Oversigt | Nøgletal Abonner på denne kategori (RSS)

Beregn nemt dine nøgletal

Regnskabsskolen har udgivet flere bøger, hvor du lærer at beregne nøgletal – senest “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“.

Den første bog om nøgletal, jeg udgav for mange år siden i Franciskanerserien, lavede statsautoriseret revisor Jens Gottlieb et rigtig godt regneark til. Det regner 10 væsentlige standard-nøgletal ud for dig, bare ved at du taster dine egne regnskabstal ind i det.

Arket holder stadig, og det er et godt redskab at have, når der skal laves nogle hurtige udregninger.

Hent regnearket her

(Obs! Nogle oplever at der er kode på regnearket, men det er ikke sådan det skal fungere. Der er derimod en kode, der beskytter nogle felter, så man ikke kommer til at taste i dem. Her kan du hente et ark uden beskyttelse, hvis det andet driller: Nøgletalsark uden beskyttelse. Så skal du bare være opmærksom på kun at rette i de hvide felter i fanen “Indtastningsark”.)


Hvis du ikke allerede har “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“, kan du købe den i Regnskabsskolens webshop her – bare klik på billedet:

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Korrekt vareforbrug eller køkkenprocent sikrer dig en positiv bundlinje

Af gæsteblogger Kristian Sigh

Restaurationsbranchen er i vækst. Sidste år var der på landsplan en samlet omsætning på 42,7 mia. kr., hvilket er en vækst på 54 pct. sammenlignet med 2009. Med andre ord er danskernes købekraft højnet, og vi er mere og mere villige til at spise ude. Det kan give ro i maven hos mange restauratører, men faktum er, at salgspris skal stemme overens med kostpris, før der kommer sorte tal på bundlinjen.

Mange mennesker går sikkert med en drøm om at åbne en restaurant, en café eller måske en hyggeligt kaffebar på hjørnet. Realiserer man drømmen, bliver man en del af en branche, der er i rivende udvikling – både gastronomisk men så sandelig også økonomisk. På landsplan har der aldrig været omsat for så meget, som der blev i 2017. Ikke desto mindre er antallet af konkurser gået fra 250 i 2009 til 409 i 2017. For andre er det ikke gået så galt, men mange har måttet dreje nøglen om på grund af røde tal på bundlinjen. I en analyse fra PWC i 2017 peger de på, at omkring 34 % af de medvirkende (945 restauranter) kæmpede med røde tal på bundlinjen. Hvad kan dette skyldes? Et at svarene kan være, at der aldrig har været mere konkurrence om kunderne, end der er nu. Et andet svar kan være, at der ikke har været eller er tilstrækkelig fokus på sine produktionspriser/kostpriser i forhold til at udsalgsprisen på sine madretter.

Vareforbrug eller køkkenprocent

Du kan gøre dig en stor tjeneste for dig og din virksomhed, hvis du får styr på eller genopfrisker disse to begreber. Kender du din køkkenprocent eller dit vareforbrug på dine retter, er du sikker på, såfremt kunderne er der, at du får sorte tal på bundlinjen. Hvor meget koster det dig at producere (vareforbrug) et stjerneskud? Eller hvor meget er din forventede avance (køkkenprocent) på dit stjerneskud? Nogen vælger det ene frem for det. Det er ikke så afgørende. Det vigtigste er, at du tager stilling. Fælles for begge er, at du også bør medregne, hvad det koster dig i husleje, løn, strøm, osv. at lave dette stjerneskud. Det kan pludselig blive en uoverskuelig proces, og derfor er der lavet et redskab, der kan tage højde for det.

Redskabet hedder CalcuEasy, og her kan du samle alt din data i én platform. Det er et online kalkulationsprogram, hvor du importerer alle dine råvarepriser. Når disse er importeret, kan du let kalkulere på dine madretter ud fra et ønsket vareforbrug eller køkkenprocent. Det er meget enkelt, og når kalkulationen er lavet, får du informationer om udsalgsprisen pr. kuvert, kostpris pr. kuvert og meget andet.

I programmet kan du desuden oprette dit eget opskriftkartotek, du kan optælle lagre, og du kan monitorere dine seneste omsætninger og indtjeninger.

Læs mere om CalcuEasy på www.calcueasy.com.

Kommentarer { 0 }

Kan dit koncept betale sig?

Jeg har engang haft en butik, hvor konceptet bl.a. var at sælge friskkværnet korn. Ideen var virkelig god! Problemet var, at det tog over 5 minutter at kværne et helt kilo korn (dengang købte jeg det i store sække ovre fra Aurion), og kunderne kom jo ikke forbi særlig tit, så når de kom, skulle de tit have 3, 4 eller 5 kilo korn med. Så stod jeg der og skulle underholde kunderne i 20 eller 25 minutter, mens vi kværnede korn gennem denne her kornkværn!

Nogle gange skal man kigge på forretningsmodellen også ud fra, om det er praktisk gennemførligt, hvis vi skal tjene penge på det, for hvor meget kan vi egentlig tage for et kilo friskkværnet rugmel, eller hvad det nu måtte være?

Det her med at kigge på tingene handler i bogholdersprog i virkeligheden meget om nøgletal. At finde ud af, hvor mange penge vi tjener på hvad, hvad det kan svare sig at promovere, og hvilke ydelser eller services vi kun har med for at understøtte den øvrige forretning.

Det er blandt andet det, du kan læse om, i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters, hvor der er en rigtig god nøgletalssamling med praktiske eksempler. Og også en opfordring til at lave dine egne nøgletal, som slet ikke har noget med de officielle nøgletal at gøre, men hvor du kan måle på de ting, som er rigtig væsentlige for DIN virksomhed.

For jeg kan godt fortælle jer, at friskkværnet korn under ingen omstændigheder bære en hel detailbutik i København. ;-)

Køb Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters her

Eller køb Sommerferiepakken med rabat her

Kommentarer { 0 }

Bogen om nøgletal og Nøgletalsspillet er udkommet

Det er en travl tid i Regnskabsskolen, hvor vi har gang i mange nye og spændende projekter. Så travl, åbenbart, at jeg helt har glemt at nævne vores nyeste udgivelse, Bogen om nøgletal, her på bloggen. Den udkom i sidste uge sammen med noget, jeg næsten havde glædet mig endnu mere til at se på tryk: Nøgletalsspillet!

Virksomhedskort

Spillet ligner de klassiske bilspil, men i stedet for at konkurrere på hestekræfter m.m., sammenligner spillerne nøgletal fra store virksomheder. Det er en sjov måde at lære nøgletal på, og jeg glæder mig til at bruge dem i undervisningen. Det er også oplagt for handelsskoler og lignende, så vi sælger dem bl.a. i klassesæt, men du kan selvfølgelig også købe dem enkeltvis. Måske årets mandelgave i iværksætterfamilien?

Kortene kan bestilles her.

Bogen om nøgletal finder du her.

Kommentarer { 0 }

Bidragstallet – et nyt målebegreb?

En udsendelse med Frank Aaen om store internationale virksomheder, der ikke betaler selskabsskat i Danmark, fik mig til at tænke på, at vi burde have et målebegreb, der fortæller, hvor meget en virksomhed egentlig bidrager med til statskassen. Det kunne man kalde “bidragstallet”. Hør mere her:

Mit bud på, hvad bidragsregnskabet skal bestå af, er som sagt:

Samlede momsindbetalinger

+ virksomhedsskat

+ indbetalte A-skatter og AM-bidrag

+ evt. lønsumsafgift + eventuelle punktafgifter

= Bidragstallet

Har du forslag til beregningen? Så kommenter gerne.

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Nøgletal i restaurant

Hej Anette.
Spændende hjemmeside du har.

Jeg har forsøgt mig lidt forskellige steder at finde  nøgletal til at budgettere en ny restaurant men det er ikke lige
til. Min egen revisor henviser til HORSTAS nøgletal men de er jo kun gennemsnitlige. Så mit spørgsmål er
hvor mange procent af en omsætning budgetterer man til:

Løn, Vareforbrug, Husleje, El/gas/vand/varme, samt øvrige udgifter (admin, revision, telefon etc.)

Håber du kan hjælpe mig.

Tak for din mail, jeg er glad for at du synes om bloggen. Dit spørgsmål derimod er lidt sværere at svare på. Hvis du har adgang til HORSTAs data, er det faktisk et godt bud, ellers ville jeg i dit sted overveje at spendere kr. 1.600 for at deltage i deres nøgletalskonference. Både fordi du der kan få en masse officiel statistisk men ikke mindst, fordi de øvrige deltagere vil være rigtig gode sparringspartnere for dig, og du skal jo ud at have et netværk inden for branchen.

Vareforbruget (køkkenprocenten) og lønningerne er de krititske faktorer. De øvrige udgifter er faste, dvs. du kan ikke gøre ret meget ved dem undervejs, og de er stort set ikke afhængige af, om der er travlt = et stort salg eller alt for god tid = et lille salg i restauranten. Derfor gælder det om at få den del så lille så muligt, og de kan ikke beregnes som en procentdel af omsætningen.

Lad os – som tænkt eksempel – forestille os, at du bruger 30% af omsætningen på varekøb og har “øvrige faste udgifter” inklusive lønninger på 100.000 kr. månedligt. Så ser tallene sådan ud:

Dækningsgrad: 70
Faste omkostninger: 100.000
Nulpunktsomsætning (altså hvor meget du skal sælge for, for ikke at få underskud): 142.857

Du kan se beregningen af nulpunktsomsætningen her.

Dbh
Anette

Kommentarer { 0 }

Foredrag i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense, Slagelse og København

DANA har booket mig til at holde foredrag for deres medlemmer i en række byer, og vi starter i Aalborg på onsdag i næste uge. Så er du DANA-medlem og i nærheden, så kom og hør om, hvordan du kommer igennem fradragsjunglen og når frem til et korrekt skatteplitigt resultat uden at betale det blå ned fra himlen.

Du kan læse mere om foredragene her:

http://dana.dk/sitecore/content/Dana/Tilbud/Kurser%20og%20seminarer/Regnskab%20Annette%20Sand.aspx

Kommentarer { 1 }

Har du styr på din likviditet?

Der er mange måder at styre sin likviditet på. En af Inloco Regnskabs største kunder gør det i et løbende regneark, som ligner en spådom over bankkontoen. Det er alternativt, men det virker. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at styre sin likviditet på – men set i lyset af den nye kreditpakke, er der måske nogle mindre virksomheder, som skal til at finde ud af, hvilken metode, der virker for netop dem.

Nogle laver et likviditetsbudget. Et likviditetsbudget ligner et driftsbudget. Men i stedet for at taste indtægter og udgifter ind uden moms, taster man indbetalinger og udbetalinger ind på det tidspunkt, de forekommer – og med moms, da fokus ikke er driftsresultatet men netop hvor mange penge, der er til rådighed (eller netop ikke til rådighed) på en given dato.

Hvis du afregner moms halvårligt og gør brug af regeringens kreditpakke – og måske yderligere har ansatte, så A-skat og AM-bidrag  også er udsat, vil din store likviditetsstyrings-eksamen stå den 1. september.

Har du aldrig lavet et likviditetsbudget før, er det nu, du skal i gang.

Jeg aflyser mit planlagte tips og tricks kursus fredag, den 13. marts 2009 og erstatter det med et lynkursus i likviditetsstyring. Kurset varer fra kl. 12.00 til kl. 16.00, vi serverer en sandwich midtvejs, og du får dit materiale med hjem på en USB-stick. Pris: 800 kr. + moms. Du skal forberede dig ved at finde dit driftsbudget frem (eller lave det – skabelon tilsendes).

Kurset er ikke slået op på Regnskabsskolens hjemmeside endnu, så tilmelding sker pr. mail til sand@regnskabsskolen.dk. Der er højst plads til 6 deltagere på dette kursus.

Kommentarer { 0 }

Hvorfor er nulpunktsomsætningen vigtig?

Hej Anette

Vi har fået vores virksomhed vurderet ifbm evt ejerskifte af en økonomiekspert, og han siger, at vores nulpunktsomsætning er høj, vi skal overveje og gøre noget ved dækningsbidraget og de faste udgifter. Jeg er OK m. dækningsbidrag men jeg er usikker på det med nulpunktsomsætningen.

Nulpunktsomsætningen beskriver, hvor meget I skal sælge, for at virksomhedens resultat bliver 0. Sælger I mindre, vil der være underskud. Du kan se et beregningseksempel her:

https://anettesand.dk/2007/n%c3%b8gletal-nulpunktsoms%c3%a6tningen/

0-punktsomsætningen beregnes ud fra dækningsgraden og kapacitetsomkostningerne. Dækningsgraden er dækningsbidraget udtryk som et procenttal. Det kan de fleste virksomheder, som sælger varer og  nogle af de, der sælger ydelser, regne sig frem til. 

Kapacitetsomkostningerne er de faste omkostninger, eller i regnskaberne nogle gange udtrykt som eksterne omkostninger, personaleomkostninger og af-og-nedskrivninger. Kapacitetsomkostningerne siger noget om, hvor “tung en skude” man sejler. Set i forhold til store og etablerede virksomheder, er det ofte iværksætteres og små virksomheders fordel, at de ikke har store kapacitetsomkostninger – ingen domiciler og produktionsbygninger, der skal betales, intet stort hold funktionærer med aftrædelsesordninger og lang opsigelse. Virksomheder med små kapacitetsomkostninger kan nogle gange reagere hurtigere og mere smidigt end de tungere virksomheden, og en indskræning af aktiviteterne giver måske mindre overskud men ikke så massive underskud.

Hvis nulpunktsomsætningen er for høj i en virksomhed, kan man enten forsøge at få et højere dækningsbidrag på de varer man sælger, altså hæve dækningsgraden. Eller man kan slanke virksomheden ved at begrænse sine kapacitetsomkostninger: Lavere faste udgifter. Eller begge dele.

Kommentarer { 0 }

Franciskanerserien – nu som e-bøger

Brian Brandt, som du måske kender fra hans udmærkede iværksætterblog har startet e-bogsforlaget Myll. Tillykke til Brian med den nye virksomhed.

Siden Franciskanerserien er blevet trykt i små oplag og vi jævnligt løber tør for bøger, virker det som en naturlig ting at overgå til e-udgivelse. Lige pt. er der frit valg, men efterhånden som vi løber tør for trykte eksemplarer, vil vi alene sælge Franciskanerserien gennem Myll.

Du kan fra i dag  købe Franciskanerserien som e-bøger og dermed få leveret med det samme. Klik på et link for at komme til Forlaget Mylls bogsalg:

Iværksætterord

Årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder

Nøgletal i praksis

Dine første ansatte

En aftale er en aftale

Virksomhedsordningen – sådan planlægger du din skat

Kommentarer { 4 }

Fyraftensmøde: Regnskabets opbygning og vigtige nøgletal

Regnskabsskolen afholder sit første fyraftensmøde i 2009:

Mandag, den 26. januar 2009

Emnet er regnskaber og nøgletal.

Hvor er de interessante tal i dit regnskab? Vi ser på de færdige årsregnskabers opbygning og tjekker Experians virksomhedsdatabase på Regnskabsskolens PC-ere, så du kan se, hvad dine konkurrenter oplyser om sig selv.  Vi gennemgår herefter hvilke nøgletal, man kan aflæse fra de offentlige regnskaber, og hvilke man kun kan beregne, når man har adgang til de interne.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kommentarer { 0 }

Har du styr på B-skatten for 2007?

Det er ved at være den tid på året, hvor det kan svare sig at tjekke, om der er styr på B-skatten. For hvis du har betalt for lidt, kan du spare nogle dyre procenttillæg ved at få indbetalt inden 31.12. Det er navnlig aktuelt, hvis du skylder mere end 40.000 kr.

Skat har udgivet en vejledning om emnet – og den er her.

Hvis du skal overføre pengene via netbank, gør du sådan:

Du kan vælge indbetalingskort med kortartkode 01 og kontonummer 4000978 eller overførsel til konto, registreringsnummer 3100, kontonummer 4000978. Husk at skrive dit CPR-nummer og indkomstår 2007 i feltet “Meddelelse til modtager”.

Kommentarer { 0 }

Bogen om virksomhedsordningen – 2. udgave er kommet

Så har vi fået 2. udgave af “Virksomhedsordningen – sådan planlægger du din skat” af Søren Revsbæk hjem fra trykkeren. Bogen inkluderer de nye satser for 2007 med regneeksempler, og du kan bestille den her.

