Jeg holder meditationsworkshops hvor folk skal ligge meget ned og derfor ligger på luftmadrasser. Nu er jeg blevet spurgt om jeg vil holde workshops andre steder i landet, og for at slippe for at skulle slæbe 8-10 luftmadrasser med mig i toget sammen med alt mit andet udstyr, har jeg fået den ide at jeg kunne bede arrangøren købe dem til lejligheden (det ville så gå fra min indtjening), og hvis jeg ikke skulle holde flere workshops der, kunne vi bagefter donere madrasserne til et herberg eller et andet godt formål. Men ville jeg (eller arrangørerne hvis de afholdt udgiften) så have lov at trække udgiften fra? De bliver ikke købt med donation for øje – i første omgang i hvert fald, men hvis jeg ikke skal ende med at have 100 luftmadrasser liggende i mit kælderrum, må jeg finde en smart løsning.
De bedste hilsner
Anja
Hej Anja
Det er sådan set et udmærket spørgsmål, for indkøb til donationer er jo som udgangspunkt ikke en fradragsberettiget udgift, og jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at rejse land og rige rundt med rygsækken fyldt af luftmadrasser. Hvis arrangørerne køber luftmadrasserne, er det en udgift, som er lige så fradragsberettiget som dit honorar – begge dele skal bogføres som “udgift vedr. afholdelse af meditationsworkshop”. Jeg mener også, at udgiften er fuldt fradragsberettiget, hvis du afholder den: Som varekøb vedrørende afholdelse af workshops. Det eneste, man skal tænke på er, at der stadig skal være noget bundlinje i det for dig: Hvis dit honorar er beskedent og alle pengene går til rejseomkostninger, hoteller, luftmadrasser og så videre, kan man diskutere, om det er en aktivitet, der medgår til at skabe overskud, og det er jo forudsætningen for at have en erhvervsdrivende virksomhed: At man arbejder med indtjening for øje.
(Man kunne også overveje, om deltagerne i workshoppen kunne medbringe luftmadras selv eller betale f.eks. 100 kr. ekstra for at få en leveret på kursusdagen.)
Men som udgangspunkt: Ja – det vil jeg mene er en fradragsberettiget udgift, også selvom luftmadrasserne ender hos en hjælpeorganisation efter brug.
Hvis du ikke har et budget for din virksomhed, har du ingen mulighed for at spå om bundlinjen. Det betyder, at du f.eks. ikke kan betale den rigtige b-skat og derfor risikerer at ende med et gevaldigt skattesmæk, når året er omme. Du kan heller ikke vide, om du reelt har råd til at tage på kursus, købe nyt inventar, ansætte en medarbejder, flytte i nye lokaler, eller hvad du nu måtte få brug for i løbet af året. Et budget kan også give dig et overblik over, om der er noget, du bruger flere penge på en nødvendigt. Måske vil du opdage, når du tæller dine telefonudgifter sammen for hele året, at det kan betale sig at skifte teleselskab. Uden et budget opdager du det først når du ser dit årsregnskab, og der kunne pengene måske have været sparet.
Og det behøver såmænd ikke være så kompliceret. Du kan downloade en gratis budgetskabelon her og nemt komme i gang med at få overblik. Skulle du blive grebet af det og få lyst til at gå endnu mere i dybden, kan du købe Regnskabsskolens Bogen om budgetter her, og synes du, det virker helt umuligt at komme i gang, har vi selvfølgelig også i Regnskabsskolen et budgetkursus.
God fornøjelse med det. Det er nu engang sjovere at drive virksomhed, når man har helt styr på økonomien.
Hej
Som iværksætter vil jeg gerne spørge om følgende: Jeg har fået vide at jeg kan trække firmaudgifter fra i skat. Jeg er nu i tvivl om hvad den reelle udgift til noget vil være. Hvis jeg fx køber en com til 10.000 kr, kan jeg trække 10000 fra, men det betyder jo ikke at com’en er gratis. Kan man så finde ud af hvad jeg reelt selv skal betale for den?
Vh mads
Hej Mads
Det afhænger af hvad du ellers har af indtægter og udgifter. Jeg har lavet et videosvar til dig:
Jeg har lige et spm til dig: Vi har en leverandør af ydelser - vist nok et us-selskab, men bosiddende og fakturaudskrivende
fra UK. De har sendt os fakturaer med 20 % moms. De kan ikke, som andre, lave faktura til EU uden moms (reverse charging), og vi har forsøgt at få dem til at så i det mindste at lave en faktura med 25 % moms - men det kan de heller ikke. Ja man må undres!
Hvad er nu rigtigst når jeg skal bogføre fakturaen:
- At bogføre den uden moms (dvs. vi trækker ikke noget fra og betaler heller ikke noget)
- At bogføre den som om vi har betalt 25 % moms (dansk moms)
- At bogføre den med 25 % ydelsesmoms, vel vidende at der ikke er styr på det i den anden ende af fakturaen.
Hilsen
Dorte
Hej Dorte
Det er ikke så godt! Faktisk er det noget værre rod, de bør (skal) kunne levere en momsfri faktura, hvis de fakturerer fra et EU-land.
