Oversigt | Løn og personale Abonner på denne kategori (RSS)

Nye regler om hjemmearbejde fra 30. april 2022

Kvinde der sidder på gulvet og arbejder

Mange medarbejdere er glade for at kunne arbejde hjemmefra, og særligt efter coronatiden har det virket overvældende på mange at vende tilbage til (storrums)kontorerne.

Men for arbejdsgiverne er det ikke altid “bare lige” at give lov til frit hjemmearbejde.

Indtil d. 30. april i år har det været sådan, at arbejdsgiveren skulle sørge for ordentlige fysiske arbejdsforhold på hjemmearbejdspladsen, dvs. mus, tastatur, indstillelig stol, godt lys mv., hvis medarbejderen arbejdede hjemme bare én dag inden for en normal arbejdsuge.

Det er nu ændret, så det først gælder ved mere end 2 hjemmearbejdsdage om ugen (i gennemsnit over cirka en måned). Det er altså den ansattes eget ansvar at sikre en ordentlig hjemmearbejdsplads, hvis vedkommende arbejder hjemme mindre end to dage ugentligt.

Så det er jo en lempelse for arbejdsgiverne, der gør det lettere fremover at sige ja til, at medarbejderne kan arbejde hjemmefra oftere.

En anden ting at være opmærksom på, er dog sikkerhedsforholdene i hjemmet!

Får medarbejderen en skade derhjemme på en arbejdsdag, kan det nemlig blive anerkendt som en arbejdsskade.

Skaden skal som udgangspunkt “være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår”. Det er medarbejderen, som har bevisbyrden, når skaden sker hjemme, hvorimod det på arbejdspladsen som udgangspunkt formodes at være en arbejdsskade.

Det indgår i vurderingen “om tilskadekomnes færden på skadestidspunktet havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet”.

Ankestyrelsen har i fire sager behandlet spørgsmålet om, hvorvidt en skade, der er sket under hjemmearbejde, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Skader sket under en gåtur i arbejdstiden og en tænkepause ude i haven blev ikke anset for at være omfattet, mens skader sket på vej til og fra toilet og køkken, ansås for at have “en nødvendig og en naturlig tilknytning til arbejdet”.

Du kan læse de fire afgørelser her: Ankestyrelsens principmeddelelse 8-22 om arbejdsskade – arbejdets forhold – hjemmearbejde

Og her finder du arbejdstilsynets opdaterede vejledning om arbejdsmiljølovgivningens krav til arbejde med skærmenheder.

 

 


Vil du vide mere om de lovmæssige forhold mellem medarbejdere og arbejdsgivere, så læs Håndbog for nye chefer – bestil den på Regnskabsskolens webshop.

 

Kommentarer { 0 }

Satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse hæves fra 1. maj 2022

På grund af de stigende benzinpriser har Skatterådet i dag besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen fra 1. maj.

Det betyder, at de nye satser er:

Kørselsfradraget:

År Sats for kørsel ml. 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2022 – hidtidige sats 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km
2022 – ny sats fra 1. januar 2022 2,16 kr. pr. km 1,08 kr. pr. km

 

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil:

År For de første 20.000 km For kørsel udover 20.000 km
2022 – hidtidige sats 3,51 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km
2022 – ny sats gældende fra 1. maj 3,70 kr. pr. km 2,17 kr. pr. km

 

Satsen for erhvervsmæssig befordring på cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul stiger med 2 øre og bliver altså 0,57 kr. pr. km for 2022.

Bemærk forskellen i datoerne: For lønmodtagerne gælder de nye satser for hele 2022, men ved kørsel i egen bil i firmaets tjeneste gælder taksterne fra 1. maj.

Læs mere i deres pressemeddelelse her: Skatterådet hæver ekstraordinært satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse grundet stigende benzinpriser


 

Får du dine fradrag? Bliv sikker med Regnskabsskolens bog:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Nye barselsregler: Husk at opdatere ansættelseskontrakten

Folketinget har vedtaget en ny barselsmodel, som bl.a. betyder, at orloven efter fødslen deles ligeligt mellem begge forældre, så begge kan holde 24 ugers orlov med ydelser. 11 af hver forælders uger er øremærket, og det betyder, at de bortfalder, hvis den pågældende forælder ikke ønsker at holde dem.

Desuden vil andre også kunne gøre brug af orloven, som af solo-forældre og LGBTQ-familier fra 2024 vil kunne deles med barnets sociale forældre (dem, der tager vare på barnet i hverdagen), bedsteforældre eller andre nærtstående familiemedlemmer.

Det er alt sammen noget, der betyder, at virksomhedernes ansættelseskontrakter og personalepolitikker skal opdateres, så de passer med den nye lovgivning. Hvis de indeholder ukorrekte oplysninger, risikerer virksomheden nemlig at skulle betale medarbejderne godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, og det kan blive en rigtig dyr fornøjelse.

Læs mere i Vismas pressemeddelelse her: https://media.visma.dk/pressreleases/nye-barselsregler-kan-kraeve-opdatering-af-ansaettelseskontrakter-3170903

Far med barn


Vil du vide mere om reglerne for ansættelseskontrakter, så læs Håndbog for nye chefer – bestil den på Regnskabsskolens webshop.

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2022

Rejseafregningsskemaet for 2022 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2021. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2022

 

OBS! Kørselstaksterne er steget fra maj, så her er et skema med de opdaterede takster:

Rejseafregningsskema 2022 gældende fra maj

 

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Dagpengesatser 2022

Fra 1. januar 2022 er der reguleringer på dagpengesatserne:

G-dage

Hel godtgørelse                                                                         893 kr. pr. dag
Halv godtgørelse                                                                       447 kr. pr. dag

Arbejdsløshedsdagpenge

Fuldtidsforsikrede                                                                      19.351 kr. pr. md.
Deltidsforsikrede                                                                        12.901 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (med forsørgelsespligt)       15.868 kr. pr. md.
Dimittend, deltidsforsikrede (med forsørgelsespligt)        10.579 kr. pr. md.
Dimittend, fuldtidsforsikrede (uden forsørgelsespligt)     13.836 kr. pr. md.
Dimittend, deltidsforsikrede (uden forsørgelsespligt)        9.224 kr. pr. md.

Kommentarer { 0 }

Reglerne om fri bil justeret pr. 1. juli 2021

Hvis en virksomhed ejer en bil, som en medarbejder (eller ansat ejer) har til rådighed, f.eks. bruger til kørsel mellem hjem og arbejde hver dag, så er der tale om fri bil, og det skal brugeren beskattes af.

Beregningen af beskatningsgrundlaget – altså det beløb, der skal betales skat af – vil normalt blive foretaget af den forhandler, der sælger bilen til virksomheden. Men det er jo rart, hvis man kender de regler, der gælder for beregningen.

Det er retten til at bruge bilen, der udløser beskatningen – ikke hvor meget den bliver brugt.

Det beløb, medarbejderen eller den ansatte indehaver af en firmabil årligt bliver beskattet af, udregnes på baggrund af bilens værdi + tillæg.

Folketinget har besluttet at ændre beregningerne, så fra og med 1. juli 2021 er satserne for beregning af den skattepligtige værdi ændret, miljøtillægget steget, og ladestandere til firma-el-biler fritaget for beskatning.

Når vi snakker fri bil, er der tale om en ”ny bil” de første 36 måneder efter bilens første indregistrering. Her vil beskatningsgrundlaget hidtil være beregnet som 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 % af bilens værdi over de 300.000 kr. Hertil har vi hidtil skullet lægge et miljøtillæg på 150 % af ejerafgift.

De nye regler, der er trådt i kraft, arbejder henimod en fælles sats i stedet for de 25 % og 20 %. Så i 2021 er satserne ændret til 24,5 % og 20,5 %. Det fortsætter i de kommende år med en regulering på 0,5 % årligt, hvilket betyder, at vi i 2025 rammer en fælles sats på 22,5 %, som den procentsats, vi tager af bilens værdi.

Ligesom tidligere vil der fortsat være en mindsteværdi for beregningen på 160.000 kr. som det laveste beregningsgrundlag. Bilen vil også fortsat være at betragte som ny de første 36 mdr., hvor det er bilens nypris, der ligger til grund for beregningerne. Er bilen mere end 36 måneder gammel ved købet, er det bilens købspris, der er beregningsgrundlaget.

Miljøtillægget forhøjes til 250 % i 2021, til 350 % i 2022, 450 % i 2023, 600 % i 2024 og 700 % fra og med 2025.

