Oversigt | Regnskab og bogføring Abonner på denne kategori (RSS)

Satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse hæves fra 1. maj 2022

På grund af de stigende benzinpriser har Skatterådet i dag besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen fra 1. maj.

Det betyder, at de nye satser er:

Kørselsfradraget:

År Sats for kørsel ml. 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2022 – hidtidige sats 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km
2022 – ny sats fra 1. januar 2022 2,16 kr. pr. km 1,08 kr. pr. km

 

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil:

År For de første 20.000 km For kørsel udover 20.000 km
2022 – hidtidige sats 3,51 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km
2022 – ny sats gældende fra 1. maj 3,70 kr. pr. km 2,17 kr. pr. km

 

Satsen for erhvervsmæssig befordring på cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul stiger med 2 øre og bliver altså 0,57 kr. pr. km for 2022.

Bemærk forskellen i datoerne: For lønmodtagerne gælder de nye satser for hele 2022, men ved kørsel i egen bil i firmaets tjeneste gælder taksterne fra 1. maj.

Læs mere i deres pressemeddelelse her: Skatterådet hæver ekstraordinært satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse grundet stigende benzinpriser


 

Får du dine fradrag? Bliv sikker med Regnskabsskolens bog:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Ny bogføringslov og digitale bilag

Gæsteindlæg af Statsaut. revisor Søren Revsbæk

Digital bogføring, indscannede bilag og digital opbevaring af bogføringen er nogle af de ting, som er med i det ny forslag til bogføringslov ”L 163 Forslag til lov om bogføring”, som Regeringen fremsætter i Folketinget den 21. april i år. Det hele forventes at blive vedtaget før sommer og træde i kraft i 2023 og senere, efter en overgangsordning.

Det kommer til at ramme de fleste. Måske undtaget små enkeltmandsvirksomheder med under 300.000 i omsætningen.

Lad os se på, hvad det er forslaget indeholder og, lad mig sige med det samme: Der er både ting, som er logiske, men også noget, der lidt har karakter af en dummebøde til de små selvstændige.

Krav om digital bogføring

Der indføres et krav om digital registrering. Det betyder i daglig tale, blot at man skal anvende et bogføringsprogram. Det kan mange virksomheder overholde med det samme, for de gør de allerede. Men der er virksomheder, som stadig kører med den grønne kassebog, og man lægger tallene sammen ved årets udgang – de skal omlægge til at bruge et bogføringsprogram og deraf følgende omkostning i tid og penge.

Krav om digitale bilag

En meget stor ændring for en række virksomheder bliver, at bilag fremover skal ligge digitalt. De skal med andre ord scannes/fotograferes og ind i bogføringssystemet.

Det bliver slut med papirbilag og slut med bilagsmapper. En række bogføringssystemer kan håndtere digitale bilag fint i dag, og vi må forvente, at det bliver et krav, at de scannede bilag ligger i systemet.

Her gælder, at kravet og digitale bilag gælder alle selskaber (fra klasse B og opefter) og alle enkeltmandsvirksomheder med en omsætning på 300.000 kr. og op. Frisøren, tømrermesteren, landmanden, konsulenten, der måske kun har få bilag, tvinges nu til at scanne og uploade bilag til bogføringen.

Det lyder måske meget enkelt, men i den virkelige verden (som Folketingets medlemmer jo ikke kender ret godt), så fungerer papirbilag stadig fint og overskueligt for rigtig mange virksomheder. Navnlig kravet om, at alle virksomheder med over 300.000 kr. i omsætning skal køre digital fremover, virker voldsomt. Så meget er 300.000 kr. jo heller ikke dagens Danmark.

Opbevaring hos tredjemand

Der kommer et krav om, at man ikke kun må opbevare sin egen bogføring selv. Det hele skal (også) ligge hos en 3. part. Det kan enten være i skyen hos et bogføringsprogram, men vi må også forvente, at det lige så godt kan være hos bogholder eller revisor.

Pointen her er, at man skal sikre, at bogføringen altid ligger et sted, hvor det offentlige kan se den. Det er for at mindske svindel i skattesager, hvor bogføringen pludseligt er ”bortkommet.”

Offentligt modtagecenter

En del af loven er også, at der på sigt, skal oprettes et ”offentligt modtagecenter.” Det er et andet ord for, at Skat og andre myndigheder skal have let adgang til din bogføring og dine bilag. Helt uden at spørge virksomheden først, men bare kunne trække oplysningerne selv. Hvem sagde overvågningssamfund? Den del har vi dog endnu til gode at se, hvordan skal gennemføres.

Hvilke systemer tillader den ny bogføringslov så?

Der kommer et krav om, at Erhvervsstyrelsen skal godkende de systemer, vi må bruge, for at vi overholder lovens krav. Det vil uden tvivl sige, at de store og gængse systemer som e-conomic, Dinero, Unicona m.v. med det samme blåstemples.

Men der er jo en lang række systemer, som bruges ude i den virkelige virkelighed, der ikke nødvendigvis ligger i ”skyen.” Det gælder forskellige Excel-systemer og f.eks. det gamle, men driftstabile, Summasummarum. Der må vi vente (og påvirke Erhvervsstyrelsen til) at se, hvad der sker. Som man læser loven nu, lader det ikke til, at man kan fortsætte med dem.

Hvornår skal der bogføres

Det hedder i den nuværende bogføringslov, at man skal bogføre snarest muligt, afhængig af virksomhedens art og omfang. Med andre ord: Er man A.P. Møller, så er det hver dag. Er man tømrermester Hansen, er det måske hver 3. eller 6. måned til momsen.

I den ny bogføringslov vil det kræves, at transaktioner foretages, snarest efter at transaktionen har fundet sted, under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes omfang.

Vi må derfor forvente, at der ikke kommer krav om, at vi skal kaste os over bogføringen, fordi håndværkeren har købt 10 sække cement, men at man fortsat godt kan samle sammen og bogføre f.eks. til momsen.

Mere kontrol

Den ny bogføringslov rummer også, at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre mere kontrol med de mindre virksomheder og give påbud og påtaler til virksomhederne. Vi må forvente, at loven følges op af flere besøg hos virksomhederne.

Hvornår træder ny bogføringslov så i kraft

Der er lagt op til en glidende indfasning. For selskaber i klasse B, dvs. de mindre ApS’er og A/S´er, må man forvente, det bliver 1. januar 2024.

For enkeltmandsvirksomheder forventes det, at det bliver fra 1. januar 2026, man skal bruge et godkendt digitalt bogføringssystem, hvis man omsætter for over 300.000 kr. årligt. Det hedder ”to på hinanden følgende regnskabsår”. Det vil sige, at det år, hvor man første gang går over 300.000 i omsætning, skal man ikke nødvendigvis digitalisere, men har man også det næste år over 300.000 kr., så klapper fælden.

Hvad med foreninger og ny bogføringslov

Her ser det ikke ud til at der er ændringer. Får man et offentlig tilskud, så skal man følge bogføringsloven, men får man ingen offentlige tilskud, og driver man ikke erhvervsmæssig virksomhed, eller betaler man ikke skat og moms, så falder man uden for loven.

Link til lovforslaget: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l163/20211_l163_som_fremsat.pdf


Søren RevsbækSøren er forfatter til Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen og medforfatter til Skat og moms – får du dine fradrag? og Årsafslutning i bogholderiet – sådan laver du dit regnskab

Sørens kontaktoplysninger finder du hos Revsbæk Revision

 

 

 

 

Kommentarer { 1 }

Vigtige datoer og frister i 2022

Her får du en oversigt over datoerne for indberetning og indbetaling af moms, lønsumsafgift, A-skat, ATP, feriepenge osv. i 2022:

Januar

17. januar

  • Lønsumsafgift
  • A-skat – små og mellemstore virksomheder
  • A-skat – store virksomheder – juni 2021

20. januar

  • B-skat
  • Samlet betaling 3. kvartal 2021

25. januar

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 4. kvartal 2021

31. januar

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder – maj 2021
  • A-skat – store virksomheder

Februar

7. februar

  • ATP – 4. kvartal 2021
  • Feriekonto

10. februar

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. februar

  • B-skat

25. februar

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

28. februar

  • A-skat – store virksomheder

Marts

1. marts

  • Moms 2. halvår 2021
  • Moms 4. kvartal 2021

10. marts

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. marts

  • B-skat
  • Aconto selskabsskat

25. marts

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. marts

  • A-skat – store virksomheder

April

11. april

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

19. april

  • Lønsumsafgift
  • Samlet betaling 4. kvartal 2021

20. april

  • B-skat

25. april

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 1. kvartal 2022

29. april

  • A-skat – store virksomheder

Maj

2. maj

  • Årsopgørelsen (lønmodtagere)

9. maj

  • ATP – 1. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. maj

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

16. maj

  • Etablerings-/iværksætterkonto

20. maj

  • B-skat

25. maj

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. maj

  • A-skat – store virksomheder

Juni

1. juni

  • Moms 1. kvartal 2022

10. juni

A-skat – små og mellemstore virksomheder

27. juni

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. juni

  • A-skat – store virksomheder

Juli

1. juli

  • Restskat 2021 m/rentetillæg
  • Oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse)

11. juli

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

14. juli

  • Samlet betaling 1. kvartal 2022

15. juli

  • Lønsumsafgift

20. juli

  • B-skat

25. juli

  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 2. kvartal 2022

29. juli

  • A-skat – store virksomheder

August

8. august

  • ATP – 2. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. august

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

15. august

  • Lønsumsafgift – endelig afregning (hvis regnskabsåret  = kalenderåret)

17. august

  • Månedsmoms for juni

22. august

  • B-skat
  • Restskat

25. august

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

31. august

  • A-skat – store virksomheder

September

1. september

  • Moms 1. halvår 2022
  • Moms 2. kvartal 2022

12. september

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

20. september

  • B-skat
  • Restskat

26. september

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. september

  • A-skat – store virksomheder

Oktober

10. oktober

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

14. oktober

  • Samlet betaling 2. kvartal 2022

17. oktober

  • Lønsumsafgift

20. oktober

  • B-skat
  • Restskat

25. oktober

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)
  • EU-salg u/moms 3. kvartal 2022

31. oktober

  • A-skat – store virksomheder

November

7. november

  • ATP – 3. kvartal 2022
  • Feriekonto

10. november

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

21. november

  • B-skat
  • Selskabsskat
  • Aconto selskabsskat

25. november

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. november

  • A-skat – store virksomheder

December

1. december

  • Moms 3. kvartal 2022

12. december

  • A-skat – små og mellemstore virksomheder

27. december

  • Månedsmoms
  • EU-salg u/moms (ved månedlig indberetning)

30. december

  • A-skat – store virksomheder
Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2022

Rejseafregningsskemaet for 2022 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2021. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2022

 

OBS! Kørselstaksterne er steget fra maj, så her er et skema med de opdaterede takster:

Rejseafregningsskema 2022 gældende fra maj

 

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Takster og satser 2022

SKAT har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2022. Ændringerne i forhold til 2021 har jeg fremhævet med fed skrift.

2022 2021
Bundskat 12,10 pct. 12,09 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 552.500 kr. 544.800 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 52,07 pct. 52,06 pct.
Gaver til velgørende formål 17.200 kr. 17.000 kr.
Værdi af fri bil:
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 24 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 21 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 31.000 kr. 30.700 kr.
Diæter & rejsegodtgørelse:
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 539 kr. 532 kr.
Tillæg, særlige lande 168 kr. 166 kr.
Logigodtgørelse 231 kr. 228 kr.
Befordringsfradrag:
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 1,98 kr.

2,16 fra maj

1,90 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 0,99 kr.

1,08 fra maj

0,95 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil):
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,51 kr.

3,70 fra maj

3,44 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 1,98 kr.

2,17 fra maj

1,90 kr.
Pensionsbeskatning:
Maks. Indskud på ratepension og ophørende livrenter, PBL § 16 59.200 kr. 58.500 kr.
Personalegoder:
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 6.600 kr. 6.500 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.200 kr. 1.200 kr.
Bagatelgrænse for julegaver 900 kr. 900 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 3.000 kr. 3.000 kr.

 

Du kan også slå de gældende skattesatser op her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2035568


Hvis du vil have styr på fradragsreglerne, så læs Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

 


Grundkursus i bogføring – klik her, og tag Regnskabsskolens store kursus. Kan også tages som e-kursus.

Kommentarer { 0 }

Ny aftale om revisionspligt

Et bredt Flertal i folketinget er blevet enige om at styrke indsatsen mod snyd ved at lave en ny aftale om revision. Aftalen skal “bidrage til, at færre virksomheder begår fejl i deres regnskaber og angivelser af skat og moms”.

Aftalen betyder blandt andet, at flere virksomheder skal benytte en revisor, når de aflægger årsregnskab.

Ifølge Erhvervsministeriet viser en undersøgelse fra 2018, at virksomheder, der anvender revisor, laver færre fejl i deres indberetninger. Samme undersøgelse viser, at det udgør en særlig risiko for svindel, at der kan gå op til 23 måneder, fra en virksomhed er stiftet, til den skal indberette sit første årsregnskab.

Læs den fulde aftale på Erhvervsministeriets hjemmeside

Jeg hæfter mig især ved punkt 1: “Indførelse af krav om revisorerklæring efter eget valg for flere virksomheder i risiko-brancher“.

Risikobrancherne er 11 brancher, som ofte ikke angiver skat og moms korrekt og rettidigt:

  • Vejgodstransport
  • Flytteforretninger
  • Restauranter
  • Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
  • Event catering
  • Anden restaurationsvirksomhed
  • Caféer, værtshuse, diskoteker mv.
  • Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
  • Webportaler
  • Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
  • Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser

Og punkt 2: “Revisionspligt for virksomheder med stor balancesum“, som lyder:

Efter de gældende regler kan virksomheder i regnskabsklasse B fravælge revision, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overstiger to af følgende tre størrelsesgrænser:

1) En nettoomsætning på 8 mio. kr.

2) en balance på 4 mio. kr. og

3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Partierne er enige om, at virksomheder, hvis balancesum overstiger 50 mio. kr., fremover ikke skal kunne fravælge revision, uanset at virksomheden ikke overstiger to af de tre størrelsesgrænser for fravalg af revision. Initiativet pålægger dermed alle virksomheder med en meget stor balancesum revisionspligt.”

Jeg vil jo egentlig tro, at de fleste virksomheder, hvis balancesum er omkring 50 mio. kr., bruger revisor. Men dermed er det jo ikke sikkert, at der foregår en revision. Mange virksomheder har en “revisor ind over” årsrapporten, uden at der foregår en egentlig revision. Der kan være tale om en gennemgang af regnskabet (som er mindre grundig og dermed slider mindre på revisorens ansvarsforsikring) eller almindelig hjælp, assistance, til regnskabets opstilling og indberetning.

Men listen over de brancher, som er omfattet siger noget om, hvor problemerne er størst. Også værd at vide som bogholder.

 

Kommentarer { 0 }

Beløbsgrænsen for straksafskrivning hæves kraftigt

“Straksafskrivning af småaktiver” er en beløbsgrænse vi selvstændige går op i, for den betyder, at der f.eks. er en grænse for, hvor dyr en computer vi kan købe i firmaet, hvis vi gerne vil trække hele udgiften fra i år.

Computere

Sidste år var grænsen 14.100 kr., og på Skatteministeriets officielle liste over taksterne står der lige nu, at satsen for 2021 er 14.400 kr.

Der er imidlertid vedtaget en ændring i afskrivningsloven, som forventes at træde i kraft i morgen, og det betyder, at beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver hæves til 30.000 kr. for anskaffelser foretaget den 23. november 2020 og derefter.

Det er jo en betydelig ændring.

Måske har du allerede afsluttet dit 2020-regnskab og lavet dit oplysningsskema – og hvad gør du så?

Du kan uden videre genåbne dit oplysningsskema indtil fristen udløber. Den er normalt 1. juli, men er i færd med at blive udsat tre måneder ligesom sidste år.

Grænsen gælder til og med 2022 og er et af regeringens coronainitiativer – i håb om at investeringslysten i virksomhederne stiger med den øgede straksafskrivningsmulighed.


Du kan læse mere om straksafskrivning – og meget andet – i Regnskabsskolens nye udgave af Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 1 }

Ændringer i One stop moms fra 1. juli 2021

Hvis din virksomhed leverer ydelser elektronisk til privatpersoner i andre EU-lande, er der nogle særlige regler, du skal være opmærksom på.

Reglerne gælder, hvis du leverer følgende typer af ydelser (ikke udtømmende liste):

  • Elektroniske ydelser, f.eks. hosting, vedligeholdelse og ajourføring af software og hardware, databaser stillet til rådighed, billeder, tekster, information, musik, film, spil (herunder spil om penge), fjernundervisning, datingsites m.v.
  • Teleydelser, f.eks. telefoni (både fastnet og mobil), videotelefoni, voicemail, viderestilling, personsøger, fax, audioteksttjenester og telefonkort.
  • Radio- og tv-programmer (broadcasting).

Hvis du leverer disse ydelser til private i andre EU-lande, skal din virksomhed registreres, indberette og betale moms i hvert enkelt af de lande, hvor du sælger ydelserne – til deres lokale momssats.

Det kan være noget omfattende, så i stedet kan du vælge at tilmelde dig One stop moms-ordningen, hvor du kan indberette det hele samlet til Skattestyrelsen i Danmark.

Ændring fra 1. juli 2021

Fra 1. juli 2021 omfatter ordningen også salg af varer og øvrige ydelser til private, og den skifter i samme omgang navn til Moms One Stop Shop (også kaldet MOSS). Der indføres desuden en grænse, så momsen først skal betales i forbrugerens hjemland, når salget overstiger 10.000 euro (ca. 74.415 danske kroner) pr. kalenderår.

Hvis det samlede salg til private i andre EU-lande på et kalenderår er under 10.000 euro, kan din virksomhed i stedet vælge at indberette og betale i Danmark efter de danske momsregler. Da momssatserne er forskellige i hvert enkelt EU-land, og flere EU-lande har forskellige momssatser, vil det dog være en god ide at regne på, hvad der bedst kan betale sig for dig.

Bemærk, at hvis dine varer er pålagt visse punktafgifter (f.eks. alkohol og forarbejdet tobak), kan du ikke benytte ordningen til de varer.

Er du allerede medlem af den eksisterende One stop moms-ordning, bliver du automatisk medlem af Moms One Stop Shop.

Ved redaktionens afslutning var de nye regler endnu ikke implementeret, og vi har derfor ingen praktisk erfaring at videregive, men du kan læse alt om ordningen på skat.dk.
Salg til kunder uden for EU vil fortsat være fritaget moms.

Du kan læse mere på SKATs hjemmeside her: Nye momsregler ved salg til private i EU fra 2021


Ovenstående er et uddrag fra Regnskabsskolens kommende opdaterede udgave af Skat og moms – får du dine fradrag?

Skriv dig op til nyhedsbrevet ude i højre side, hvis du vil have besked, når den kan købes.

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2021

Rejseafregningsskemaet for 2021 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2020. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2021

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan afstemmer jeg banken med de mange private køb?

SpørgsmålHej Anette

Vi har haft en enkeltmandsvirksomhed i nogle år, hvor min mand primært arbejder og indkøber, og jeg tager resten. Men problemet er at han har brugt kortet MEGET privat. Jeg er i tvivl om hvordan jeg gør ifht. bankafstemning.

Vi skal til revisor næste uge og er lidt flov over det sjusk der er i regnskabet med alt det private. (Det private er selvfølgelig ikke trukket fra eller noget)

Hvordan afstemmer jeg korrekt?

Venlig hilsen
Anna

SvarHej Anna

Hvis du bogfører alle de private hævninger:

Debet: Mellemregning
Kredit: Bank

Så er det gjort korrekt, og så vil du kunne afstemme din bank.

De bedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Fradrag for mundbind?

Mundbind bliver der købt en del af i øjeblikket. Men er de fradragsberettigede?

Hvis dine medarbejdere skal bruge mundbind på arbejdet, for eksempel i forbindelse med møder eller offentlig transport i arbejdstiden, så er mundbind selvfølgelig fuldt fradragsberettigede – og som arbejdstøj mener jeg jo også, at man kan løfte momsen af.

Spørgsmålet er, hvad man gør, hvis man giver medarbejderne mundbind med hjem for at kunne bruge dem til og fra arbejde? Så er det nogle helt andre regler. Så taler vi om et måske skattepligtigt personalegode – eller et personalegode som falder ind under bagatelgrænsen.

Så du kan være helt sikker på, at hvis du køber mundbind til medarbejderne, som skal bruge dem i forbindelse med deres arbejde, så er de fradragsberettigede, men hvis du også vil give dem mundbind så de kan rejse frem og tilbage, så skal du lige undersøge nærmere (for eksempel hos din revisor), hvad den rigtige måde at gøre det på er, for der er sikkert en bagatelgrænse, du kan få dem ind under.


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Kontrollerede transaktioner

Hvis du har en personligt ejet virksomhed, kan du springe dette indlæg over, men det er relevant for dig, der ejer et selskab:

Sidste år blev reglerne for kontrollerede transaktioner strammet. Siden 4. september 2019 har man skullet indberette dem mere nøjagtigt, end man skulle tidligere.

Men hvad er kontrollerede transaktioner, og hvordan indberetter man dem? Det kan du læse på statsaut. revisor Søren Revsbæks blog her:

Hvad er kontrollerede transaktioner?

Søren Revsbæk

 


Søren er forfatter og medforfatter af Regnskabsskolens bøger om skat. Dem finder du her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Ændrede momsfrister pga. corona

På grund af corona-situationen har Skattestyrelsen udskudt momsfristerne (er du kvartalsmomset, har du allerede opdaget det efter 1. kvartal). Det kan give de hårdt ramte virksomheder lidt luft i likviditeten, men har man råd til at betale momsen til den sædvanlige frist, kan det være en god ide at gøre det, for regningen kommer jo – selv om den kommer senere end sædvanligt.

De ændrede frister er:

Når du er kvartalsmomset:

1. kvartal: Fristen 2. juni 2020 blev udskudt til 1. september 2020
2. kvartal: Fristen 1. september 2020 er fortsat 1. september 2020
3. kvartal: Fristen 1. december 2020 udskydes til 1. marts 2021
4. kvartal: Fristen 1. marts 2021 er fortsat 1. marts 2021

Når du er halvårsmomset:

1. halvår: Fristen 1. september 2020 rykkes til 1. marts 2021
2. halvår: Fristen 1. marts 2021 er fortsat 1. marts 2021

Husk – hvis du indbetaler momsen “til tiden” – at rette udbetalingsgrænsen for din skattekonto, så du ikke får pengene retur igen. Hvordan, kan du læse her: Vigtigt vedrørende momsindbetaling til den nye skattekonto

Også andre frister er udskudt, og SKAT har lavet et fint værktøj til at se, hvilke frister der gælder for ens virksomhed – det finder du her: Find din virksomheds udskudte frister


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bogføring uden omsætning eller aktivitet

SpørgsmålHej Anette

Jeg oprettede i 2017 et PMV, fordi jeg ville starte med noget nedrivning ved siden af mit arbejde.

Grundet en masse personlige hændelser, kom der aldrig noget ud af det, og jeg lukkede mit cvr et år efter.

Der har absolut ingen aktivitet været, ud over at jeg lavede et cvr nummer.

Så min bogføring består af et ark, med 0,- i debet og kredit. Men jeg er i tvivl om hvorvift dette overhovedet er korrekt, og om det overhovedet er krævet, når der nu ingenting har foregået?

Mvh J

SvarHej J

Hvis der ingen aktivitet er i din virksomhed, er der heller ingen bilag, og derfor behøver du heller ikke at bogføre.

De bedste hilsner
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bogføring af momsrefusion

SpørgsmålHej Anette

Tak for en god brevkasse:)

Jeg har overtaget et regnskab fra en tidligere medarbejder, som har bogført fakturaer fra England med korrekt momskode (moms tilgode, fordi man kan søge om refusion).

Hun har så været i tvivl omkring dette, åbenbart, så hun har bogført alle bilagene op på en konto efterfølgende UDEN moms …

Nu er der søgt momsrefusion på alle de engelske fakturaer for 2019 og jeg har fået 135.000 kr tilbage fra England. Men jeg har ikke nogen modpostering mere nede i momskontiene, da hun jo havde bogført dem fra fra denne konto.

Skal jeg blot oprette en ny driftkonto i regnskabet, og så har vi “tjent” 135. 000 kr på momsrefusion, og så lade det være, eller skal jeg gøre noget smartere og mere bogføringsmæssigt korrekt?

Det store bøvl sker ved, at hun har tilbageført fakturaerne og posteret dem om, så de blev bogført uden moms refusion. Det betyder at et gammel projekt i 2019 netop har fået disse posteringer frem og tilbage og gjort projektet 135.000 kr dyrere.

Jeg skal bare have en “nem” og rigtig løsning til at bogføre de penge, vi har fået indbetalt i banken fra England, så jeg ikke skal ramme ind i problemer til årsluk 2020:)

Med venlig hilsen
Janne

SvarHej Janne

Når man skal søge om momsrefusion, skal bogføringen slet ikke ramme de danske momskonti…

Almindeligvis bogfører man på en konto i aktiverne, som oprettes til formålet “momsrefusion”, under omsætningsaktiver, og når så pengene kommer retur, bliver de bogført på denne konto, som så nulstilles.

Derfor kan man sige, at du skal bogføre de 135.000 kr. på den konto, de blev bogført på i første omgang, da I registrerede, at I havde pengene til gode.

Giver det mening?

De bedste hilsner
Anette Sand

Kommentarer { 0 }

Regnskabsskolen skifter til Uniconta – men hvorfor?

For tre uger siden var vi nogle stykker fra Regnskabsskolen, der tog på workcamp for at færdiggøre vores nye e-kursus i Uniconta for bogholdere. Anja og jeg tog en snak om, hvorfor vi selv skifter regnskabssystem – til netop Uniconta – i Regnskabsskolen, og den kan du høre her (eller læse under videoen, hvis du hellere vil det):

Hvorfor skifter vi Regnskabsskolens regnskab til Uniconta?

Det er min erfaring, at vi er bedst til at undervise i programmer, vi kender rigtig godt. Og vi vil gerne undervise i Uniconta, fordi Uniconta har nogle fordele og rammer en lidt anden gruppe en dem, som vi lige nu har flest kunder af på Regnskabsskolen. Og hvis vi skal undervise i Uniconta, så skal vi være rigtig gode til det.

En af de allerbedste måder at ryste hele organisationen på er at sige: Vi skifter ud – fra nu af bruger vi Uniconta selv også.

Hvad kan Uniconta, som det tidligere bogføringsprogram, vi brugte, ikke kan?

Uniconta er mere end et bogføringsprogram. For ud over at der jo er bogføring med debet og kredit og finans og alt det andet, så er der rigtig gode CRM-muligheder. Man kan knytte dokumenter til de enkelte kunder. Vi kan gemme kursusbeviser og andre dokumenter og kontrakter, hvor det hele er forbundet inde i Uniconta, og det er supergodt.

Så Uniconta er mere end et bogføringsprogram, fordi det kan en række andre ting, som vi kan bruge, blandt andet i vores kursusadministration og i kontakten med vores regnskabskunder.

Hvad koster Uniconta?

Hmm, jeg kan ikke huske helt præcis, hvad det koster (men nu kan jeg heldigvis linke til Unicontas prisliste her), men det er sammenligneligt med de øvrige programmer af den type, man bruger, når man er sådan en SMV-virksomhed, som vi er. Så prisen er ikke et issue.

Hvis man så også som bogholder bogfører for sine kunder i Uniconta, så har de faktisk nogle rigtig attraktive priser på dét. Men hvis man ellers bare bruger Uniconta til sit eget firma, så er det det samme som alle de andre.

Du sagde SMV – så det er altså ikke kun for store virksomheder?

Uniconta er godt til store virksomheder, fordi det kan så meget, og fordi man kan lave mange brugere, som har forskellige adgange. Vi kan lave brugere, som kun kan se debitormodulet, for eksempel – det vil sige kun kan lave fakturaer og tjekke op på, om kunderne har betalt, men ikke se alt det andet, herunder finansregnskabet.

Men Uniconta kan også sagtens bruges af små virksomheder – det er der overhovedet ikke noget problem i. Det er noget af det, som Regnskabsskolen her i løbet af sommeren kommer til at lave: Et setup, som er velegnet, hvis man er iværksættervirksomhed og forventer at vækste og derfor gerne vil bruge Uniconta fra starten.

Så hvis man nu gerne vil i gang med Uniconta – enten som bogholder eller revisor eller bare med sin egen virksomhed – hvordan gør man så det?

Hvis man aldrig nogensinde har bogført i noget program før, så vil det være smart at få en introduktion. Det vil sige enten komme ind til Regnskabsskolen eller en anden, der kan undervise i Uniconta, og lære grundlæggende bogføring med Uniconta.

I løbet af sommeren kommer vi til at lave et kursus, der handler om Uniconta for iværksættere, der aldrig har bogført før. Så kan man jo vente til hen over sommeren, hvis det er.

Hvis man er bogholder eller revisor og derfor i forvejen har meget styr på det der med debet/kredit-gymnastik, så kan man jo sætte sig ned og afprøve det, simpelthen, og starte fra en ende af og finde ud af det selv.

Hvis ens tid er for dyr til dét, så kan man købe et kursus. Vi har et kursus, der lige netop er blevet udgivet i går, der hedder Uniconta for bogholdere. Det skulle i virkeligheden hedde Uniconta for bogholdere og revisorer, for der er nok lige så mange revisorer, som oplever at deres kunder begynder at bruge programmet, og derfor gerne vil have en hurtig intro til: Hvordan gør vi tingene i det her program? Fordi det er en hel del større, men så er det også en lillebitte smule mere kompliceret at starte op i end de helt simple bogføringsprogrammer.

Så jeg gætter på (jeg gættede forkert – det er ikke helt klar endnu, men det kommer snart), at om ca. 14 dage har vi et grundkursus i bogføring – som svarer til modul 1 på Diplomkursus for bogholdere – hvor man kan lære at bogføre i Uniconta, også selv om man ikke har prøvet det før.

Så lige nu har vi et kursus for bogholdere og revisorer, som allerede kan alt det her med debet og kredit. Lige om lidt kommer der et kursus, som handler om debet og kredit og bogføring for begyndere med Uniconta, og hen over sommerferien kommer der så et crash course for iværksættere, der bare lige skal lære at lave fakturaer, og så hjælper vi dem med resten – agtigt.

Er det svært at flytte fra et andet bogføringsprogram til Uniconta?

Altså, hvis man flytter i forbindelse med, at man skifter regnskabsår, så kan man jo vælge at sige: Vi starter fra scratch med en åbningsbalance, og så er den del af det ukompliceret. Men det betyder, at man skal gemme alle sine data i det gamle program eller downloade dem, for man skal jo gemme sit regnskab 5 år tilbage.

Vi vælger, når vi flytter over til Uniconta nu, at importere alle dataene, altså få alle dataene med fra det gamle regnskabsprogram, sådan så vi har det hele samlet i Uniconta. Og det er en lillebitte smule kompliceret – det vil jeg sige, at det skal man måske – hvis man ikke har prøvet det før – have noget hjælp til.

Men det, jeg kommer til at gøre, det er at sidde med den gamle kontoplan og en ny kontoplan, og så mapper jeg: Hvad vil jeg have på hvilke konti? Og kan så også benytte lejligheden til rydde op, hvis vi har alt for mange konti i en eller anden gruppe, fordi det var nogle aktiviteter, vi havde for 4 år siden, men ikke længere har. Så kan vi få lavet en pæn, ny kontoplan, selv om vi har alle de gamle data med.

Så det er ikke svært, men hvis man slet ikke har prøvet det før, så kan det godt være, man har brug for lidt hjælp. Og ellers kan man jo simpelthen vælge en skæringsdato, og så sige: Alt det gamle har jeg i det gamle system, og alt det nye fremadrettet har jeg i Uniconta.

Så hvornår får vi den første faktura at se fra Regnskabsskolen, der er lavet i Uniconta?

Hmm, hvad skal vi sige … inden første juli? Hvad dato er det i dag? Det er den 10. Ja, ja – helt klart inden første juli!

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Struktur af nummerserier og kassekladder

SpørgsmålHej Anette

I.f.m. etablering af et ApS til konsulentbistand indenfor IT er jeg ved at opsætte vores regnskabsprogram. Jeg har søgt lidt information vedr. forslag til struktur af bilagsserier og nummerserier, og kan se at der er mange forskellige anbefalinger.

Har du en vejledning til hvordan man beslutter sig bedst til strukturen for dette? Hvor mange forskellige typer klassekladder, salgsfaktura/kreditnota etc. man har brug for og hvordan de bedst nummereres i.f.t. hinanden.

På forhånd tak.

Mvh Marianne

SvarHej Marianne

Jeg har netop udgivet en video om emnet i sidste uge:

 

Indlægget, som videoen hører til, kan du læse her (hvis du bedre kan lide tekst): Kassekladder – hvor mange skal man bruge?

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Kassekladder – hvor mange skal man bruge?

Hvis du hellere vil læse end se/lytte, så læs under videoen.

I Regnskabsskolen har vi i vores eget regnskab flere forskellige bilagsnummerserier: Én nummerserie til fakturaer, en anden nummerserie til vores almindelige finansbilag, og så har vi en tredje nummerserie til kassebilagene, fordi det er praktisk, at den nummerserie, vi har til de almindelige finansbilag, ikke skal afbrydes, hver gang nogen skal bogføre to kassebilag.

Det kan man godt. Vi sørger bare for, at nummerserierne ikke på nogen måde møder hinanden – så hvis fakturaerne kører efter deres eget system, de almindelige finansbilag alle har numre, der starter med f.eks. 5000,  og kassebilagene alle starter med 9000, så er der ikke nogen risiko for, at vi kommer til at bruge det samme bilagsnummer, og der er stadig en konsekvent rækkefølge. Det er der ingen problemer i.

I de lidt større regnskabsprogrammer/bogføringsprogrammer/økonomisystemer er det sådan, at man kan vælge at lave mere end én kassekladde. Det kan man ikke i de helt små, men i de lidt større – f.eks. e-conomic og Uniconta – kan man. Når man opretter en ny kassekladde, kan man bestemme, hvilken nummerserie denne kassekladde skal køre efter. Og så er det praktisk – hvis man har tre forskellige bilagsnummerserier – at have tre forskellige kassekladder, sådan at man, når man bogfører kassebilag, går ind i den ene og bruger den hver gang, for så husker den det sidste nummer, der er blevet brugt. Så er der ikke så stor risiko for, at der kommer rod og mudder i de her bilagsnummerserier. Hvorimod hvis man har det hele i én kassekladde, så skal man ind at tjekke – er vi sikre på, at det er det sidst brugte bilagsnummer osv., og det kan hurtigt gå hen at skabe nogle fejl.

Så det er praktisk, hvis man har tre nummerserier, at man også har tre kassekladder – og ikke mere!

Jeg har nogle gange skulle hjælpe nogen med at afslutte et regnskab, hvor der så har ligget 24 kassekladder, herunder en for “finansbilag for januar”, en for “finansbilag for februar”, en for “finansbilag for marts”, og så er problemet jo, at hvis man så skal tilføje et bilag, for eksempel fordi vedkommende, der har bogført, har glemt renter og gebyrer i banken eller noget i den stil, så er det ikke sikkert, man kan få det bilagsnummer, man gerne vil have, for så skal man ind at tjekke, om det er blevet brugt i en af de mange kassekladder. Så det synes jeg er dårlig stil.

Altså: Med hensyn til kassekladder synes jeg, man skal have lige så mange kassekladder, som man har bilagsnummerserier, og ikke flere!

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres tøj i kommission?

SpørgsmålHejsa Anette

Vi er en Secondhandshop, som sælger tøj. Vi har indtil nu solgt tøj videre. Nu kunne vi godt tænke os at udvide, så vi også tager tøj i kommission. Men hvordan fungerer det regnskabsmæssigt, og hvordan bogfører man det? Har ledt forgæves overalt! Håber du kan hjælpe.

De bedste hilsner Julie

SvarHej Julie

Du skal bruge to konti (som egentlig godt kan ligge samlet øverst i kontoplanen):

Konto 1111: Kommissionssalg
Konto 1112: Kommissionskøb

Hvor du så på den første registrerer alt kommissionssalget, og på den anden det beløb, du betaler til dem, der har leveret tøjet. Det første vil være i kredit, det andet i debet, og på den måde, vil de to konti, når du lægger dem sammen, give jeres indtjening.

Kontonumrene er tilfældige … du skal selvfølgelig bare bruge de kontonumre, som passer i din kontoplan.

De bedste hilsner
Anette Sand

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: PMV – hvornår er der regnskabspligt?

SpørgsmålKære Anette Sand,

Jeg startede 1. januar 2019 en PMV virksomhed, som producerer musik.

Som jeg kan forstå på reglerne, kan man i den form kun omsætte for kr. 50.000,- uden at være regnskabspligtig?

Er det korrekt?

Men i musik branchen kan der være store investeringer i indspilning og markedsføring, så et evt. overskud kan godt være begrænset. Så hvad tæller her; omsætning eller netto-resultat?

Jeg har lånt din bog “Bogen om bogføring for begyndere” – men jeg synes ikke, at jeg kan finde svaret der?

Med venlig hilsen
Carsten

SvarHej Carsten

Tak for din mail.

Når vi taler om, at virksomheden kan fortsætte som PMV (og dermed ikke være momsregistreret), er det omsætningen, ikke overskuddet, man måler på.

Det er ikke sådan, at der ikke er regnskabspligt: Virksomhedens resultat skal stadig opgøres, og evt. evt. overskud skal indberettes til skat.dk (på den udvidede selvangivelse). Pengene er altså ikke skattefri – men man er ikke momsregistreret med en PMV.

Dbh.
Anette sand

Kommentarer { 0 }