Oversigt | betalingsgebyrer

Du skal opkræve moms af betalingsgebyrer

Det er ikke ret længe siden, man kunne læse dette på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Er det lovligt for forretningerne at opkræve moms af gebyret for betalingskort?
Nej. En betaling med betalingskort er en finansiel ydelse og finansielle ydelser er undtaget moms. Da forretningerne ikke opkræves moms af gebyrer, kan de heller ikke opkræve moms af gebyrerne hos kunder, der betaler med betalingskort.”

Den 23. januar 2012 ændrede SKAT imidlertid reglerne, men gik så stille med dørene, at det er kommet bag på rigtig mange forretninger og netbutikker – der nu må betale moms af gebyrerne med tilbagevirkende kraft.

Så lad os lige slå fast: Hvis dine kunder kan betale med betalingskort hos dig, og du vælger at kunderne skal betale de transaktionsgebyrer, du bliver afkrævet af f.eks. Nets, så skal du lægge moms på de gebyrer.

Koster det dig f.eks. 2 kr., at din kunde betaler med Mastercard, skal du altså opkræve 2,50 kr.

Læs SKATs præcisering af reglerne her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2153530&vId=0 – som mange altså først opdagede, da den meddelelse kom ud i februar i år.

 


Vil du vide mere om moms? Køb bogen Moms og momsfradrag her

Kommentarer { 3 }