De nye regler betyder, at du skal beregne værdien af fri bil for alle medarbejdere i juli 2021, januar 2022, januar 2023, januar 2024 og januar 2025.

Satser for bilens værdi

Husk miljøtillægget!


Vil du læse om reglerne for beskatning af meget mere end biler? Køb Skat og moms – får du dine fradrag her

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Gavekort til oplevelser bliver skattefrie i år

Som arbejdsgiver må du gerne give dine ansatte smågaver i løbet af året, uden at medarbejderne skal betale skat af værdien. Det kan du op til en bagatelgrænse på 1.200 kr. (2021).

Bagatelgrænsen fungerer sådan, at hvis den overskrides, skal medarbejderen betale skat af hele værdien – ikke kun den del der overskrider grænsen.

Sådan har det været i mange år, men nu har man vedtaget et nyt lovforslag, der lægger lidt til:

Oven i den eksisterende bagatelgrænse må du her i 2021 give medarbejderne oplevelsesgavekort, uden at de bliver beskattet af værdien. Også her er bagatelgrænsen 1.200 kr.

Det kan f.eks. være gavekort til:

  • Overnatninger på hotel, vandrerhjem, motel eller campingplads inkl. mad, drikke, og hvad der ellers er inkluderet i overnatningsprisen
  • Mad og drikke på restaurant, cafe, pølsevogn, bar eller to-go.
  • Billetter til forlystelsesparker, biografer, teatre, koncerter, zoologiske haver, museer mv.

Det er vedtaget for at sætte gang i oplevelsesindustrien, der jo (som så mange andre) har oplevet en betragtelig nedgang i omsætningen som følge af corona.

Reglen gælder kun gavekort, der er udstedt/udstedes i 2021, men de behøver ikke blive indløst i år.

Medarbejderne må kun få skattefri gavekort af én arbejdsgiver.

 


Læs mere om bagatelgrænser for skattefri gaver – og meget andet – i Skat og moms – får du dine fradrag? som netop er udkommet i en opdateret 2021-udgave.

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2021

Rejseafregningsskemaet for 2021 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2020. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2021

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Det koster i skat, hvis du tager firmaets el-cykel hjem

El-cyklen vinder frem som transportmiddel – også hos virksomheder, som måske gerne vil benytte et mere klimavenligt alternativ til bil- og taxakørsel, når medarbejderne skal rundt til kundemøder o.lign.

Skattemæssigt gør det ingen forskel for virksomheden, men hvis den lader medarbejderne låne el-cyklerne hjem fra arbejde, har det skattemæssige konsekvenser – for medarbejderne, altså – for det betragtes som et skattepligtigt personalegode.

Hvad medarbejderne skal beskattes af, givere BDO et bud på i deres artikel om emnet, som du kan læse her:

https://www.bdo.dk/da-dk/faglig-info/depechen/depechen-artikler-2020/hvis-du-cykler-hjem-paa-firmaets-elcykel-koster-det-skat


Lær mere om skatteregler i Skat for selvstændige – med virksomhedsordningen – som du finder her:

Kommentarer { 0 }

Feriedifferenceberegning – den er ikke helt afskaffet

Dengang jeg begyndte at sætte mig ind i alle reglerne om den nye ferielov, læste jeg at 20-procentsreglen vedrørende feriedifferenceberegningen var afskaffet. Det var en misforståelse. Hør mere i videoen, eller læs nedenunder:

Jeg forstod det inde i mit hoved, som at feriedifferenceberegningen var afskaffet – punktum! Det viser sig, at det er slet ikke tilfældet.

20-procentsreglen vedrørende feriedifferenceberegningen er afskaffet. Det vil sige, at der ikke længere er nogen begrænsning for, at man kun skal lave feriedifferenceberegning, hvis der er tale om mere end 20 % ændring af arbejdstid – nu skal man også, selv om det er mindre. Det er faktisk noget af en opgave!

Vi taler om medarbejdere, som får ferie med løn. Ikke timelønnede og  andre, hvor der bliver sendt feriepenge op til Feriekonto eller en tilsvarende ordning.

Hvis en medarbejder, som har løn under ferie, ændrer sin faste arbejdstid, f.eks. fra 20 timer om ugen til 30 eller omvendt, så er det sådan, at de feriepenge, som vedkommende har optjent under det gamle timeantal, er den værdi, de skal have udbetalt, når de afholder ferien under det nye timeantal.

