Oversigt | bogholderikursus

Billys – brug årsskiftet til at få forbedringer med

Har du brugt Billy Regnskabsprogram i et par år? Så er du jo vant til mange af de fordele, der er – herunder den super billyhead-140x140-2xpædagogiske grafiske brugerflade og fine oversigter.

Men det, du ikke har, er den nye kontoplan…

Billy har fået en ny kontoplan, som gør årsafslutningen af regnskabet meget nem, fordi opstillingen er logisk og opbygget i forhold til de krav, som vi skal opfylde, når vi udfylder den udvidede selvangivelse.

Samtidig er der kommet en superlet importfunktion, som gør, at vi kan tilrette kontoplanen, så den passer helt præcis til din virksomhed. Man kan f.eks. lave det i et regneark og så få den på plads i Billy med ganske få klik.

Regnskabsskolen er jo begyndt at undervise i bogføring med Billys. Modul 1 er et begynderkursus, modul 2 handler især om årsafslutning af bogholderiet, så du når frem til et korrekt, skattemæssigt resultat. Men der er også en demonstration af, hvordan importfunktionen virker, og som kursist får du en række kontoplaner at vælge mellem.

Hvis du allerede bruger Billy Regnskabsprogram, kan modul 2 være noget for dig.

For dig, som har brugt Billy nogle år, kan Regnskabsskolen supplerende tilbyde en times individuel undervisning, hvor du får hjælp til at skifte fra en gammel bogføringskreds i Billy til en ny – hvor du så kan vælge den helt perfekte kontoplan.

Løsningen er:

  1. Køb Bogføring med Billy modul 2-kurset
  2. Bestil herefter, f.eks. på kursusdagen en times individuel undervisning eller to, hvis det er et stort regnskab med mange kunder og leverandører, hvor du får hjælp til at overføre status.
  3. Glæd dig over, at du ikke kommer til at betale dobbelt, selvom du skal have to Billy-aftaler kørende i et par måneder. Vi har lavet en aftale med Billy om, at “det fikses”

Jeg vil foreslå, at du skifter i forbindelse med årsskiftet – men det kan også lade sig gøre på andre tidspunkter. Og regn med, at der er nogle oplysninger (kunder/leverandører) som muligvis skal genindtastes. Men fordelen er klar – årsafslutningen bliver meget lettere, og hvis du bruger en revisor, vil han elske dig for det.

Kommentarer { 2 }

SummaSummarum-kurser – det samlede udbud

Jeg – og andre i Regnskabsskolen – har undervist i brugen af SummaSummarum i rigtig lang tid. Personligt har jeg gennem årene undervist mere end 1.500 iværksættere og selvstændige i at bruge programmet.

Efterhånden har vi et ret bredt udbud af SummaSummarum-undervisning. Både for begyndere og viderekommende, både på kurser og individuel undervisning og både på Sjælland og i Jylland. Og for noget tid siden bredte vi mulighederne endnu længere ud – fordi Regnskabsskolen introducerede individuel fjernundervisning. Du kan læse om den individuelle fjernundervisning her.

Så her kommer en samlet oversigt over Regnskabsskolens undervisning i SummaSummarum:

Traditionelle kurser (4-10 personer pr. hold):
Bogføring med SummaSummarum, Modul 1: Kom godt i gang med SummaSummarum (København og Randers)
Bogføring med SummaSummarum, Modul 2: Moms og løn (København og Randers)
Bogføring med SummaSummarum, Modul 3: Årsafslutning i bogholderiet (København og Randers)

Individuel undervisning i Regnskabsskolen
(hverdage, dagtimer, København)
1:1-undervisning, dig og en underviser, super effektivt i forhold til dine konkrete spørgsmål

Individuel fjernundervisning
(dagtimer, aftentimer, hverdage og weekends, “et sted med internetforbindelse”)
Korte kurser (2-6 timer):
Bogføring for begyndere ““ et grundkursus i bogføring med SummaSummarum
Opstart af eget regnskab i SummaSummarum (kursus med dine egne bilag)
Import at data (debitorer og bankposteringer) til og design af fakturaer i SummaSummarum
Årsafslutning (inkl. løn og debitorafstemning) med SummaSummarum
Årsafslutning-MIKRO (små firmaer, ingen ansatte) med SummaSummarum
Flytte fra Kurts kassekladde til SummaSummarum
Længerevarende kursus (5 dage a 3 timer):
Grundlæggende bogholderi med SummaSummarum

Herudover har vi nogle kurser i årsafslutning og andre emner, som er tilrettelagt, så man kan deltage, uanset hvilket program, der er bogført i. Se mere her.

Så alt i alt er det et rimelig godt udvalg. Det er dejligt, at vi med den individuelle fjernundervisning kan nå ud til alle kroge i landet – også der, hvor der ikke er nok brugere til et helt kursus.

Kommentarer { 0 }

Kurser i SummaSummarum (København og Kolding)

Jeg har i tidens løb undervist langt over 1.000 iværksættere i bogføring med SummaSummarum. Nu er vi flere i Regnskabsskolen, som underviser i brugen af det meget populære økonomisystem, som er særligt velegnet til iværksættere, fordi det er meget let at lære at bruge og billigt i drift.

Ud over Regnskabsskolens korte aftenkurser, intensivkurser og kurser for viderekomne, er det også Regnskabsskolens medarbejdere i København og Kolding, som underviser på VISMAs – Stones Softwares – kurser, som du kan finde her. Regnskabsskolen har fået ny medarbejder, som tager sig af kurserne og den eventuelt supplerende individuelle undervisning i Kolding og omegn.

Og vi rejser gerne ud! Har du brug for et kursus i Skagen eller på Bornholm, kommer vi gerne til dig. Der skal bare være otte deltagere. Ring til Regnskabsskolen på 3333 0161 eller send en mail til post@regnskabsskolen.dk for at høre nærmere om priser og vilkår, hvis det har interesse.

Lige nu er vi midt i årsafslutningerne, og der har været rigtig mange kurser i årsafslutning med SummaSummarum. I Regnskabsskolens eget kursusprogram er det slut for i år, men på VISMAs kurser kan du komme på i juni måned (hvis du har skævt regnskabsår kan det være meget aktuelt).

I Kolding er vi ved at samle sammen til en interesseliste: Hvis du er interesseret i at høre nærmere, når der kommer et fortsætterkursus (heldags), hvor alle de smarte import/eksport-funktioner mv. gennemgås, så skriv også til os, så hører du nærmere, når vi har nok til et hold.

Kommentarer { 0 }

Nye startdatoer og et turbohold: Diplomkursus for bogholdere

Der er kommet nye datoer for starttidspunkter på Diplomkursus for bogholdere. Det næste hold, der starter, holder kortere pauser mellem hvert modul og kan derfor gennemføres på 6 måneder. Start august/september.

Se holdstart her.

Kommentarer { 0 }

1. del af diplombogholderkurset = Grundkursus i bogføring

Jeg fik i dag en opringning angående om det er muligt at gå på en del Regnskabsskolens Diplomkursus for bogholdere i stedet for at tage et almindeligt grundkursus i bogføring. Kursisten har ingen tidligere erfaring med bogholderi, men vil gerne søge job som bogholderiassistent eller noget tilsvarende, hvor der kræves noget kendskab til bogføring og en grundlæggende regnskabsforståelse.

Diplomkurset for bogholdere er delt op i fire moduler (fem, hvis vi regner repetitionskurset med som et modul), hvoraf modul 0A og 0B egentlig er samme kursus men på enten to eller fem dage, alt efter tidligere erfaring med bogføring. Hvis man deltager i modul 0A og modul 1, når man omkring alt det grundlæggende vedrørende bogføring, herunder lønbogføring ud fra forskelligt materiale. Så er det muligt på et senere tidspunkt at tage de to-tre sidste moduler og eksamen.

Næste modul 0A starter den 26. maj 2009. Vi har inge ledige pladser på hold 1, der starter lige efter påske, men der er foreløbig god plads på maj-kurset.  Den samlede pris for “grundkursus for bogholdere”, som varer 10 kursusdage fordelt over nogle måneder – altså modul 0A og 1 – er kr. 16.600 + moms.

Kommentarer { 0 }