Oversigt | Firmaudgifter Abonner på denne kategori (RSS)

Satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse hæves fra 1. maj 2022

På grund af de stigende benzinpriser har Skatterådet i dag besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen fra 1. maj.

Det betyder, at de nye satser er:

Kørselsfradraget:

År Sats for kørsel ml. 25-120 km Sats for kørsel over 120 km
2022 – hidtidige sats 1,98 kr. pr. km 0,99 kr. pr. km
2022 – ny sats fra 1. januar 2022 2,16 kr. pr. km 1,08 kr. pr. km

 

Skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil:

År For de første 20.000 km For kørsel udover 20.000 km
2022 – hidtidige sats 3,51 kr. pr. km 1,98 kr. pr. km
2022 – ny sats gældende fra 1. maj 3,70 kr. pr. km 2,17 kr. pr. km

 

Satsen for erhvervsmæssig befordring på cykel, knallert, 45-knallert, scooter eller el-løbehjul stiger med 2 øre og bliver altså 0,57 kr. pr. km for 2022.

Bemærk forskellen i datoerne: For lønmodtagerne gælder de nye satser for hele 2022, men ved kørsel i egen bil i firmaets tjeneste gælder taksterne fra 1. maj.

Læs mere i deres pressemeddelelse her: Skatterådet hæver ekstraordinært satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelse grundet stigende benzinpriser


 

Får du dine fradrag? Bliv sikker med Regnskabsskolens bog:

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Reglerne om fri bil justeret pr. 1. juli 2021

Hvis en virksomhed ejer en bil, som en medarbejder (eller ansat ejer) har til rådighed, f.eks. bruger til kørsel mellem hjem og arbejde hver dag, så er der tale om fri bil, og det skal brugeren beskattes af.

Beregningen af beskatningsgrundlaget – altså det beløb, der skal betales skat af – vil normalt blive foretaget af den forhandler, der sælger bilen til virksomheden. Men det er jo rart, hvis man kender de regler, der gælder for beregningen.

Det er retten til at bruge bilen, der udløser beskatningen – ikke hvor meget den bliver brugt.

Det beløb, medarbejderen eller den ansatte indehaver af en firmabil årligt bliver beskattet af, udregnes på baggrund af bilens værdi + tillæg.

Folketinget har besluttet at ændre beregningerne, så fra og med 1. juli 2021 er satserne for beregning af den skattepligtige værdi ændret, miljøtillægget steget, og ladestandere til firma-el-biler fritaget for beskatning.

Når vi snakker fri bil, er der tale om en ”ny bil” de første 36 måneder efter bilens første indregistrering. Her vil beskatningsgrundlaget hidtil være beregnet som 25 % af bilens værdi op til 300.000 kr. og 20 % af bilens værdi over de 300.000 kr. Hertil har vi hidtil skullet lægge et miljøtillæg på 150 % af ejerafgift.

De nye regler, der er trådt i kraft, arbejder henimod en fælles sats i stedet for de 25 % og 20 %. Så i 2021 er satserne ændret til 24,5 % og 20,5 %. Det fortsætter i de kommende år med en regulering på 0,5 % årligt, hvilket betyder, at vi i 2025 rammer en fælles sats på 22,5 %, som den procentsats, vi tager af bilens værdi.

Ligesom tidligere vil der fortsat være en mindsteværdi for beregningen på 160.000 kr. som det laveste beregningsgrundlag. Bilen vil også fortsat være at betragte som ny de første 36 mdr., hvor det er bilens nypris, der ligger til grund for beregningerne. Er bilen mere end 36 måneder gammel ved købet, er det bilens købspris, der er beregningsgrundlaget.

Miljøtillægget forhøjes til 250 % i 2021, til 350 % i 2022, 450 % i 2023, 600 % i 2024 og 700 % fra og med 2025.

De nye regler betyder, at du skal beregne værdien af fri bil for alle medarbejdere i juli 2021, januar 2022, januar 2023, januar 2024 og januar 2025.

Satser for bilens værdi

Husk miljøtillægget!


Vil du læse om reglerne for beskatning af meget mere end biler? Køb Skat og moms – får du dine fradrag her

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Beløbsgrænsen for straksafskrivning hæves kraftigt

“Straksafskrivning af småaktiver” er en beløbsgrænse vi selvstændige går op i, for den betyder, at der f.eks. er en grænse for, hvor dyr en computer vi kan købe i firmaet, hvis vi gerne vil trække hele udgiften fra i år.

Computere

Sidste år var grænsen 14.100 kr., og på Skatteministeriets officielle liste over taksterne står der lige nu, at satsen for 2021 er 14.400 kr.

Der er imidlertid vedtaget en ændring i afskrivningsloven, som forventes at træde i kraft i morgen, og det betyder, at beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver hæves til 30.000 kr. for anskaffelser foretaget den 23. november 2020 og derefter.

Det er jo en betydelig ændring.

Måske har du allerede afsluttet dit 2020-regnskab og lavet dit oplysningsskema – og hvad gør du så?

Du kan uden videre genåbne dit oplysningsskema indtil fristen udløber. Den er normalt 1. juli, men er i færd med at blive udsat tre måneder ligesom sidste år.

Grænsen gælder til og med 2022 og er et af regeringens coronainitiativer – i håb om at investeringslysten i virksomhederne stiger med den øgede straksafskrivningsmulighed.


Du kan læse mere om straksafskrivning – og meget andet – i Regnskabsskolens nye udgave af Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag?

Kommentarer { 1 }

Gevinstafgiften er ændret

Det skete allerede 1. januar i år: Gevinstafgiften blev ændret, sådan at ting (ikke kontanter) kan have en værdi på op til 750 kr., uden at vi skal indberette gevinstafgift. En god nyhed for os, der indimellem afholder konkurrencer, f.eks. på Facebook.

Gevinstpakke

I dette indlæg handler det om konkurrencer, som er offentlige, gratis at deltage i, og hvor der er “et element af tilfældighed” ift., hvordan vinderen findes (f.eks. en lodtrækning eller en gættekonkurrence).

Betingelser for gevinstafgift

Gevinster er skattefrie for vinderne. Det kræver dog, at den, der udlodder gevinsten, betaler skatten, og det gør vi med gevinstafgiften.

Indtil 1. januar i år var bundgrænsen kun 200 kr., men den er altså nu steget til 750 kr. Og det er salgsprisen der tæller. Så:

Lad os sige at Regnskabsskolen udlodder bogen Årsafslutning i bogholderiet, som koster 475 kr. Her kan vi frit afholde vores konkurrence og sende vinderen præmien uden at skulle beskæftige os mere med den sag.

Men udlodder vi Den store bogpakke til 1.256 kr., skal vi betale afgift. Afgiften er 17,5 % af den del af værdien, der overstiger de 750 kr., så i vores tilfælde her er afgiften: 1.256 kr. – 750 kr. = 506 kr. * 0,175 = 88,55 kr.

Vi skal indberette det på virk.dk her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Afgift_af_spil__undtagen_afgift_af_gevinstgivende_automater

Hvis din virksomhed udlodder kontanter (gavekort, som ikke er til én specifik ting, tæller også med), er beløbsgrænsen stadig 200 kr.

Vil du fordybe dig i reglerne, kan du gøre det hos Skattestyrelsen her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=1978210

 


Få styr på fradragsreglerne med bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Influenzavacciner – hvad med skatten?

Influenzasæsonen nærmer sig. Så nu er spørgsmålet: Kan du betale for, at dine medarbejdere bliver vaccineret – og uden at de bliver beskattet af det?Vaccinesprøjte

Man arbejder med 2 forskellige bagatelgrænser for personalegoder:

  • Goder stillet til rådighed for arbejdet – 6.200 kr. (2019)
  • Mindre personalegoder – 1.200 kr. (2019)

Beløbsgrænsen betyder, at hvis den samlede værdi af goder i den kategori overstiger bagatelgrænsen, vil medarbejderen blive beskattet af det fulde beløb. Medarbejderen skal i så fald selv påføre det samlede beløb på sin selvangivelse.

En influenzavaccine betragtes som et personalegode under den lave beløbsgrænse, hvis den tilbydes alle medarbejdere i virksomheden, er uden væsentlig værdi og foregår på arbejdspladsen.

Man kan også nøjes med at tilbyde vaccinen til nøglemedarbejdere, som vanskeligt kan undværes. Så hører vaccinen ind under den høje beløbsgrænse.

Kun hvis vaccinen er tvingende nødvendig for at medarbejderen kan udføre sit arbejde – det kan f.eks. være i forbindelse med en udlandsrejse – er det skattefrit for medarbejderen.

Kan du som selvstændig trække din egen vaccine fra?

Dig med enkeltmandsvirksomhed kan kun trække din egen vaccine fra, hvis du skal vaccineres for at kunne udføre dit arbejde. Det kan altså være i forbindelse med en nødvendig rejse til et land, der kræver en bestemt vaccine. Almindelig influenzavaccine vil altså normalt ikke være fradragsberettiget for ejere af enkeltmandsvirksomheder.

Du kan læse mere om reglerne på Skattestyrelsens hjemmeside her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234878

 


Du kan læse mere om fradragsregler i Skat og moms – får du dine fradrag?Skat og moms - får du dine fradrag

 

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan får jeg opgjort firmaets andel af mine el-udgifter?

SpørgsmålHej regnskabsskolen

Jeg er ved at starte en pmv indenfor bilpleje hjemme hos mig selv. I den forbindelse bruger jeg vand og strøm fra min “private” måler. Hvordan kan jeg afregne det i firmaet så jeg får dækket de udgifter i mit private budget? Jeg håber at spørgsmålet giver mening ????

Mvh Michael

Svar

Hej Michael

Det mest sikre er, at du anskaffer en bimåler, så du får mål strømmen, du bruger til bilplejen, og på den måde kan opgøre, hvor meget virksomheden skal betale. Det er ikke en uoverkommelig udgift og giver stor sikkerhed for, at du hverken snyder dig selv eller SKAT.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2019

Rejseafregningsskemaet for 2019 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2018. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2019

 

Endnu engang har Vilhelm fra Tantraværkstedet været så rar at lave en Mac-udgave, og den kan du hente her:

Rejseafregningsskema 2019 til Mac

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 7 }

Den nye ferielov – særligt for ejere/direktører i egne selskaber

Den nye ferielov er stærkt på vej – de første ændringer sker allerede her i starten af januar, hvor vi tager hul på et nyt – og forkortet – ferieår.

For langt de fleste – lønmodtagerne – er der ikke så meget at tage stilling til: Vi skal indordne os under både overgangsordningen og de nye regler.

Men hvis du er ansat i dit eget selskab, kan du allerede nu overveje, om du vil være med i overgangsordningen eller skippe udenom.

For som ansvarlig ledelse er du ikke omfattet af hverken ferie- eller funktionærloven. Som ansat ansvarlig direktør har man ofte regler skrevet ind i ansættelseskontrakten, som tager udgangspunkt i de to love, men hvis du er eneste ansatte, er det jo ikke sikkert, at du har fået skrevet en ansættelseskontrakt med dig selv.

I forhold til den nye ferielov betyder det, at du selv kan bestemme, om du skal omfattes af overgangsordningen: Overgangsordningen betyder, at virksomheden skal indbetale et beløb, svarende til 12,5% af årslønnen, til

Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler

og pengene får du først igen, når du går på folkepension (eller på anden vis træder ud af arbejdsmarkedet).

Det kan være en god, skjult opsparing. Alt efter, hvordan pengene bliver beskattet: Bliver de beskattet nu, er det for mange en dårlig forretning, men bliver de først beskattet, når vi går på pension, kan det være en fordel. Men det er på den anden side også en likviditetsmæssig byrde – og hvis du er ung, er det rigtig mange år, du skal undvære pengene. (Jeg er ved at undersøge det med beskatningen – det er bare svært at finde den rigtige at spørge…)

For almindelige lønmodtagere er der ingen vej udenom: Virksomhederne må i gang med at spare op. Alternativet er at undlade at indbetale pengene, men så skal de forrentes.

Men for dig, som er direktør og ejer i dit eget firma, kan du vælge ikke at være med. Det gør du ved fra 1. januar 2019 ikke at have nogen ferieordning. Dvs. ikke vælge ferie med løn (eller til Feriekonto) men ferieordning: Ingen. I Danløn ser det sådan ud:

 

 

 

 

I Danløn – og nogle af de andre lønsystemer – kan man ikke bare skifte ferieordning midt i året. Og siden overgangsordningen starter den 1.9.2019, er det nu, altså i forbindelse med januar-lønnen, du skal have truffet din beslutning, hvis du gerne vil undgå at indbetale et års feriepenge til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler.

I januar (inden deadline for lønkørslen) afholder Regnskabsskolen et kursus til en meget favorabel pris, hvor vi gennemgår reglerne i ferieloven. Det kan du jo overveje at tilmelde dig – læs mere om det her: Den nye ferielov – update og praktisk håndtering i bogholderiet


Få styr på lønnen – køb Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Kommentarer { 8 }

Fradrag: Risengrød til nisserne – opdateret

For nogle år siden, var der i radioen nogen diskussion rundt omkring i landet angående fradrag for bespisning. Situationen var vist, at en personligt ejet virksomhed, som sætter grød ud til nisserne, var i tvivl om, hvorvidt denne omkostning er fradragsberettiget. Det forudsættes, at nisserne ikke har adgang til stuehus men alene til erhvervsdelen af ejendommen.

Da reglerne i mellemtiden er blevet reguleret en smule, bringer vi her en opdatering.

For så vidt angår fradrag for risengrød til nisserne, må det afhænge af nissernes tilknytning til den pågældende virksomhed:

Er nisserne en del af dit netværk, vil risengrøden blive betragtet som repræsentation. Og der er derfor kun 25% skattemæssigt fradrag for udgiften, og intet fradrag for momsen med mindre risengrøden serveres på en restaurant. I så fald er der momsfradrag på 25%, svarende til 6,25% af af hele omkostningen.

Betragter du nisserne som dine venner, er der intet fradrag – hverken skattemæssigt eller i momsen.

Hvis nisserne arbejder for virksomheden, vil udgiften være fuldt fradragsberettiget, men der vil ikke være noget momsfradrag. Dog vil momsen kunne fradrages med en fjerdedel i tilfælde af at grøden serveres under et restaurationsbesøg.

Når nisserne hjælper eller rådgiver virksomheden, vil der også være tale om en fuldt fradragsberettiget udgift, selvom de gør det ganske gratis. Og intet momsfradrag med mindre der er tale om restaurant-grød. Dog kan der – i tilfælde af, at der et tale om et møde med dagsorden, som ville blive forstyrret unødigt, hvis hver nisse skulle skaffe sin egen grød, være tale om momsfradrag.

Hvis nisserne spiser risengrøden som en del af et større koncept, vil hele udgiften og hele momsen under visse omstændigheder være fradragsberettiget under forudsætning af, at der er tale om, at nisserne køber konceptet.

Skulle nisserne stjæle risengrøden, vil der være tale om udlevering af erstatningsris fra forsikringsselskabet og momsfradrag,  hvis din dokumentation er i orden, men hvis du udgiver fotos af nisserne på internettet, vil du blive retsforfulgt for krænkende adfærd.

Er der både hjælpenisser og drillenisser, vil der være tale om at fordele regningen procentvis på de forskellige ovennævnte typer, sådan at nogle af risengrynene er momsede, andre er delvist momsede og nogle helt uden momsfradrag. Og i så fald kan juleregnskabet vare lige til påske.

Så – god jul, og god påske :)

Kommentarer { 0 }

Du må ikke opkræve gebyr for brug af betalingskort

Hvis du har en forretning eller webshop, hvor kunderne kan bruge betalingskort, skal du være opmærksom på nye regler for opkrævning af gebyrer fra januar 2018. Men jeg kan fornemme, at der stadig er flere, som har problemer med at bruge de nye regler. Derfor:

Vi, der tager betalingskort, ved, at det koster et gebyr pr. transaktion, når vores kunder betaler med kort.  Det gebyr må vi ikke længere direkte lade kunderne betale! Forbuddet gælder i hele EU.

