Jeg følger lidt med på di.dk, blandt andet fordi de har nogle rigtig gode eksempler på personalesager, som jeg bruger som inspiration til oplæg, foredrag mv., som der er kommet lidt mere gang i efter udgivelse af chefbogen (selvom økonomi-foredragene stadig er de mest populære). Forleden så jeg en historie om en lærling på et mekanikerværksted, som havde rejst en arbejdsskadesag, fordi han blev mobbet og blandt andet havde en mekaniker forsøgt at sætte ild til ham. Da virksomheden blev opmærksom på problemet, bortviste de mekanikeren. Sagen endte ved en faglig voldgift, og det blev her besluttet, at det ikke er bortvisningsgrund at sætte ild til en medarbejder. Mekanikeren kunne dog fyres almindeligt uden varsel.
Så igen: Der skal altså rigtig, rigtig gode grunde til, før man bortviser en medarbejder.
Hvis du er ledig og har tænkt på at tage de seks ugers selvvalgte uddannelse, du har ret til, f.eks. Regnskabsskolens kursus i Økonomistyring, så skal du tilmelde dig nu, hvis du har været ledig i mindre end fire måneder. Fra 1. juli kommer der nemlig nye regler, som betyder, at man skal have været ledig i minimum fire måneder, før man kan søge om at få et 6-ugers-kursus bevilget af sin A-kasse.
Du kan altså stadig nå at tilmelde dig inden for de gamle regler, men du skal være hurtig. Er du interesseret i vores økonomistyringskursus, kan jeg fortælle at vi har lavet et ekstra hold i København i sommerferien, så hvis du er klar til at starte den 3. juli, står vi klar til at undervise dig i vores egne lokaler på Wesselsgade. Læs mere om kurset på Regnskabsskolens hjemmeside her, eller tilmeld dig med det samme på nyledige.dk.
Du kan også sagtens tilmelde dig et af de senere hold, så længe papirarbejdet er på plads inden 1. juli. Og har du været ledig i længere end fire måneder, er reglerne de samme som før.
I april havde jeg et indlæg om, at der var en ny og attraktiv selskabsform på vej, Iværksætterselskab. Den er siden kommet, og det får mange iværksættere til at overveje, om de vil stifte sådan et. Hvis du er en af dem, skal du være opmærksom på, at et IVS ikke er lettere at administrere end et ApS. Du skal derfor overveje, om du faktisk har brug for et selskab, eller du lige så godt kan drive din virksomhed som en personligt ejet virksomhed.
Vælger du at stifte et IVS, har du mulighed for at fravælge revision, men det er ikke det samme som at fravælge revisor, og sådan en (eller en anden regnskabskyndig) kan det være ganske fornuftigt at have.
Se min video her om iværksætterselskaberne og fravalg af revision:
I gamle dage brugte man strimmelregnemaskiner, og det var smart, for så kunne man gå tilbage og se, om man havde tastet forkert. Det kan man ikke på en lommeregner, så rigtige bogholdere bruger naturligvis regneark! Kommer du på Diplomkursus for bogholdere inde hos os, risikerer du derfor at få konfiskeret lommeregneren.
Jeg prøver at finde ud af om en lille internetbutik kræver, at jeg skal oprette mig med et CVR.NR., og hvornår en virksomhed betragtes som værende en hobbyvirksomhed.
“Normalt skal der ikke opkræves moms, heller ikke selvom omsætningen er over 50.000 kr. Så længe der ikke er tale om økonomisk virksomhed men en hobbyvirksomhed, som primært er drevet af lysten frem for at tjene penge, er der ingen moms involveret. Heller ingen momsfradrag! Alle virksomheder – uanset formålet med at etablere virksomheden – kan dog undlade at blive momsregistreret så længe omsætningen er under 50.000 kr. årligt (altså inden for 12 på hinanden følgende måneder).”
Som jeg før har skrevet her på bloggen, kan du som selvstændig med enkeltmandsvirksomhed eller I/S tegne en forsikring hos Arbejdsdirektoratet, der giver dig ret til dagpenge under sygdom. Den årlige præmie er faldet med næsten 50 %, og i stedet for at skulle vente i 3 uger, kan du nu få sygedagpenge fra dag 1 eller 3, afhængigt af hvilken ordning du vælger. Det er altså blevet superbilligt at sikre dig mod økonomisk tab, hvis du skulle blive syg, så selv om selvstændige generelt er meget lidt syge, er det værd at overveje, om ikke det nu knapt kan betale sig at lade være.
Først havde jeg Inloco Blandet Byhandel. Det var en (personligt ejet) virksomhed, som solgte hjemmelavet naturkosmetik, friskkværnet korn og økologiske urter og krydderier. Nede på hjørnet af Sølvgade og Riegensgade. Det var en rigtig fin butik – men af en række forskellige årsager ikke nogen levedygtig forretning. Så det endte med, at vi brugte butikkens baglokale til regnskabskontor – indtil jeg bed hovedet af al skam og indrømmede, at det ikke gik.
Så lavede jeg min (stadig personligt ejede) virksomhed om fra Inloco Blandet Byhandel til Inloco Regnskab og flyttede ind på Gråbrødre Torv. Her havde vi nogle rigtig gode år, hvor der kom stadig mere omsætning, flere medarbejdere og vi begyndte så småt at holde kurser – for max. 6 personer pga. lokalernes størrelse.
I efteråret 2007 dannede jeg et advisoryboard af 12 meget kompetente mænd. Boardet holdt i alt tre møder, hvor jeg fremlagde mine ønsker og planer for fremtiden og fik relevant og nødvendig kritik og opbakning. Det udmundede i, at vi pr. 1.1.2008 dannede Anette Sand ApS, som siden har drevet Inloco Regnskab og Regnskabsskolen – selvom det i daglig tale er blevet til Regnskabsskolen ApS – det er jo heldigvis tilladt at have flere binavne.
2008 var et meget, meget svært år for virksomheden af mange gode grunde. Vi tabte en masse penge og har brugt de følgende fire år til at retablere egenkapitalen, sådan at de personer og virksomheder, som har ejerandele i Regnskabsskolen i det mindste ikke har tabt penge på foretagendet. Det er lykkedes, og dermed er vi tilbage til Square 1 – det vil sige, vi kan følge den oprindelige plan, om end lidt forsinket.
Her til aften har generalforsamlingen vedtaget, at Anette Sand ApS nu omdannes til et aktieselskab. Så “lige om lidt” hedder vi Regnskabsskolen A/S i stedet. Der sker ikke så mange ændringer: Vi er de samme mennesker, som laver det samme arbejde og har de samme mål som i går. Men vi er færdig med omdannelsesprocessen fra hjørnebutik med hjemmelavet sæbe og rynkecreme til aktieselskab med rigtig spændende planer for fremtiden.
Nogle personer har det ligesom de skal til tandlægen, når bogholderiet skal ajourføres og årsregnskabet afsluttes: Det er noget, de foretager en eller to gange om året, modstræbende. Nogle gange er det mere pinefuldt end andre, men en fornøjelse er det sjældent.
Andre har det med deres regnskab og bogføring som når de går til frisøren: Det er noget, man booker tid til med glæde, man har holdninger til, hvad der skal ske og får som regel ret af frisøren. Alting er fint, lækkert og færdigt, når man går ud af døren.
Jeg har i en del år fotograferet som hobby, og nu er jeg begyndt at tjene lidt penge på det. Jeg har derfor registreret en enkeltmandsvirksomhed, og så skal jeg jo i gang.
Mit spørgsmål går på, hvordan jeg rent regnskabsmæssigt indskyder mit kamera, osv. i min nye virksomhed på den korrekte måde?
Eksempel:
Kamerahus, indkøbt maj 2012 til kr.9.000,-
Objektiv 1, indkøbt maj 2012 til 8.500,-
Objektiv 2, indkøbt maj 2012 til 3.400,-
Lampesæt, indkøbt feb 2013 til 6.000,-
Diverse småting købt inden opstart til ca 2500,-
Disse ting (priserne er fiktive, men alle under 12.300 kr’s grænsen) vil jeg gerne indskyde i virksomheden da de bliver den primære platform hvormed jeg skal tjene penge.
Hvordan vil det se ud i regnskabet? Jeg bruger SummaSummarum, hvis det har noget at sige.
Vh Jesper
Hej Jesper
De ting, du køber, koster ganske vist under 12.300 kr. pr. styk, men du skal være opmærksom på, at hvis genstanden er tænkt til at bruges i sammenhæng med noget andet, er det den samlede pris, der gælder. Har du et kamera til 10.000 kr. og lægger et objektiv til 3.400 kr. til, er den samlede anskaffelsespris over grænsen for straksafskrivning af småaktiver og det skal derfor aktiveres (skrives ind i regnskabet som et anlægsaktiv) og afskrives.
Når du indskyder i virksomheden, skal du bogføre uden momskode, fordi du som privatperson ikke vil afregne momsen til SKAT. Du debiterer derfor den relevante konto, f.eks. “Småanskaffelser” eller “Anlægsaktiver, årets indkøb” og krediterer Mellemregningen (eller Indskudt privat) i egenkapitalen.
Vær opmærksom på, at du skal bruge en realistisk brugtpris med mindre tingene er helt nye og ubrugte.
En selvstændig tækkemand har spurgt mig om hvorvidt jeg mener at han kan opnå fradrag for solcreme, når han nu sidder på en tagryg hele dagen, til tider i høj sol.
Argumentet der tæller for, er at produktet sikrer og vedligeholder virksomhedens drift, da han i modsat fald risikere solskoldning og derved vil miste sin egen arbejdskraft.
Dertil, tænker jeg om arbejdstilsynet har regler på området.
I så fald at han kan opnå fradrag, skal solcremen så bogføres som et personalegode under bagatelgrænsen, eller som arbejdstøj?
Dbh Anders
Hej Anders
Det er et interessant spørgsmål, som jeg har lavet et videosvar til her:
