Brevkasse: Skift fra I/S til ApS – skal jeg sende nye fakturaer?

SpørgsmålHej Anette,

Vi havde I/S virksomhed, men skiftede til ApS fornylig.

Jeg sendt 3 faktura med forkerte virksomheds oplysninger til kunder og alle fakturaer er betalt nu. Skal jeg sende kredit-nota og nye fakturaer?

Ainura

SvarHej Ainura

Det er vigtigt, at kunderne er orienteret om, at firmaet har skiftet status. Men da du nu allerede har fået pengene, vil jeg mene, at det er tilstrækkeligt, at du skriver en mail til hver kunde om, at der skete en fejl, og at du fremover vil fakturere fra ApS-et. Så laver du en overførsel af beløbene og en “intern faktura”, hvor ApS-et fakturerer I/S-et, så pengene OG skattebetalingen lander det korrekte sted.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Må vi beregne kørsel mellem arbejde og sommerhus?

SpørgsmålKære Anette,

Jeg håber jeg må stille dig et kort spørgsmål.

Vi (ægtepar på 40 og 43 år) har lejlighed i København og sommerhus i Odsherred. I sommerperioden flytter vi altid derop og bor fast, ca. 1 April til 1 September, folkeregister osv vil vi gerne flytte med, er det OK og samtidig trække befordring fra de 5-6 måneder mellem sommerhus og arbejde, når det er der vi opholder os, samt har folkeregister osv. der?

I perioden om vinteren hvor man ikke må benytte sommerhus fast, bor vi naturligvis i lejligheden.

Mvh. Max

Svar

Hej Max

Det ligger lidt uden for mit arbejdsområde. Men det er folkeregisteradressen, som afgør, hvorfra kørsel til og fra arbejde skal beregnes. Så ja, hvis I flytter folkeregisteradresse i perioden, kan I godt beregne kørsel mellem sommerhus og arbejdsplads.

Dbh.

Anette

Kommentarer { 0 }

Nye regler for bøder – men stadig intet fradrag

Jeg faldt lige over en artikel i BT, som handler om, at ansvaret for betaling af fartbøder, fremover vil ligge hos ejeren af bilen, hvor det nu er føreren. Det skyldes, at det er svært for politiet at identificere føreren af bilen nogle gange, og det er meget lettere bare at sende bøden til bilens ejer.

Det betyder, at det som udgangspunkt bliver virksomhedens ejer, som er ansvarlig for fartbøder, nærmere end den medarbejder, som har kørt for stærkt.

Der står ikke noget i artiklen om ændring af fradragsreglerne, men jeg tror roligt, vi kan regne med, at reglerne bliver som de er: Uanset, om det nu er virksomheden, som hænger på bøden, vil der stadig ikke være noget fradrag. Omkostningen skal derfor bogføres som “ikke fradragsberettigede udgifter” i bogholderiet. Spørgsmålet er så, om den medarbejder, som har kørt for stærkt, bliver beskattet af udgiften, eller om den kan forsvinde ind i virksomhedens regnskab? Hvis de nye regler skal følge den logik, der ellers findes på området, vil det være arbejdsgiverens ansvar at identificere medarbejderen og trække ham/hende i løn. Det kan man så mene om, hvad man vil ….

 

Kommentarer { 1 }

3 klaverkoncerter

I søndags var jeg til koncert med studerende fra Det Kongelige Danske s koncertMusikkonservatorium og Sankt Annæ Gymnasium spiller Bachs klaverkoncerter i A-dur, F-mol og G-mol.

Solist: Stefan Sand
Dirigent: Fridtjof Dahlgaard

Hele koncerten (43 minutter) blev optaget, så har du lyst til at høre Bach, så tænd for musikken herunder:

Kommentarer { 0 }

Diæter: Rejsefradrag og skattefri rejsegodtgørelse 2015

Arbejdet i en virksomhed foregår, som vi alle ved, ikke altid i selve virksomheden. Nogle gange er det nødvendigt at rejse og de nødvendige udgifter, som opstår i forbindelse med rejsen, betales som regel af arbejdsgiveren.

Når vi her taler rejseudgifter, så drejer det sig om rejser, som varer mindst 24 timer og her omfatter rejseudgifterne befordring frem og tilbage, selve udgiften til overnatning samt bespisning på rejsen.