I må ikke bogføre den uden moms, I må heller ikke bogføre den, som om I har betalt dansk moms, og I må slet ikke bogføre den med ydelsesmoms, når der er engelsk moms på fakturaen. Jeres eneste mulighed er at søge momsen tilbage, dvs. gennem SKATs tast-selv-erhverv anmode den engelske stat om at betale momsen tilbage til jer. SKAT har lavet et modul til det, som I kan tilmelde jer. Det er desværre lidt besværligt, men ikke desto mindre er det den eneste korrekte måde at gøre det på.
Jeg har set andre virksomheder i samme situation, som bare bogfører den type bilag ind uden moms (og undlader indberetningen). Dermed bliver varen 20% dyrere, fordi virksomheden betaler momsen uden at kunne løfte den af. Og det er ikke det korrekte måde at gøre det på. Faktisk er det sådan, at hvis man vælger ikke at søge momsen retur, så må man ikke undertrykke momskoden og “bare” betale momsen: Den skal så bogføres som en ikke-fradragsberettiget udgift.
Fantastisk du laver sådan en blog :-) Jeg er startet som selvstændig zoneterapeut ved siden af mit 30 timers arbejde. Har anskaffet mig et cvr.nr. (momsfritaget grundet behandler), tilmeldt forening, forsikring osv. Det betyder SKAT har sat mig til at tjene 100.000/år – chock … men det skal jeg jo så ind og rette i forskudsopgørelsen.
Indtil nu har jeg ikke tjent noget, men det kommer jeg til fra næste år, da jeg har fået lavet en aftale hvor jeg skal komme engang om måneden i et firma :-) Jeg har også indrettet et klinikrum hjemme (hvor der ikke findes private ting) samtidig med jeg har et lille entre og gæstetoilet som klienterne kan anvende. (Har selv en bryggersindgang og badeværelse).
Mit spørgsmål lyder: Må jeg fratrække de fulde udgifter, f.eks. håndklæder, vaskepulver, cremer, bøger, kurser, lokaler, tlf. osv. så kun det der er til overs oplyses som indtægt?
Mange hilsner
Anne
Hej Anne
Du kan uden bekymring fratrække de midler, du bruger i behandlingen, f.eks. cremer, håndklæder, sæbe mv. Og almindelige kontorholdsudgifter, f.eks. telefon, printerpapir, hjemmeside og den slags. Med hensyn til lokalerne og kurserne, er der en hel række overvejelser, der skal ind over – ingen helt faste regler. Men du kan købe Bogen om fradrag lige her: http://regnskabsskolen.dk/boger/bogen-om-fradrag/ - og ved hjælp af den danne dig et fint overblik over, hvad du må, også med hensyn til faglitteratur. Med hensyn til lokalerne, kan du starte her: http://anettesand.dk/2010/fradrag-for-kontor-i-hjemmet/, hvor der står en hel del om emnet.
Hvis du skal et sted hen i firmaøjemed, bør du så tage bilen, køre med tog og bus, eller kan det måske bedst betale sig at tage cyklen? Se en video her om hvad du kan trække fra når det gælder transportudgifter.
Det er en overvejelse værd: Hvor meget tid skal man bruge på at tjekke sit eget bogholderi?
Der er selvfølgelig en hel række rutiner i forbindelse med årsafslutningen, og dem kommer vi ikke udenom. (Og det har Regnskabsskolen selvfølgelig kurser i, både for dem af jer, som afleverer til revisor og dem, som selv afslutter regnskabet og udfylder selvangivelsen – tjek vores kursusliste: http://regnskabsskolen.dk/kurser/).
Men løbende – lad os sige hvert kvartal for de mindre firmaer, som måske ikke er helt ajour dagligt, ugentligt eller månedligt: Hvor grundig skal kontrollen være?
Der er nogle ting, som skal stemme hver gang og hele tiden:
De likvide konti (banken og evt. kasse)
Debitorer og kreditorer
Løn i status (hvis man har lønnede medarbejdere)
Herudover kan man få et hurtigt overblik over, om indtægter og vareforbrug er ført korrekt ved også at sammenligne disse måned for måned. Nogle virksomheder har brug for at dækningsbidraget bliver regnet ud, fordi det giver nogle vigtige oplysninger.
Jeg har lavet et regneark til formålet, og det kan du hente her. Ideen med det er, at det udfyldes hvert kvartal, så man efterhånden kan sammenligne fra kvartal til kvartal, om det hele ser fornuftigt ud.
Inde i Regnskabsskolen fik vi i dag leveret en stor kasse regnslag fra Dana, og det gav mig anledning til at tale om logotøj. For hvad må du egentlig trække fra?
Du kan læse mere i Bogen om fradrag som har et helt afsnit om strøgaver.
P.S. Synes du godt om os på Facebook? Ellers er det måske nu du skal gøre det. I hvert fald hvis det står til min medarbejder, Anja, som har “truet” med at uploade et fraklip fra optagelsen her hvor jeg taber hatten, når vi når op på 200 likes! Du finder vores Facebook-side her.
Når du har en virksomhed, er det ikke helt ligegyldigt, hvem der drikker den kaffe, du indkøber. Der er nemlig forskel på, hvornår du må trække udgiften fra i dit regnskab, og hvor meget af momsen du må løfte af. Det har jeg lavet en lille video om, som du kan se her: