Brevkasse: Kan jeg trække m2, el og varme fra?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har en kombineret webshop og forretning. Samtidig har jeg fuldtidsjob. Min forretning har åbent fredag eftermiddag og lørdag formiddag, hvor jeg sælger brugskunst og friske buketter. Jeg har forretning, lager og webshop på hjemmeadressen. Lige nu har jeg det på 20 m2, men overvejer at inddrage endnu et rum, så der er lager i det ene lokale og forretning i det andet lokale. Der er direkte adgang til lokalerne uden at man skal gennem hele privaten.

Jeg vil gerne igang med at få søgt om at kunne fradrage for brug af m2, el og varme.
Giver det umiddelbart problemer da det jo “kun” er en hobbyvirksomhed, selv om jeg bruger rigtig mange timer:-)?
Hvis det ikke er et problem, hvordan griber jeg det så an?
Tak for en god blog og brevkasse
Mvh.
Christa

SvarHej Christa

For det første kan vi diskutere, om det er en hobbyvirksomhed eller om det er en egentlig erhvervsdrivende virksomhed, for man kan nemlig godt have en erhvervsdrivende virksomhed, selvom virksomheden drives ved siden af et andet, lønnet arbejde. (Læs evt. på hobbyvirksomhed.dk om forskellen på de to.)

Herudover mener jeg, at du kan få fradrag for både husleje, el og varme i de lokaler, du bruger til virksomheden, hvis de er indrettet sådan, at de kun bruges til virksomheden – spørgsmålet er, om åbningstiderne er nok til at retfærdiggøre det. Du kan læse om de generelle regler for fradrag for kontor mv. hjemme her: http://anettesand.dk/2010/fradrag-for-kontor-i-hjemmet/.

Måske skal du bede SKAT hjælpe dig vurdere, om det er rimeligt eller ej – for der er ingen tvivl om, at det ville være fradragsberettiget, hvis butikken havde åbent hver dag. Jeg kan ikke komme det nærmere uden at kende mere til både butikken og dine regnskabstal.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Skattefri sundhedsydelser

Det er normalt, at medarbejdere i dag modtager visse skattefri sundhedsydelser på arbejdspladsen.

For arbejdsgiver har det ingen betydning, om ordningerne omfatter alle medarbejdere eller kun enkelte eller om det sker via betaling af en forsikringspræmie.

Arbejdsgiver har som regel altid fuldt skattemæssigt fradrag for udgifter til forbedring af medarbejdernes sundhed.

Spørgsmålet er, om medarbejderen skal beskattes, når arbejdsgiveren betaler udgiften?

Sundhedsydelserne opdeles i 5 typer

I og med at sundhed er et vidt begreb, opdeles ydelserne i 5 typer:

  1. Generelle velfærdsforanstaltninger
  2. Arbejdsrelaterede skader
  3. Skattefrie generelle ordninger
  4. Skattepligtige sundhedsudgifter
  5. Syge- og ulykkesforsikringer

1. Generelle velfærdsforanstaltninger

Det er normalt, at medarbejdere i dag modtager visse sundhedsfremmende goder på arbejdspladsen, eksempelvis frugtordninger og kildevand, og disse goder vil almindeligvis ikke blive beskattet, hvis de opfylder følgende betingelser:

  • De er uden væsentlig økonomisk værdi
  • De er ikke individualiserbar pr. medarbejder
  • De er ikke finansieret i en lønpakke.

Arrangement og firmasport

Generel skattefri sundhedsydelser omfatter visse former for firmasport og fælles arrangementer samt brug af motionsfaciliteter på arbejdspladsen (motionsrum, tennisbane o.lign.). Medarbejderne vil normalt ikke blive beskattet af  brugen af disse faciliteter.

Derimod er medarbejdernes brug af faciliteterne skattepligtig, hvis arbejdsgiveren betaler for en personlig instruktør. Grunden til dette er, at der her er tale om en væsentlig økonomisk værdi.

Sundhedstjek

Sundhedstjek, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, er skattefrit for medarbejderne, hvis ordningen gælder alle og der kun foretages få og simple målinger for at checke medarbejdernes overordnede helbredstilstand.

Hvis der derimod fortages en omfattende helbredsundersøgelse, er udgiften skattepligtig for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren betaler udgiften.

Almindelige vaccinationer

Vaccinationer uden væsentlig værdi er også omfattet af den skattefri sundhedspleje, hvis vaccinationen sker på arbejdspladsen og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere (se punktet om arbejdsrelaterede skader vedrørende særlige vaccinationer).

2. Arbejdsrelaterede skader

Forebyggelse og behandling

Sundhedsudgifter til forebyggelse og behandling af arbejdsskader er skattefri for medarbejderen. Det gælder udgifter, som vedrører den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, men også udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Det omfatter udgifter som skærmbriller, instruktion i korrekt arbejdsstilling og indretning af arbejdslads samt udgifter til fysioterapi, zoneterapi, kiropraktik og akupunktur. Det gælder også udgifter til behandlinger på privathospital, hvis skaden er sket under arbejde samt evt. krisehjælp.

Forsikringsordninger, som udelukkende omfatter behandling og forebyggelse af arbejdsrelatede skader, er også skattefri for medarbejderne. Ordningen behøver ikke gælde alle medarbejdere.

Som udgangspunkt er behandling af stress en privat udgift og dermed skattepligtig for medarbejderen. Men hvis stressen er arbejdsmæssigt relateret, kan behandling betragtes som forebyggende og er dermed skattefri for medarbejderen. Det er dog en forudsætning, at det  drejer sig om kortvarig stress.

Vaccinationer

Hvis vaccinationer er direkte nødvendige for medarbejderen for sikkert at kunne udføre sit arbejde i eks. udlandet, er udgiften skattefri for medarbejderen.

Hvis arbejdsgiveren derimod tilbyder vaccinationer til specielt udvalgte medarbejdere for at de kan være til rådighed i spidsbelastninger og lign., er der tale om et skattepligtigt gode. Beløbet kan dog gå ind under bagatelgrænsen.

3. Skattefrie generelle ordninger

Pr. 1.1.2012 er det ikke længere skattefrit for medarbejdere at modtage (visse former for) arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling.

Arbejdsgiver har derimod fuldt fradrag for disse sundhedsudgifter.

Skattefriheden dækker udelukkende udgifter til behandling af medarbejderes misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler samt rygeafvænning. Der er ikke nogen begrænsning for, hvor længe medarbejderen kan gå i behandling, bortset fra udgifter til medicin, som er begrænset til 6 måneder.

Ordningen skal kunne tilbydes alle medarbejdere på ens vilkår og kan begrænses ud fra anciennitet og  antal arbejdstimer.

Bemærk

  • Behandling af alkohol- og misbrugsproblemer kræver skriftlig erklæring fra læge.
  • Behandling af spilafhængighed er ikke skattefrit for medarbejderen.

4. Skattepligtige sundhedsudgifter

Sundhedsbehandling

Hvis en medarbejder modtager arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling, som ikke vedrører generel personalepleje (pkt. 1), arbejdsrelaterede skader (pkt. 2) eller behandling af misbrug (pkt. 3), er der tale om et skattepligtigt personalegode.

Hvis en sundhedsordning/-forsikring både indeholder skattefrie og skattepligtige elementer, vil hele ordningen, med enkelte undtagelser, være skattepligtig.

Beskatning og indberetning

Arbejdsgiver har pligt til at indberette værdien af en arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling, inklusive præmier til sundhedsforsikringer, som A-indkomst.

Hvis en forsikring kun dækker, så længe medarbejderen er ansat, skal indberetning af præmien ske periodevis i løbet af året.

Hvis en forsikring dækker en fastsat periode, sker beskatning og indberetning af hele årspræmien ved forsikringens start.

Integreret forsikring

Hvis sundhedsforsikringen indgår som en del af en pensionsordning, har forsikringsselskabet eller pensionskassen indberetningspligt i stedet for arbejdsgiveren.

5. Syge- og ulykkesforsikringer

Hvis arbejdsgiveren tegner en syge- og ulykkesforsikring, som kun dækker i arbejdstiden eller en rejseforsikring, som kun dækker rejser i arbejdsgiverens tjeneste, er den skattefri for medarbejderen.

Hvis forsikringen også dækker i fritiden – og overstiger 500.000 kr. – skal der ske en opdeling af præmien. I så fald beskattes medarbejderen af den del, som vedrører fritid.

Hvis forsikringen også dækker ægtefælle og familie, så er denne del skattepligtig for medarbejderen.

 

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan er det med skat, fradrag og hobbyvirksomhed?

SpørgsmålHej Anette,

Jeg har skrevet til dig før vedr. opstart af hobbyvirksomhed og fået nogle gode, brugbare svar fra dig. Jeg er dog stadig i tvivl om et par ting, som jeg håber du måske kan svare mig på.

Jeg driver en lille klinik i et lokale, jeg lejer, hvor jeg laver behandling på klienter. Umiddelbart forstår jeg det sådan, at jeg blot skal gemme mine kvitteringer og så når det er tid til at udfylde selvangivelse, så skriver jeg blot mit eventuelle overskud på denne og så trækkes der skat af det. Er det rigtigt forstået, at jeg ikke skal gøre andet ift. til at starte hobbyvirksomheden op – jeg skal ikke meddele noget til SKAT, når jeg starter op?
Jeg kan heller ikke umiddelbart finde noget om, hvad det er for en skat jeg betaler – er det min alm. trækprocent? Og hvordan opkræves den – jeg tænker på, om jeg selv skal sørge for løbende at “gemme” til SKAT, så jeg har noget at betale med, når jeg bliver opkrævet? På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, om jeg overhovedet får noget overskud i år, hvis jeg gør, bliver det nok et meget lille beløb.
Vil det være en god ide, at have en seperat konto til hobbyvirksomheden på trods af, at det er ret små beløb jeg jonglerer med?

Til sidst vil jeg lige høre, om der findes en måde hvorpå jeg kan tjekke, hvad jeg kan trække fra som udgifter – ift. hvad jeg opgiver som min egentlige indtægt? Jeg kan ikke helt forstå, hvis jeg bare skal opgive mit overskud ud fra, hvad jeg selv mener det er.
Fx tænker jeg, om jeg kan trække udgifter til visitkort, blækpatroner til udskrivning af foldere (på egen printer), behandlerstol og lign. fra mine indtægter?

Jeg er noget “grøn” ift. økonomi og SKAT og prøver at sikre, at jeg får gjort det rigtige.
På forhånd mange tak for din tid.

Bedste hilsner – og tak for en god side.
Mette

SvarHej Mette

Det lyder rigtigt, hvis det virkelig er en hobbyvirksomhed, mens det er lidt mere omfangsrigt, hvis det i virkeligheden er en rigtig erhvervsdrivende virksomhed, som bare drives i fritiden. Jeg synes, du skal komme ind til et af Regnskabsskolens gratis informationsmøder, hvor jeg fortæller om netop de ting, som du – og rigtig mange andre, der starter virksomhed – er i tvivl om. Læs mere om infomøderne her: Gratis informationsmøde for iværksættere.

Jeg har også skrevet en del om hobbyvirksomheder på hobbyvirksomhed.dk

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Hvordan bogføres privat indskud i et A/S?

SpørgsmålHej Anette.
Jeg er total nybegynder når det kommer til erhvervsøkonomi.
Jeg er igang med at skrive en opgave, det drejer sig om A/S, og har et spørgsmål der hedder sådan : “Direktøren overvejer at skyde flere penge ind i virksomheden. Lav et eksempel på hvordan et indskud skal bogføres.”

Nu er jeg så bare lidt i tvivl!
Det indskud direktøren vælger at skyde ind, er et privat indskud, er et aktiv og debiteres på egenkapitalen…ik?

Men.. hvilken konto hedder det sig, at direktøren krediterer fra? altså det er jo bare hans private konto?
Den konto der hedder privatforbrug, bruger man kun hvis man udbetaler noget til ejeren ..eller hvad?

Hilsen Nicoline

SvarHej Nicoline

Nu er det her jo en blog for selvstændigt erhvervsdrivende –  men da dit spørgsmål er relevant også for nogle af dem, svarer jeg alligevel.

Hvis direktøren låner penge til selskabet med henblik på at hæve dem ud igen, når virksomheden har råd til det, skal lånet bogføres under passiverne – men som fremmedkapital/gæld. Det skal krediteres der og debiteres på firmaets bankkonto (hvis det er der, han lægger pengene).

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Iværksættere er lykkeligere end lønmodtagere

I denne uge (uge 47) er det iværksætteruge. Og hvis du ikke allerede er selvstændig, er der måske en særligt god grund til at tage springet: Institut for lykkeforskning fortæller, at iværksættere er lykkeligere end lønmodtagere.

Det handler bl.a. om, at de oplever en højere grad af frihed. Du kan læse mere i det notat, de har lavet om det, her.

(Går du med iværksætterdrømme, så er Regnskabsskolens gratis informationsmøder nok noget, du kan bruge. Læs mere her: Gratis informationsmøde for iværksættere)

Kommentarer { 0 }

Iværksætterpilot – kontant tilskud til dimittender

Er du dimittend/næsten dimmitend fra en videregående uddannelse og har du en brændende lyst til at blive iværksætter og bruge dine færdigheder til at udvikle dine innovative ideer i egen virksomhed? Så kan du blive Iværksætterpilot.

Hvad er Iværksætterpilotordningen

Iværksætterpilotordningen er et tilbud til talentfulde unge dimittender til at skabe egen vækstvirksomhed. Ordningen varetages af Pluss Leadership og de 5 regionale væksthuse i samarbejde med Innovationsfonden.

Bliv pilot alene eller sammen med andre

Som iværksætterpilot har du en innovativ ide med udviklingspotentiale og du får i projektet mulighed for at arbejde videre med ideen og udvikle den. Du kan vælge at gøre det alene, men du kan også gøre det sammen med andre. I skal  bare alle opfylde kravene til iværksætterpilotordningen.

Du får hjælp undervejs

At blive iværksætter kan være en udfordring og du får derfor hjælp undervejs. Under iværksætterforløbet modtager du:

  • personlig rådgivning og sparring på din iværksætteridé
  • en månedlig ydelse på 14.473 kr. i op til et år
  • et særligt engangstilskud på op til 35.000 kr. til brug for særlige ydelser såsom test, software og anden rådgivning m.m.
  • adgang til fysiske faciliteter, hvor du kan arbejde konkret med din iværksætteridé.

Hvem kan blive iværksætterpilot? Og hvordan?

Du skal være ny- eller næsten færdiguddannet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra en videregående uddannelsesinstitution. Du kan læse mere om forløbet og betingelser på  Innovationsfondens hjemmeside.

Hvordan ansøger man om at blive iværksætterpilot?

Der er en til to ansøgningsrunder om året, hvor du kan søge om optagelse på ordningen. Du ansøger via ansøgningsportalen E-grant og i det elektroniske skema skal du bl.a. fortælle om din iværksætteridé og kompetencer.

Frist for næste  ansøgningsrunde er 20. november kl 12.00

Kontakt vedr. ansøgning/ansøgningens indhold

Kontakt Pluss Leadership og de fem regionale væksthuse, der varetager selve driften på:
Tlf. 7211 2130 (9-15 på hverdage)
E-mail: info@ivpilot.dk.

Kontakt vedr. Iværksætterpilotordningen

Kontakt Mathias Vinzent-Kerkov i Innovationsfonden på:
Tlf. 6190 5053
E-mail mathias.vinzent-kerkov@innofond.dk.


 

Bogen om bogføring for begyndere

Kommentarer { 0 }

Julegaver til medarbejdere 2014

Julegaveregler 2014

Vi nærmer os december, som jo er tidspunktet for medarbejderjulegaver og det plejer altid at give anledning til en masse spørgsmål. Og der er nogle regler, som er gode at kende, før du går ud og køber julegaver til dine medarbejdere.

Kontanter og gavekort

Når det drejer sig om kontanter og gavekort, så er gaven normalt skattepligtigt uanset beløbets størrelse.

Men der er visse tilfælde, hvor et gavekort kan være skattefrit, så længe at det kan sidestilles med en naturaliegave. Værdien skal blot være på max. 800 kr., have et begrænset anvendelsesområde – og mindst lige så vigtigt – at det ikke kan byttes til kontanter.

Som eksempler på skattefri gavekort kan nævnes:

  • Et gavekort med mulighed for at vælge imellem 25 forskellige gaver via internettet. Gaverne skal være udvalgt af arbejdsgiveren.
  • Et gavekort til en bestemt restaurant og mulighed for at vælge mellem 3 forskellige menuer.
  • Et gavekort til en oplevelse med adgang til én hotelovernatning for 2, eller 2 overnatninger på campingplads på en lang række hoteller og campingpladser.

Det skal bemærkes, at det ikke er alle naturalie-gavekort, som kan benyttes efter den særlige julegaveregel. Hvis valgmulighederne for benyttelsen af gavekortet er for brede, kan gavekortet blive skattepligtigt. Også selv om at beløbsgrænsen på 800 kr. er overholdt.

Beløbsgrænse på 1.100 kr. – Men med max. 800 kr. til julegaven (2014)

Medarbejdergaver i løbet af året kan faktisk koste helt op til 1.100 kr., før gaverne vil blive beskattet. Heraf udgør julegaven højst 800 kr. Det er en stigning på 100 kr. i forhold til 2013. Beløbet er inklusive moms (og momsen kan ikke afløftes i virksomhedens regnskab).

