Oversigt | Regnskabsskolen Abonner på denne kategori (RSS)

Ny affaldsbekendtgørelse – ja tak, men …

Jeg har fået en fin mail om, at “en revideret udgave af affaldsbekendtgørelsen trådte i kraft per 1. januar 2021”.

I mailen kan jeg læse, at “der er nye lovbestemte krav […] om udsortering af småt brændbart (restaffald) plus minimum 12 affaldstyper til genanvendelse:

1. Glasaffald
2. Metalaffald
3. Plastaffald (blød/hård)
4. Papiraffald
5. Papaffald
6. Mad/bioaffald
7. Haveaffald
8. Træaffald
9. Tekstilaffald (fra 2022)
10. Mad- og drikkekartonaffald
11. Farligt affald (f.eks. batterier, elektronik, emballage fra håndsprit, maling etc.)
12. Genanvendeligt PVC-affald

Og det er jo meget godt. Vi vil gerne være miljøvenlige i Regnskabsskolen. Men … mon afsenderen lige kunne kikke forbi vores køkken og entre og anvise, hvilke beholdere vi skal have – og især hvor de skal være …?

Regnskabsskolens indgangsparti Regnskabsskolens køkken

Kommentarer { 0 }

Nye datoer: Diplomkursus for bogholdere og gratis infomøder

Indtil nu har jeg kun haft en enkelt aftale i kalenderen for 2021: Jeg har booket, at jeg gerne ville have fri den 2. juli 2021, fordi TDF var planlagt til at være i København, og så skal jeg i hvert fald også være der :). Men den er nu slettet/udskudt…. Så fin tom kalender.

Men man kan hurtigt få fyldt kalenderen mere end et år frem – når man allerede får forespørgsler, der rækker ind i 2021!

Regnskabsskolens Diplomkursus for bogholdere er i år kommet på RAR Hovedstadens Positivliste for regional uddannelsespulje, og det kan mærkes på tilmeldingerne. De Regionale Arbejdsmarkedsråd har en “landsdækkende pulje på 100 mio. kr. om året, [der] er med til at give dagpengemodtagere bedre muligheder for opkvalificering, som styrker deres jobmuligheder.” Så det er en fin liste at være på som regnskabsskole.

Og måske er det derfor vi allerede har fået forespørgsler om næste års startdatoer. Vi har selvfølgelig skyndt os at planlægge næste års forløb, så vi kan opfylde behovet.

Her er listen over de næste 5 startdatoer:
Hold 20D: 5. oktober 2020
Hold 21A: 14. januar 2021
Hold 21B: 8. april 2021
Hold 21C: 12. august 2021
Hold 21D: 4. oktober 2021

Læs alt om diplomkurset her

Vores gratis informationsmøder for iværksættere fik vi også i kalenderen, nu vi var i gang:
Tirsdag d. 19. januar 2021
Mandag d. 22. februar 2021
Onsdag d. 24. marts 2021
Torsdag d. 22. april 2021
Tirsdag d. 25. maj 2021
Torsdag d. 24. juni 2021
Mandag d. 23. august 2021
Tirsdag d. 21. september 2021
Onsdag d. 27. oktober 2021
Torsdag d. 25. november 2021

I næste uge begynder vi at planlægge det øvrige – vores korte aftenkurser i bogføring for eksempel. Det er altid rart at være i god tid.

Kommentarer { 0 }

Regnskabsskolen skifter til Uniconta – men hvorfor?

For tre uger siden var vi nogle stykker fra Regnskabsskolen, der tog på workcamp for at færdiggøre vores nye e-kursus i Uniconta for bogholdere. Anja og jeg tog en snak om, hvorfor vi selv skifter regnskabssystem – til netop Uniconta – i Regnskabsskolen, og den kan du høre her (eller læse under videoen, hvis du hellere vil det):

Hvorfor skifter vi Regnskabsskolens regnskab til Uniconta?

Det er min erfaring, at vi er bedst til at undervise i programmer, vi kender rigtig godt. Og vi vil gerne undervise i Uniconta, fordi Uniconta har nogle fordele og rammer en lidt anden gruppe en dem, som vi lige nu har flest kunder af på Regnskabsskolen. Og hvis vi skal undervise i Uniconta, så skal vi være rigtig gode til det.

En af de allerbedste måder at ryste hele organisationen på er at sige: Vi skifter ud – fra nu af bruger vi Uniconta selv også.

Hvad kan Uniconta, som det tidligere bogføringsprogram, vi brugte, ikke kan?

Uniconta er mere end et bogføringsprogram. For ud over at der jo er bogføring med debet og kredit og finans og alt det andet, så er der rigtig gode CRM-muligheder. Man kan knytte dokumenter til de enkelte kunder. Vi kan gemme kursusbeviser og andre dokumenter og kontrakter, hvor det hele er forbundet inde i Uniconta, og det er supergodt.

Så Uniconta er mere end et bogføringsprogram, fordi det kan en række andre ting, som vi kan bruge, blandt andet i vores kursusadministration og i kontakten med vores regnskabskunder.

Hvad koster Uniconta?

Hmm, jeg kan ikke huske helt præcis, hvad det koster (men nu kan jeg heldigvis linke til Unicontas prisliste her), men det er sammenligneligt med de øvrige programmer af den type, man bruger, når man er sådan en SMV-virksomhed, som vi er. Så prisen er ikke et issue.

Hvis man så også som bogholder bogfører for sine kunder i Uniconta, så har de faktisk nogle rigtig attraktive priser på dét. Men hvis man ellers bare bruger Uniconta til sit eget firma, så er det det samme som alle de andre.

Du sagde SMV – så det er altså ikke kun for store virksomheder?

Uniconta er godt til store virksomheder, fordi det kan så meget, og fordi man kan lave mange brugere, som har forskellige adgange. Vi kan lave brugere, som kun kan se debitormodulet, for eksempel – det vil sige kun kan lave fakturaer og tjekke op på, om kunderne har betalt, men ikke se alt det andet, herunder finansregnskabet.

Men Uniconta kan også sagtens bruges af små virksomheder – det er der overhovedet ikke noget problem i. Det er noget af det, som Regnskabsskolen her i løbet af sommeren kommer til at lave: Et setup, som er velegnet, hvis man er iværksættervirksomhed og forventer at vækste og derfor gerne vil bruge Uniconta fra starten.

Så hvis man nu gerne vil i gang med Uniconta – enten som bogholder eller revisor eller bare med sin egen virksomhed – hvordan gør man så det?

Hvis man aldrig nogensinde har bogført i noget program før, så vil det være smart at få en introduktion. Det vil sige enten komme ind til Regnskabsskolen eller en anden, der kan undervise i Uniconta, og lære grundlæggende bogføring med Uniconta.

I løbet af sommeren kommer vi til at lave et kursus, der handler om Uniconta for iværksættere, der aldrig har bogført før. Så kan man jo vente til hen over sommeren, hvis det er.

Hvis man er bogholder eller revisor og derfor i forvejen har meget styr på det der med debet/kredit-gymnastik, så kan man jo sætte sig ned og afprøve det, simpelthen, og starte fra en ende af og finde ud af det selv.

Hvis ens tid er for dyr til dét, så kan man købe et kursus. Vi har et kursus, der lige netop er blevet udgivet i går, der hedder Uniconta for bogholdere. Det skulle i virkeligheden hedde Uniconta for bogholdere og revisorer, for der er nok lige så mange revisorer, som oplever at deres kunder begynder at bruge programmet, og derfor gerne vil have en hurtig intro til: Hvordan gør vi tingene i det her program? Fordi det er en hel del større, men så er det også en lillebitte smule mere kompliceret at starte op i end de helt simple bogføringsprogrammer.

Så jeg gætter på (jeg gættede forkert – det er ikke helt klar endnu, men det kommer snart), at om ca. 14 dage har vi et grundkursus i bogføring – som svarer til modul 1 på Diplomkursus for bogholdere – hvor man kan lære at bogføre i Uniconta, også selv om man ikke har prøvet det før.

Så lige nu har vi et kursus for bogholdere og revisorer, som allerede kan alt det her med debet og kredit. Lige om lidt kommer der et kursus, som handler om debet og kredit og bogføring for begyndere med Uniconta, og hen over sommerferien kommer der så et crash course for iværksættere, der bare lige skal lære at lave fakturaer, og så hjælper vi dem med resten – agtigt.

Er det svært at flytte fra et andet bogføringsprogram til Uniconta?

Altså, hvis man flytter i forbindelse med, at man skifter regnskabsår, så kan man jo vælge at sige: Vi starter fra scratch med en åbningsbalance, og så er den del af det ukompliceret. Men det betyder, at man skal gemme alle sine data i det gamle program eller downloade dem, for man skal jo gemme sit regnskab 5 år tilbage.

Vi vælger, når vi flytter over til Uniconta nu, at importere alle dataene, altså få alle dataene med fra det gamle regnskabsprogram, sådan så vi har det hele samlet i Uniconta. Og det er en lillebitte smule kompliceret – det vil jeg sige, at det skal man måske – hvis man ikke har prøvet det før – have noget hjælp til.

Men det, jeg kommer til at gøre, det er at sidde med den gamle kontoplan og en ny kontoplan, og så mapper jeg: Hvad vil jeg have på hvilke konti? Og kan så også benytte lejligheden til rydde op, hvis vi har alt for mange konti i en eller anden gruppe, fordi det var nogle aktiviteter, vi havde for 4 år siden, men ikke længere har. Så kan vi få lavet en pæn, ny kontoplan, selv om vi har alle de gamle data med.

Så det er ikke svært, men hvis man slet ikke har prøvet det før, så kan det godt være, man har brug for lidt hjælp. Og ellers kan man jo simpelthen vælge en skæringsdato, og så sige: Alt det gamle har jeg i det gamle system, og alt det nye fremadrettet har jeg i Uniconta.

Så hvornår får vi den første faktura at se fra Regnskabsskolen, der er lavet i Uniconta?

Hmm, hvad skal vi sige … inden første juli? Hvad dato er det i dag? Det er den 10. Ja, ja – helt klart inden første juli!

Kommentarer { 0 }

Kassekladder – hvor mange skal man bruge?

Hvis du hellere vil læse end se/lytte, så læs under videoen.

I Regnskabsskolen har vi i vores eget regnskab flere forskellige bilagsnummerserier: Én nummerserie til fakturaer, en anden nummerserie til vores almindelige finansbilag, og så har vi en tredje nummerserie til kassebilagene, fordi det er praktisk, at den nummerserie, vi har til de almindelige finansbilag, ikke skal afbrydes, hver gang nogen skal bogføre to kassebilag.

Det kan man godt. Vi sørger bare for, at nummerserierne ikke på nogen måde møder hinanden – så hvis fakturaerne kører efter deres eget system, de almindelige finansbilag alle har numre, der starter med f.eks. 5000,  og kassebilagene alle starter med 9000, så er der ikke nogen risiko for, at vi kommer til at bruge det samme bilagsnummer, og der er stadig en konsekvent rækkefølge. Det er der ingen problemer i.

I de lidt større regnskabsprogrammer/bogføringsprogrammer/økonomisystemer er det sådan, at man kan vælge at lave mere end én kassekladde. Det kan man ikke i de helt små, men i de lidt større – f.eks. e-conomic og Uniconta – kan man. Når man opretter en ny kassekladde, kan man bestemme, hvilken nummerserie denne kassekladde skal køre efter. Og så er det praktisk – hvis man har tre forskellige bilagsnummerserier – at have tre forskellige kassekladder, sådan at man, når man bogfører kassebilag, går ind i den ene og bruger den hver gang, for så husker den det sidste nummer, der er blevet brugt. Så er der ikke så stor risiko for, at der kommer rod og mudder i de her bilagsnummerserier. Hvorimod hvis man har det hele i én kassekladde, så skal man ind at tjekke – er vi sikre på, at det er det sidst brugte bilagsnummer osv., og det kan hurtigt gå hen at skabe nogle fejl.

Så det er praktisk, hvis man har tre nummerserier, at man også har tre kassekladder – og ikke mere!

Jeg har nogle gange skulle hjælpe nogen med at afslutte et regnskab, hvor der så har ligget 24 kassekladder, herunder en for “finansbilag for januar”, en for “finansbilag for februar”, en for “finansbilag for marts”, og så er problemet jo, at hvis man så skal tilføje et bilag, for eksempel fordi vedkommende, der har bogført, har glemt renter og gebyrer i banken eller noget i den stil, så er det ikke sikkert, man kan få det bilagsnummer, man gerne vil have, for så skal man ind at tjekke, om det er blevet brugt i en af de mange kassekladder. Så det synes jeg er dårlig stil.

Altså: Med hensyn til kassekladder synes jeg, man skal have lige så mange kassekladder, som man har bilagsnummerserier, og ikke flere!

Kommentarer { 0 }

Regnskabsskolens kurser under Corona-krisen – og uden for

Vi har fået en del spørgsmål om: Hvad gør Regnskabsskolen under Corona-krisen – er der kurser, og hvordan foregår det? Så det har jeg lavet en video om her (vil du hellere læse end lytte, så læs videre under videoen):

Vi plejer jo et par gange eller tre om året at holde store arrangementer, hvor der kommer mange mennesker ind til os i vores undervisningslokale, og den slags gør vi ikke lige nu. Men vi holder stadig kurser!

Nogle af os arbejder på kontoret – andre arbejder hjemmefra, men vi er præcis den samme gruppe mennesker, der underviser, som vi plejer at være. Det er både freelancere og ansatte – vi vælger den, der er bedst til opgaven i hvert enkelt tilfælde.

Vi har fire forskellige typer kurser lige nu:

Kurser i Valby (og rundt omkring i landet)

Vi er i denne uge startet med de fysiske kurser igen. Vi underviser også andre steder i landet, hvis vi bliver bedt om det, og der er et hold til os.

Onlinekurser med underviser

Dem har vi mange af. Det er kurser, der starter på en bestemt dag og slutter på en bestemt dag, præcis som et fysisk fremmødekursus, men hvor man bliver undervist af en underviser online hjemmefra. Så man har flere møder med underviseren – typisk ét om dagen – og med de andre kursister. Man kan arbejde i grupper og alt muligt online. Men meget af det er opgaveløsning, som man jo også ville gøre på et almindeligt kursus. Så onlinekurser er det, der minder mest om de almindelige fremmødekurser, vi har.

E-kurser

E-kurser adskiller sig fra onlinekurser ved, at når man har adgang til et e-kursus, så kører man sit eget forløb. Et e-kursus består typisk af videoer, opgaver, løsninger, læsestof og den slags. Man har adgang i et helt år, så hvis man vælger at købe et e-kursus, så kan man tage kurset med det samme, men man kan også vende tilbage til det senere, hvis der er noget, man gerne vil have opfrisket.

Individuel undervisning (i Valby eller online)

Det kan både foregå på kontoret, men det kan også fint foregå online, hvor du taler alene med en underviser om det, du skal undervises i.

Fysiske kurser – vi har rokeret om

Når vi taler de fysiske kurser, så er der blevet omrokeret i Regnskabsskolens lokaler. Vi kan – til trods for at vi har et dejligt stort undervisningslokale – maks. have 8 kursister på et hold ad gangen, hvis vi skal opfylde alle de krav, der er, bl.a. at der skal være mindst 2 meter mellem hver kursist. Så vi har god afstand og elsker at have et stort undervisningslokale til det.

Og vi har selvfølgelig stadig vores regnskabsservice og bogfør-med-aftaler, men det er så ikke det, det skal handle om her.

Kursusindhold

Vi underviser meget i bogholderi i Regnskabsskolen, og det er både sådan noget grundlæggende debet-kredit-gymnastik, men også hvordan man bruger en række programmer – helt konkret. Dem, vi underviser mest i, er e-conomic, Uniconta, Billy og Dinero, men der er også andre programmer vi kan undervise i. Men de kurser, vi udvikler materiale til, skal gerne være noget flere af os kan bruge og undervise i, så selv om der måske er en enkelt underviser, der kan et andet program, betyder det ikke, at vi som skole mener at vi kan det – men spørg, hvis der er et andet program, du ønsker undervisning i, end de nævnte.

Så underviser vi også i:

  • løn og lønadministration
  • budgetter
    – jeg elsker budgetter! Budgetter er vores visioner for fremtiden udtrykt i tal. Du skal være i stand til at lave dit eget budget, hvis du driver en virksomhed.
  • årsafslutning og årsrapporter
    – alle de opgaver, der er i bogholderiet omkring afslutning, inden vi er klar til at lave årsrapporten – og så hvordan man faktisk laver årsrapporter for selskaber eller årsafslutning for enkeltmandsvirksomheder.
  • regnskabsforståelse og regnskabsanalyse
    – det handler mere om forståelse og analyse af tingene end egentlig at udføre arbejdsopgaverne i bogholderiet.

Hvem er vores kurser for?

Dem, der tager kurserne, er typisk

  • nye iværksættere
  • selvstændige, der har været i gang i nogle år, som måske vælger at tage regnskabet hjem eller bare gerne vil have lidt mere styr på det
  • bogholdere – eller folk der gerne vil være det (læs om vores Diplomkursus for bogholdere her)
  • ledige – det er særligt tilrettelagte 6-ugers erhvervsrelevante kurser, der betales af det offentlige. Her har vi to kurser: Et der fokuserer meget på økonomi og økonomistyring, herunder bogføring, og et der er målrettet folk der overvejer at blive selvstændige – altså et iværksætterkursus.
  • ledere
  • andre ansatte end bogholdere, som gerne vil opgradere deres viden om regnskab og bogholderi – måske fordi de skal bruge det i forbindelse med noget projektarbejde.

Hvor lange er kurserne?

Et kursus det varer typisk fra 1½ time – hvis du bestiller 1½ times individuel undervisning – til 3 måneder, hvis du gennemfører vores store Diplomkursus for bogholdere. De 3 måneder er ikke på fuld tid – det er ca. 2 dage om ugen.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om Regnskabsskolens kurser, så kan du kigge ind på vores hjemmeside, regnskabsskolen.dk – der er nogle faneblade øverst, og det første faneblad hedder Kursus. Der kan du se vores kursuskalender, finde dit kursus og læse særligt om iværksætterkurserne, se planlagte webinarer m.m. – og der er er også et link til vores e-kurser.

I tvivl?

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, så ringer du bare til os på 33330161 – eller skriv på post@regnskabsskolen.dk Vi vil gerne snakke med dig. :-)

Kommentarer { 0 }

Mistet Dankort – og mellemregning

Jubii!

Jeg har fået mit nye Dankort. Efter at have tabt mit Dankort på en gåtur, hvor jeg – for at slippe for tasker – have fyldt jakkelommerne med alle fornødenheder, stod jeg så der uden – og i disse coronatider, hvor jeg køber stort set alt på nettet, er kortet nærmest en nødvendighed.

Heldigvis har jeg et firma-Dankort. Men da firmaet er et ApS, må jeg under ingen omstændigheder låne penge af firmaet – det vil sige, at jeg ikke må bruge Dankortet til private formål med mindre firmaet skylder mig penge, jeg kan “hæve af”.

Så det første jeg gjorde, da jeg opdagede, at jeg havde mistet kortet, var at ringe til banken og få det spærret. Det næste, jeg gjorde, var at overføre et par tusinde kroner fra min private lønkonto til firmakontoen: På den måde skylder firmaet mig penge, som jeg så kan hæve af.

De penge har jeg så brugt en del af i løbet af den seneste uges tid – men de er ikke brugt op. Så der står stadig et lille beløb, firmaet skylder mig. Og det er helt fint: Firmaet må gerne skylde mig penge – men ikke omvendt. Havde der været tale om en enkeltmandsvirksomhed, ville det ikke være nødvendigt at holde så meget øje med det, men for selskaberne er det sådan, at ejerne ikke må låne penge, og selv et lille lån i en kort periode skal registreres som “ulovligt anparthaverlån” – og den slags går jeg jo slet ikke ind for at få noteret i årsrapporten, så det er bare med at vige uden om.

I regnskabet kan du aflæse mellemregningen og se, om du skylder firmaet penge eller omvendt: Hvis saldoen på mellemregning er i minus (kredit), skylder firmaet dig penge. Og det er det, vi ejere af selskaber, går ind for. I enkeltmandsvirksomhederne kan der godt være flere konti (eller under egenkapitalen), som spiller ind, og da kan saldoen helt lovligt være både i plus og minus.

Hvordan ser det ud med din mellemregning?

…..

Ved du ikke, hvordan mellemregningen ser ud? Eller hvor du skal finde ud af det henne?

Så er det måske værd at kikke på et af Regnskabsskolens e-kurser, som du kan deltage i hjemmefra og lige når det passer dig:

Regnskabsskolens e-kurser

 

Kommentarer { 0 }

Årsafslutning i bogholderiet

Et grundigt regnskabskursus må nødvendigvis også indeholde undervisning i, hvordan man laver årsafslutning i bogholderiet.

Hvordan man skal gøre, afhænger af, om vi taler om enkeltmandsvirksomheder eller selskaber, men gennemgående har vi i løbet af året bogført en masse indtægter og en masse udgifter, og når vi ser på forholdet mellem indtægter og udgifter, kan vi få en fornemmelse af, hvordan årsregnskabet kommer til at se ud.

Men i forbindelse med årsafslutningen kan der ske alt muligt. Det kan være, der er nogle anlægsaktiver, som skal afskrives; der kan være nogle medarbejdere, vi skal hensætte noget feriepengeforpligtelse for; der kan være noget varelagerregulering. Der kan være alt muligt, som gør, at billedet ændrer sig, så vi ved ikke altid, hvordan tingene kommer til at se ud. Det kommer helt an på, hvor grundige vi er med bogføringen løbende. Laver vi f.eks. månedlige afskrivninger, eller laver vi kun afskrivninger en gang om året?

Modul 4 i Diplomkursus for bogholdere handler om alle de opgaver, der skal udføres i forbindelse med, at vi afslutter et regnskab: Afskrivninger, hensættelser, periodiseringer osv. Og så handler det også om skat, og hvordan vi gør materialet klar, hvis det skal videre til en revisor, sådan at revisoren enten klapper i sine små hænder eller græder salte tårer, fordi han ikke kan skrive en ekstraregning, når materialet er så perfekt.

Modulet kan godt tages som et selvstændigt kursus, men de fleste tager det som det sidste modul inden eksamen på Diplomkursus for bogholdere.

Læs mere om modul 4, Årsafslutning, skat og lovgrundlag, her


Har du læst mine indlæg om de andre moduler?

Erhverve, sikre og vedligeholde!

Er lønafstemning svært?

Kan du styre en virksomheds økonomi?


Viden om årsafslutning i bogholderiet kan du også læse dig til – i Regnskabsskolens bog om samme emne:

Årsafslutning i bogholderiet

Kommentarer { 0 }

Kan du styre en virksomheds økonomi?

Inde i Regnskabsskolens undervisningslokale, hvor vi bl.a. holder vores bogføringskurser, hænger der en masse cigarkasser.

Cigarkasser på væggen i Regnskabsskolen

Det er ikke et helt tilfældigt udsmykningsvalg. Bygningen er en tidligere kartonnagefabrik, hvor der bl.a. blev fremstillet tobaksæsker.

Og så kan vi jo benytte lejligheden til at tale om cigarkasseøkonomi.

Cigarkasseøkonomi er, når man putter alle sine indtægter ned i cigarkassen og betaler alle sine udgifter med penge fra cigarkassen. Ens likviditet er så = det der er i cigarkassen.

I virksomheder i dag har vi brug for en noget mere stram økonomisk styring. Vi taler om budgetter (flere forskellige typer, f.eks. driftsbudgetter og likviditetsbudgetter), om budgetopfølgning og – alt efter virksomhedstype – om nøgletalsberegninger, regnskabsanalyse og ledelsesrapportering.

Det er alt det, du lærer noget om på modul 3 af vores regnskabsuddannelse Diplomkursus for bogholdere. Og det er interessant: Jo mere du ved om, hvordan man analyserer og læser et regnskab, desto bedre kan du udtale dig om, hvordan det egentlig går med virksomheden.

Modulet handler om:

  • Gennemgang af nøgletal
  • Øvelse i nøgletalsberegninger
  • Opstilling af perioderegnskaber
  • Udarbejdelse af etablerings-, drifts- og likviditetsbudget
  • Budgetopfølgning og budgetkalkuler
  • Ledelsesrapportering

Klik her for at læse mere om kurset Økonomistyring og ledelsesrapportering

Diplomkurset er noget for dig, hvis du vil have et regnskabskursus, der kommer omkring det hele.

Kommentarer { 0 }

Er lønafstemning svært?

Der er 7 ting, du skal gøre, og 4 ting, du skal vide noget om, hvis du skal være ansvarlig for en virksomheds økonomi, og som derfor bør indgå, når du vælger regnskabsuddannelse.

Du kommer omkring det hele på Diplomkursus for bogholdere, og på modul 2 handler det om løn og lønbogføring. Og ikke mindst lønafstemning – altså: hvad gør vi, hvis det går galt?

Lønbogføring er noget af det, der bliver karakteriseret som svært, men der findes et system, som gør, at hvis man gør det på præcis den samme måde hver eneste gang, så bliver der ingen problemer, og så er det i virkeligheden supernemt at afstemme. Men man skal jo lige vide hvordan man gør, og det ved du efter modul 2.

Du ved også:

  • hvordan man opbygger en lønseddel
  • hvordan man afregner A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension, G-dage mv.
  • hvordan man behandler manuelle lønsedler
  • hvordan man behandler løn i et lønsystem (vi bruger Danløn).

Du kan læse alt om kurset – og resten af vores store bogføringskursus – på Regnskabsskolens hjemmeside: Løn- og personaleadministration i bogholderiet


På kurset får du bl.a. udleveret bogen Løn og lønbogføring for begyndere. Den kan du også købe ved at klikke på billedet her:

Løn og lønbogføring for begyndere

Kommentarer { 0 }

Erhverve, sikre og vedligeholde!

ERHVERVE, SIKRE OG VEDLIGEHOLDE!

Hvis du ikke har sagt de ord i kor med et helt hold, har du sandsynligvis ikke gået på regnskabskursus hos mig.

På modul 1 af vores regnskabsuddannelse lærer du grundlæggende bogføring – debet/kredit-gymnastik for begyndere.

Desuden arbejder vi med reglerne for moms- og skattefradrag, og netop reglerne for, hvad vi må trække fra i virksomhedens regnskab, er det, Statsskattelovens paragraf 6 handler om. Der står nemlig, at vi må trække de udgifter fra, som medgår til at “erhverve, sikre og vedligeholde” indtjeningen i firmaet.

Det er også på modul 1, du lærer at læse og forstå et regnskab. Der er et særligt “sprog”, du skal lære, når du skal have med regnskab at gøre, og det får du styr på her.

Vi bruger regnskabsprogrammet e-conomic hele vejen igennem, og du lærer også:

  • hvordan en kontoplan er opbygget
  • hvordan man indtaster åbningsbalancer
  • at importere data til e-conomic
  • at bogføre finansbilag
  • at oprette og vedligeholde et debitor- og kreditorkartotek
  • at oprette (og bogføre/udligne) fakturaer og kreditnotaer
  • at opbygge en bogføringskreds fra bunden.

Alt i alt får du en god generel økonomiforståelse og overblik over regnskabet.

