Oversigt | Dinero

Bilag i skyen eller bilag på bordet

mus Jeg sidder og ordner en lille bogføringssag. Det er virkelig ikke noget særligt – jeg har ca. 40 bilag at gøre med for den periode, der skal afsluttes. Lidt lønudbetalinger ganske vist… men alligevel: Hvor lang tid kan det tage.

Hvor lang tid er du om at bogføre 40 bilag?

Hvis jeg fik 40 bilag lagt i en pæn bunke på bilaget, sad ordentligt på stolen og ikke blev forstyrret, ville det ikke tage særlig lang tid. Heller ikke selvom der er lønsedler med, for det har jeg mellem os sagt en vis rutine i :).

I dette tilfælde tager det dog ca. 35% længere tid end ellers. Og det skyldes, at bilagene ikke ligger pænt i en bunke på bordet men er uploadet. Jeg arbejder derfor med at flytte elektroniske filer fra en Dropbox-mappe til et økonomisystem.

Økonomisystemerne – med e-conomic og Dinero i front – har travlt med at sælge os løsninger, hvor det hele opbevares i skyen, altså hos dem. Det skal dog sige i hvert fald til e-conomic forsvar, at de også har en metode, hvor man kan få alle bilagene ud igen hurtigt, hvis man af en eller anden årsag ikke længere skal bruge e-conomic. Jeg har ikke undersøgt, om det samme gør sig gældende for Dinero.

Det kan være smart for nogle. Især er det smart for de selvstændige, som har meget svært ved at passe på bilag: Det er tilsyneladende både lettere og sjovere at tage et foto af kvitteringen på cafeen og sende den op med det samme end det er at folde kvitteringen sammen og lægge den væk og senere finde den frem. Har du det sådan, er det en god idé med bilag i skyen, for billeder af kvitteringer, som lander rettidigt hos den, som bogfører, er meget, meget bedre end forsvundne kvitteringer og fakturaer og improviserede, hjemmelavede bilag. Man skal bare vide, at det er ikke tidsbesparende for bogholderen.

Til gengæld er det hyggeligt: Jeg kan sidde i sofaen og ordne det hele bare med min computer. Ingen hulle- eller hæftemaskiner. Ingen kuglepenne. Intet ringbind. Bare computer.

Derfor er jeg også mere tilbøjelig til at lave sådan en sag hjemmefra om aftenen frem for at skubbe den frem. Det kan jo have sine fordele.

Så bilag i skyen er mere effektivt end bilag på bordet, hvis det betyder, at en større del af bilagene bliver afleveret og bogført rettidigt og virksomhedens ejer synes, at det fungerer for ham (eller i sjældnere tilfælde: hende). Og så kan en tredjedel mere på bogholderens timeseddel nogle gange være givet godt ud.

Kommentarer { 8 }

Brevkasse: Hvordan bogfører jeg punktafgift i Dinero?

SpørgsmålHej

jeg har et spørgsmål om punktafgift

jeg skal betaler 59950 kr I afgift

køre med dinero hvordan gør jeg det

hilsen henrik

SvarHej Henrik

Punktafgifter skal føres som en omkostning, så du må oprette en ny konto til formålet. Læg den umiddelbart efter den konto, du bruger til bogføring af vareforbruget.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Nyt på kursusprogrammet: Bogføring med Dinero

Jeg har fulgt udviklingen af økonomisystemet Dinero, som blandt andet Martin Thorborg står bag, tæt, og selvom Regnskabsskolen normalt ikke underviser i helt nye programmer, men venter, til de har et par år på bagen, så gør vi altså nu en undtagelse. Dinero har et hurtigt voksende antal brugere, og der vil være en del af dem, som har brug for at vide, hvordan man bogfører, og lidt om rammerne og lovgivningen, så der ikke bare bliver bogført, men bogført korrekt.

Dinero er karakteriseret ved at have en meget skarp profil på deres brugere. De ved præcis, hvem de laver regnskabsprogrammet til, og derfor er udviklingen målrettet. I stedet for at flagre frem og tilbage og prøve at opfylde alles behov, arbejder de for de helt små virksomheder, som skal have et billigt økonomisystem, der er til at forstå. Ingen lagerstyring, intet projektregnskab – bogføring og fakturering, gjort så let, som de kan komme af sted med.

Vi holder kurserne i 2 moduler, som dog kan tages uafhængigt af hinanden:

Modul 1: Kom godt i gang med Dinero
Modul 2: Årsafslutning i bogholderiet

Modul 1 kræver ingen forudsætninger – du kan være med, selvom du aldrig har prøvet at bogføre før. Vil du tage begge moduler, er der penge at spare. Du kan læse mere og tilmelde dig et kursus i Dinero her: Bogføring med Dinero.

Kommentarer { 2 }