Der er nu mange virksomheder, som ikke når op på de beløb: Det kan være, pengene ikke er der, eller at der bliver brugt penge på andre gaver i løbet af året. Eller at man vælger at holde julefrokost for de midler, der er afsat til julefryns.

For god ordens skyld skal jeg lige nævne: Der skal være tale om ansatte medarbejdere. Herunder ikke ejere og ægtefæller i personligt ejede virksomheder. Med hensyn til ejere (og eneste ansatte) i anpartsselskaber er der uenighed på området: Jeg kender flere revisorer, som mener “at den går” og derfor siger ja til julegaver til ejere som er eneste ansatte i anpartsselskaber. Men hvis man ser på hensigten bag reglen (at bruge frynsegoder til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft), er det nok ikke helt OK.

Kommentarer { 9 }

Brevkasse: Hvordan fakturerer jeg korrekt kunder for transport?

SpørgsmålHej Anette

Tak for en super god blog, hvor vi regnskabsnovicer kan finde svar på alverdens regnskabs-spørgsmål.

Mit spørgsmål er, at jeg som rådgivende konsulent ofte har fly/taxa/tog-rejser ud i både ind- og udland til mine kunder – og her har jeg efterfølgende videresendt bilaget til dem, som transportgodtgørelse. Det har jeg gjort uden at sætte moms på – og uden avance. På samme måde har jeg faktureret for kørsel i egen bil (statens takst) uden at momse.

Vore kunder er både moms- og ikke-momsregistrerede. Nu vil jeg gerne i gang med Dinero og her bliver jeg i tvivl, om metoden er godkendt – og på hvilken måde jeg kan køre den form for udlæg og kørselsgodtgørelse i Dinero. Jeg håber, at du kan hjælpe mig.

De bedste hilsner Lone

SvarHej Lone

Normalt lægger man moms oven på rejseudgifterne, f.eks. kørepenge. Men man kan behandle befordringen i forbindelse med rejser som “udlæg”, hvor man lægger udgiften ud for sin kunde og på den måde undgår at lægge moms oveni. Det er dog en betingelse, at det er den direkte udgift, der viderefaktureres, og at du altså ikke tjener penge på udlægget.

Det er sandsynligvis nødvendigt, at du laver flere konti i din kontoplan end dem, du finder i Dinero som standard – især vedrørende udlæg, som skal have sin helt egen konto (der går i 0 – når kunden har fået fakturaen og udgiften er betalt, skal de to ting gå lige op).

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Har du startet virksomhed i 2013/2014 – tjek forskudsregistreringen!

På skat.dk kan alle nu tjekke forskudsregistreringen for 2015. Alle lønmodtagerne kan se, hvordan skatteprocent og fradrag arter sig, og hvad SKAT forventer, de kommer til at tjene i 2015.

Det kan alle selvstændige også. Og er du selvstændig med en stabil indkomst, har SKAT nok gættet meget rigtigt: De har nemlig taget 2013-tallene og lagt lidt procenter oveni.

Men hvis du har startet virksomhed i 2013 eller 2014 er det overvejende sandsynligt, at SKATs ide om, hvad du kommer til at tjene i 2015 ikke passer med noget-som-helst. Hvor skulle de også vide det fra?

For ikke at komme til at betale alt for meget eller (måske værre) alt for lidt i B-skat og derfor ende med alt for store restancer den ene eller anden vej, så må du hellere lige smutte herhen: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1788600 – og få det rettet.

For at gøre det, skal du jo have en idé om, hvad du forventer at få i overskud/underskud i din virksomhed i 2015. Men det er jo heller ikke noget problem – for du har da lavet et driftsbudget for din virksomhed, ikke?

Kommentarer { 0 }

Kørselstaksterne for 2015

Kørselstaksterne for 2015 er offentliggjort. Fra 2013 til 2014 var de overraskende faldet, fordi det er blevet billigere at have bil, og det er de altså igen for 2015.

Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage): 2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km): 1,03 kr. pr. km (1,05 i 2014)

Beløbet er et fradrag i den personlige indkomst og opgøres på selvangivelsen. Læs mere hos SKAT her.

Kørselsgodtgørelse
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil): 3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km (3,73 i 2014)
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km: 2,05 kr. pr. km (2,10 i 2014)

Læs mere hos SKAT her.

Du skal huske at føre kørebog. Hvis ikke du har en, er her en pdf du kan udskrive: Kørselsregnskab, kopiark

Cykel eller knallert
Erhvervsmæssig brug af cykel, knallert og scooter: 52 øre (sjovt nok her en lille stigning fra de 51 øre i 2014).

Kommentarer { 3 }