Så forestil dig, at vi har en medarbejder, der har været ansat på fuld tid og går ned på halv tid:

Medarbejderen har arbejdet på fuld tid og har optjent 2,08 feriedage om måneden. Så går medarbejderen ned på halv tid. Når medarbejderen så skal holde ferie: Hvis han eller hun kun fik løn i forhold til det aktuelle timeantal, så ville det være uretfærdigt, fordi medarbejderen jo har optjent ferie, mens han eller hun arbejdede på fuld tid.

Så skal der laves en feriedifferenceberegning, sådan at medarbejderen i forbindelse med, at han eller hun afholder ferie på deltid, skal have fuldtidsferiepenge eller fuldtidsferieløn for de dage, vedkommende har optjent, mens vedkommende var på fuld tid.

Så vi skal altså holde øje med: Både hvor mange feriedage, medarbejderen har tilbage, men også hvor mange af feriedagene der er optjent, mens medarbejderen var på fuld tid, og hvor mange der er optjent, mens medarbejderen var på deltid.

Og det er sådan, at man bruger de ældste feriedage først. Dem, der er optjent først, bruger vi også først. Så i det her tilfælde: De første feriedage, medarbejderen afholder, mens han eller hun er på deltid, det vil være med fuldtidsferieløn, fordi det er nogle, han eller hun har optjent, mens vedkommende arbejdede på fuld tid.

Og omvendt, selvfølgelig, hvis en medarbejder er på deltid og går op på fuld tid, så vil der ske det, at når medarbejderen så skal holde ferie: Hvis noget af ferien er optjent, mens vedkommende var på deltid, jamen, så skal medarbejderen også kun have udbetalt feriepenge eller ferieløn i forhold til det, han eller hun har optjent, mens vedkommende var på deltid. Så går man ned i løn i den periode, hvor man holder ferie, indtil man har brugt de feriedage, der er optjent, mens man var på deltid.

Jeg er i gang med at undersøge, hvordan de forskellige lønsystemer kan hjælpe med at håndtere dét, men jeg har ikke noget svar endnu, så hvis du har et svar, hører jeg meget gerne fra dig.

Kommentarer { 0 }

Befordringsfradraget under Corona-nedlukningen

Hvad enten du selv er lønmodtager, har medarbejdere eller bogfører for en virksomhed med ansatte, er der noget, du skal være opmærksom på nu: Befordringsfradraget.

Folk, der arbejder hjemmefra, har ikke ret til befordringsfradrag på de dage, hvor de ikke skal ind på arbejdspladsen – det er klart.

Så mange vil skulle regulere på den automatiske beregning af deres befordringsfradrag, når de engang til næste år skal udfylde feltet på oplysningsskemaet for 2020. Og for at undgå en restskat til den tid, bør de naturligvis rette deres forskudsopgørelse med det samme.

Som arbejdsgiver skal du (eller din bogholder) give besked til Skattestyrelsen, når en medarbejder arbejder hjemmefra. Det sker rent praktisk ved at sætte kryds i felt 11 ved indberetning til eIndkomst-registret. I Danløn ser det sådan ud:

Sådan gør du i Danløn

Læs mere i BDO’s artikel: Befordringsfradrag i en COVID-19 tid – hvor du også kan se en beregning af, hvor store beløb det kan dreje sig om.


Løn og lønbogføring for begyndere

Kommentarer { 2 }

Skal der betales skat af vennetjenester?

Vennetjeneste

Hvor går grænsen mellem vennetjenester og sort arbejde? Skattestyrelsen skrevet om det her: Familie- og vennetjenester

Kort fortalt: Du må gerne hjælpe familie og venner uden at få betaling for det. For at betagtes som en vennetjeneste, må ydelsen ikke “have en væsentlig økonomisk værdi for modtageren”. Du må altså gerne hjælpe en god ven med at bygge en carport, men bygger du et helt hus for ham, skal han beskattes af værdien af det arbejde, du har udført.

Er der betaling mellem jer i form af penge eller gaver – eller en ydelse i bytte – skal I begge beskattes. Ellers er det sort arbejde.

Pas på venners hjælp, hvis du er virksomhedsejer

For en måneds tid siden kom der en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor en butiksindehaver havde været sygemeldt og fået sygedagpenge i næsten et år, men alligevel havde drevet forretningen videre ved hjælp af seks venner og bekendte, der på skift havde passet butikken uden at få betaling for det.

Det var jo pænt af dem, men det var ikke gratis for butikkens ejer. Han blev beskattet af de 151.600 kr., man skønnede, at hjælpen havde været værd.

Han fik ikke medhold i, at han så måtte have ret til fradrag, svarende til at han havde lønnet dem. Den del af afgørelsen ser BDO kritisk på i deres artikel om sagen, som du kan læse her: Beskatning af vennetjenester

Så: Det er betydelige tjenester, der skal ske, før man bliver beskattet – men det er vigtigt at være opmærksom alligevel.

Kommentarer { 0 }

Sjusket kørebog giver skattepligt

På et kursus, jeg deltog i tidligere på året, gennemgik vi en sag, der handlede om, at en kørebog var så sjusket udfyldt, at kørselsgodtgørelsen blev skattepligtig.

Der var både tale om mangelfulde oplysninger, og at en del af de oplysninger, der var, var angivet med ulæselig håndskrift.

Så: Husk nu at føre en ordentlig kørebog!

Det kan du f.eks. gøre i et regneark (så er du i hvert fald ude over det med den ulæselige håndskrift), eller – hvis du foretrækker kuglepen – bruge vores ark til print, som du finder i Iværksætter 2020. Den får du ved at tilmelde dig Regnskabsskolens nyhedsbrev ovre til højre –> (får du allerede nyhedsbrevet, har du fået den tilsendt).

Her kan du downloade et regneark til formålet: Kørselsregnskab 2020

Der er efterhånden også mange, der bruger en app.

Den nævnte sag kan du læse mere om her: SKM 2019.264 BR

For uddybning af reglerne, kan du læse Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse her.

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2020

Rejseafregningsskemaet for 2020 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2019. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2020

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Indefrosne feriepenge – se dem her

Fra 1. september 2020 har vi som bekendt en ny ferielov. Det betyder at vi lige nu er i en overgangsordning mellem den nye og den gamle.

Den nye lov introducerer begrebet “samtidighedsferie”, og pga. skiftet til det vil vi, i året op til den nye lov træder i kraft, opspare ferie, som skal bruges i en periode, hvor vi OGSÅ opsparer ferie efter samtidighedsprincippet. Hvis ikke det blev håndteret, ville alle lønmodtagere i et år have 10 ugers ferie, men sådan bliver det ikke.

I stedet er det besluttet, at al den ferie, som opspares i perioden 1.9.2019 – 31.8.2020, skal opgøres, feriepengene skal beregnes, og det hele skal indberettes til fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Her står pengene så, til medarbejderen forlader arbejdsmarkedet – som hovedregel ved folkepensionsalderen.

På borger.dk kan medarbejderne nu derfor selv følge med i, hvor meget der er indberettet og indefrosset. Det kan de her: Lønmodtagernes feriemidler – se din opsparing som medarbejder

Medarbejdere, der har ferie med løn, kan dog (medmindre de fratræder) ikke følge med her før i efteråret 2020, hvor pengene indberettes for dem, så de må indtil da følge med på deres lønseddel.

Som arbejdsgivere kan vi også følge med i, hvor meget vores virksomhed har indberettet for medarbejderne. Det skal ske på virk.dk: Lønmodtagernes feriemidler – se din opsparing som arbejdsgiver

Igen kan du ikke se oplysningerne for medarbejdere, der har ferie med løn. Her vil du i stedet kunne trække en rapport fra dit lønsystem.

Dataløn har lavet en lommeregner, der hurtigt giver dig svaret på, hvor mange feriedage og feriepenge der skal indefryses. Den finder du her: Regn på den nye ferielov

Husk at du på Regnskabsskolens side kan hente et gratis hæfte til dine medarbejdere (eller du kan bestille det antal trykte eksemplarer du har brug for), så de kan læse, hvad den nye ferielov har af konsekvenser for dem. Hæftet – og andre oplysninger om den nye ferielov, finder du her: https://regnskabsskolen.dk/ferie/

Kommentarer { 1 }

Influenzavacciner – hvad med skatten?

Influenzasæsonen nærmer sig. Så nu er spørgsmålet: Kan du betale for, at dine medarbejdere bliver vaccineret – og uden at de bliver beskattet af det?Vaccinesprøjte

Man arbejder med 2 forskellige bagatelgrænser for personalegoder:

  • Goder stillet til rådighed for arbejdet – 6.200 kr. (2019)
  • Mindre personalegoder – 1.200 kr. (2019)

Beløbsgrænsen betyder, at hvis den samlede værdi af goder i den kategori overstiger bagatelgrænsen, vil medarbejderen blive beskattet af det fulde beløb. Medarbejderen skal i så fald selv påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

En influenzavaccine betragtes som et personalegode under den lave beløbsgrænse, hvis den tilbydes alle medarbejdere i virksomheden, er uden væsentlig værdi og foregår på arbejdspladsen.

Man kan også nøjes med at tilbyde vaccinen til nøglemedarbejdere, som vanskeligt kan undværes. Så hører vaccinen ind under den høje beløbsgrænse.

Kun hvis vaccinen er tvingende nødvendig for at medarbejderen kan udføre sit arbejde – det kan f.eks. være i forbindelse med en udlandsrejse – er det skattefrit for medarbejderen.

Kan du som selvstændig trække din egen vaccine fra?

Dig med enkeltmandsvirksomhed kan kun trække din egen vaccine fra, hvis du skal vaccineres for at kunne udføre dit arbejde. Det kan altså være i forbindelse med en nødvendig rejse til et land, der kræver en bestemt vaccine. Almindelig influenzavaccine vil altså normalt ikke være fradragsberettiget for ejere af enkeltmandsvirksomheder.

Du kan læse mere om reglerne på Skattestyrelsens hjemmeside her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234878

 


Du kan læse mere om fradragsregler i Skat og moms – får du dine fradrag?Skat og moms - får du dine fradrag

 

Kommentarer { 0 }

Er lønafstemning svært?

Der er 7 ting, du skal gøre, og 4 ting, du skal vide noget om, hvis du skal være ansvarlig for en virksomheds økonomi, og som derfor bør indgå, når du vælger regnskabsuddannelse.

Du kommer omkring det hele på Diplomkursus for bogholdere, og på modul 2 handler det om løn og lønbogføring. Og ikke mindst lønafstemning – altså: hvad gør vi, hvis det går galt?

Lønbogføring er noget af det, der bliver karakteriseret som svært, men der findes et system, som gør, at hvis man gør det på præcis den samme måde hver eneste gang, så bliver der ingen problemer, og så er det i virkeligheden supernemt at afstemme. Men man skal jo lige vide hvordan man gør, og det ved du efter modul 2.

Du ved også:

  • hvordan man opbygger en lønseddel
  • hvordan man afregner A-skat, AM-bidrag, feriepenge, pension, G-dage mv.
  • hvordan man behandler manuelle lønsedler
  • hvordan man behandler løn i et lønsystem (vi bruger Danløn).

Du kan læse alt om kurset – og resten af vores store bogføringskursus – på Regnskabsskolens hjemmeside: Løn- og personaleadministration i bogholderiet


På kurset får du bl.a. udleveret bogen Løn og lønbogføring for begyndere. Den kan du også købe ved at klikke på billedet her:

Løn og lønbogføring for begyndere

Kommentarer { 0 }

Ny bog om løn og lønbogføring (og den nye ferielov)

I går kom Regnskabsskolens (og min) nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere” fra trykkeriet.

Og ja – det er altid sjovt, når vi får en ny bog på hylderne. Denne gang er bogen ikke knyttet til noget særligt lønprogram, men gennemgår lønsedler fra flere forskellige lønsystemer, både de “gode gamle”, Danløn og Dataløn, og de “nye drenge i klassen” – Salary, Zenegy og Gratisal

Herudover er der en gennemgang af overgangsordningen til den nye ferielov – som vi allerede er i gang med, og som bogføringsmæssigt har konsekvenser fra 1. september i år.

Du kan downloade indholdsfortegnelse mv. lige her: https://regnskabsskolen.dk/butik/boger/loen-og-loenbogfoering-for-begyndere

Bogen er anvendelig som grundbog i lønbogføring, og vi håber, I tager godt imod den.

Den koster 150 kr. i trykt udgave og 100 kr. som pdf.

Kommentarer { 0 }

De nye ferieregler skal håndteres nu

Slutter dit regnskabsår efter d. 31. august i år, f.eks. d. 31. december? Så kommer du ikke udenom at sætte dig ind i den nye ferielov allerede i år, selv om den i princippet først træder i kraft d. 1. september 2020.

Feriepengeforpligtelse – overgangsordningen og ny lov

Den nye ferielovs princip om ”samtidighedsferie” gør, at feriepengeforpligtelsen, når den nye lov er implementeret, vil være væsentligt mindre: Selvom der stadig vil være en forpligtelse til at betale løn under ferie eller afregne til f.eks. FerieKonto i forbindelse med en fratræden, vil den ikke være så omfangsrig, fordi der alene er tale om ikke-afholdt ferie fra det indeværende ferieår, og i årets sidste fire måneder eventuelt fra to år. Men da hovedferien er afholdt, vil der ikke være så megen gammel ferie.

Jeg regner med, at lønsystemerne vil være i stand til at levere en fuldstændig oversigt over feriepengeforpligtelsen, så gennemgående vil det formentlig blive uproblematisk at bogføre.

Men i overgangen mellem den gamle og nye lov er der særlige forhold, som vi skal tage hensyn til: Den ferie, som opspares fra 1. september 2019 til 31. august 2020, skal indefryses, og lønmodtagerne, som har optjent ferien, får først pengene udbetalt, når de forlader arbejdsmarkedet, typisk ved folkepensionsalderen.

Pr. 31.12.2020 skal alle arbejdsgivere indberette, hvor mange medarbejdere der er indeholdt feriepenge for i den ovenstående periode  – hvem og hvor stort et beløb. Indberetningen skal ske til Lønmodtagernes Feriemidler. Det gælder medarbejdere, hvor der ikke løbende er afregnet til FerieKonto. Virksomhederne skal herefter  beslutte, om de også vil indbetale pengene, eller om de vil ”låne” dem ved ikke at indbetale – men ved at betale en rente – indeksering. Denne  beslutning kan træffes for alle eller for nogle af medarbejderne, og hvis  man vælger ikke at indbetale hele beløbet, vil man hvert år skulle forny  sin indberetning.

Hvis man har mange ansatte, som har ferie med løn, er det en betydelig udskrivning at afregne feriepengene, som indtil nu blot har været en hensættelse i regnskabet under passiverne. For virksomheder, som har likviditetsoverskud, kan det – som renteniveauet er i øjeblikket – sagtens betale sig at indbetale. Men hvis virksomheden vil skulle finansiere indbetaling ved f.eks. at hæve kassekreditten, vil det være billigere ikke at indbetale.

I bogholderiet foreslår jeg derfor, at vi allerede her i 2019 laver en ny konto (lige under kontoen for hensat feriepengeforpligtelse) til Lønmodtagernes Feriemidler og pr. 31.12.19 opgør, hvor stor en del af virksomhedens samlede feriepengehensættelse der vedrører perioden 1.9.19 – 31.12.19, og bogfører på denne konto. Sådan at det allerede i dette års regnskab bliver synligt, at vi kender omfanget af den eventuelle indbetaling til fonden. Samtidig kan vi også gøre klar, så 2019-delen af indberetningen er klar: Fondsdelen af feriepengehensættelsen kan IKKE laves som et samlet procenttal, men skal opgøres helt specifikt pr. medarbejder, fordi oplysningerne skal indberettes den 31.12.20.

Men mon ikke de offentlige myndigheder sender os nogle direktiver om dette, når vi nærmer os?


Ovenstående er et uddrag fra min nye bog “Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov”. Den er netop udkommet på Regnskabsskolens forlag. Køb den her:

Du kan også deltage i vores korte kursus d. 21. august – for 300 kr. Det kan du læse mere om her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet

Kommentarer { 4 }

Tyverialarm som personalegode

Jeg har fået et spørgsmål om tyverialarmer: Må en arbejdsgiver betale for, at der bliver installeret tyverialarm hos en medarbejder?

Og ja, det må arbejdsgiveren gerne, men medarbejderen skal betale skat af værdien (både installationsomkostningerne og det løbende abonnement). Det gælder også, selv om det er for at beskytte arbejdsgiverens ejendele på medarbejderens bopæl.

Skulle medarbejderen kunne slippe for skatten, skulle det være fordi værdien sammenlagt med øvrige goder var under bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.200 kr. i 2019), og så billigt fås et alarmsystem vist ikke.

Hvad med momsen?

Virksomheden vil ikke kunne løfte momsen af udgiften.

 

Continue Reading →

Kommentarer { 0 }