Oversigt | uddannelse

Hvad kan man bruge diplombogholderkurset til?

Der findes ikke en officiel, SU-berettiget erhvervsuddannelse til bogholder. Der findes nogle finans- og økonomiuddannelser, men ikke nogle, der giver praktisk erfaring med bogføring. Og de uddannelser varer typisk også nogle år. Så de fleste, der specifikt vil være bogholdere – og gerne hurtigt – kigger i retning af private kursusudbydere som Regnskabsskolen.

Siden 2009 har vi uddannet diplombogholdere. Det er en uddannelse, der afsluttes med en eksamen og (som navnet antyder) et diplom. Uddannelsen varer 11 uger, hvis man følger et hold fra start til slut, men den kan også tages i et andet tempo, hvis man vil det. F.eks. kan den tages som “blended learning”, dvs. primært e-kursus med enkelte fremmødedage og nogle onlinesessioner med en personlig underviser.

En af vores store forcer her på skolen er, at underviserne her ikke bare er teoretisk dygtige, men også har en solid erfaring fra den virkelige verden, fordi alle sidder med rigtige bogføringssager til daglig.

Men hvad bruger vores kursister egentlig uddannelsen til?

 

Flere jobmuligheder

For nogle kursister er diplomkurset et led i at gøre sig mere attraktiv for kommende arbejdsgivere. De er måske ledige og har enten ingen regnskabserfaring, men vil meget gerne have job i en regnskabsafdeling, eller også har de en meget specifik erfaring fra en regnskabsafdeling, hvor de f.eks. har siddet med udelukkende debitor- eller kreditor-bogholderi. På diplomkurset kommer de så hele vejen rundt og er rustet til flere jobs.

 

Brancheskift

Nogle er bare trætte af den hylde, de er havnet på, og vil gerne prøve noget nyt. Andre er pga. sygdom el.lign. nødt til at få job i en anden branche. Uddannelsen til diplombogholder kræver ingen forudsætninger, så selv kursister uden regnskabserfaring kan på de 11 uger, uddannelsen varer, blive i stand til at skifte branche.

“For mig, har mødet med regnskabsskolen, betydet, at jeg har kunnet forsætte mit arbejdsliv. Jeg måtte skifte spor, efter flere år i andet erhverv.
Vibeke Fuchs

 

Selvstændig bogholder

En del af vores kursister bliver selvstændige bagefter.

Mange har allerede enkelte kunder, men savner det fulde grundlag for at påtage sig andre opgaver, hvor der f.eks. indgår lønbehandling eller andet, der er mere kompliceret, end de har lyst til bare at læse sig til i en bog.

Det kan også være ledige, der er trætte af at sidde fast i dagpengesystemet, og slipper ud af det ved at springe ud i et liv som selvstændig.

“Regnskabsskolens diplomkursus har gjort at jeg fik mod på at starte op som freelancebogholder. Jeg har aldrig i min tidligere karriere haft noget med regnskab at gøre, men dette kursus viste mig at det ikke er raketvidenskab, men blot almindelig sund fornuft. Jeg har været så heldig at have Birger som primær underviser, og hans humor og fantastiske pædagogiske evner gjorde at regnskab jo ikke er så tørt, som jeg først havde ventet. Jeg kan kun anbefale diplomkurset til alle, der måtte have den mindste interesse for regnskab!”
Pernille Nørgaard, Nørgaard Bogføring

 

Efteruddannelse

Nogle har arbejdet med regnskab i mange år, men har aldrig fået teorien på plads eller mangler erfaring på væsentlige områder. De er måske startet med at bogføre i deres ægtefælles virksomhed og har taget nogle småkurser i den forbindelse, men har aldrig rigtig lært bogføring fra grunden og føler derfor ikke helt, at de “ved, hvad de laver”.

Andre får nyt arbejdsområde på deres eksisterende arbejdsplads, og virksomheden sender dem derfor på kursus hos os.

”Jeg gennemførte Diplombogholderkurset i efteråret 2014 og har meget at takke Regnskabsskolen for! Inden jeg gennemførte kurset, havde jeg kun overfladisk kendskab til bogføring og regnskab, da en ekstern partner ordnede vores regnskab mm. for os. Efter kurset har vi på min arbejdsplads hjemtaget vores bogholderi, så jeg nu varetager budgettering, bogføring, fakturering, regnskabsafslutning, lønadministration og alt hvad det ellers medfører at være bogholder.
Dorte Gravesen, Administrativ koordinator

 

Andre igen vil bare gerne have diplom på deres kunnen og nøjes med at tage de moduler, de halter i, og slutte af med eksamen.

 

Er der støttemuligheder?

Nogle får kurset betalt af jobcenteret, f.eks. i forbindelse med et revalideringsforløb. Hvis du er ansat i en virksomhed med overenskomst, er der muligvis en kompetencefond, som kan give tilskud. Men de fleste betaler selv privat eller får kurset betalt af deres virksomhed.

Du kan læse mere om uddannelsen her – næste hold starter d. 16. august 2017:

Diplomkursus for bogholdere

Kommentarer { 0 }

Bliv bogholder inden sommerferien

Hvis du vil være bogholder, så kan du tilmelde dig vores næste hold nu (med start 7. april) og være færdig inden  sommerferien.

Du kan læse om uddannelsen i den nye folder, vi har fået lavet. Den kan du hente og printe ud her:

Diplomkursus for bogholdere - folder

Du kan selvfølgelig stadig læse om uddannelsen online her: Diplomkursus for bogholdere – hvor du også kan se, hvad tidligere kursister har sagt om kurset.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Må jeg trække en projektlederuddannelse fra?

SpørgsmålHej Anette
Jeg arbejder som arkitekt på konsulentbasis i en ingeniørvirksomhed. Her falder der opgaver af til mig, som skitseringsopgaver, hovedprojektering, byggeøkonomi og/eller byggeledelse, når projektet endeligt kommer til udførelse. Derfor ville det være ganske givende, at kunne deltage i et projektlederkursus. Men er det fradragsberettiget if. til min én-mands firma? Og hvis ja, hvor meget??

Med venlige hilsener
Jens

SvarHej Jens

Det er svært at svare entydigt på, om en uddannelse er fradragsberettiget, for det, der må trækkes fra i én virksomhed, må ikke nødvendigvis trækkes fra i en anden. Det, man altid skal se på, er, om udgiften, og altså den uddannelse, man tager, medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden. Og det kan man jo godt argumentere for, at den gør i dit tilfælde. Men det sikreste vil være at bede om et bindende svar fra SKAT. Jeg har uddybet det i en video til dig, som du kan se her:

Her finder du SKATs side for bindende svar: http://skat.dk/skat.aspx?oId=210335&vId=0&search=bindende%A4svar

Dbh.
Anette

Kommentarer { 3 }

Har du været ledig i mindre end fire måneder?

Hvis du er ledig og har tænkt på at tage de seks ugers selvvalgte uddannelse, du har ret til, f.eks. Regnskabsskolens kursus i Økonomistyring, så skal du tilmelde dig nu, hvis du har været ledig i mindre end fire måneder. Fra 1. juli kommer der nemlig nye regler, som betyder, at man skal have været ledig i minimum fire måneder, før man kan søge om at få et 6-ugers-kursus bevilget af sin A-kasse.

Du kan altså stadig nå at tilmelde dig inden for de gamle regler, men du skal være hurtig. Er du interesseret i vores økonomistyringskursus, kan jeg fortælle at vi har lavet et ekstra hold i København i sommerferien, så hvis du er klar til at starte den 3. juli, står vi klar til at undervise dig i vores egne lokaler på Wesselsgade. Læs mere om kurset på Regnskabsskolens hjemmeside her, eller tilmeld dig med det samme på nyledige.dk.

Du kan også sagtens tilmelde dig et af de senere hold, så længe papirarbejdet er på plads inden 1. juli. Og har du været ledig i længere end fire måneder, er reglerne de samme som før.

Kommentarer { 0 }

Firmabetalt kursus til dig og til dine ansatte

Reglerne for, hvilken type undervisning, der er fradragsberettiget,
er besværlige. Ikke alle kan få fradrag for de samme kurser.

Vi skal lære hele livet! Uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse er populært hos politikerne, som ad den vej forsøger at geare os til at være omstillingsparate og mobile på arbejdsmarkedet. For iværksættere og små selvstændige virksomheder, kan kurser dog blive en dyr fornøjelse ““ især hvis udgiften viser sig ikke at være fradragsberettiget.

Ansatte:

For medarbejdere gælder det, at virksomheden kan betale de omkostninger, der for forbundet med deltagelse i undervisning, og medarbejderen er som udgangspunkt ikke skattepligtig af beløbet. Både kortere og længerevarende kurser, men ikke undervisning som “etableres med henblik på en fremtidig indkomst”, altså direkte kompetencegivende uddannelser. Omkostningerne, som er omfattet af Ligningslovens § 31, er kursusgebyr, undervisningsmateriale, befordring til og fra kurset samt fortæring og overnatning. Der gælder særlige momsregler for kurser: Momsfradrag kan opnås hvis kursusfakturaen er påført moms, der er dog kun en fjerdedel momsfradrag på logi og forplejningsdelen af kurset. Reglen gælder ikke, hvis “kurset udelukkende har privat karakter for modtageren”, indholdet skal altså have erhvervsmæssig relevans.

Ejere:

Hvis der er tale om, at ejeren selv skal på kursus, viser en række afgørelser i Landsskatteretten, at man skal være påpasselig ved valg af uddannelsen, navnlig længerevarende eller kostbare uddannelser.  Den skal have direkte relevans for virksomheden og kurset skal medvirke til at ajourføre og vedligeholde den viden, der er indtægtsgrundlaget i den selvstændige virksomhed. Der kan derfor godt findes kurser, som nogle selvstændige vil få godkendt mens andre vil få nægtet fradrag.

Det betyder, at der skal være tale om opdatering, efteruddannelse eller kurser, som angår den praktiske drift af virksomheden. Hvis den selvstændige har familie ansat, vil der kun kunne betales for kurser i samme omfang som for øvrige ansatte.

Få et bindende forhåndssvar

Man kan hos SKAT få et bindende forhåndssvar for 300 kr. Spørgsmålet skal formuleres klart, og der skal kunne svares ja eller nej på det. I tvivltilfælde omkring kurser/efteruddannelse kan det være en god idé på forhånd at få godkendt fradraget for at undgå et uventet skattesmæk, hvis det viser sig, at du og SKAT ikke er helt enige om, hvornår der er tale om efteruddannelse og hvornår det er kompetencegivende videreuddannelse. Der har allerede været mange spørgsmål om emnet, og afgørelserne kan læses på http://skat.dk.

Kommentarer { 28 }