Oversigt | android

e-conomic og android

Jeg har lige fået en ny mobil, og da jeg så via Revsbæk blog så, at man kan tilgå sin e-conomic aftale ad den vej (dog ikke for administratorer), måtte jeg straks afprøve det.

Der skal hentes en lille dims på Android markedet, og så er man kørende. Til en start skal regnskabet synkroniseres, og der har e-conomic advaret om, at det kan tage lidt tid. Jeg havde oprettet et helt nyt, tomt regnskab til formålet, men det tog alligevel op mod ½ time.

Senere oprettede jeg en faktura i e-conomic (normalt, online – ikke via mobilen), og synkroniseringen af denne tog ca. 7 minutter.

Nu kan jeg så ikke se fakturaen, og der er en del af knapperne som enten er meget sløve i forhold til, hvordan min htc i øvrigt virker. Ellers også virker de ikke. F.eks. “done” og “cancel”, når man ændrer indstillinger. Heldigvis har telefonen en helt velfungerende tilbage-knap, og den virker :).

Det var meningen, at jeg ville demonstrere vidunderet på vores næste e-conomic kursus, men jeg tror nok, jeg venter, til der er lidt flere, som har afprøvet og der evt. er kommet en opdatering.

Imidlertid er ideen rigtig god: Man kan lave en faktura på vej hjem i toget uden at skulle have den bærbare frem, så når det bliver tunet til hurtig, praktisk brug og med læsbar skrift hele vejen igennem, skal det nok blive en stor succes.

Du kan besøge e-conomic her.

Kommentarer { 7 }