Kommentarer { 2 }

Nye afskrivningsprocenter fra 2008

Jeg abonnerer på Buus Jensens Skatteinfo. Og blandt de mange nyheder er der en, som  kommer til at påvirke nogle kunders regnskaber:

Afskrivning på bygninger og installationer er fra og med indkomståret 2008 4%. Også for allerede erhvervede bygninger. 

Afskrivningsreglerne bliver ændret, sådan at man fremover kan afskrive med 15% i stedet for de nuværende 25% på visse større driftsmidler: Borerigge, fly, spildevandsanlæg osv. Men ikke som jeg troede, også almindelige driftsmidler i små virksomheder (biler, PC-ere, inventar).  Ã†ndringen indføres over en årrække, de nedsættes procenten med 2% hvert 2. år, indtil vi lander på de 15%.

Vi har ingen kunder, som ejer hverken olieboreplatforme eller spildevandsanlæg, så det er først og fremmest ændringen fra 5 til 4% på bygninger, der kommer til at betyde noget.

Afskrivningsloven findes her.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – egenkapitalens gearing

I disse tider, hvor vi lukker årsregnskaber, taler vi mere om nøgletal end ellers, fordi det jo er meget fornuftigt at evaluere lidt på årets resultat og firmaets status i forbindelse med afslutning af et regnskabsår.

Hvis man skal se på, hvor solidt et firma er, kan man bruge forskellige nøgletal. Man kan enten se, hvor stor en del af aktiverne, som er finansieret ved hjælp af egenkapital, eller man kan se på “egenkapitalens gearing”. Og det nøgletal kan jeg godt lide på grund af navnet og fordi det er enkelt at beregne:

Egenkapitalens gearing bliver udtrykt i tal sådan:

Fremmedkapital/egenkapital = egenkapitalens gearing

Så hvis man har fremmedkapital på 2.000.000 kr. og egenkapitalen er 500.000, ser regnestykket sådan ud:

2.000.000/500.000 = 4,0

Jo lavere tallet er, jo mere solidt er firmaet. Og jo lettere vil man få ved at hæve sin kassekredit. Hvorimod hvis tallet er meget højt (og stigende), bliver man mere sårbar over for kreditorer. Måske har man en høj gearing af egenkapitalen, fordi man vælger at hæve hele virksomhedens overskud (som udbytte i et A/S f.eks.), så egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej, bare noget om, hvor stor en del af firmaets aktiver, der er finansieret ved lånte midler og hvor stor en del ved egenkapital.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – nulpunktsomsætningen

Nulpunktsomsætningen er et af de mere anvendelige nøgletal også i små virksomheder, og også selvom man ikke har en historie, som strækker sig flere år tilbage at sammenligne med.

Nulpunktsomsætningen kan beregnes både for en hel virksomhed: Hvor meget skal vi omsætte for, for at have råd til de faste udgifter – og for et enkelt produkt. Hvis der f.eks. skal anskaffes en maskine, som måske skal afskrives over flere år: Hvor meget omsætning skal der så være, for at denne nye produktion løber rundt.

Nulpunktsomsætning=kapacitetsomkostninger x 100 / dækningsgrad

For at beregne nulpunktsomsætningen skal man altså kende sin dækningsgrad enten for virksomheden eller for produktet.

Kapacitetsomkosningerne er de faste udgifter. Eller – i tilfælde af at der skal beregnes for et enkelt produkt – de faste udgifter, som specifikt vedrører den produktion, f.eks. anskaffelse af maskine, afskrivning af maskine eller uddannelse af personale.

Hvis vores dækningsbidrag er 45% og vi har faste udgifter på 500.000 kr. årligt, ser det sådan ud:

Nulpunktsomsætning=500000 x 100/45=1.111.111

Vi skal altså have en omsætning på mere end 1.1 mio. kr for at opnå et positivt resultat.

…..

Du kan læse om flere nøgletal i  Bogen om nøgletal, som du finder her.

Kommentarer { 2 }

Dækningsbidrag og dækningsgrad

Vores revisor har sagt, at vores dækningsgrad er for lav, den er på 36 procent, og så skal vi til at lave et budget. Jeg er så blevet i tvivl om, hvordan man omdanner dækningsbidraget til dækningsgrad. Continue Reading →

Kommentarer { 9 }