Rejseudgifterne kan betales på 2 måder:

  • Arbejdsgiver betaler alle udgifter, som er fradragsberettigede og bilagene bogføres i bogholderiet, eller
  • Der udbetales diæter efter statens takster til den rejsende. Ved udbetaling af diæter får virksomheden fradrag for diætudbetalingen og den rejsende bliver ikke beskattet af beløbet.

De satser, som diæter udbetales efter, er maximumsatser pr. døgn. Satserne fremgår af skemaet og der er, som du kan se, særlige regler for turistchauffører:

Satser

2015

2014

Logi pr. døgn

202 kr.

199 kr.

Kost pr. døgn

471 kr.

464 kr.

Kost for turistchauffører pr. døgn ved rejse i Danmark 

75 kr.

75 kr.

Kost for turistchauffører pr. døgn ved rejse i udlandet

150 kr.

150 kr.

Hvis rejsen varer mere end et døgn, beregnes fradraget med 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Her finder du rejseafregningsskema med 2014-satserne. Rejser under et døgn er ikke omfattet af rejseafregningsreglerne.

Særlige regler for selvstændige og lønmodtagere, som får diæter som fradrag

Man skal være opmærksom på, at der er en øvre grænse for selvstændigt erhvervsdrivende (og for lønmodtagere, som ikke får diæterne udbetalt af arbejdsgiveren, men i stedet for tager dem som et fradrag). Loftet er på 25.900 kr. i 2015 (25.500 kr. i 2014). Det betyder, at alle rejseaktiviteter ud over dette beløb, som i 2015 svarer til godt 38 rejsedøgn, ikke kan betales med skattefri diæter men kun efter regning, hvor de faktiske udgifter bogføres.

Til gengæld er det tilladt at “plukke”. Man kan derfor vælge, at firmaet betaler for hotellet (de 202 kr. til logi rækker ikke langt) og at man får diætbeløbet udbetalt. Husk at kosttaksten skal nedsættes, hvis hotellet inkluderer morgenmad. Det samme gælder, hvis man får betalt frokost af en samarbejdspartner eller firmaet betaler for middagen, hvis rejsen har noget repræsentation inkluderet.

Den nedestående satser skal nedsættes med procenter for hvert måltid, som den rejsende ikke skal betale af sine diætpenge:

Fri kost 75 procent
Fri morgenmad 15 procent
Fri frokost 30 procent
Fri aftensmad 30 procent

 

Hvis du lægger procenterne sammen (eller kikker på “fri kost”) giver det kun 75% af det samlede kostbeløb. De resterende 25% er til “småfornødenheder”, såsom en kop kaffe, mens du venter på toget eller en avis til at læse på hotelværelset.

Samlet set er det altså en glimrende og fleksibel ordning, som er let at administrere for alle – også de af os, som har svært ved at huske at gemme alle småbilagene undervejs på en rejse.

Du kan læse mere om rejser og SKATs definition på, hvornår en rejse er en rejse i disse 2 links:

Skattefri rejsegodtgørelse
Rejsefradrag

 

Kommentarer { 0 }

Takster og satser 2015

 

SKAT har offentliggjort de nye takster og satser for 2015 drypvis hen over efteråret. Du finder de vigtigste i skemaet forneden. Der er nogle ændringer i forhold til 2014, som jeg har fremhævet med fed skrift.

2014 2015
Bundskat 6,83 pct. 8,08 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 449.100 kr. 459.200 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 51,7 pct. 51,95 pct.
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 5.600 kr. 5.700 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.100 kr. 1.100 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 2.600 kr. 2.600 kr.
Værdi af fri bil
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 25 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 20 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 12.600 kr. 12.800 kr.
Diæter – rejsegodtgørelse
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 464 kr. 471 kr.
Logigodtgørelse 199 kr. 202 kr.
Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 2,10 kr. 2,05 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 1,05 kr. 1,03 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil)
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,73 kr. 3,70 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 2,10 kr. 2,05 kr.

 

Bogen om fradrag - Regnskabsskolen

Har du styr på dine fradrag? Køb Bogen om fradrag her

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Hvordan aflønner jeg bedst en freelancer?

SpørgsmålJeg tænker om du kan hjælpe mig med et regnskabstip.

