16.600 kr. 17.000 kr.
Værdi af fri bil:
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 25 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 20 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 14.100 kr. (fra 23/11: 30.000 kr.) 30.000 kr.
Diæter & rejsegodtgørelse:
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 521 kr. 532 kr.
Tillæg, særlige lande 163 kr. 166 kr.
Logigodtgørelse 223 kr. 228 kr.
Befordringsfradrag:
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 1,96 kr. 1,90 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 0,98 kr. 0,95 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil):
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,52 kr. 3,44 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 1,96 kr. 1,90 kr.
Pensionsbeskatning:
Maks. Indskud på ratepension og ophørende livrenter, PBL § 16 57.200 kr. 58.500 kr.
Personalegoder:
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 6.300 kr. 6.500 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.200 kr. 1.200 kr.
Bagatelgrænse for julegaver 900 kr. 900 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 2.900 kr. 3.000 kr.
 

Hvis du vil have styr på skatten, så læs Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

 


Grundkursus i bogføring – klik her, og tag Regnskabsskolens store kursus. Kan også tages som e-kursus.

Kommentarer { 0 }

Fradrag for tab ved svindel og tyveri – hvad med it-kriminalitet?

I bogen Skat og moms – får du dine fradrag skriver Søren Revsbæk og jeg i afsnit 5.30 (side 245):

Bedrageri og tyveri
Hvis man bliver udsat for bedrageri eller tyveri og får et tab derved, så kan tabet normalt trækkes fra. Tyveri skal dog normalt anmeldes til politiet, og tabet skal kunne dokumenteres. Nu handler denne bog jo om fradrag og ikke om indkomst. Vi forventer også, at vore læsere holder sig på den rette side af loven. Men som et kuriosum kan da lige nævnes, at har man fået indtægter via en strafbar handling, ja, så udelukker det ikke, at man skal betale skat af
indtægten. Lige hvordan det skrives på selvangivelsen, ja, det ved vi til gengæld ikke.

Moms
Har man fået stjålet varer, så er købsmomsen antageligt allerede fratrukket, og der er ikke mere at hente her.

Drejer det sig om it-kriminalitet, som f.eks. CEO-fraud, er man dog ikke nødvendigvis så heldig, at Skattestyrelsen synes, man skal have fradrag for sit tab. Læs f.eks. denne afgørelse, hvor en virksomhed får afslag på at få fradrag for et tab på 13.185.465,96 kroner pga. CEO-fraud: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2275639

De fleste af os ved godt, hvordan vi kan sikre os mod fysisk tyveri: Vi sætter tyverisikring på vores varer, putter særlige værdier i et pengeskab og sætter lås og alarm på døren.

Men hvordan sikrer vi os mod it-kriminalitet? Det er et område, der halter for mange – simpelthen fordi de ikke ved, hvordan de skal gribe det an.

Få gode råd af politiet d. 12. februar

Den 12. februar får Regnskabsskolen besøg af Ida Lund fra LCIK – Landsdækkende center for IT-relateret økonomisk kriminalitet. Hun vil fortælle om sit arbejde med økonomisk kriminalitet mod virksomheder, og hvordan vi kan beskytte os mod det: Hvad skal vi tjekke? Hvad skal vi ændre? Og hvordan griber vi det an i praksis?

Det er et fyraftensmøde, som henvender sig til virksomhedsejere og bogholdere (som jo ofte har adgang til flere virksomheders bankoplysninger mv.).

Der er endnu et par pladser tilbage. Du kan læse mere og tilmelde dig på Regnskabsskolens hjemmeside her: https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/it-kriminalitet/

Forsvar dig mod it-kriminalitet

Kommentarer { 0 }

Tab på debitorer – hvad med momsfradraget?

De fleste af os har prøvet det: Vi udfører et stykke arbejde og sender vores kunde en faktura, men …

… kunden betaler ikke – uanset antal rykkere og trusler om inkasso.

Det kan der være mange grunde til. Er det fordi I er uenige om regningens størrelse, er det én ting (en tvist), og det er ikke dét, dette indlæg skal handle om. Her handler det om de tilfælde, hvor kunden bare ikke kan eller vil betale.

Hvad gør vi så?

Når vi ikke har fået vores penge, skal vi selvfølgelig ikke betale skat af dem, og vi kan normalt heller ikke pålægges at betale momsen. Men der er nogle betingelser, der skal være opfyldt:

Det er ikke nok, at vi tror vores kunde ikke vil betale. Vi skal aktivt have prøvet at inddrive pengene, og vi skal være sikre på, at vi aldrig vil få dem.

Over og under 3.000 kr.

Hvis tabet er under 3.000 kr. inkl. moms, er det normalt nok, at vi selv har rykket for betaling, at det har været forgæves, og at vi ikke handler med kunden mere.

Er tabet over 3.000 kr. inkl. moms, skal vi have en ekstern part – f.eks. en advokat eller et inkassofirma – til at konstatere, at inddrivelse er umulig. Alternativt skal vi have fået en insolvenserklæring fra debitor, eller vi skal have været i fogedretten uden held.

Hvornår?

Tab skal fratrækkes i det år, hvor det konstateres. Så hvis du i år kan konstatere, at en regning fra 2017 ikke bliver betalt, skal du altså ikke tilbage i 2017-regnskabet, men trække det fra i år.

Og hvad så med momsen?

Momsen af en faktura, hvor vi har tabt pengene, kan vi også få tilbage, i det år hvor tabet konstateres. Den skal modregnes i salgsmomsen. Og her betyder ”konstateret” enten at:

  • vi har anmeldt kravet i et konkursbo (og det er dækningsløst, hvilket kurator hurtigt opgør)
  • vi har nedskrevet vores tilgodehavende i en tvangsakkord eller frivillig akkord
  • der er givet insolvenserklæring eller har været fogedforretning
  • debitor er forsvundet
  • kravet er dækningsløst efter tvangsauktion over
    personligt drevne virksomheder
  • det er for dyrt at kræve pengene ind (for små beløb), og vi ikke længere handler med debitor.

At vi ikke længere handler med debitor, er ret vigtigt. Det viser en afgørelse fra Landsskatteretten fra 8. april i år.

Sagen handlede om en mand, som udlejede driftsmidler til et selskab, som han selv ejede sammen med sin søn. Da selskabet fik økonomiske problemer og blev taget under konkursbehandling, blev en del af lejen ikke betalt.

Manden trak den tabte moms på 39.346 kr. fra i sit momsregnskab, da han konstaterede tabet, men det fradrag blev han nægtet. Begrundelsen var at han havde ydet selskabet en kredit, der lå ud over det sædvanlige, ved fortsat at fakturere selskabet, selv om han vidste, at det ikke kunne betale. Han havde heller ikke forsøgt at inddrive gælden.

Du kan evt. læse flere detaljer i BDO’s artikel om sagen.

Rettidig omhu

Den vigtige pointe her er altså, at man kan miste fradrag for moms, når ens kunde går konkurs, hvis man ikke har vist rettidig omhu og stoppet levering af varer eller ydelser, når det viser sig, at kunden ikke kan betale.


Du kan læse mere om reglerne for fradrag ved tab i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Håndværkerfradrag: Husk fristen d. 28/2-19

Hvis du skal gøre brug af håndværkerfradraget for arbejde, der er udført i 2018, skal du huske, at arbejdet skal være betalt senest d. 28/2 i år – ellers kan du først få fradraget næste år.

Husk:

  • Håndværkerfradraget gælder kun arbejdsløn – ikke materialer.
  • Du skal have betalt for det elektronisk.
  • Du skal gemme al dokumentation for arbejdet.

Husk i øvrigt, at fradraget nu også gælder installation af tyverialarmer.

Fristen for at indberette fradraget i SKAT’s TastSelv er d. 1. maj 2019.

Du kan læse meget mere på SKAT’s hjemmeside her: https://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2234759

 


Bliv generelt klogere på skat og moms her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Fradrag: Risengrød til nisserne – opdateret

For nogle år siden, var der i radioen nogen diskussion rundt omkring i landet angående fradrag for bespisning. Situationen var vist, at en personligt ejet virksomhed, som sætter grød ud til nisserne, var i tvivl om, hvorvidt denne omkostning er fradragsberettiget. Det forudsættes, at nisserne ikke har adgang til stuehus men alene til erhvervsdelen af ejendommen.

Da reglerne i mellemtiden er blevet reguleret en smule, bringer vi her en opdatering.

For så vidt angår fradrag for risengrød til nisserne, må det afhænge af nissernes tilknytning til den pågældende virksomhed:

Er nisserne en del af dit netværk, vil risengrøden blive betragtet som repræsentation. Og der er derfor kun 25% skattemæssigt fradrag for udgiften, og intet fradrag for momsen med mindre risengrøden serveres på en restaurant. I så fald er der momsfradrag på 25%, svarende til 6,25% af af hele omkostningen.

Betragter du nisserne som dine venner, er der intet fradrag – hverken skattemæssigt eller i momsen.

Hvis nisserne arbejder for virksomheden, vil udgiften være fuldt fradragsberettiget, men der vil ikke være noget momsfradrag. Dog vil momsen kunne fradrages med en fjerdedel i tilfælde af at grøden serveres under et restaurationsbesøg.

Når nisserne hjælper eller rådgiver virksomheden, vil der også være tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, selvom de gør det ganske gratis. Og intet momsfradrag med mindre der er tale om restaurant-grød. Dog kan der – i tilfælde af, at der et tale om et møde med dagsorden, som ville blive forstyrret unødigt, hvis hver nisse skulle skaffe sin egen grød, være tale om momsfradrag.

Hvis nisserne spiser risengrøden som en del af et større koncept, vil hele udgiften og hele momsen under visse omstændigheder være fradragsberettiget under forudsætning af, at der er tale om, at nisserne køber konceptet.

Skulle nisserne stjæle risengrøden, vil der være tale om udlevering af erstatningsris fra forsikringsselskabet og momsfradrag,  hvis din dokumentation er i orden, men hvis du udgiver fotos af nisserne på internettet, vil du blive retsforfulgt for krænkende adfærd.

Er der både hjælpenisser og drillenisser, vil der være tale om at fordele regningen procentvis på de forskellige ovennævnte typer, sådan at nogle af risengrynene er momsede, andre er delvist momsede og nogle helt uden momsfradrag. Og i så fald kan juleregnskabet vare lige til påske.

Så – god jul, og god påske :)

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan jeg starte virksomhed og trække ny uddannelse fra?

SpørgsmålHej Anette!

Her kommer et rookie-spørgsmål. Jeg håber det er i orden at jeg spørger dig, men tænkte du måske har svaret da jeg ikke synes at kunne finde svar på nettet, det er lidt af en jungle ????

Jeg har tænkt på at tage en uddannelse, og senere hen behandle og tilbyde ydelser inde for det jeg tager uddannelsen på. Jeg har læst mig til, at man kunne trække moms fra uddannelsensprisen i ens forretning. Jeg har dog ingen virksomhed (endnu) – men tænkte på, om hvis jeg opretter CVR nr og så videre nu her, vil kunne trække moms fra på uddannelsen på trods af at jeg ikke tilbyder service og produkter endnu?

Med venlig hilsen

Janne

SvarHej Janne

Desværre er svaret at du ikke kan trække uddannelsen fra, fordi den er en forudsætning for, at du kan drive din virksomhed. Den gyldne regel for fradrag lyder, at du kan fratrække det der “medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten”, så det kræver altså at du har en eksisterende indkomst i en eksisterende virksomheden at vedligeholde.

Et andet eksempel kunne være, at en bogholder vil udvide forretningen med blomsterbinding – hun vil ikke kunne trække uddannelsen til blomsterbinder fra, fordi det ikke er en del af den eksisterende forretning.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Håndværkerfradrag – nu også for tyverisikring

Der er vedtaget nye regler for håndværkerfradrag, og der er kommet et nyt fradrag på listen: Udgifter til installation af tyverialarmer kan nu også trækkes fra. Som altid, når det gælder håndværkerfradraget, er der kun tale om udgifterne til arbejdsløn inklusive moms.

Overordnet er der ellers ikke ændret i reglerne: Det gælder stadig at man kan trække op til 6.000 kr. fra for udgifter til rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde og op til 12.000 kr. fra for udgifter til istandsættelse af boligen, tilslutning til bredbånd mv. Fremover vil det dog være beløbsgrænser, som bliver reguleret årligt.


Få styr på alle dine fradrag – både hvad angår moms og skat:

Kommentarer { 0 }

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Støttede din virksomhed Knæk Cancer?

I lørdags sendte TV2 det store indsamlingsshow Knæk Cancer. Hvis din virksomhed støttede sagen, skal du huske, at du ikke nødvendigvis kan trække beløbet fra i dit regnskab.

For at være fradragsberettiget skal en udgift skal medgå til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden, og det er svært at argumentere for, at det er nødvendigt med donationer.

Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er på SKATs liste over institutioner, der er godkendt til at modtage gaver efter Ligningslovens § 8 H. Her kan du se SKATs liste for 2016.

Der er også den mulighed, at donationen giver dig en tilstrækkelig reklameværdi til, at SKAT vurderer, at den kan trækkes fra. Bevisbyrden er din! Derfor kan det godt betale sig at tjekke det med SKAT, inden du kaster penge efter en god sag i den tro, at du kan få fradrag.

Relevans er nøgleordet: Det er måske relevant for én virksomhed at støtte Center For Sund Aldring, mens det er helt irrelevant af for en anden. Der skal være en sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed. Beløbets størrelse skal også hænge fornuftigt sammen med den reklameværdi det har.

Hvis SKAT tvivler på dine (evt. private) motiver for at donere til en bestemt sag, kan en donation i værste fald blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.


Er du i tvivl om, om din udgift kan trækkes fra? Læs Bogen om fradrag:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Ny bogføringsguide fra SKAT (med overraskelser)

SKAT har lavet en ny bogføringsguide, som foreløbig kun er for selvstændige med momsregistreret enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. De har ikke alle emner og typer bilag med endnu, skriver de, men foreløbig kan du få vejledning i at bogføre aviser, blade og bøger, bøder, rejser, rykkergebyrer, tøj og briller, biler, inkassoomkostninger, telefon og renter på gæld til det offentlige.

Guiden virker på den måde, at man vælger det af ovenstående emner, som bilaget omhandler, og så skal man udfylde bilagsdato, beløb og betalingsmetode. I næste vindue kan man uddybe, hvad man har købt. Var emnet f.eks. “briller”, kan man her vælge, om man har købt skærmbriller, beskyttelsesbriller eller almindelige briller. Så får man måske endnu et uddybende spørgsmål, skal til sidst godkende alle oplysningerne, og så får man vejledningen i hvordan man bogfører det – hvis der altså er skattemæssigt fradrag og/eller momsfradrag for udgiften.

I tilfældet med brillerne er det en lidt omstændelig omgang, når de ret hurtigt i første vindue kunne oplyse i en kort tekst, at der for en person med enkeltmandsvirksomhed uden ansatte – som guiden jo gælder – ikke er fradrag for hverken private briller eller skærmbriller. Så havde man sparet de klik og indtastninger.

Men man kan også få overraskelser – selv jeg, som ellers synes, jeg kender de fleste fradragsregler temmelig godt.

Prøv at gå ind på guiden her – SKATs bogføringsguide – og vælg emnet bøder. Lad os sige, at vi har fået en parkeringsbøde i vores varebil på gule plader:

  • Vælg en dato, skriv et beløb, og vælg en betalingsmetode.
  • Vælg ja til, at der er moms på bøden.
  • Vælg, at bilen er en varebil.
  • Vælg, at den kun bruges til erhvervsmæssige formål.
  • Vælg ja til, at den kun bruges til momspligtige aktiviteter.
  • Klik på Vis bogføringsforslag

Hvad forventer du at SKAT vil foreslå?

Der er ikke skattefradrag for parkeringsbøder (heller ikke selv om parkeringsfirmaerne kalder dem en “afgift”). Så langt var jeg enig med SKAT. Men her var det så, jeg blev overrasket, for prøv lige at se her:

Momsfradrag for bøder

Momsfradrag?

Staten har med bogføringsguiden også fået en officiel kontoplan. Den kan du se her: SKAT’s kontoplan

Og det er jo i sig selv interessant nok – en statsgodkendt kontoplan. Jeg skal lige have studeret den lidt nærmere for at finde ud af, hvor god den er – og det kommer I helt sikkert til at høre mere om på her på bloggen senere.

 


P.S. Du kan jo også købe bogen Skat og moms – får du dine fradrag? og bruge den som opslagsværk:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Bagatelgrænsen for skattefri personalegoder er hævet

Grænsen for skattefri personalegoder er i 2017 hævet til 5.900 kr. pr. år. Men hvad er det egentlig for nogle goder, der er tale om, og hvad betyder det, hvis grænsen overskrides?

Når man taler om personalegoder, skelner man mellem mindre personalegoder, og goder stillet til rådighed i forbindelse med arbejdet.

De mindre personalegoder kan f.eks. være teaterbilletter og vin, som jo må siges ikke at have relevans for udførelsen af personalets arbejde. Her er grænsen for, hvad arbejdsgiveren må forære medarbejderen, før medarbejderen skal beskattes af beløbet, 1.100 kr. om året.

Arbejdsrelaterede personalegoder – altså goder, der er stillet til rådighed for, at medarbejderen (bedre) kan udføre sit arbejde – kan f.eks. være:

  • Aviser og faglitteratur
  • Vaccinationer
  • Arbejdstøj (hvis arbejdsgiveren kræver/ønsker en særlig beklædning)
  • Mad og drikke ved overarbejde
  • Vareprøver af virksomhedens produkter.

Og det er de ting, som ikke må have en samlet værdi på over 5.900 i 2017 – ellers skal medarbejderen betale skat af beløbet. Ikke bare af den del, der overstiger de 5.900 kr., men af hele beløbet.

Det er medarbejderen selv, der skal angive beløbet på sin selvangivelse, men det er alligevel god stil af arbejdsgiveren at sørge for at holde sig under beløbsgrænsen, så medarbejderen ikke pludselig kommer i klemme.

Nogle goder er helt skattefrie for medarbejderne og er altså ikke omfattet af bagatelgrænsen. Det kan f.eks. være:

  • Te/kaffe, vand og frugt på kontoret
  • Rygestopkurser
  • Parkering ved firmaet
  • Arrangementer (f.eks. firmafester) der bliver afholdt på arbejdspladsen
  • Kurser
  • Skærmbriller
  • Personalerabatter

Vil du vide mere om fradrag for personalegoder, kan du læse om det i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Parkeringsudgifter og skattefri godtgørelse: Ændring pr. 1/1-17

I øjeblikket er det sådan, at du som selvstændig kan vælge at få fradrag for din erhvervsmæssige kørsel efter statens takster for skattefri kørselsgodtgørelse, eller du kan vælge at få fradrag for de udgifter du faktisk har til kørsel. Vælger du at bruge statens takster, kan du ikke samtidig få fradrag for dine udgifter til parkering.

Men det bliver lavet om fra 2017. Fra og med 1. januar kan du trække dine udgifter til parkering fra, også selv om du vælger at benytte den skattefri kørselsgodtgørelse.

Det samme gælder for dine eventuelle ansatte. De bliver i øjeblikket beskattet, hvis du betaler deres parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel i deres egen bil, hvis du samtidig udbetaler dem skattefri kørselsgodtgørelse efter statens takster. Men fra 1. januar må du altså gerne betale begge dele.

Du kan læse detaljerne hos SKAT her: Arbejdsgiverbetalt parkering og skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser – styresignal


Har du styr på dine fradrag? Ellers køb bogen Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Bogen om fradrag 2016

Bogen om fradrag 2016Søren Revsbæk og jeg har endnu engang opdateret Bogen om fradrag med nye takster. Så tirsdag d. 1. marts udkommer Bogen om fradrag 2016.

Udover de nye takster indeholder bogen et helt nyt kapitel om forsikringer.

Selv om bogen ikke er udkommet endnu, kan du forudbestille den, og det sparer du tilmed penge ved. Bestiller du bogen inden d. 25/2, får du 15 % i rabat ved at bruge rabatkoden ‘fradrag16’. Gå til Regnskabsskolens webshop, og bestil bogen her.

Vil du først vurdere, om bogen er noget for dig, kan du hente indholdsfortegnelsen og det første afsnit her.

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Kan fartbøden trækkes fra?

SpørgsmålHej Anette

Jeg havde egentlig regnet med, at den fartbøde jeg har fået i Tyskland i en lejebil ikke kunne trækkes fra i firmaet, men følgende artikel siger, at reglerne I 2015 er blevet ændret:

http://vores-avis.dk/fartboeder-i-firma-bilen-kan-traekkes-i-loennen/

Kan du bekræfte, at jeg godt kan trække den fra i firmaet. Tak!

Jan

SvarHej Jan

Nej, det kan jeg ikke bekræfte. For arbejdsgiveren har pligt til at forsøge at inddrive bøden hos medarbejderen, og siden du både er arbejdsgiver og medarbejder, holder det ikke, at du nægter. Alternativet ville være, at man kunne betale bøder med ikke-beskattede midler, og det er bestemt ikke hensigten med lovændringen.

Dbh.
Anette

Snyd ikke SKAT – eller dig selv: Læs Bogen om fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan jeg trække vaccine fra?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har i år valgt at lade mig vaccinere for zoster (skarlagensfeber), som for nogle år siden har lagt mig ned i en lang flere ugers periode, hvor jeg ikke kunne arbejde, og havde betalt for et dyrt kursus, som jeg ikke kunne deltage på og heller ikke få pengene retur for.

Vaccinationen kostede 1.600 kr.

Kan jeg som ejer af min enkeltmandsvirksomhed mon trække det fra som sundhedsydelse?

Med venlig hilsen

Peter

SvarHej Peter

Du kan ikke trække den omtalte vaccine fra. Reglerne er strammet meget på området “fradrag for sundhedsydelser”, og siden denne vaccine er generelt forebyggende og ikke f.eks. i forbindelse med en specifik rejse, er der intet fradrag.

Dbh.
Anette

Læs mere i Bogen om fradrag

Kommentarer { 0 }

Fradrag for legetøj?

I videoen kan du høre om, hvilke overvejelser, man kan gøre sig, når man har købt Lego ind og mener, det er en fradragsberettiget omkostning.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvad kan jeg trække fra som fitnessinstruktør, og skal jeg have CVR-nr.?

SpørgsmålHej Anette

Jeg er fitness instruktør og skal afregne mine timer. Omsætning under kr. 50.000, årligt. Spørgsmål:

Skal jeg registreres i CVR?
Kan jeg fratrække udstyr (tøj og cykel)?
Kan jeg fratrække træningslejr/kursus?

Det var et lille Kinderæg med 3 spørgsmål?

Mvh
Peter

PS. God brevkasse

SvarHej Peter

Du behøver ikke at have et CVR-nummer, men du kan få det, hvis du vil. Også selvom du ikke bliver momsregistreret, fordi din omsætning er under 50.000 kr.

Med hensyn til de udgifter, du nævner, er jeg desværre nødt til at vide noget mere, for at kunne sige det præcist. Men sådan overordnet set, går overvejelserne vedr. tøj og cykel på dels om du også bruger det privat (hvilket taler for intet fradrag eller evt. delvist fradrag), dels om udgifterne virker proportionelt fornuftige i forhold til din virksomheds omsætning. Med hensyn til træningslejr/kursus er overvejelserne nogenlunde de samme, herunder: Er den viden, du opnår betydningsfuld for, om du kan blive ved med at sælge din ydelse, eller er det også i høj grad for din egen udviklings skyld.

Hvis du har mulighed for det, så kom til et af mine gratis informationsmøder i Regnskabsskolen: http://regnskabsskolen.dk/kursusoversigt/korte/informationsmoder/ – hvor vi netop kan vende den slags spørgsmål helt konkret.

Vil du vide mere om fradrag i øvrigt – og om de overvejelser, vi hver især må gøre os, når vi tænker i skattemæssige fradrag, så kik på Fradragsbogen: http://regnskabsskolen.dk/butik/boger/bogen-om-fradrag/

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }

Bilagenes kvalitet

Bedst mulig dokumentation – det er, hvad vi skal skaffe til bogholderiet.

Som ansvarlig for regnskabet skal du altid sørge for at skaffe den bedst mulige dokumentation. Det vil i de fleste tilfælde sige en originalfaktura. Denne kan godt være sendt elektronisk og printet ud på dit eget papir. Du kan
også opbevare bilagene elektronisk, men det skal dels være i et format, som SKAT og andre myndigheder umiddelbart kan læse, dels skal opbevaringen være meget forsvarlig: At din harddisk brød sammen er ikke tilstrækkelig undskyldning for ikke at kunne præsentere bilagsmaterialet, om du skulle blive bedt om det.

I nogle tilfælde får man ikke en faktura, men en kassebon eller anden kvittering. Den skal opfylde visse krav ““ herunder skal sælgeren kunne identificeres med CVR-nummer, beløb, momsbeløb, købets art og datoen skal fremgå. De store supermarkeder, posthuset, byggemarkeder osv. kan klare den slags. Mens de små kioskers kvitteringer er nogle gange er af så dårlig kvalitet, at man må bede om en håndskrevet regning med stempel på.

Dankortkvitteringer er ikke nok i sig selv. Vi kan købe for 40 kr. morgenbrød og hæve 200 kr. over beløbet, uden at det vil fremgå af dankortkvitteringen, hvad der er købt, og hvor mange kontanter, vi har hævet.

Køber du ind på loppemarkeder eller lignende, hvor det er svært at få en egentlig faktura, så få et håndskrevet salgsbevis. Så godt som det nu lader sig gøre. Du kan eventuelt styrke din dokumentation ved at tage et billede af det indkøbte. Køber du ind på auktioner eller handelspladser på internettet, kan dokumentationens kvalitet være svingende. Print en kopi af den oprindelige annonce ud og vedhæft mailkorrespondancen og en kopi af  bankoverførslen.

Er det umuligt at skaffe et bilag, kan man lave et erstatningsbilag selv. I meget sjældne tilfælde. Og SKAT har al mulig ret til at underkende bilaget, så man i hvert fald ikke får sit momsfradrag og måske heller ikke skattefradraget. Så: Bedst muligt bilagsmateriale giver bedst økonomi.

 

Kommentarer { 0 }