Nyt regnskabsår i SummaSummarum 2

Når du har lukket dit regnskab og åbnet et nyt, er alle statusposterne overført, sådan at du starter i det nye regnskabsår med nogle aktiver, f.eks: Debitorer, Bank, Lagerværdi og Deposita. Og nogle passiver, f.eks. Moms, Kreditorer og Egenkapital.

Nogle af disse konti kan med fordel nulstilles pr. 1. januar. For de fleste enkeltmandsfirmaer drejer det sig især (eller kun) om konti i gruppen Egenkapital i status: Hvis ejerens B-skat er betalt over firmaets bankkonto og derfor bogført løbende, eller der er hævet penge til privatforbrug: Så er det smart, at man kan se, hvad der er betalt i løbet af det år, man er i gang med og ikke hvad der er betalt i hele firmaets levetid.

I dette tilfælde vil vi 0-stille kontiene, så B-skatten og Mellemregningen overføres til konto 60900: Overført fra tidligere år. Det foregår i kassekladden, hvis der er minus foran beløbet, skal det stå i debet (og modposteres på 60900), hvis det er et positivt beløb, skal det stå i kredit. Vi lader årets resultat stå men omdøber kontoen, og så ser det hele sådan ud:

Så når vi bogfører B-skat og hævninger på Mellemregningen, vil det være let at se, hvor meget der er hævet i løbet af året.

Fra regnskabet for det ene år er afsluttet til den allersidste efterpostering er lavet og overført til det næste år, skal de to regnskaber følges ad:

Lige i denne periode er det vigtigt, at regnskaberne indlæses samtidigt på en ny computer, hvis de skal flyttes. Der er ingen problemer, hvis det kun er i det nye regnskab, du skal bogføre. Men hvis der skulle dukke en korrektion op i det gamle regnskab, kan SummaSummarum automatisk overføre rettelserne, hvis de har konsekvens for det nye regnskab, og det har de næsten altid.

Efterposteringer (altså bogføring i regnskabet, efter det er afsluttet) foregår præcis som den almindelige bogføring, bortset fra at det ikke kan lade sig gøre at komme til at bogføre i debitor- og kreditormodulet. Men almindelige finansbogføringer er lette at lave:

Du skal bogføre PRÆCIST som du er vant til. Og når SummaSummarum lukkes, får du følgende meddelelse:

Som du svarer ja til med mindre du er helt sikker på, at du skal svare nej, f.eks. efter aftale med en revisor/bogholder/anden vejleder.

Det, der så sker er, at SummaSummarum overfører efterposteringerne til dit nye regnskab. Ikke til driften men til status. Hvis du f.eks. har bogført, at du har hævet 1000 kr. i banken, som du havde glemt i 1. omgang, vil de 1000 kr. fremgå som efterpostering på banken i det nye regnskab, så banksaldoen kommer til at stemme.

Hvis det gamle regnskab findes i flere forskellige udgaver og det nye regnskab kun er installeret “nogle gange”, går der rod i efterposteringerne, og så er det et værre hyr at få ryddet op igen, det tager meget længere tid, end det gør at tjekke, at man arbejder i de rigtige versioner og nyeste sikkerhedskopier af regnskabet.

God arbejdslyst

/Anette

PS: Ã…rsregnskabskurser – klik her