Jeg overvejer at indgå en aftale med en freelance researcher. Hvordan kan jeg bedst aflønne vedkommende ? Timebetaling ? eller honorar ?

Er der nogle regnskabstekniske detaljer jeg skal være opmærksom på ?

Jeg takker for din hjælp på forhånd.

Bedste hilsner
Anna

HSvarej Anna

Hvis du aflønner med timebetaling, skal du bruge et lønsystem, fordi der skal afregnes A-skat, AM-bidrag og feriepenge af lønnen. Et honorar som B-indkomst er selvfølgelig lettere, men det er ikke tilladt at udbetale honorarer gentagne gange, så hvis det er en løbende aftale, duer den løsning ikke.

Endelig kan vedkommende sende dig en faktura fra sit eget firma, hvis han eller hun har et sådant. Det er klart det letteste for dig, men timeprisen bliver selvfølgelig også lidt højere af det. Blandt andet fordi du ikke bliver forpligtet af opsigelsesvarsler, evt. løn under sygdom, feriepenge mv.

Men hvis vedkommende ikke har et firma, så er det nok mest realistisk, at du bare ansætter personen – og så overholder alle de regler, der er forbundet med at have medarbejdere. Regnskabsskolen kan evt. hjælpe med et kursus og/eller lidt individuel undervisning, herunder i brug af lønsystemer.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Kan jeg trække m2, el og varme fra?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har en kombineret webshop og forretning. Samtidig har jeg fuldtidsjob. Min forretning har åbent fredag eftermiddag og lørdag formiddag, hvor jeg sælger brugskunst og friske buketter. Jeg har forretning, lager og webshop på hjemmeadressen. Lige nu har jeg det på 20 m2, men overvejer at inddrage endnu et rum, så der er lager i det ene lokale og forretning i det andet lokale. Der er direkte adgang til lokalerne uden at man skal gennem hele privaten.

Jeg vil gerne igang med at få søgt om at kunne fradrage for brug af m2, el og varme.
Giver det umiddelbart problemer da det jo “kun” er en hobbyvirksomhed, selv om jeg bruger rigtig mange timer:-)?
Hvis det ikke er et problem, hvordan griber jeg det så an?
Tak for en god blog og brevkasse
Mvh.
Christa

SvarHej Christa

For det første kan vi diskutere, om det er en hobbyvirksomhed eller om det er en egentlig erhvervsdrivende virksomhed, for man kan nemlig godt have en erhvervsdrivende virksomhed, selvom virksomheden drives ved siden af et andet, lønnet arbejde. (Læs evt. på hobbyvirksomhed.dk om forskellen på de to.)

Herudover mener jeg, at du kan få fradrag for både husleje, el og varme i de lokaler, du bruger til virksomheden, hvis de er indrettet sådan, at de kun bruges til virksomheden – spørgsmålet er, om åbningstiderne er nok til at retfærdiggøre det. Du kan læse om de generelle regler for fradrag for kontor mv. hjemme her: http://anettesand.dk/2010/fradrag-for-kontor-i-hjemmet/.

Måske skal du bede SKAT hjælpe dig vurdere, om det er rimeligt eller ej – for der er ingen tvivl om, at det ville være fradragsberettiget, hvis butikken havde åbent hver dag. Jeg kan ikke komme det nærmere uden at kende mere til både butikken og dine regnskabstal.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Skattefri sundhedsydelser

Det er normalt, at medarbejdere i dag modtager visse skattefri sundhedsydelser på arbejdspladsen.

For arbejdsgiver har det ingen betydning, om ordningerne omfatter alle medarbejdere eller kun enkelte eller om det sker via betaling af en forsikringspræmie.

Arbejdsgiver har som regel altid fuldt skattemæssigt fradrag for udgifter til forbedring af medarbejdernes sundhed.

Spørgsmålet er, om medarbejderen skal beskattes, når arbejdsgiveren betaler udgiften?