Hvad du må og ikke må

Hovedreglen er: “En forretning må som udgangspunkt ikke opkræve et særskilt gebyr, når en kunde betaler med et betalingskort i forretningen. Forbuddet gælder både for fysiske forretninger og for forretninger på internettet.”

Du må ikke opkræve gebyr for betaling med:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Mastercard
  • Mastercard Debet
  • Visa
  • Visa Debet

Du må gerne opkræve gebyr for betaling med:

  • Diners Club
  • American Express

– dog kun hvis du har en direkte indløsningsaftale med dem – ikke hvis du tager de kort via en anden indløser (det kunne være PayPal o.lign.).

Disse er ikke omfattet af forbuddet: Firmakort, betalingsordninger med tre parter, mobile betalingsløsninger og kort udstedt uden for EU.

Firmakort er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning: “betalingskort som er udstedt til enten virksomheder, enheder i den offentlige sektor eller selvstændige erhvervsdrivende fysiske personer. Betaling med firmakort er begrænset til arbejdsrelaterede udgifter, der trækkes på en konto, der tilhører den virksomhed eller enhed, som har udstedt kortet. Firmakortet kan f.eks. i praksis være et Dankort eller et MasterCard.”

Betalingsordninger med tre parter kan f.eks. være Diners Club og American Express, hvor det selskab, der udsteder kortet, også er indløser, og både kunde og forretning derfor har en direkte aftale med selskabet.

Når der står, at mobile betalingsløsninger ikke er omfattet af forbuddet, gælder det ikke sådan noget som MobilePay, for der er tilknyttet et betalingskort, og det er derfor i praksis en kortbetaling. Du må kun opkræve gebyr, hvis den mobile løsning er baseret på en direkte konto til konto-overførsel mellem kunde og virksomhed.

Hvad kan vi gøre i stedet for?

Hvad du ellers plejer at lægge over på kunden af administrations-, ekspeditions- og driftsgebyrer, er ikke omfattet af forbuddet, MEN: Du må ikke bare kalde betalingsgebyret noget andet! Den går ikke.

Hvis du gerne vil have dine kunder til at bruge bestemte betalingsmetoder (= dem der er billigst for dig), kan du f.eks. tilbyde rabatter, fri fragt, eller loyalitetsprogrammer. Sådan må du nemlig gerne lokke dine kunder til at vælge den billigste løsning.

Få mere information

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en vejledning, som du kan hente her: Vejledning om forretningers opkrævning af gebyrer

De har også en ”Ofte stillede spørgsmål om de nye regler”.

Kommentarer { 0 }

Hvad med momsen, når vi deltager i DHL-stafetten o.lign.?

Rigtig mange virksomheder har tradition for at deltage i populære sportsarrangementer i løbet af sensommeren, f.eks. DHL Stafetten.

Når vi bogfører det i virksomhedens regnskab, skal vi være opmærksomme på, at der gælder forskellige momsregler for de forskellige omkostninger der er knyttet til deltagelsen i sådan et løb.

Virksomheden kan normalt få momsfradrag for:

  • administrationsgebyret, hvis der opkræves sådan et ved tilmelding
  • køb af motionstøj og andet udstyr, HVIS det er udstyret med virksomhedens navn/logo, OG virksomheden enten beholder tøjet og udstyret bagefter eller sælger det med moms til medarbejderne til markedspris. Vi kan ikke trække momsen fra, hvis vi forærer det til medarbejderne efter arrangementet.
  • leje af telt, borde og bænke.

Selve deltagergebyret er der normalt ikke moms på, medmindre der er en modydelse i form af reklame for virksomheden, og momsen vil da også kun kunne løftes af, hvis virksomheden faktisk får en reklameværdi ud af deltagelsen.

Køb af mad til sådan nogle arrangementer kan momsen ikke løftes af.

Du kan læse flere detaljer i BDO’s indlæg om emnet her: Moms ved deltagelse i DHL Stafetten, Team Rynkeby o.lign.

Deltagelse er i øvrigt et skattefrit personalegode for medarbejderne jf. http://skat.dk/SKAT.aspx?oid=1924712

Kommentarer { 0 }

Den udvidede selvangivelse 2017 – her er pdf-en

Selvangivelsen/årsopgørelsen for 2017 bliver åbnet den 12. marts. 2018. Men vanen tro kan man allerede inden hente det skema, som matcher selvangivelsen, og det er jo altid interessant at se, om der er ændringer. Det er der, så vidt jeg lige kan overskue efter en hurtig gennemskimning, ikke i år.

Du kan hente selvangivelsen her: SA 2017

Selvangivelsesforløbet har i år følgende datoer:

  • 12. marts 2018:
    Årsopgørelsen er klar og kan ses i TastSelv
  • 10. april 2018:
    Årsopgørelsen sendes ud på papir til borgere, der er fritaget eller ikke omfattet af digital post.
  • 10. april 2018:
    Penge tilbage i skat: Hvis du skal have penge tilbage i skat, er det den 10. april, der er fest på din bankkonto. Dog ikke hvis beløbet er over 100.000 kr., for så skal SKAT lige tjekke tallene en ekstra gang.
  • 1. maj 2018:
    Deadline for at rette i årsopgørelsen for “almindelige selvangivelser”.
  • 1. juli 2018:
    Deadline for at udfylde den udvidede selvangivelse
  • 2. juli 2018:
    Frist for indbetaling af restskat


Du kan deltage i et webinar, hvor jeg fortæller om de ting, der skal gøres i bogføringen, før regnskabet er klar til selvangivelsen.

Læs mere her:
https://regnskabsskolen.dk/9tips/

EDIT:
UDSOLGT – Venteliste:

I Regnskabsskolen er vi meget obs på datoerne, og vi har været forudseende nok til at lave et årsregnskabskursus for enkeltmandsvirksomheder. Det er den 14. marts 2018 kl. 17.00 – 21.00, og prisen for at deltage er kun 400 kr. + moms, hvilket – alt taget i betragtning – er meget billigt. Undervisere: Birger Carlsen og undertegnede :).

I skrivende stund har vi fem pladser tilbage. Og som udgangspunkt er det et kursus, som ikke bliver gentaget flere gange i år.

Læs mere om kurset her:
https://regnskabsskolen.dk/butik/kurser/aarsregnskab-for-enkeltmandsvirksomheder/

 

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2018

Rejseafregningsskemaet for 2018 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2017. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2018

 


Få styr på fradragene – køb Bogen om fradrag her:

Kommentarer { 0 }

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Støttede din virksomhed Knæk Cancer?

I lørdags sendte TV2 det store indsamlingsshow Knæk Cancer. Hvis din virksomhed støttede sagen, skal du huske, at du ikke nødvendigvis kan trække beløbet fra i dit regnskab.

For at være fradragsberettiget skal en udgift skal medgå til at “erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden, og det er svært at argumentere for, at det er nødvendigt med donationer.

Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er på SKATs liste over institutioner, der er godkendt til at modtage gaver efter Ligningslovens § 8 H. Her kan du se SKATs liste for 2016.

Der er også den mulighed, at donationen giver dig en tilstrækkelig reklameværdi til, at SKAT vurderer, at den kan trækkes fra. Bevisbyrden er din! Derfor kan det godt betale sig at tjekke det med SKAT, inden du kaster penge efter en god sag i den tro, at du kan få fradrag.

Relevans er nøgleordet: Det er måske relevant for én virksomhed at støtte Center For Sund Aldring, mens det er helt irrelevant af for en anden. Der skal være en sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed. Beløbets størrelse skal også hænge fornuftigt sammen med den reklameværdi det har.

Hvis SKAT tvivler på dine (evt. private) motiver for at donere til en bestemt sag, kan en donation i værste fald blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.


Er du i tvivl om, om din udgift kan trækkes fra? Læs Bogen om fradrag:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Købt privat på dba – kan det trækkes fra?

SpørgsmålHej Anette

Hvis man køber noget fra en privat i fx den blå avis, kan det så trækkes fra i firmaets regnskab når det er købt til firmaet? Jeg har ikke fået kvittering og det drejer sig om 500 kr. Og hvad med moms?

Det er en massagebriks jeg har købt og indtil videre har jeg købt den uden om firmaet. Men da den skal bruges ifm firmaets ydelser vil jeg selvfølgelig gerne have den ind i firmaet :)

Christina

SvarHej Christina

Hvis du har købt massagebriksen til firmaet og den ikke skal anvendes privat, kan firmaet også betale for den. Det er lidt ærgerligt, at du ikke bad om en kvittering, da du afleverede pengene. Men så må du dokumentere ved et udprint af annoncen + billede af briksen. Og der er ingen moms på – hele beløbet skal med i driftsregnskabet, men ingen momskode.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Forærer du varer væk? Intet momsfradrag! (medmindre …)

“Køb et par bukser i vores webshop i denne uge – så lægger vi en gratis håndcreme med i pakken.”

Firmaet, der skriver sådan, har ikke momsfradrag for købet af de håndcremer, de forærer væk. Der er nemlig ikke momsfradrag for gaver. Og “tilgift” er en gave, selvom det er en gave, som betinges af et køb.

Så når Lomax f.eks. sendte mig en glimrende stegepande i sidste måned, fordi jeg købte kuglepenne til kontoret, er det altså ikke en udgift, de kan løfte momsen af.

Men kunne man som sælger ikke argumentere for, at det var en reklameudgift, og dermed få momsfradraget? Nej, ikke hvis man absolut vil formulere det sådan, at kunden får en gave.

Men … er der tale om en “gave”, der hænger sammen med den købte vare, i sådan en grad at det nærmere ligner en rabat, så kan man formulere sig ud af det. Find derfor en “gave”, der er relevant for det, du vil sælge mere af, og skriv: “Køb et par bukser, og få et bælte med i købet”. Så må du gerne løfte momsen af.

Så det med tilgift – som gaverne hedder – kan være en dyr løsning. På den anden side kan det være endnu dyrere at give rabat i stedet: Hvis vi giver 100 kuglepenne gratis, hver gang kunden køber 200 kuglepenne, så kan det ganske vist formuleres som en rabat, og der er fuldt momsfradrag for kuglepennene. Men så varer det jo meget længere, inden kunden kommer igen: Nu har de jo kuglepenne til et halvt år mere.

Så: Rabatter kan være dyre.
Gaver må vi ikke løfte momsen af (eller skal beregne udtagningsmoms, hvis det er en vare, som vi i forvejen har løftet momsen af).

Det er med at få det regnet ud :).

Og til hjælp for den udregning, har SKAT udgivet en meddelelse om netop tilgift: https://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1909872


Læs mere om momsreglerne i Moms og momsfradrag – en guide til iværksættere og selvstændige

Kommentarer { 0 }

Ny bogføringsguide fra SKAT (med overraskelser)

SKAT har lavet en ny bogføringsguide, som foreløbig kun er for selvstændige med momsregistreret enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. De har ikke alle emner og typer bilag med endnu, skriver de, men foreløbig kan du få vejledning i at bogføre aviser, blade og bøger, bøder, rejser, rykkergebyrer, tøj og briller, biler, inkassoomkostninger, telefon og renter på gæld til det offentlige.

Guiden virker på den måde, at man vælger det af ovenstående emner, som bilaget omhandler, og så skal man udfylde bilagsdato, beløb og betalingsmetode. I næste vindue kan man uddybe, hvad man har købt. Var emnet f.eks. “briller”, kan man her vælge, om man har købt skærmbriller, beskyttelsesbriller eller almindelige briller. Så får man måske endnu et uddybende spørgsmål, skal til sidst godkende alle oplysningerne, og så får man vejledningen i hvordan man bogfører det – hvis der altså er skattemæssigt fradrag og/eller momsfradrag for udgiften.

I tilfældet med brillerne er det en lidt omstændelig omgang, når de ret hurtigt i første vindue kunne oplyse i en kort tekst, at der for en person med enkeltmandsvirksomhed uden ansatte – som guiden jo gælder – ikke er fradrag for hverken private briller eller skærmbriller. Så havde man sparet de klik og indtastninger.

Men man kan også få overraskelser – selv jeg, som ellers synes, jeg kender de fleste fradragsregler temmelig godt.

Prøv at gå ind på guiden her – SKATs bogføringsguide – og vælg emnet bøder. Lad os sige, at vi har fået en parkeringsbøde i vores varebil på gule plader:

  • Vælg en dato, skriv et beløb, og vælg en betalingsmetode.
  • Vælg ja til, at der er moms på bøden.
  • Vælg, at bilen er en varebil.
  • Vælg, at den kun bruges til erhvervsmæssige formål.
  • Vælg ja til, at den kun bruges til momspligtige aktiviteter.
  • Klik på Vis bogføringsforslag

Hvad forventer du at SKAT vil foreslå?

Der er ikke skattefradrag for parkeringsbøder (heller ikke selv om parkeringsfirmaerne kalder dem en “afgift”). Så langt var jeg enig med SKAT. Men her var det så, jeg blev overrasket, for prøv lige at se her:

Momsfradrag for bøder

Momsfradrag?

Staten har med bogføringsguiden også fået en officiel kontoplan. Den kan du se her: SKAT’s kontoplan

Og det er jo i sig selv interessant nok – en statsgodkendt kontoplan. Jeg skal lige have studeret den lidt nærmere for at finde ud af, hvor god den er – og det kommer I helt sikkert til at høre mere om på her på bloggen senere.

 


P.S. Du kan jo også købe bogen Skat og moms – får du dine fradrag? og bruge den som opslagsværk:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Bagatelgrænsen for skattefri personalegoder er hævet

Grænsen for skattefri personalegoder er i 2017 hævet til 5.900 kr. pr. år. Men hvad er det egentlig for nogle goder, der er tale om, og hvad betyder det, hvis grænsen overskrides?

Når man taler om personalegoder, skelner man mellem mindre personalegoder, og goder stillet til rådighed i forbindelse med arbejdet.

De mindre personalegoder kan f.eks. være teaterbilletter og vin, som jo må siges ikke at have relevans for udførelsen af personalets arbejde. Her er grænsen for, hvad arbejdsgiveren må forære medarbejderen, før medarbejderen skal beskattes af beløbet, 1.100 kr. om året.

Arbejdsrelaterede personalegoder – altså goder, der er stillet til rådighed for, at medarbejderen (bedre) kan udføre sit arbejde – kan f.eks. være:

  • Aviser og faglitteratur
  • Vaccinationer
  • Arbejdstøj (hvis arbejdsgiveren kræver/ønsker en særlig beklædning)
  • Mad og drikke ved overarbejde
  • Vareprøver af virksomhedens produkter.

Og det er de ting, som ikke må have en samlet værdi på over 5.900 i 2017 – ellers skal medarbejderen betale skat af beløbet. Ikke bare af den del, der overstiger de 5.900 kr., men af hele beløbet.

Det er medarbejderen selv, der skal angive beløbet på sin selvangivelse, men det er alligevel god stil af arbejdsgiveren at sørge for at holde sig under beløbsgrænsen, så medarbejderen ikke pludselig kommer i klemme.

Nogle goder er helt skattefrie for medarbejderne og er altså ikke omfattet af bagatelgrænsen. Det kan f.eks. være:

  • Te/kaffe, vand og frugt på kontoret
  • Rygestopkurser
  • Parkering ved firmaet
  • Arrangementer (f.eks. firmafester) der bliver afholdt på arbejdspladsen
  • Kurser
  • Skærmbriller
  • Personalerabatter

Vil du vide mere om fradrag for personalegoder, kan du læse om det i bogen Skat og moms – får du dine fradrag?

Kommentarer { 0 }

Rejseafregningsskema 2017

Rejseafregningsskemaet for 2017 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2016. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2017

 


Få styr på fradragene – køb Bogen om fradrag her:

Kommentarer { 6 }