Håndbog for nye chefer – sådan bliver den

Sådan kommer den til at se ud, den nye Håndbog for nye chefer

Bogen udkommer den 25.9, samme dag, som vi har vores store løn-dag i Regnskabsskolen.

(Løndagen: Det bliver lidt af en fest med op mod 80 bogholdere og løninteresserede og besøg af tre af de nye lønprogrammer.)

Men bogen glæder jeg mig til at se, det er jo en “stor” bog med over 300 sider, hvor ansættelsen fra vugge til grav gennemgås, og du får konkrete oplysninger, gode råd og en enkelt historie i ny og næ….

Hent indholdsfortegnelsen og en læseprøve her: http://regnskabsskolen.dk/wp-content/uploads/2017/07/H%C3%A5ndbogForNyeChefer2017_LIGHT.pdf

Jeg har tidligere holdt reception i anledning af en bogudgivelse – og for at sige det som det er, var det ikke nogen større succes. Så jeg synes selv, at jeg ved at slå det sammen med et stort arrangement har fået det bedste ud af dagen – jeg glæder mig :).

Kommentarer { 0 }

Moms (eller ikke) på personlig træning, klaverundervisning mv.

SKAT har udsendt et styresignal om ændring (genoptagelse) i praksis for momsfritagelse i forbindelse med undervisning.

Det handler om at “undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning mv.”, som blev pillet ud af bestemmelsen om momsfritagelse i momsloven i 1994, fremover er med igen.

Så der var altså andre end mig – nemlig Skatterådet – der syntes, det var en fejl, at f.eks. klaverundervisning ikke var momsfritaget.

Det, der afgør, om undervisning er momsfritaget, er, om undervisningen svarer til “skole- og universitetsundervisning, faglig uddannelse, herunder omskoling, samt anden undervisning, der har karakter af egentlig skolemæssig eller faglig uddannelse”.

Undervisningen skal “udvise et fagligt indhold og niveau svarende til undervisning på aftenskoler, musikskoler, folkeskoler, erhvervsskoler mv.”.

De skoler er momsfritaget, så det er kun rimeligt, at tilsvarende undervisning – også den der leveres 1 til 1 – ikke skal pålægges moms. Men vær opmærksom på, at der skal være tale om et reelt lærer/elev-forhold.

Underviser man i “legemsøvelser” – det kunne være som personlig træner i et fitnesscenter – så er det ikke nok, at man vejleder eleven et par timer i, hvordan hun bruger centrets maskiner, og så ellers overlader hende til sig selv det meste af tiden. Der skal være tale om reel undervisning, hvor lærer og elev kontinuerligt arbejder sammen i et forløb.

Læs hele styresignalet her: Momsfritagelse af undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning mv. – styresignal


Styr på momsen? Læs Moms og momsfradrag – en guide til iværksættere og selvstændige

Kommentarer { 2 }

Hvad kan man bruge diplombogholderkurset til?

Der findes ikke en officiel, SU-berettiget erhvervsuddannelse til bogholder. Der findes nogle finans- og økonomiuddannelser, men ikke nogle, der giver praktisk erfaring med bogføring. Og de uddannelser varer typisk også nogle år. Så de fleste, der specifikt vil være bogholdere – og gerne hurtigt – kigger i retning af private kursusudbydere som Regnskabsskolen.

Siden 2009 har vi uddannet diplombogholdere. Det er en uddannelse, der afsluttes med en eksamen og (som navnet antyder) et diplom. Uddannelsen varer 11 uger, hvis man følger et hold fra start til slut, men den kan også tages i et andet tempo, hvis man vil det. F.eks. kan den tages som “blended learning”, dvs. primært e-kursus med enkelte fremmødedage og nogle onlinesessioner med en personlig underviser.

En af vores store forcer her på skolen er, at underviserne her ikke bare er teoretisk dygtige, men også har en solid erfaring fra den virkelige verden, fordi alle sidder med rigtige bogføringssager til daglig.

Men hvad bruger vores kursister egentlig uddannelsen til?

 

Flere jobmuligheder

For nogle kursister er diplomkurset et led i at gøre sig mere attraktiv for kommende arbejdsgivere. De er måske ledige og har enten ingen regnskabserfaring, men vil meget gerne have job i en regnskabsafdeling, eller også har de en meget specifik erfaring fra en regnskabsafdeling, hvor de f.eks. har siddet med udelukkende debitor- eller kreditor-bogholderi. På diplomkurset kommer de så hele vejen rundt og er rustet til flere jobs.

 

Brancheskift

Nogle er bare trætte af den hylde, de er havnet på, og vil gerne prøve noget nyt. Andre er pga. sygdom el.lign. nødt til at få job i en anden branche. Uddannelsen til diplombogholder kræver ingen forudsætninger, så selv kursister uden regnskabserfaring kan på de 11 uger, uddannelsen varer, blive i stand til at skifte branche.

“For mig, har mødet med regnskabsskolen, betydet, at jeg har kunnet forsætte mit arbejdsliv. Jeg måtte skifte spor, efter flere år i andet erhverv.
Vibeke Fuchs

 

Selvstændig bogholder

En del af vores kursister bliver selvstændige bagefter.

Mange har allerede enkelte kunder, men savner det fulde grundlag for at påtage sig andre opgaver, hvor der f.eks. indgår lønbehandling eller andet, der er mere kompliceret, end de har lyst til bare at læse sig til i en bog.

Det kan også være ledige, der er trætte af at sidde fast i dagpengesystemet, og slipper ud af det ved at springe ud i et liv som selvstændig.

“Regnskabsskolens diplomkursus har gjort at jeg fik mod på at starte op som freelancebogholder. Jeg har aldrig i min tidligere karriere haft noget med regnskab at gøre, men dette kursus viste mig at det ikke er raketvidenskab, men blot almindelig sund fornuft. Jeg har været så heldig at have Birger som primær underviser, og hans humor og fantastiske pædagogiske evner gjorde at regnskab jo ikke er så tørt, som jeg først havde ventet. Jeg kan kun anbefale diplomkurset til alle, der måtte have den mindste interesse for regnskab!”
Pernille Nørgaard, Nørgaard Bogføring

 

Efteruddannelse

Nogle har arbejdet med regnskab i mange år, men har aldrig fået teorien på plads eller mangler erfaring på væsentlige områder. De er måske startet med at bogføre i deres ægtefælles virksomhed og har taget nogle småkurser i den forbindelse, men har aldrig rigtig lært bogføring fra grunden og føler derfor ikke helt, at de “ved, hvad de laver”.

Andre får nyt arbejdsområde på deres eksisterende arbejdsplads, og virksomheden sender dem derfor på kursus hos os.

”Jeg gennemførte Diplombogholderkurset i efteråret 2014 og har meget at takke Regnskabsskolen for! Inden jeg gennemførte kurset, havde jeg kun overfladisk kendskab til bogføring og regnskab, da en ekstern partner ordnede vores regnskab mm. for os. Efter kurset har vi på min arbejdsplads hjemtaget vores bogholderi, så jeg nu varetager budgettering, bogføring, fakturering, regnskabsafslutning, lønadministration og alt hvad det ellers medfører at være bogholder.
Dorte Gravesen, Administrativ koordinator

 

Andre igen vil bare gerne have diplom på deres kunnen og nøjes med at tage de moduler, de halter i, og slutte af med eksamen.

 

Er der støttemuligheder?

Nogle får kurset betalt af jobcenteret, f.eks. i forbindelse med et revalideringsforløb. Hvis du er ansat i en virksomhed med overenskomst, er der muligvis en kompetencefond, som kan give tilskud. Men de fleste betaler selv privat eller får kurset betalt af deres virksomhed.

Du kan læse mere om uddannelsen her – næste hold starter d. 16. august 2017:

Diplomkursus for bogholdere

Kommentarer { 0 }

Hvad sker der, hvis du ikke indberetter selvangivelsen til tiden? (Fristen er i dag)

I dag er det sidste frist for at indberette den udvidede selvangivelse på SKATs TastSelv. Men hvad nu, hvis du ikke kan nå det?

Du kan søge om udsættelse, hvis der er “særlige omstændigheder”

Nu burde årsregnskab og selvangivelse ikke komme bag på de selvstændige, så “at du ikke lige fik afleveret bilagene til revisoren til tiden”, vil SKAT ikke betragte som en gyldig grund! SKAT giver kun udsættelse i ret få tilfælde, så der skal være tale om ret alvorlig sygdom eller lignende.

Fristen for at søge om udsættelse er også i dag.

Hvis du ikke overholder fristen

Hvor meget du skal betale for at overskride fristen, afhænger af din skattepligtige indkomst. Var den i 2016 under 467.300 kr., så skal du betale 100 kr. i tillæg for hver dag du overskrider fristen, dog højst 2.500 kr. i alt.

Var din indkomst højere end det, er tillægget 200 kr. pr. dag, dog højst 5.000 kr.

Også her kan du blive fritaget under “særlige omstændigheder” og kan indsende en ansøgning, hvis du mener at være ramt af sådan nogle. Den kan du indsende her: Søg om fritagelse for skattetillæg

Læs afgørelserne

Det er nok en god ide lige at læse på SKATs hjemmeside, hvordan de forholder sig, og hvordan de tidligere har afgjort sager om henstand, hvis du er i tvivl om, om du har en god sag. Læs mere her:

A.B.1.1.9 Henstand med selvangivelsesfristen og skattetillæg

Se især afsnittet med afgørelser, domme og kendelser nederst på siden. Der kan du f.eks. læse, at det ikke er grund nok, hvis du sidder i fængsel, og at det, at man får bevilget udsættelse, ikke altid er ensbetydende med, at man så ikke skal betale skattetillægget på de op til 2.500/5.000 kr.

Kommentarer { 0 }

Håndbog for nye chefer (og deres regnskabsfolk) – ny og opdateret udgave på vej

Måske kan nogle af jer huske den? Håndbog for nye chefer, som udkom i 2011. Det er en af de bøger, som vi fik udsolgt fra forlaget – men dog ikke så hurtigt, som man kunne have ønsket sig. Ikke desto mindre har jeg fået nogle henvendelser i løbet af de seneste par år angående en opdateret udgave – og nu er den på vej: Jeg har deadline med teksten i morgen, mandag, og så ruller processen derudad…. forventet udgivelsesdato midt i august, altså lige efter sommerferien.

Spekulerer lidt over titlen: Måske bliver det bare det samme igen? Jeg kan ikke finde på noget bedre. Har du et forslag? Så lad mig det endelig vide.

Så lige nu skriver jeg altså blogindlæg og holder pause – for det er faktisk ikke så let med den reviderede udgave af bogen. En del tekst kan genbruges, men ud over alle de praktiske og faktuelle oplysninger, er der også nogle kapitler i bogen, hvor jeg kommer med forslag til, hvordan man kan håndtere uenighed med medarbejderne fra de helt små dagligdags ting til opsigelse og bortvisning. Og selvom også de dele skal handle om praktiske håndteringsmåder, kommer jeg jo ikke uden om, at der også er en del af mine egne personlige erfaringer og holdninger, med i bogen.

Så: Hvornår mener jeg det samme, som jeg gjorde i 2011? Og i hvilke tilfælde skal afsnit eller kapitler skrives om, fordi jeg har noget andet at byde ind med, end jeg havde for 6 år siden? Er mine eksempler tidssvarende – og hvor skal der opdateres?

Det er altid en personlig ting at skrive en bog, men mange af dem, jeg har lavet, har været lettere end denne. Men jeg er næsten færdig og foreløbig tilfreds med resultatet. Har dog lige nogle skrappe søndagstimer for mig….

Jeg regner med, at den kommer til at fylde knap 300 sider, og indholdet bliver:

Forord

1. Ansættelse af en medarbejder.

Rekruttering, jobopslag/stillingsannoncer, skriftlige ansøgninger, uopfordrede ansøgninger, ansættelsesprocedure, ansættelseskontrakt, arbejdsopgaver: pålæg og aftale, frigørelsesattest og erklæring om fratræden, konkurrence- og kundeklausul, immaterielle rettigheder, it, første arbejdsdag, prøvetid

2. Forskellige ansættelsesformer

Funktionær, månedslønnet eller timelønnet, elev/læring (EUD-elev), deltids­ ansat, tidsbegrænset ansættelse/vikariat, direktør, revalidering, virksomhedspraktik og løntilskud, under 18 år, ansættelse af familiemedlemmer, ulønnet arbejdskraft, freelancere, honorar, sort arbejde

3. Løndannelse

Økonomi og lønpakker – hvad koster en medarbejder?, akkord, provision, bonus og fantomaktier, løntillæg, frynsegoder med og uden kontantlønsnedgang, skat af fri telefon, pensionsordning, bil til rådighed, hjemmearbejdsplads, gaver og gratiale, kurser, efter- og videreuddannelse, kørsel og rejser, fritvalgsordning, naturalieløn, lønforhandling, underhåndsaftaler

4. Økonomi

Lønberegning, ATP, AES – arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring, AUB – arbejdsgiverenes uddannelsesbidrag, AFU – Arbejdsmarkedets fond for udstationerede, barselsfond/ barsel.dk, arbejdsskadeforsikring, forsikringer ud over lovpligtige

5. Personaleadministration.

Lønbehandling, uregelmæssige lønudbetalinger, ændring af ansættelsesvilkår, SKAT, skriftlighed, rygepolitik, medarbejderhåndbog

6. Arbejdstid.

Frokostpause og andre pauser, flekstid, merarbejde, overarbejde og afspadsering

7. Ferie og fridage.

Ferie med løn, feriepenge/feriegodtgørelse, ferieplanlægning, ikke afholdt ferie, helligdage og søgnehelligdagsbetaling, fridage, feriefridage

8. Sygdom og andet fravær.

Sygdom, lægebesøg, sygedagpenge og sygedagpengerefusion, stress, langvarig sygdom, deltidssygemelding mulighedserklæring og fastholdelsesplan, barnets første sygedag, omsorgsdage, graviditets-, barsels og forældreorlov, anden orlov, borgerligt ombud, private problemer

9. Ledelse, miljø og kultur på arbejdspladsen.

Sikkerhed og arbejdsmiljø, MUS (medarbejderudviklingssamtale), overvågning,  anerkendelse, ros og kritik, kommunikation og møder, kommer for sent/gå for tidligt, private aktiviteter, herunder sociale medier, sociale arrangementer, betroelser, mobning

10. Problemer i ansættelsen.

Pjæk og udeblivelse, illoyalitet, tyveri/snyd/svind, tjenstlig samtale, advarsel, bortvisning

11. Fratrædelse.

Opsigelse og afskedigelse, opsigelsesvarsel og ferieafholdelse, opsigelse på grund af sygdom og 120-sygedagsreglen for funktionærer, suspension og frit­ stilling, G-dage/ledighedsdage, anbefaling, tjenestebevis og reference, usaglig afskedigelse, exit-samtale/MAS (medarbejderafviklingssamtale), administrativ afslutning

12. Arbejdsmarkedets parter

Fagforening og a-kasse, arbejdsgiverforening, overenskomst, tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalg

13…Afsluttende bemærkninger og tjekliste.

14…Love.

Bilag

Detaljeret indholdsfortegnelse

Som du kan se, er det en stor historie. Ansættelse fra vugge til grav. Og målrettet nye arbejdsgivere – men også brugbar for bogholdere og andre, som har personaleadministrative opgaver.

Hvis du får Regnskabsskolens nyhedsbrev, bliver du orienteret, når bogen kommer. Hvis du gerne vil have en særskilt besked, så skriv til mig direkte til nybog@anettesand.dk, så får du en mail, når vi er klar til at sælge og kender udgivelsesdatoen (og bliver ikke skrevet på nogen liste…).

Kommentarer { 0 }

Tanker om digitalisering

Hvorfor er digitalisering så vigtig?

Det spørgsmål bliver jeg stillet igen og igen. Digitaliseringen har naturligvis lettet vores hverdag, men nu sker der noget stort, som kommer til at påvirke branchen ganske voldsomt.

Nogle frygter den tiltagende digitalisering. Men den kommer, uanset hvad. Så hvorfor ikke udnytte den til sin egen fordel?

Lige nu står vi over for et stort skridt opad, hvor en række af de mere ensformige bogføringsopgaver, der har fyldt meget alle årene, vil kunne blive løst automatisk.

De forskellige nye funktioner i regnskabssystemerne har lettet bogholderens arbejde mere og mere de senere år. Men der har stadig været meget manuelt arbejde. Når de manuelle opgaver med indtastning og kontering meget snart forsvinder, så er det tid til at tænke over, hvordan man vil forholde sig til sin hverdag. Og hvilke opgaver man vil løse fremover. For der er stor brug for folk, der kan hjælpe deres kunder med økonomien.

Som bogholdere er det ikke alene vores opgave at have styr på lovgivningen, men også på de muligheder, som it-udviklingen giver os. Og hvorfor ikke sætte vores præg på udviklingen?

Hvor vi indtil i dag mest har taget os af at indsamle og bogføre bilag, kan vi fremover bruge bilagene og vores indsigt i vores kunders økonomiske forhold til at tilbyde dem bedre overblik og et mere solidt grundlag for de økonomiske beslutninger, som de skal tage igen og igen. For intet er statisk. Hverken kundernes situation eller vores hverdag. Heldigvis, har jeg lyst til at tilføje.

Brug de nye muligheder digitaliseringen og automatiseringen giver for at skabe værdi for dine kunder.

Kommentarer { 0 }

Pas på med store kontantbetalinger

I Hvidvaskningslovens § 2 står der: “Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, må ikke modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.”

Desuden siger SKAT at din virksomhed skal betale regninger på 10.000 kr. og derover digitalt.

Du skal altså passe på med at modtage eller betale for store beløb kontant. Og det hjælper ikke at dele betalingen op i rater – det er, som du kan se i lovteksten, nok at betalingerne er forbundet med hinanden.

Kontantbetalinger = sedler og mønter (engang gjaldt det også checks, men dem bruger man jo ikke længere).

Modtager du som sælger en kontantbetaling på over 50.000 kr., så får du en bøde på 25 % af det beløb, der ligger over de 50.000 kr. – dog mindst 10.000 kr. Det er altså meget dyrt for dig ikke at overholdet reglerne.

Køber du kontant, har det også dyre konsekvenser, og her er grænsen for, hvad du må betale kontant, altså 10.000 kr. (og det er inkl. moms). Konsekvensen er, at du ikke kan få fradrag for købet. Opgiver sælger tilmed ikke momsen, hæfter din virksomhed solidarisk for den. Derfor skal du som køber altid betale fakturaer på over 10.000 kr. inkl. moms digitalt, dvs. med betalingskort eller via (net)bank.

Kommer du alligevel til at betale kontant, kan du redde den ved at sende besked til SKAT om, at du har gjort det. Her skal du som minimum oplyse:

  1. Betalt beløb
  2. Betalingsdato
  3. Sælgers CVR-nummer
  4. Sælgers navn
  5. Nummer på faktura fra sælger
  6. Dato på faktura fra sælger

Læs mere på SKATs hjemmeside her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2242216

Kommentarer { 2 }

Ejerregistret: Nu skal også de reelle ejere registreres

En virksomhed kan have flere slags ejereFor et par år siden fik vi Det Offentlige Ejerregister, hvor alle ejere af selskaber skal registreres. Og som advokat Jacob Tøjner formulerede det dengang: “Det er ikke indført fordi EU har fundet på det ““ der er simpelthen tale om selvstændig tankevirksomhed fra danske jurister og politikere.”

Registreringen betyder, at man siden har kunnet læse om ejerne på cvr. dk – se f.eks. her: Regnskabsskolen på cvr.dk (kik under revisor, ledelse, tegningsregel …)

Men nu skal vi igen til at registrere selskabernes ejere. Denne gang de “reelle ejere”, hvilket altså ikke behøver at være sammenfaldende med de faktiske ejere.

Dem, vi hidtil har skullet registrere, var de “legale ejere”, som er “personer eller virksomheder, der har stemmerettigheder eller kapital i en virksomhed”.

De reelle ejere, vi nu skal registrere, er “fysiske personer, der i sidste instans direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler”.

“En tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne” er ikke desværre en entydig størrelse. Som udgangspunkt svarer det til, at man ejer eller kontrollerer ca. 25 % af virksomheden, men man kan også eje mindre og stadig være legal ejer. For eksempel hvis man ejer 15 % af kapitalen, men samtidig har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Virksomheden skal altså lave en konkret vurdering af, hvem de reelle ejere er, og registrere det.

Der er tale om personer: Så hvis du ejer et holdingselskab, som ejer et driftselskab – så er det dig som person, der skal registreres som reel ejer i begge selskaber.

De nye regler træder i kraft d. 23. maj, og fristen for at få registreringen på plads – det skal ske på virk.dk – er d. 1/12-17.

Læs informationen fra Erhvervsstyrelsen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/nye-regler-om-registrering-af-reelle-ejere-traeder-i-kraft-23-maj-2017

Det er angiveligt et initiativ, som er et led i kampagnen mod økonomisk kriminalitet. Men personligt tvivler jeg på, at den gavnlige effekt kan måle sig med et besvær, vi hermed påfører især alle de små anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Men der er jo ingen vej udenom, og derfor kan vi lige så godt få gang i det allerede fra næste uge.

Har du styr på, hvem de reelle ejere er i din virksomhed?


Spar penge på revisorassistance: Deltag i Regnskabsskolens 3-dageskursus Årsrapporter og selvangivelse for bogholdere

Kommentarer { 0 }

[Gæsteindlæg] Papirløst eller hovedløst?

Undgå papirspild, version 154

Gæsteindlæg af: Jørgen Kirkegaard

Er en opsang stadig nødvendig?

Kære selvstændige (og andre papirnussere)!

Vi har hørt det til hudløshed: “Spar på resurserne og giv en god klode videre til vores efterkommere”. Er det virkelig nødvendigt at minde os om? Tjah, kik omkring dig på dit skrivebord: Hvor meget papir ligger der her? Er dit næste print det første stykke papir af et nyt træ?

Brug lige godt 30 sekunder af dit liv på dette klip: https://www.youtube.com/watch?v=UR4mlLiyjYo.

Ja, man skal jo heller ikke overdrive.

“Tænk globalt, handl lokalt”

Men kan jeg stadig gøre noget? Ja, hvis du kan svare “ja” til en af følgende:

  • Bilag: Har du stadig alle dine bilag på print?
  • Øvrige dokumenter: Er alle dine kopier af dit årsregnskab og andre vigtige dokumenter på print?
  • Telefonbog og kalender: Har du det stadig bedst med en trykt telefonbog og en trykt kalender?
  • Noter: Bruger du stadig papir, når du sidder foran din computer eller et andet “device” med plads til millioner af bogstaver? Det kan være:
    • En e-mail-adresse, du skal bruge om lidt?
    • En aftale, du skal huske?
    • Et telefonnummer, som skal i din telefonbog?
  • Find selv på flere og send dem til mig – så får jeg dem med i næste version af dokumentet.

1. Bilag på print

Lovgivningen er endelig ændret for et par år siden, så det accepteres, udelukkende at have bilag i filer; de såkaldte “elektroniske bilag”.  Her et par fif til at håndtere dette:

  1. Start ved et nyt regnskabsår eller hurtigt inde i det. Det kan selvfølgelig også være en mulighed at “øve sig” midt i regnskabsåret.
  2. Teknisk:
    1. Sørg for, at der automatisk bliver taget backup af bilagsfilerne. Måske er du heldig at have en IT-løsning, hvor dette sker af sig selv. Du kan også dele filerne på internettet, f.eks. via “Dropbox” eller “Gdrive” osv. Husk, at hvis du f.eks. bruger “Dropbox”, så sletter den også filer, hvis du gør det ved et uheld. Dét er der ikke meget backup i.
    2. Hav undermapper, hvor bilagene er opdelt efter kalender ““ månedsvis eller halvårligt, afhængig af mængden. Dette hjælper til overskueligheden.
    3. Brug filnavnet til at indikere bilagsnummeret. F.eks. “2015-0123 DataKons regning.pdf”. Brug nuller foran numrene, selvom det kan se “nørdet” ud. Herved vil bilagene sortere sig efter bilagsnummer, når du sorterer alfabetisk. Bruger du ikke nuller, vil du få dem sorteret som f.eks. “1 Jørgen.pdf”, “10 Kirkegaard.xls”, “11 Datakons.docx””¦
  3. Tænk på det, allerede ved kilden:
    1. Sørg for, hvor det overhovedet er muligt, at få en opkrævning, kvittering, faktura osv. pr. mail ““ og helst kun pr. mail. Hvis du vil tjekke en regning på vej ud af en fysisk butik, kan du f.eks. vente til du har den på din mobil ““ eller få lov til at se den på ekspedientens skærm. Dette har ikke været et problem, dér hvor jeg har bedt om det.
    2. Hvis du får tilsendt en opkrævning på papir, skynd dig at scanne den ind og henvend dig samtidig til afsender og sig, at du næste gang ønsker opkrævningen vedhæftet en mail. Jeg vil benytte lejligheden til at advare imod, selv at kunne hente bilag på afsenders hjemmeside. Det vil ofte være sådan, at du ikke kan gøre dette, hvis du stopper med at være kunde! Hvis du ““ fyha – hører til blandt os, der ikke samler bilag hver dag, kan du hurtigt komme til at misse nogle, hvis du stopper med at være kunde.
  4. I det daglige:
    1. Væn dig til at scanne de fysiske bilag, straks du modtager dem. Hvis du ønsker at beholde papirversionen til at vise oldebørnene, kan du jo lægge dem i en god gammel bilagsmappe med det tildelte bilagsnummer påført. Denne procedure vil langsomt sikre, at det er på computeren, du først og fremmest vil lede efter dine bilag.
    2. Husk, at en bekræftelse af en aftale også gælder, hvis den er sendt via mail ““ ligesom, hvis den er faxet. Du kan således sende dine aftaler uden underskrift. Dette er nok bedst for mindre aftaler, og din modtager kan jo også være “™bagefter”™ og vil slet ikke gå med til dette. Her kunne du måske omvendt være opdragende, ikke nødvendigvis i ord, men i handling.
    3. Hvis du skal ekspedere et bilag videre med din fysiske påtegning, er det ikke nødvendigt at have det på print. Hvis du allerede har det på print, så scan det ind ““ ellers tag det ind i Paint el.lign. og påfør dine påtegninger her. Er det pdf-dokumenter, kan du investere i en pdf editor. Er det andre dokumenter, så find på! Eller få indført, at påtegninger kan være direkte i en mail eller på anden “elektronisk” måde.
    4. Væn dig selv til, at sortere bilag på computeren. Hvor du nu måske lægger ubetalte regninger i én fysisk bakke, kan du måske lægge en kopi af regningen i en undermappe på computeren, indtil den er betalt. Brug fantasien ““ mange arbejdsrutiner kan faktisk overføres direkte.
    5. Flyt printeren ned i kælderen, dens ledninger op på loftet og sæt ikke blækpatroner i. Gør det til en besværlig undtagelse at printe. Bruger du printeren som scanner, gem både blækpatroner og papir.

2. Reklamer

Indrømmet, flere studier har ““ så vidt jeg husker ““ påvist, at hvis en kunde har et katalog eller lignende, fysisk i hånden, virker det oftest bedre, end hvis det findes i indbakken. Det er vel også derfor, at vi får så usvigeligt mange reklamer ind ad døren, hvis ikke vi siger “Nej Tak” (husk lige dét!)

Her vil jeg mene, at du også vil blive husket, hvis du udsender “elektroniske” nyhedsbreve og samtidig argumenterer for, at det “kun” kommer elektronisk. Både jeg og mit firma har frabedt sig trykte reklamer ““ jeg får nu så lidt på papir, at jeg helt kan glemme at tømme den fysiske postkasse!

3.  Øvrige dokumenter på print. Årsrapporten, f.eks.

Hvem er det egentlig, som gerne vil have, at din årsrapport og andre dokumenter på print?

  • Dig, af æstetiske årsager? Den er flot indbundet og ser godt ud i dossieret.
  • Revisoren, så han/hun kan få lidt reklame ved at den er flot indbundet i reolen?
  • Ledelsen, banken, investorer, kunder”¦? Næh, ikke når de har læst dette skrift.

De, som absolut ønsker årsrapporten – eller andre dokumenter – på print, kan vel selv udskrive den? Dette gælder i princippet alt materiale fra din virksomhed. Videresendelse af kontrakter osv. – scan det ind og send som vedhæft til en mail i stedet for at tage en kopi og send den med posten. Det gælder især også mails. Det vil pynte på din signatur, hvis du f.eks. tilføjer “Please consider the environment before printing this document. Do not print anything, unless you really have to“.

4.  Noter

Jeg kan stadig fange mig selv i at tage noter på papir, selvom jeg sidder foran et tændt medie med plads til flere millioner notater. Det er især, når jeg taler i telefon. Et navn. En e-mail-adresse. Et telefonnummer. 5 stikord.

Jeg har nu (næsten) vænnet mig til, konsekvent at åbne “Notepad”, når jeg har startet computeren.  Jeg plejer straks at gå ind i mit mailprogram, hvor jeg skal indtaste min e-mail-adresse. Den kopierer jeg ofte over i “Notepad”, fordi jeg typisk bruger adressen som login rigtig mange steder ““ det er en anden historie. Så er “Notepad” også i gang og ligger i baggrunden.

Man vænner sig hurtig til at starte det rigtige program, afhængig af hvad, man skal notere. Skal der beregnes, går man i Excel, skal en ny kontakt oprettes, går man i sit adressekartotek, er det en aftale, går man i kalenderen osv. Det lyder ret banalt, men det tager faktisk lidt tid at vænne sig til. Både at komme af med pen og papir (som selvfølgelig skal gemmes langt væk sammen med printerpatronerne og frimærkerne) og med først at starte det program op, man skal bruge notatet i, før man noterer.

Og når man lige har vænnet sig til at bruge sit “elektroniske” adressekartotek, er det jo også oplagt at lægge kontaktpersonerne derind. Ofte vil du så også have dem på din mobil, hvis du står ude i byen og skal ringe.

5.  Kalender

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men: En god gammeldags, fysisk kalender er ikke at kimse af!! Jeg forsøgte i 3 år at slippe af med den, men måtte ty til den igen. Først sidste år var jeg tryg nok ved at have en elektronisk kalender. Den er i Outlook og er dermed synkroniseret på pc, tablet og mobil osv. og tilgængelig på nettet. Nu er det en selvfølge som alt det andet, men jeg kan oftere end jeg vil indrømme det savne et overblik over en hel måned og/eller en hel uge. Især med de små bogstaver og tal, der er på mobilen. Jeg har flere gange taget mig selv i at måtte markere en hel måneds aftaler i et Excel-ark for at få overblikket. Ikke godt.

Summa Summarum: Jeg forstår det, hvis din kalender er det sidste, det overgår til at være elektronisk.

6.  Andet

Hvis man er ivrig, kan man jo også missionere overfor sine medmennesker og forretningsforbindelser. Selv en forespørgsel på, om man kan få kvitteringen elektronisk, kan jo sætte nogle svingninger i gang hos modtageren. Ellers kan du jo starte med at komme med fif og gode råd til denne artikel. De kan så blive inkorporeret i den næste version.

Jeg har uden videnskabeligt belæg skønnet, at hvert A4-papir modsvarer en vejrtrækning. Så hold vejret i 10 sekunder, hver gang du printer en side!

Held og lykke med din (næsten) papirløse fremtid. Og “Do not print!”

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal jeg fakturere en kunstner med eller uden moms?

SpørgsmålHej Anette

Jeg er forholdsvis nystartet som Dekorations- og Malermester, og skriver moms på alle mine fakturaer.

Jeg har dog lige indledt et samarbejde som assistent hos en kunstner, og aflønnes som freelance på timebasis. Kunstneren har en momsfritaget virksomhed, og vil have at jeg sender en faktura uden moms på mine arbejdstimer. Hendes kunder betaler heller ikke moms af de værker de køber.

Min bogholder har dog sagt at jeg SKAL have moms for mit arbejde, ellers risikerer jeg at skulle betale den af egen lomme. Jeg mener selv at min løn blot skal opgives som indtægt, så jeg betaler skat af den.

– Hvad mener du er korrekt?

Lisbeth

SvarHej Lisbeth

Hvis kunstneren skal have en faktura, skal der moms på. Ingen tvivl om det.

Men du har jo mulighed for at blive ansat af kunsteren, sådan at du får løn i stedet for at fakturere. På den måde vil I kunne undgå momsen – men det kræver jo mere administration fra kunstnerens side.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Hvordan med moms og skat ved crowdfunding?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har udgivet min første bog i 2016. Min 2. bog i serien er skrevet, og jeg skal nu, for at få større indflydelse på processen, udgivelsesdatoen og royaltyen, prøve denne gang selv at rejse de fleste af udgifterne. Dette tænker jeg at jeg vil gøre via crowdfunding, som jeg allerede har været inde og læse en del om også i SKAT.

Men jeg er i tvivl om hvilket beløb jeg reelt skal rejse. Mine udgifter vil være ca. kr. 40.000,-. Jeg vil bl.a. give mine bøger og onlinekurser væk som tak for støtten. Det betyder at jeg kommer til at give dem væk til en lavere pris end vejl. udsalgspris (så den støttende også får en god deal ud af at støtte mit projekt). Jeg vil også give gavekort væk som efterfølgende kan bruges til bøger, onlinekurser, foredrag, kurser og undervisning.

Hvordan skal jeg forholde mig til alt dette i forhold til skat? Moms? og ikke mindst i forhold til det beløb som jeg reelt skal søge hjælp til?

Med venlig hilsen
Karina

SvarHej Karina

Det er et stort spørgsmål – og jeg kan ikke svare præcist på det, fordi jeg mangler oplysninger. De forskellige typer donationer har nemlig forskellig “værdi” – nogle er momspligtige, nogle skal der beregnes udtagningsmoms af, nogle er momsfri.

Du kan læse mere her: http://anettesand.dk/?s=crowdfunding&submit.x=0&submit.y=0

– og så vil jeg foreslå, at du investerer i en times individuel undervisning i Regnskabsskolen, hvor jeg så kan hjælpe med en præcis beregning af økonomien i dit projekt. Kontakt os på post@regnskabsskolen.dk eller ring på 3333 0161.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Købt privat på dba – kan det trækkes fra?

SpørgsmålHej Anette

Hvis man køber noget fra en privat i fx den blå avis, kan det så trækkes fra i firmaets regnskab når det er købt til firmaet? Jeg har ikke fået kvittering og det drejer sig om 500 kr. Og hvad med moms?

Det er en massagebriks jeg har købt og indtil videre har jeg købt den uden om firmaet. Men da den skal bruges ifm firmaets ydelser vil jeg selvfølgelig gerne have den ind i firmaet :)

Christina

SvarHej Christina

Hvis du har købt massagebriksen til firmaet og den ikke skal anvendes privat, kan firmaet også betale for den. Det er lidt ærgerligt, at du ikke bad om en kvittering, da du afleverede pengene. Men så må du dokumentere ved et udprint af annoncen + billede af briksen. Og der er ingen moms på – hele beløbet skal med i driftsregnskabet, men ingen momskode.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan kursusudgifter fra 2016 trækkes fra i 2017?

SpørgsmålHej Anette

I 2016 havde jeg en del udgifter til onlinekurser, hvor jeg lærte at lave onlinekurser med mit faglige indhold. Det er først her i 2017, at jeg så småt begynder at få lidt indtægt på mine egne onlinekurser. Udgifterne dertil betyder desværre at 2016 giver et underskud på et 5-cifret beløb. Jeg er først blevet momsregistreret d. 1.1.2017. Kan jeg vælge at tage de udgifter med mig til 2017 regnskabet? Både for at vise et pænere regnskab 2016 og for at kunne trække momsen på udgifterne fra?

Hvad kalder jeg i øvrigt disse onlinekurser sådan rent regnskabsmæssigt? (uddanelse? ekstern bistand? kurser?)

TAK for dig og for din hjælp.

Venlig hilsen
Karina

Karina

SvarHej Karina

SKAT plejer at acceptere, at udgifter, som er direkte forbundet med virksomhedens drift, kan medtages – og nogle rådgivere siger op til seks måneder før. Men det står ikke skrevet nogen steder, og der er slet ingen tvivl om, at en evt. godkendelse afhænger af typen af udgift: Det er lettere at få godkendt et varelager eller køb af domæne end f.eks. kurser.

Umiddelbart vil jeg ikke mene, at du kan få fradrag i virksomheden for deltagelse i det kursus, du nævner, i 2017 men i 2016, hvor du har afholdt udgiften og deltaget i kurset. Heller ikke selvom der er en momsfordel i at skubbe udgiften.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Anpartshaverlån ikke længere ulovlige (men!)

Hidtil har det været sådan, at ejeren af et selskab ikke måtte låne penge af sin virksomhed. I en enkeltmandsvirksomhed har det aldrig været noget problem: Her er kan man overføre penge til og fra firmaet, som man har behov for, og man må gerne skylde firmaet penge. Men i et selskab har det været sådan, at mellemregningen med ejeren absolut ikke måtte gå i minus! Det hed et ulovligt anpartshaverlån/aktionærlån.

Det er ændret pr. 1. januar i år: Anpartshaverlån er ikke længere ulovlige. Men der er dog nogle betingelser – 3 stk – der skal være opfyldt:

  1. Selskabet skal have penge til det. Det dur ikke, at lånet medfører en negativ egenkapital i selskabet.
  2. Lånet skal ydes på markedsvilkår. Man må ikke have bedre betingelser, end hvis man lånte pengene “ude i byen”. Det betyder helt konkret, at lånet skal tilbagebetales med (markeds)renter.
  3. Lånet skal godkendes på generalforsamlingen.

Det er altså stadig ikke så ligetil som i enkeltmandsvirksomhederne, hvor man bare kan bruge lidt af firmadankortet og så sætte pengene ind igen, når man har dem.

Er man hovedaktionær og har medbestemmelse i selskabet, skal man også betale skat af de penge man låner.

Men er man mindretalsaktionær, er der nu gode muligheder for at låne penge fra selskabet.

Personligt synes jeg, det er en god ordning, for jeg ved, at der er adskillige holdingselskaber ude omkring, som har rigeligt at gøre med – og hvis man så kan hjælpe en mindretalsaktionær (læs: Sit barn) til f.eks. at starte en virksomhed med et lån på gode vilkår, så er alle glade :)

Tak til Revsbæk Revision for inspirationen til dette indlæg.

Kommentarer { 1 }

Forærer du varer væk? Intet momsfradrag! (medmindre …)

“Køb et par bukser i vores webshop i denne uge – så lægger vi en gratis håndcreme med i pakken.”

Firmaet, der skriver sådan, har ikke momsfradrag for købet af de håndcremer, de forærer væk. Der er nemlig ikke momsfradrag for gaver. Og “tilgift” er en gave, selvom det er en gave, som betinges af et køb.

Så når Lomax f.eks. sendte mig en glimrende stegepande i sidste måned, fordi jeg købte kuglepenne til kontoret, er det altså ikke en udgift, de kan løfte momsen af.

Men kunne man som sælger ikke argumentere for, at det var en reklameudgift, og dermed få momsfradraget? Nej, ikke hvis man absolut vil formulere det sådan, at kunden får en gave.

Men … er der tale om en “gave”, der hænger sammen med den købte vare, i sådan en grad at det nærmere ligner en rabat, så kan man formulere sig ud af det. Find derfor en “gave”, der er relevant for det, du vil sælge mere af, og skriv: “Køb et par bukser, og få et bælte med i købet”. Så må du gerne løfte momsen af.

Så det med tilgift – som gaverne hedder – kan være en dyr løsning. På den anden side kan det være endnu dyrere at give rabat i stedet: Hvis vi giver 100 kuglepenne gratis, hver gang kunden køber 200 kuglepenne, så kan det ganske vist formuleres som en rabat, og der er fuldt momsfradrag for kuglepennene. Men så varer det jo meget længere, inden kunden kommer igen: Nu har de jo kuglepenne til et halvt år mere.

Så: Rabatter kan være dyre.
Gaver må vi ikke løfte momsen af (eller skal beregne udtagningsmoms, hvis det er en vare, som vi i forvejen har løftet momsen af).

Det er med at få det regnet ud :).

Og til hjælp for den udregning, har SKAT udgivet en meddelelse om netop tilgift: https://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1909872


Læs mere om momsreglerne i Moms og momsfradrag – en guide til iværksættere og selvstændige

Kommentarer { 0 }

Ny bogføringsguide fra SKAT (med overraskelser)

SKAT har lavet en ny bogføringsguide, som foreløbig kun er for selvstændige med momsregistreret enkeltmandsvirksomhed uden ansatte. De har ikke alle emner og typer bilag med endnu, skriver de, men foreløbig kan du få vejledning i at bogføre aviser, blade og bøger, bøder, rejser, rykkergebyrer, tøj og briller, biler, inkassoomkostninger, telefon og renter på gæld til det offentlige.

Guiden virker på den måde, at man vælger det af ovenstående emner, som bilaget omhandler, og så skal man udfylde bilagsdato, beløb og betalingsmetode. I næste vindue kan man uddybe, hvad man har købt. Var emnet f.eks. “briller”, kan man her vælge, om man har købt skærmbriller, beskyttelsesbriller eller almindelige briller. Så får man måske endnu et uddybende spørgsmål, skal til sidst godkende alle oplysningerne, og så får man vejledningen i hvordan man bogfører det – hvis der altså er skattemæssigt fradrag og/eller momsfradrag for udgiften.

I tilfældet med brillerne er det en lidt omstændelig omgang, når de ret hurtigt i første vindue kunne oplyse i en kort tekst, at der for en person med enkeltmandsvirksomhed uden ansatte – som guiden jo gælder – ikke er fradrag for hverken private briller eller skærmbriller. Så havde man sparet de klik og indtastninger.

Men man kan også få overraskelser – selv jeg, som ellers synes, jeg kender de fleste fradragsregler temmelig godt.

Prøv at gå ind på guiden her – SKATs bogføringsguide – og vælg emnet bøder. Lad os sige, at vi har fået en parkeringsbøde i vores varebil på gule plader:

  • Vælg en dato, skriv et beløb, og vælg en betalingsmetode.
  • Vælg ja til, at der er moms på bøden.
  • Vælg, at bilen er en varebil.
  • Vælg, at den kun bruges til erhvervsmæssige formål.
  • Vælg ja til, at den kun bruges til momspligtige aktiviteter.
  • Klik på Vis bogføringsforslag

Hvad forventer du at SKAT vil foreslå?

Der er ikke skattefradrag for parkeringsbøder (heller ikke selv om parkeringsfirmaerne kalder dem en “afgift”). Så langt var jeg enig med SKAT. Men her var det så, jeg blev overrasket, for prøv lige at se her:

Momsfradrag for bøder

Momsfradrag?

Staten har med bogføringsguiden også fået en officiel kontoplan. Den kan du se her: SKAT’s kontoplan

Og det er jo i sig selv interessant nok – en statsgodkendt kontoplan. Jeg skal lige have studeret den lidt nærmere for at finde ud af, hvor god den er – og det kommer I helt sikkert til at høre mere om på her på bloggen senere.

 


P.S. Du kan jo også købe Bogen om fradrag og bruge den som opslagsværk:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres køb og salg af fersk kød?

SpørgsmålHej Anette

Min mand har startet virksomhed op for nylig. Han sælger fersk kød. Mit spørgsmål drejer som om bogføringen af salget i forhold til moms.

Som jeg ser det, vil et salg også skulle bogføres som et vareforbrug? Salget er jo reelt vareforbrug eller? Problemet er bare, at salget godt kan være i en anden måned end varerne er købt i.

Hvis han køber varer den 29.3.17 og fakturadatoen er 29.3.17 – så må man løfte momsen der. Men hvis han først sælger varen den 6.4.17 – så vil vareforbrugskontoen løfte momsen i en forkert måned ik?

Mit spørgsmål er om vi overhovedet skal bruge vareforbrugskontoen? Vil det ikke være nemmere at:

Ved køb:
Kreditere leverandør, debitere købsmoms og varelager.

Ved salg:
Debitere Kassen/Teller (de modtager kun køb på kort) kreditere varesalg og salgsmoms

Når han laver status (hver 14. dag eller 1 gang om måneden) vil varelageret i givet fald være faldet pga. salg og det skal krediteres men debiteres på vareforbrug?

Vi bruger Dinero, men vareforbrug er sat op til at trække købsmoms?

Beklager at det blev så langt, men vi vil ikke have problemer med SKAT/moms! Han skal betale moms hver 3. måned og det SKAL bare stemme :-)

På forhånd tak – og tak for et super site!

Venligst
Stina

SvarHej Stina

Jeg ville netop bruge vareforbrugskontoen:

Ved køb af kødet, debiteres varforbrugskontoen
Ved salg af kødet, kreditteres varesalgskontoen

…. og så er der sådan set ikke så meget mere i det i det daglige (Med mindre I har brug for, at økonomisystemet holder styr på lageret for jer…).

Ved årsafslutning gøres værdien af det kød, som er på lager og som kan sælges efter nytår op. På det tidspunkt

Debiteres varebeholdninger/varelager
Krediteres vareforbrugskontoen

i det første regnskabsår. Året efter skal man tage hensyn til den saldo, der i forvejen står på kontoen for varebeholdninger/varelager.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal vi betale skat af ting vi giver væk?

SpørgsmålHej Anette

Vi er nogle tøser der skal lave et projekt for børneafdelingen på OUH. I den forbindelse skal vi finde en masse sponsorer som kan hjælpe os med at komme i mål.

Mit spørgsmål til dig

Skal vi være særligt opmærksomme på noget omkring skat? – Skal der betales skat, selvom man giver tingene væk, og er der andet vi skal tænke på?

Jeg håber du kan hjælpe os! :-)

Talenttøserne

SvarHej Talenttøser

I skal som udgangspunkt betale skat af ting, I får forærende i jeres virksomhed – det er en indtjening som bare bliver afregnet i naturalier. Men hvis I samtidig har en tilsvarende udgift, fordi I giver tingene væk, vil skatteregnskabet for aktiviteten ende i 0.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvad hvis min hobbyvirksomhed omsætter for over 50.000 kr.?

SpørgsmålHej Anette.

Jeg har en lille hobbyvirksomhed, som er begyndt at gå godt. Jeg arbejder på fuld tid som alm lønmodtager fra 7-16.

Hobbyvirksomheden arbejder jeg på om aftenen. Jeg producerer forskellige produkter af træ. Jeg bruger ca. 1000kr på materialer og sælger produktet for 2000kr.

Hvordan forholder det sig, hvis min omsætning overstiger 50.000 kr pr. 12 mdr. Skal jeg så betale moms? Er det så ikke længere hobbyvirksomhed? Hvad er den maximale omsætning for en hobbyvirksomhed?

Jeg ser frem til dit svar. På forhånd tak.

Jesper

SvarHej Jesper

Det kan godt stadig være en hobbyvirksomhed, selvom du omsætter for mere end 50.000 kr. Og du behøver ikke at blive momsregistreret. Det kan du læse meget mere om her: http://hobbyvirksomhed.dk/%C3%B8konomi/

Dbh.
Anette

Kommentarer { 3 }

Bagatelgrænsen for skattefri personalegoder er hævet

Grænsen for skattefri personalegoder er i 2017 hævet til 5.900 kr. pr. år. Men hvad er det egentlig for nogle goder, der er tale om, og hvad betyder det, hvis grænsen overskrides?

Når man taler om personalegoder, skelner man mellem mindre personalegoder, og goder stillet til rådighed i forbindelse med arbejdet.

De mindre personalegoder kan f.eks. være teaterbilletter og vin, som jo må siges ikke at have relevans for udførelsen af personalets arbejde. Her er grænsen for, hvad arbejdsgiveren må forære medarbejderen, før medarbejderen skal beskattes af beløbet, 1.100 kr. om året.

Arbejdsrelaterede personalegoder – altså goder, der er stillet til rådighed for, at medarbejderen (bedre) kan udføre sit arbejde – kan f.eks. være:

  • Aviser og faglitteratur
  • Vaccinationer
  • Arbejdstøj (hvis arbejdsgiveren kræver/ønsker en særlig beklædning)
  • Mad og drikke ved overarbejde
  • Vareprøver af virksomhedens produkter.

Og det er de ting, som ikke må have en samlet værdi på over 5.900 i 2017 – ellers skal medarbejderen betale skat af beløbet. Ikke bare af den del, der overstiger de 5.900 kr., men af hele beløbet.

Det er medarbejderen selv, der skal angive beløbet på sin selvangivelse, men det er alligevel god stil af arbejdsgiveren at sørge for at holde sig under beløbsgrænsen, så medarbejderen ikke pludselig kommer i klemme.

Nogle goder er helt skattefrie for medarbejderne og er altså ikke omfattet af bagatelgrænsen. Det kan f.eks. være:

  • Te/kaffe, vand og frugt på kontoret
  • Rygestopkurser
  • Parkering ved firmaet
  • Arrangementer (f.eks. firmafester) der bliver afholdt på arbejdspladsen
  • Kurser
  • Skærmbriller
  • Personalerabatter

Vil du vide mere om fradrag for personalegoder, kan du læse om det i Bogen om fradrag 2016. Bare husk at være opmærksom på de nye takster – som denne her – der gælder for 2017.

Kommentarer { 0 }