Oversigt | excel

17 AMU-kurser på 6 uger :)

Det er ikke småting, der skal til, når vi skal lave et kursus, som kan godkendes som uddannelse for ledige med ret til seks ugers jobrettet uddannelse!

Helt konkret består vores kursus af 17 forskellige AMU-kurser, som tilsammen danner et fint forløb, hvor kursisterne når igennem rigtig mange af de praktiske opgaver, man møder i et bogholderi.

Du kan se kursusprogrammet hos vores samarbejdspartner Nyledige her.

Kurset består af 9 dage i Regnskabsskolen og 21 hjemmearbejdsdage. Og det er især forberedelsen til de 21 dage, vi arbejder hårdt med i denne tid. På hjemmearbejdsdagene skal der nemlig være rigtig godt materiale til for at fastholde interessen.

Vi laver gode videoer, opgaver, løsninger og afprøver konferencemuligheder, for der bliver hver dag mulighed for at tale med de øvrige kursister og underviseren – hvis man synes om det. Det er helt frivilligt :).

Herudover er jeg i gang med at tale med personer, som arbejder inden for bogføring/regnskab/økonomi for at høre, hvordan deres hverdag er. Bare som inspiration.

For os i Regnskabsskolen er det jo ikke nok bare at opfylde de tekniske krav: Lær at bogføre. For at materialet skal give mening for de kursister, som overvejer at arbejde professionelt i branchen, må der mere til.

Virksomhedsnært materiale: Ingen i Regnskabsskolen underviser uden også at bogføre i praksis. Undervisningen bliver en smule for teoretisk, hvis man alene tager udgangspunkt i lærebøger og opfundne historier. Så kursisterne kommer til at møde virkelige (anonymiserede) bilag fra firmaer, som er i fuld gang – og de cases, vi opbygger til opgaverne, handler om praktiske problemstillinger, vi har mødt i bogføringen/økonomistyringen i faktiske virksomheder.

Blandt de emner, vi når når rundt om er

  • e-handel (mange små salg, hvordan håndterer man…)
  • konsulentvirksomhed
  • handel med udlandet
  • splitmoms (og andre særlige momsregler)
  • lønudbetaling og -bogføring
  • debitorhåndtering
  • inkasso
  • kreditorer
  • afstemninger
  • årsafslutning

…. og meget mere. Med udgangspunkt i e-conomic og Excel.

Kursisterne ender med en stor, god og solid redskabskasse at arbejde videre med, og jeg glæder mig helt vildt til at få det første kursus i luften.

Det starter den 7. maj.

Tilmelding: Uanset om du er ledig, selvstændig eller i arbejde kan du deltage. Hvis du er ledig, betaler jobcentret for kurset, hvis du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Hvis du er selvstændig eller ansat, kan du deltage på almindelige vilkår: Prisen afhænger af dit uddannelsesniveau, hvor AMU-målgruppen slipper meget billigere end personer med længerevarende uddannelse.

Tilmelding foregår hos Nyledige:
https://nyledige.dk/kurser/oekonomi-regnskab-og-kontor/oekonomistyring-med-e-conomic-og-excel/

….. men du kan også ringe til os i Regnskabsskolen, så kan vi formidle kontakten. Der er noget papirarbejde – men det er ikke uoverkommeligt, og Nyledige hjælper med det, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Så alt i alt: Vi har super travlt, det er super spændende.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Må jeg føre kørebog i et regneark?

SpørgsmålMå jeg føre min kørebog i et exel regneark, eller skal det være ført i hånden ?

Det er jo oplagt at føre sin kørebog i et regneark, men vil det blive godkendt af SKAT, for det giver jo samtidig en mulighed for nemt at rette/ændre i kørebogen.

Hilsen
Kim

SvarHej Kim

Der er ingen krav til, at kørselsregnskabet skal bogføres i hånden. Mange bruger f.eks. en app til formålet. Jeg bruger et regneark.

Men man kan sige, at kørslen skal kunne dokumenteres forsvarligt. Kører man enkeltstående ture (og stort set altid vil kunne fremlægge enten en faktura, en kvittering eller noget tilsvarende) er kravene til kørebogen nok mindre, end hvis man virkelig er meget på landevejen, herunder mange møder etc. som ikke nødvendigvis kan dokumenteres ved “anden papirdokumentation”, f.eks. fakturaer.

Dbh.
Anette

 

Kommentarer { 3 }

Driftsbudget – ud fra en skabelon

musI dag har jeg sendt en kunde hjem med besked om at lave et driftsbudget. Eller resultatbudget (som handelsskoledrengene nogle gange kalder det). Det mente kunden ikke, han kunne finde ud af, men i forbindelse med udgivelse af Bogen om budgetter, blev der lavet en række gode skabeloner. Og siden kunden bogfører i SummaSummarum (og ikke har ændret ret meget i kontoplanen), gav denne skabelon (som er en Excelfil) god mening, fordi den netop er bygget op efter Summas kontoplan.

Når driftsbudgettet skal laves er det godt at tage udgangspunkt i et afsluttet regnskab, i dette tilfælde 2014-regnskabet. Her kan man se, hvordan indtægter og omkostninger har fordelt sig sidste år. Hertil skal man så lægge de forventninger, der er til året, der lægges budget for, altså 2015.

Det er god praksis at lægge budgettet konservativt – eller forsigtigt. Det vil sige: Alle udgifter medregnes fuldt ud og alle indtægter vurderes efter hvor sikre de er: Er der tale om et nyt produkt, som skal sælges til en ny kundegruppe, skal man måske kun sætte halvdelen af, hvad man satser på at kunne opnå, ind i budgettet som indtægt.

Det er også udmærket at lave flere forskellige scenarier, altså flere forskellige driftsbudgetter. Så der både er et realistisk budget og et worst case-senarium, hvor vi kan se, hvor smertegrænsen ligger.

Fordelen ved at bruge en budgetskabelon, der matcher kontoplanen i bogholderiet er, at det er super let at lave budgettet – fordi der er gode tal fra det tidligere år at gå ud fra. Og – ikke mindst – fordi det letter budgetkontrollen. Meningen med budgettet er jo, at det skal hjælpe i økonomistyringen, sådan at virksomhedens ejer eller ledelse i så god tid som muligt får indikatorer, hvis noget ikke går som planlagt. Derfor skal budgettet sammenholdes med det realiserede – altså regnskabet – med passende intervaller. Det kan være halvårligt, kvartalsvis eller månedligt afhængigt af virksomhedens størrelse. For en virksomhed med (få) ansatte, vil kvartalsvis være meget almindeligt: Lige så snart bogføringen er på plads for marts er vi derfor klar til 1. budgetopfølgning, hvor budgettet sammenholdes med bogføringen og vi derfor kan få et overblik over, om tingene går, som de skal. Og et hint om, hvor der skal sættes ind, hvis tingene ikke går som planlagt.

Normalt laves driftsbudgettet forud for det kommende år og altså ikke i januar. Men selvfølgelig er januar bedre end slet ikke at gøre det.

Så har jeg lige et personalemøde og bagefter et informationsmøde (gratis møde om økonomi for iværksættere: http://regnskabsskolen.dk/kursusoversigt/korte/informationsmoder/). Så det bliver en lang, men rigtig fin dag :).

Kommentarer { 0 }

Lommeregnere er for handelsskoledrenge!

I gamle dage brugte man strimmelregnemaskiner, og det var smart, for så kunne man gå tilbage og se, om man havde tastet forkert. Det kan man ikke på en lommeregner, så rigtige bogholdere bruger naturligvis regneark! Kommer du på Diplomkursus for bogholdere inde hos os, risikerer du derfor at få konfiskeret lommeregneren.

 

Kommentarer { 0 }