Sundhedsydelserne opdeles i 5 typer

I og med at sundhed er et vidt begreb, opdeles ydelserne i 5 typer:

  1. Generelle velfærdsforanstaltninger
  2. Arbejdsrelaterede skader
  3. Skattefrie generelle ordninger
  4. Skattepligtige sundhedsudgifter
  5. Syge- og ulykkesforsikringer

1. Generelle velfærdsforanstaltninger

Det er normalt, at medarbejdere i dag modtager visse sundhedsfremmende goder på arbejdspladsen, eksempelvis frugtordninger og kildevand, og disse goder vil almindeligvis ikke blive beskattet, hvis de opfylder følgende betingelser:

  • De er uden væsentlig økonomisk værdi
  • De er ikke individualiserbar pr. medarbejder
  • De er ikke finansieret i en lønpakke.

Arrangement og firmasport

Generel skattefri sundhedsydelser omfatter visse former for firmasport og fælles arrangementer samt brug af motionsfaciliteter på arbejdspladsen (motionsrum, tennisbane o.lign.). Medarbejderne vil normalt ikke blive beskattet af  brugen af disse faciliteter.

Derimod er medarbejdernes brug af faciliteterne skattepligtig, hvis arbejdsgiveren betaler for en personlig instruktør. Grunden til dette er, at der her er tale om en væsentlig økonomisk værdi.

Sundhedstjek

Sundhedstjek, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, er skattefrit for medarbejderne, hvis ordningen gælder alle og der kun foretages få og simple målinger for at checke medarbejdernes overordnede helbredstilstand.

Hvis der derimod fortages en omfattende helbredsundersøgelse, er udgiften skattepligtig for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren betaler udgiften.

Almindelige vaccinationer

Vaccinationer uden væsentlig værdi er også omfattet af den skattefri sundhedspleje, hvis vaccinationen sker på arbejdspladsen og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere (se punktet om arbejdsrelaterede skader vedrørende særlige vaccinationer).

2. Arbejdsrelaterede skader

Forebyggelse og behandling

Sundhedsudgifter til forebyggelse og behandling af arbejdsskader er skattefri for medarbejderen. Det gælder udgifter, som vedrører den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, men også udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Det omfatter udgifter som skærmbriller, instruktion i korrekt arbejdsstilling og indretning af arbejdslads samt udgifter til fysioterapi, zoneterapi, kiropraktik og akupunktur. Det gælder også udgifter til behandlinger på privathospital, hvis skaden er sket under arbejde samt evt. krisehjælp.

Forsikringsordninger, som udelukkende omfatter behandling og forebyggelse af arbejdsrelatede skader, er også skattefri for medarbejderne. Ordningen behøver ikke gælde alle medarbejdere.

Som udgangspunkt er behandling af stress en privat udgift og dermed skattepligtig for medarbejderen. Men hvis stressen er arbejdsmæssigt relateret, kan behandling betragtes som forebyggende og er dermed skattefri for medarbejderen. Det er dog en forudsætning, at det  drejer sig om kortvarig stress.

Vaccinationer

Hvis vaccinationer er direkte nødvendige for medarbejderen for sikkert at kunne udføre sit arbejde i eks. udlandet, er udgiften skattefri for medarbejderen.

Hvis arbejdsgiveren derimod tilbyder vaccinationer til specielt udvalgte medarbejdere for at de kan være til rådighed i spidsbelastninger og lign., er der tale om et skattepligtigt gode. Beløbet kan dog gå ind under bagatelgrænsen.

3. Skattefrie generelle ordninger

Pr. 1.1.2012 er det ikke længere skattefrit for medarbejdere at modtage (visse former for) arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling.

Arbejdsgiver har derimod fuldt fradrag for disse sundhedsudgifter.

Skattefriheden dækker udelukkende udgifter til behandling af medarbejderes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler samt rygeafvænning. Der er ikke nogen begrænsning for, hvor længe medarbejderen kan gå i behandling, bortset fra udgifter til medicin, som er begrænset til 6 måneder.

Ordningen skal kunne tilbydes alle medarbejdere på ens vilkår og kan begrænses ud fra anciennitet og  antal arbejdstimer.

Bemærk

  • Behandling af alkohol- og misbrugsproblemer kræver skriftlig erklæring fra læge.
  • Behandling af spilafhængighed er ikke skattefrit for medarbejderen.

4. Skattepligtige sundhedsudgifter

Sundhedsbehandling

Hvis en medarbejder modtager arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling, som ikke vedrører generel personalepleje (pkt. 1), arbejdsrelaterede skader (pkt. 2) eller behandling af misbrug (pkt. 3), er der tale om et skattepligtigt personalegode.

Hvis en sundhedsordning/-forsikring både indeholder skattefrie og skattepligtige elementer, vil hele ordningen, med enkelte undtagelser, være skattepligtig.

Beskatning og indberetning

Arbejdsgiver har pligt til at indberette værdien af en arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling, inklusive præmier til sundhedsforsikringer, som A-indkomst.

Hvis en forsikring kun dækker, så længe medarbejderen er ansat, skal indberetning af præmien ske periodevis i løbet af året.

Hvis en forsikring dækker en fastsat periode, sker beskatning og indberetning af hele årspræmien ved forsikringens start.

Integreret forsikring

Hvis sundhedsforsikringen indgår som en del af en pensionsordning, har forsikringsselskabet eller pensionskassen indberetningspligt i stedet for arbejdsgiveren.

5. Syge- og ulykkesforsikringer

Hvis arbejdsgiveren tegner en syge- og ulykkesforsikring, som kun dækker i arbejdstiden eller en rejseforsikring, som kun dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste, er den skattefri for medarbejderen.

Hvis forsikringen også dækker i fritiden – og overstiger 500.000 kr. – skal der ske en opdeling af præmien. I så fald beskattes medarbejderen af den del, som vedrører fritid.

Hvis forsikringen også dækker ægtefælle og familie, så er denne del skattepligtig for medarbejderen.

 

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan er det med skat, fradrag og hobbyvirksomhed?

SpørgsmålHej Anette,

Jeg har skrevet til dig før vedr. opstart af hobbyvirksomhed og fået nogle gode, brugbare svar fra dig. Jeg er dog stadig i tvivl om et par ting, som jeg håber du måske kan svare mig på.

Jeg driver en lille klinik i et lokale, jeg lejer, hvor jeg laver behandling på klienter. Umiddelbart forstår jeg det sådan, at jeg blot skal gemme mine kvitteringer og så når det er tid til at udfylde selvangivelse, så skriver jeg blot mit eventuelle overskud på denne og så trækkes der skat af det. Er det rigtigt forstået, at jeg ikke skal gøre andet ift. til at starte hobbyvirksomheden op – jeg skal ikke meddele noget til SKAT, når jeg starter op?
Jeg kan heller ikke umiddelbart finde noget om, hvad det er for en skat jeg betaler – er det min alm. trækprocent? Og hvordan opkræves den – jeg tænker på, om jeg selv skal sørge for løbende at “gemme” til SKAT, så jeg har noget at betale med, når jeg bliver opkrævet? På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, om jeg overhovedet får noget overskud i år, hvis jeg gør, bliver det nok et meget lille beløb.
Vil det være en god ide, at have en seperat konto til hobbyvirksomheden på trods af, at det er ret små beløb jeg jonglerer med?

Til sidst vil jeg lige høre, om der findes en måde hvorpå jeg kan tjekke, hvad jeg kan trække fra som udgifter – ift. hvad jeg opgiver som min egentlige indtægt? Jeg kan ikke helt forstå, hvis jeg bare skal opgive mit overskud ud fra, hvad jeg selv mener det er.
Fx tænker jeg, om jeg kan trække udgifter til visitkort, blækpatroner til udskrivning af foldere (på egen printer), behandlerstol og lign. fra mine indtægter?

Jeg er noget “grøn” ift. økonomi og SKAT og prøver at sikre, at jeg får gjort det rigtige.
På forhånd mange tak for din tid.

Bedste hilsner – og tak for en god side.
Mette

SvarHej Mette

Det lyder rigtigt, hvis det virkelig er en hobbyvirksomhed, mens det er lidt mere omfangsrigt, hvis det i virkeligheden er en rigtig erhvervsdrivende virksomhed, som bare drives i fritiden. Jeg synes, du skal komme ind til et af Regnskabsskolens gratis informationsmøder, hvor jeg fortæller om netop de ting, som du – og rigtig mange andre, der starter virksomhed – er i tvivl om. Læs mere om infomøderne her: Gratis informationsmøde for iværksættere.

Jeg har også skrevet en del om hobbyvirksomheder på hobbyvirksomhed.dk

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }