Regerningen og Socialdemokraterne er blevet enige om nogle skattelettelser. De er ikke vedtaget endnu, men lovforslaget og flertallet er klar, og ændringerne har virkning fra og med 2011.
Det drejer sig om
- skattefri gaver til medarbejdere (for max. 1.000 kr. årligt) – ud over den “gode gamle” julegave og andre lejlighedsgaver på max. 7oo kr.
- sportslige eller kulturelle arrangementer, hvor medarbejderne kan få fribilletter, fordi virksomheden er sponsor
- pædagogiske måltider (i dag/døgninstitutioner)
- nogle særlige fradrag vedr. nedrivning af faldefærdige bygninger og et større personfradrag til grønlandske og færøerske studerende
Se SKATs meddelelse her.
Det er OK. Især fordi de stramninger (herunder indberetningspligten) der er sket de seneste par år, har været besværlige og urimelige at skulle administrere. Og man kan dårligt råbe “valgår” lige i dette tilfælde og med den alliance, der er omkring netop denne skattelettelse. Så den beskedne bagatelgrænse skal være velkommen.
Her til aften har vi haft informationsmøde for nye iværksættere. Næste gang er den 28. april, og du kan tilmelde dig her.
Selvom dagsordenen egentlig er den samme fra gang til gang på informationsmøderne, er indholdet meget skiftende. I dag var der mange spørgsmål om bespisning. Derfor:
Bespisning på arbejdspladsen
Mad på arbejdspladsen omfatter alt fra morgenbrød til det halvårlige personalemøde eller pizza den aften inden julepakningen, hvor alle arbejder sent, til overdådige, daglige kantineordninger.
Alle udgifter til bespisning af medarbejdere er fradragsberettigede. Spørgsmålet er, hvornår kan man trække maden fra i virksomhedens regnskab, uden at medarbejderne bliver personligt beskattet af personalegodet.
Udgangspunktet er, at mad er en privat udgift, og derfor skal der enten være en særlig regel eller begrundelse for, at maden kan trækkes fra. Dem er der så til gengæld også nogle stykker af.
Kaffe, te, kildevand og frugt i virksomheder med ansatte
Det kan trækkes fra, fordi der er tale om en ”velfærdsordning”. De ansatte bliver normalt ikke beskattet, hvis der er tale om noget, som er ”uden væsentlig økonomisk værdi og ikke individualiserbar pr. medarbejder.”
En kage til kaffen i ny og næ går også ind under denne ordning. Hvor langt reglen om ”generelle personale- og velfærdsordninger” lige kan trækkes, er svært at sige. Men de omfatter ikke en gratis minikiosk med sodavand, chips, chokolade og ugeblade.
Overarbejde
Bingo! Selvom medarbejderne forventes at betale deres egen mad, så er der her en undtagelse: Hvis de ikke kan komme hjem på grund af overarbejde i din virksomhed, er aftensmaden en udgift som virksomheden kan trække fra, uden at de ansatte skal beskattes.
Udgiften er omfattet af bagatelgrænsen. Det betyder, at der skal være tale om lejlighedsvise måltider, ellers kommer I alt for let over grænsen, hvor hele beløbet bliver skattepligtigt.
Personalemøder
Betaler virksomheden for et måltid mad i forbindelse med en mødeaktivitet, som det er nødvendigt at medarbejderne deltager i (de er måske ligefrem beordret til at deltage) kan virksomheden trække udgiften fra.
Kantineordning
Kantineordning går ud på, at man som arbejdsgiver kan have en kantine eller på andre måder stille frokost til rådighed for medarbejderne. Hver medarbejder betaler en del af udgiften og virksomheden betaler resten eller giver et fast tilskud. Bemærk dette: Den ansatte skal betale en del af udgiften, ellers bliver der tale om beskatning, og så er kantinen pludseligt en klam fidus.
Kantineordningen er et af de mest debatterede frynsegoder i nyere tid, og der har været adskillige sager omkring tilskuddet størrelse, hvordan hele ordningen skal behandles momsmæssigt, og hvordan man i øvrig gør op, hvad en kantineordning koster.
Typisk betaler den ansatte et bidrag på 25 – 35 kr. pr. dag som trækkes i lønnen, efter skat. Virksomheden betaler så resten af udgifterne til kantinen (råvarer, catering, kok, inventar o.s.v.). Udgifterne kan trækkes fra. Momsreglerne er ret indviklede – og har været ændret flere gange – så det vil vi ikke beskrive detaljeret, men man kan regne med at der skal betales moms af beløbet.
Hvis du har kantine for medarbejderne og samtidig byder på frokost til en forretningsforbindelse (f.eks. en freelancer eller en revisor), er der ikke tale om en personaleudgift men repræsentation. SKAT har vurderet at en frokost koster 50 kr. og en middag 80 kr. og så kan man kun trække 25% af udgiften fra. I virksomhedens bogholderi skal man derfor sørge for at notere når der er gæster, kunder, leverandører, rådgivere osv. på besøg i kantinen, så man kan bogføre det som repræsentation i stedet for en personaleudgift.
I personligt ejede virksomheder, hvor ejeren er eneste medarbejder
Det daglige forbrug er ikke fradragsberettiget, heller ikke mad på grund af overarbejde: Du er velkommen til at knokle igennem hele natten, men pizzaen skal stadig betales privat, så længe du befinder dig på eller i nærheden af virksomhedens adresse.
Ellers er der tale om rejseudgifter – det er der andre regler for. Men kaffe, te og den slags, som du indkøber og indtager i forbindelse med afholdelse af møder er fradragsberettiget.
Den type fradrag kan du læse om i Bogen om fradrag: For eksempel i kapitel 2.16 om repræsentation, 2.17 vedrørende reklame og kapitel 2.24 vedrørende bestyrelser, advisory boards og frivillige medarbejdere.
Moms af mad, serveret i virksomheden til gæster og forretningsforbindelser, er ikke fradragsberettiget, heller ikke med 25% repræsentationsmoms.
Du kan købe Bogen om Fradrag som e-bog for 129 kr. inklusive moms lige her.
- Får du alle dine fradrag i din virksomheds regnskab?
- Hvorfor må nogle trække mere fra end andre?
- Hvilken type medicinske præparater kan alle få fradrag for i virksomheden, uden at modtageren bliver beskattet af værdien?
Der er mange fradrags-spørgsmål. Og svarene kan du finde i Bogen om fradag, som Søren Revsbæk og jeg skrev sammen sidste år. Den har været udsolgt i et par måneder, men nu har vi fået adgang til at sælge den som e-bog.
Du kan købe Bogen om fradrag som e-bog lige her – og være i gang med at spare penge om 5 minutter.
(Jeg kan så tilføje, at e-shoppen mangler lidt finpudsning, så betalingsdelen er ikke særlig pæn at se på. Men det virker udmærket – og vi arbejder videre med udseendet, så det bliver bedre i løbet af de næste par uger.)
I fredags havde jeg et kursus i løn- og personaleadministration, og en af mine forberedelser går hver gang på at tjekke, om der er sket nogle ændringer siden sidst vedrørende fradrag, bruttolønsordninger, frynsegoder osv. Denne gang tog jeg mig tid til at læse SKATs egen vejledning om personalegoder igennem, den seneste de har er fra sommeren 2009. Siden da er der sket nogle ændringer, bl.a. multimediebeskatningen men i det store hele er vejledningen stadig gyldig. Og hvilken fest! På side 11 – under forplejning, fandt jeg følgende:
Så rygekabiner, rygestopkurser, nikotinpræparater OG cigaretter er altså en fuldt fradragsberettiget udgift uden, uden at medarbejderne bliver skattepligtige af værdien - for cigaretternes vedkommende skal de dog ryges på arbejdspladsen, hvilket jo ikke er tilladt med mindre man har eget kontor på grund af den nye, restriktive rygelov. Nå ja – nye og nye: Den er fra 2007 – har I forresten husket at lave den rygepolitik, som ifølge rygelovens §5 skal udarbejdes af alle arbejdsgivere?
Vores nye direktør, Jesper Laugesen, som er ansvarlig for drift, administration, økonomi og den slags, har straks meldt ud, at der ikke bliver tale om skattefrie smøger på arbejdet overhovedet. Og mon ikke det er den mest fremtrædende holdning rundt omkring i virksomhederne?
Og for at der ikke skal være nogen tvivl, taler vi om ansatte – ikke indehavere af personligt ejede virksomheder. Hvorimod rygestopkurserne og nikotinplastre gælder os alle.
Fradrag for alle kan du læse mere om i Bogen om Fradrag. Den er udsolgt men er stærkt på vej som e-bog til 129 kr. inkl. moms. Send mig en mail på as@regnskabsskolen.dk, hvis du vil have en mail, når e-butikken er oppe at køre.
Hvis du gerne vil se SKATs vejledning i personalegoder, så ligger den her som pdf.
Hej Anette
Tak for gode svar her i brevkassen. Jeg har et hurtigt spørgsmål: Vi bogfører i e-conomic, og vi har købt julegaver til alle medarbejdere – dvs. i alt julegaver for 3.000 kr. inklusive moms, og vi er 2 ejere og 4 ansatte. Hvor bogfører jeg udgiften?
Denne søde juletid…. – men I har vist været lidt for large med julegaverne: Hvis I er to ejere med bestemmende indflydelse (f.eks. at I selv ejer ApS-et eller har et I/S sammen), må I ikke få julegaver efter de samme regler, som de ansatte i jeres virksomhed må. Dvs.: I må godt få gaverne, men I bliver fuldt skattepligtige af dem.
Derfor skal regningen deles op. Medarbejdernes gaver skal på en ikke-momset konto under personale, det kunne være “2214 Personalegoder”. Jeres egne gaver skal på “hævet privat”, “mellemregning” eller noget tilsvarende i gruppen Egenkapital.
Glædelig jul.
Multimediebeskatningen som fra 2010 erstatter “fri telefon” og forskellige ordninger vedrørende hjemmearbejdsplads er en alt-eller-intet-ordning: De 250 kr., man skal beskattes af månedligt, dækker nemlig både telefon, internet og IT udstyr hjemme. Og beløbet bliver ikke mindre af, at man kun har et af goderne til rådighed.
Som noget nyt skal begge ægtefæller beskattes, hvis de begge har adgang til de goder, så for nogle bliver det dyrere mens der er en klar besparelse for andre. For mange er det en fordel, at også selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet – de gamle regler var (er) rodede.
SKAT har udgivet et lille skrift om emnet. Hent SKATs pjece om multimedieskatten her.
Puh ha – lixtallet var højt, og vi skulle holde tungen lige i munden for at få det hele med, da Bent Zimmermann fortalte om regeringens Forårspakke og de konsekvenser, den har for både lønmodtagere og selvstændige.
Det var et hyggeligt, godt og informativt møde, hvor vi ud over nogle strålende eksempler på, hvad man skal og ikke skal gøre, illustereret med historier fra Bents egen interaktion med sakttevæsenet, også fik bekræftet, at når det gælder multimedieskatten er vi ude i et “alt-eller-intet”-koncept, navnlig i de tilfælde hvor begge ægtefæller fremover skal beskattes. Og at bruttolønsordningerne nok bliver mere populære fremover. Og det er også nogle af de emner, vi kommer ind på i forbindelse med fyraftesarrangementet om frynsegoder.
Det bliver lettere at komme af med aktier inden for tre år, hvilket er en fordel for de hurtigthandlende iværksættere – men ellers ser der ud til at være flere stramninger end lettere – blandt andet fordi vi skal finansiere den mellemskat, der nu bortfalder.
.
Kl. er 7.30, og jeg er lige kommet hjem efter at have været i TV2s Go Morgen Danmark, hvor jeg sammen med en medarbejder fra Microsoft skulle tale om frynsegoder. På TV2s hjemmeside har de også skrevet en artikel om emnet:
http://go.tv2.dk/article.php/id-26104756.html
Indslaget kan man se her:
http://go.tv2.dk/video.php/id-26133507.html
Tak for en god brevkasse, jeg håber du kan svare på mit spørgsmål. Vi rejser meget og har derfor vores administration kørende hos en person som er deltidsansat ca 15 t. ugl. Vi har kendt hende længe begge to, og der var derfor vi ansatte hende. Hendes løn er 150 kr. i timen + feriepenge. For at hun kan klare opgaven har vi etableret en hjemmearbejdsplads med computer, printer, internet og mobiltelefon. Herudover har hun adgang til en konto, hvor hun kan købe kontorartikler. Hvor meget mere kan man forvente??? Vi kan nu se, at hun hos kontorartikelsælgeren har købt en rimelig dyr lampe, nyt skrivebordsunderlag o.m.a, som egentlig ikke er kontorartikler men på den anden side bruges på et kontor. Jeg fik en stikpille her sidst hvor hun sagde, at “hvis hun havde været på et kontor, havde hun ikke måtte betale kaffen selv”. Men hvor meget er det lovligt at trække fra overhovedet?
Svært spørgsmål! Jeg har forkortet din lange redegørelse men mener, at jeg har essensen med ovenfor. Egentlig spørger du om to ting: 1 – hvad må man (trække fra) og 2 – hvad kan jeres medarbejder med rimelighed kræve. Jeg starter med det sidste:
Jeres medarbejders private hjem erstatter en kontorarbejdsplads: Medarbejderen har ikke “hjemmearbejdsdage” og kan ikke vælge at arbejde fra kontoret i stedet. Det mener jeg taler for, at der er en række udgifter, I bør afholde, og det gør I også langt hen ad vejen med det udstyr, I har stillet til rådighed. Og naturligvis skal hun kunne arbejde også i de lange, mørke novemberdage: Lys skal der til.
Hentydninger til, at I burde betale kaffen, kan forstås på flere måder. Det er muligt, at medarbejderen prøver at fortælle jer noget andet, end det hun siger: Måske er hun ked af at arbejde hjemme eller mener, at jeres virksomhed fylder for meget for hende på den ene eller anden måde. For det er svært at tro, at medarbejderen for alvor mener, at I skal levere kaffe til hende i privaten, selvom hun udfører opgaver for jer. Grænsen er ikke fast defineret, men den er der. I kan ikke kompensere for strømforbrug, toiletpapirforbrug, slid på gulvtæppet og guderne må vide hvad ellers.
I jeres sted ville jeg tolke kaffe-bemærkningen og det stigende indkøb af kontorartikler som en anledning til at få evalueret lidt på samarbejdet. Med købekaffe på en café i byen, måske. Og her give god til, at medarbejderen fortæller om sin hverdag og sin (ensomme?) stilling. Når I har lyttet til hende, kan I lave en aftale om, hvordan samarbejdet, mødestrukturen og kontorartikelforbruget skal være fremover.
Fradragsberettigede udgifter: Etablering og drift af en almindelig kontorarbejdsplads er i orden. Men som udgangspunkt kan jeg ikke finde noget som helst belæg for at sige, at man også kan betale kaffe mv. til hjemmearbejdspladser. SKAT er ikke smagsdommere og blander sig derfor heller ikke i, om det er en dyr eller billig lampe, men der skal naturligvis være tale om nødvendigt udstyr ikke almindelig møblering.