Modul 1 har titlen “Grundkursus i bogføring” og er et supergodt bogføringskursus for begyndere, så hvis du er i tvivl om, om du vil tage hele Diplomkursus for bogholdere, så start med modul 1 – så har du dét, hvis du på et senere tidspunkt får lyst til at tage hele forløbet.

Læs alt om kurset på Regnskabsskolens side her: Grundkursus i bogføring

Kommentarer { 0 }

Årsopgørelsen – SKATs tidsplan

SKAT har denne fine oversigt over, hvad der sker hvornår, ift. årsopgørelsen:

(Klik på billedet for at gå til SKATs hjemmeside, hvor linkene er klikbare)

Måske er du en af de mange, der har siddet i kø hos SKAT i timevis i weekenden for at se, om du skal have penge tilbage eller betale. Det kan også være, du er en af dem, der gerne vil have kikket regnskabet igennem i Regnskabsskolens bogholderi først. I så fald vil jeg anbefale dig at ringe (33 33 01 61) eller skrive til os (gerne med dit tlf.nr.) i god tid. Vi har nemlig også kø i disse dage.


Køb Regnskabsskolens bøger om skat – så har du opslagsværker lige ved hånden, når du skal tjekke regnskabet:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Siden var væk – og fundet igen, vi fejrer med en konkurrence :)

Åh nej. anettesand.dk har været nede i fire hele dage. Og det er lang tid – jeg har fået flere mails og Messengerbeskeder om det. Tak for dem, det er dejligt, at I læser med :)

Nå – men vi skal jo fejre, at bloggen fungerer igen. Så jeg udskriver en lille konkurrence:

Du kan vinde en bog. Alle vores bøger udgives som trykte bøger og e-bøger, og du må selv vælge, om du ønsker det ene eller det andet.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive i en kommentar herunder, hvilken bog du kunne tænke dig at vinde, så trækker Anja lod i Regnskabsskolen på tirsdag d. 20/11 kl. 12.

Anja med Regnskabsskolens bøger

Du kan vælge imellem disse:

Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen

Skat og moms – får du dine fradrag?

Bogen om bogføring for begyndere

Bogen om bogføring med e-conomic

Bogen om løn og lønbogføring med Dataløn

Håndbog for nye chefer

Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters

Årsafslutning i bogholderiet – sådan laver du dit regnskab

Varelageret – set fra bogholderiet

Bogen om budgetter (findes kun som e-bog)

Vi kontakter vinderen via e-mail.

Held og lykke!

Kommentarer { 32 }

Hvad kan man bruge diplombogholderkurset til?

Der findes ikke en officiel, SU-berettiget erhvervsuddannelse til bogholder. Der findes nogle finans- og økonomiuddannelser, men ikke nogle, der giver praktisk erfaring med bogføring. Og de uddannelser varer typisk også nogle år. Så de fleste, der specifikt vil være bogholdere – og gerne hurtigt – kigger i retning af private kursusudbydere som Regnskabsskolen.

Siden 2009 har vi uddannet diplombogholdere. Det er en uddannelse, der afsluttes med en eksamen og (som navnet antyder) et diplom. Uddannelsen varer 11 uger, hvis man følger et hold fra start til slut, men den kan også tages i et andet tempo, hvis man vil det. F.eks. kan den tages som “blended learning”, dvs. primært e-kursus med enkelte fremmødedage og nogle onlinesessioner med en personlig underviser.

En af vores store forcer her på skolen er, at underviserne her ikke bare er teoretisk dygtige, men også har en solid erfaring fra den virkelige verden, fordi alle sidder med rigtige bogføringssager til daglig.

Men hvad bruger vores kursister egentlig uddannelsen til?

 

Flere jobmuligheder

For nogle kursister er diplomkurset et led i at gøre sig mere attraktiv for kommende arbejdsgivere. De er måske ledige og har enten ingen regnskabserfaring, men vil meget gerne have job i en regnskabsafdeling, eller også har de en meget specifik erfaring fra en regnskabsafdeling, hvor de f.eks. har siddet med udelukkende debitor- eller kreditor-bogholderi. På diplomkurset kommer de så hele vejen rundt og er rustet til flere jobs.

 

Brancheskift

Nogle er bare trætte af den hylde, de er havnet på, og vil gerne prøve noget nyt. Andre er pga. sygdom el.lign. nødt til at få job i en anden branche. Uddannelsen til diplombogholder kræver ingen forudsætninger, så selv kursister uden regnskabserfaring kan på de 11 uger, uddannelsen varer, blive i stand til at skifte branche.

“For mig, har mødet med regnskabsskolen, betydet, at jeg har kunnet forsætte mit arbejdsliv. Jeg måtte skifte spor, efter flere år i andet erhverv.
Vibeke Fuchs

 

Selvstændig bogholder

En del af vores kursister bliver selvstændige bagefter.

Mange har allerede enkelte kunder, men savner det fulde grundlag for at påtage sig andre opgaver, hvor der f.eks. indgår lønbehandling eller andet, der er mere kompliceret, end de har lyst til bare at læse sig til i en bog.

Det kan også være ledige, der er trætte af at sidde fast i dagpengesystemet, og slipper ud af det ved at springe ud i et liv som selvstændig.

“Regnskabsskolens diplomkursus har gjort at jeg fik mod på at starte op som freelancebogholder. Jeg har aldrig i min tidligere karriere haft noget med regnskab at gøre, men dette kursus viste mig at det ikke er raketvidenskab, men blot almindelig sund fornuft. Jeg har været så heldig at have Birger som primær underviser, og hans humor og fantastiske pædagogiske evner gjorde at regnskab jo ikke er så tørt, som jeg først havde ventet. Jeg kan kun anbefale diplomkurset til alle, der måtte have den mindste interesse for regnskab!”
Pernille Nørgaard, Nørgaard Bogføring

 

Efteruddannelse

Nogle har arbejdet med regnskab i mange år, men har aldrig fået teorien på plads eller mangler erfaring på væsentlige områder. De er måske startet med at bogføre i deres ægtefælles virksomhed og har taget nogle småkurser i den forbindelse, men har aldrig rigtig lært bogføring fra grunden og føler derfor ikke helt, at de “ved, hvad de laver”.

Andre får nyt arbejdsområde på deres eksisterende arbejdsplads, og virksomheden sender dem derfor på kursus hos os.

”Jeg gennemførte Diplombogholderkurset i efteråret 2014 og har meget at takke Regnskabsskolen for! Inden jeg gennemførte kurset, havde jeg kun overfladisk kendskab til bogføring og regnskab, da en ekstern partner ordnede vores regnskab mm. for os. Efter kurset har vi på min arbejdsplads hjemtaget vores bogholderi, så jeg nu varetager budgettering, bogføring, fakturering, regnskabsafslutning, lønadministration og alt hvad det ellers medfører at være bogholder.
Dorte Gravesen, Administrativ koordinator

 

Andre igen vil bare gerne have diplom på deres kunnen og nøjes med at tage de moduler, de halter i, og slutte af med eksamen.

 

Er der støttemuligheder?

Nogle får kurset betalt af jobcenteret, f.eks. i forbindelse med et revalideringsforløb. Hvis du er ansat i en virksomhed med overenskomst, er der muligvis en kompetencefond, som kan give tilskud. Men de fleste betaler selv privat eller får kurset betalt af deres virksomhed.

Du kan læse mere om uddannelsen her – næste hold starter d. 16. august 2017:

Diplomkursus for bogholdere

Kommentarer { 0 }

Bliv bogholder inden sommerferien

Hvis du vil være bogholder, så kan du tilmelde dig vores næste hold nu (med start 7. april) og være færdig inden  sommerferien.

Du kan læse om uddannelsen i den nye folder, vi har fået lavet. Den kan du hente og printe ud her:

Diplomkursus for bogholdere - folder

Du kan selvfølgelig stadig læse om uddannelsen online her: Diplomkursus for bogholdere – hvor du også kan se, hvad tidligere kursister har sagt om kurset.

Kommentarer { 0 }

Er du virksomhedens spåkone?

Man kan godt diskutere, hvilken rolle bogholderen spiller i virksomheden.

Bogholdere bliver tit betragtet som bagudskuende, og derfor bliver vi ikke altid inddraget når det kommer til beslutninger om virksomheders fremtid. Nogle opfatter bogholderen som en, der kun kan finde ud af at levere momstal, saldobalancer for det forgange kvartal og – hvis det går højt – hjælpe med selvangivelser. Ind imellem har de ret. Men ikke altid:

Bogholderiet ligger inde med en guldgrube af viden, som vi i høj grad kan anvende til at udvikle vores kunders eller arbejdspladsers muligheder. Dygtige bogholdere formår bringe deres indsigt og kompetencer i spil. Og lige netop den vinkel har vi talt om og arbejdet med i Regnskabsskolen igennem foråret og hen over sommeren.

Derfor lancerer vi et nyt efteruddannelsestilbud, der understøtter at du kan “™aktivere”™ din viden om virksomheden og blive sparringspartner for den økonomiske ledelse: Controlling, prognoser og budgettering. Kurset varer tre dage, og vi gennemfører første gang i september/oktober 2015.

Vil du gerne gøre din viden og kompetencer mere relevante, så overvej dette kursus, for det vil give dig metoder til at kunne:

  • Skønne fremtidens salg med baggrund i historiske salgsdata
  • Analysere og vurdere omkostninger i relation til omsætning og kapacitet
  • Implementere kontrolsystemer og udarbejde mere præcise budgetter

Kort sagt så vil kurset give dig indsigt i, hvordan bliver din arbejdsplads spåkone og talknuser. Måske er det lige det, der skal til, for at skabe mere værdi for den eller de virksomhed(er), du arbejder for?

SUCCES(2)

Kommentarer { 0 }

Nu kan du købe 15 minutters telefonassistance

Telefonhjælp til regnskabetJeg skrev for nogle uger siden et indlæg, hvor jeg spurgte, hvad vi i Regnskabsskolen skulle stille op med dem, der ringer for “lige at få hjælp til et kort spørgsmål”. Min egen konklusion var, at vi nok måtte oprette en vare i webshoppen, hvor folk kunne købe 15 minutters telefonassistance. Det har vi nu gjort, og jeg har solgt det første kvarter, så folk vil faktisk gerne betale, hvis muligheden er der.

Her kan du se varen i Regnskabsskolens webshop: 15 minutters telefonassistance. Det er dog ikke et link, der ligefrem kommer til at ligge på forsiden: Som hovedregel sælger vi “efter aftale”, fordi ellers kan vi jo risikere at nogen ringer for at få hjælp til noget, vi ikke kan. Og det kommer der jo bare bøvl og besvær ud af.

 

Kommentarer { 0 }

Snyd og svindel i bogholderiet

kuffertJeg sidder her med snyd og svindel til op over begge ører. Ja, ikke fordi nogle af Regnskabsskolens kunder fusker. Men fordi jeg er ved at lægge sidste hånd på et oplæg, som jeg skal holde første gang i morgen på dette kursus, og der er fuldt hus.

Jeg har ca. 1½ time til at

  1. fortælle om, hvad besvigelser går ud på, og hvordan – og hvorfor de kan gå begge veje, altså påvirke resultatet både positivt og negativt.
  2. vise en sag, hvor nogen forsøgte at sminke et regnskab – og hvordan jeg fandt ud af det.
  3. diskutere med kursisterne, hvordan bogholdere skal forholde sig, hvis de oplever sager, hvor nogen “går lige til grænsen” – eller måske godt hen over grænsen.

I den forbindelse læser jeg også om, hvilke overvejelser revisorer skal gøre sig for så vidt muligt at sikre, at der ikke foregår besvigelser, altså snyd og bedrag, i de regnskaber, de reviderer. Om om væsentlighedskriteriet, som er et emne, jeg gerne og ofte diskuterer med de revisorer, jeg samarbejder med – omend det oftere handler om, hvor små sko vi skal gå i, når det drejer sig om periodisering.

Man kan hurtigt komme ud af en tangent…. Nu sidder jeg med en skrivelse fra Fondsrådet fra 2008 og synes faktisk, det er interessant. De skriver noget rigtigt om “summen af lovlige fravigelser” i årsrapporter:

Ved vurderingen af, hvorvidt regnskabet er fejlbehæftet, skal der ikke alene ses på den enkelte fravigelse, men også på summen af fravigelser. En række fravigelser, der hver for sig kan betragtes som værende uvæsentlige, og som sådan kan anses som lovlige fravigelser, kan således godt tilsammen betyde, at regnskabet ud fra en samlet væsentlighedsvurdering er fejlbehæftet.

Nemlig: Mange bække små giver en stor å…

Anyway – jeg glæder mig til i morgen. Jeg skal kun undervise 1½ time og så være med til frokosten, så der er tid til lidt netværkeri og hygge med kursisterne ind imellem.

Kommentarer { 1 }

3. udgivelse denne måned: Bogen om bogføring for begyndere

Bogen om bogføring for begyndereI dag udkommer Bogen om bogføring for begyndere, som dermed bliver regnskabsskolens tredje udgivelse denne måned – og den fjerde i år. Og det bliver ikke årets sidste, for vi har mere i støbeskeen. Midt i maj forventer jeg, at vi kan udgive Bogen om ansættelsesforholdet – udfordringer, regler og afvikling. Det er den anden af de tre bøger om ansættelse, jeg skriver sammen med personalejurist Rikke Lovmand Vistisen.

Bogen om bogføring for begyndere ligner Bogen om bogføring med e-conomic, som vi udgav for 14 dage siden – men den er uafhængig af, hvilket økonomisystem du bruger.

Du kan se bogens indholdsfortegnelse og indledning her (åbner som pdf) og bestille den i Regnskabsskolens webshop her.

P.S. Vi har haft et par tilfælde, hvor nogen bestilte begge bøger, og det er ikke nødvendigt. Bogfører du med e-conomic, kan du nøjes med Bogen om bogføring med e-conomic. Den del, der handler om bogføringsprincipperne, er nemlig stort set den samme.

Kommentarer { 2 }

Nyhed: Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser

Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviserJeg har udgivet flere bøger om at ansætte sin første medarbejder. Første gang i Franciskanerserien i 2006, anden gang på Børsen Mikro i 2007 og senest i 2011 i Regnskabsskolen, hvor vi udgav Håndbog for nye chefer. Den udgår lige om lidt af sortimentet og afløses af en serie på 3 helt nye og opdaterede bøger om personaleforhold, som jeg har skrevet (eller rettere: har skrevet den første af og er i gang med nr. 2) sammen med personalejurist Rikke Lovmand Vistisen.

Den første – Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser – udkommer i dag.

Når du som virksomhedsejer skal ansætte din første medarbejder, er der mange spørgsmål, du skal tage stilling til, og mange regler, du skal sætte dig ind i. I bogen kommer vi omkring love, overenskomster, ansættelsesbeviser, ansættelsessamtaler, lønforhandlinger, papirarbejde, ansættelsesformer, ferie, frokostpauser og meget mere.

Min medforfatter kender du måske, hvis du har været på Regnskabsskolens kursus Ansættelse og afsked i mindre virksomheder, hvor hun er underviser. Rikke er jurist med speciale i ansættelsesret og personalejura og hjælper mindre virksomheder med at få mere tjek på deres HR.

Du kan se bogens indholdsfortegnelse og indledning her (åbner som pdf) – og bestille bogen i Regnskabsskolens webshop her: Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser.

Kommentarer { 0 }

Må selvstændige ikke lære at bogføre?

Har du læst at Bogen om bogføring med e-conomic trækkes tilbage? Så bare rolig – det er naturligvis

Aprilsnar!

Nej – vi er ikke bekymrede over, at selvstændigt erhvervsdrivende bliver bedre til at bogføre.

Nej – vi kunne ikke drømme om, at trække “Bogen om bogføring med e-conomic” af markedet på udgivelsesdagen.

Tværtimod.

Det er Regnskabsskolens mål at gøre regnskab og administration så let som muligt for selvstændigt erhvervsdrivende. Både ved at give dem gode bøger og kurser – og ved at uddanne bogholdere til, når virksomheden – og bogholderiet – bliver større.

Du kan også fa fat i en udgave af bogen. Og bestiller du den trykte udgave i dag, den 1. april, får du et spil nøgletalskort med i pakken. Og det er så ikke aprilsnar.

Bestil bogen her

Bogen om bogføring med e-conomic

Anmeldereksemplarer: Kontakt Regnskabsskolen på 33330161.

Kommentarer { 0 }