Nu kan du købe 15 minutters telefonassistance

Telefonhjælp til regnskabetJeg skrev for nogle uger siden et indlæg, hvor jeg spurgte, hvad vi i Regnskabsskolen skulle stille op med dem, der ringer for “lige at få hjælp til et kort spørgsmål”. Min egen konklusion var, at vi nok måtte oprette en vare i webshoppen, hvor folk kunne købe 15 minutters telefonassistance. Det har vi nu gjort, og jeg har solgt det første kvarter, så folk vil faktisk gerne betale, hvis muligheden er der.

Her kan du se varen i Regnskabsskolens webshop: 15 minutters telefonassistance. Det er dog ikke et link, der ligefrem kommer til at ligge på forsiden: Som hovedregel sælger vi “efter aftale”, fordi ellers kan vi jo risikere at nogen ringer for at få hjælp til noget, vi ikke kan. Og det kommer der jo bare bøvl og besvær ud af.

 

Kommentarer { 0 }

Momsafstemning – årsafslutning

Hvis du ikke er tilmeldt nyhedsbrevet, så er det nu, du skal gøre det. For om et par dage udkommer der et nyt nyhedsbrev med et godt tilbud på to forskellige kurser vedrørende årsaflutning: Et kort og effektivt kursus for iværksættere og selvstændige med personligt ejede virksomheder. Og et tre-dages kursus for professionelle bogholdere, som handler om årsrapporter og selskabers selvangivelse. Og så får alle de, som abonnerer på nyhedsbrevet også mit nyeste regneark: momsafstemning.

Regnearket er tilrettet, sådan at du kan bruge det, også hvis du har købt varer med omvendt betalingspligt i Danmark og (som jeg foreslår) har valgt at bogføre salgsmomsen vedrørende disse varer på en separat konto i regnskabet.

Momsafstemning er en af de obligatoriske øvelser, når man afstemmer et regnskab i forbindelse med årsafslutningen, så det har vi en vis rutine i i Regnskabsskolens bogholderi. Og jeg er lige gået i gang med at lave en øvelse i det, som skal bruges på vores Diplomkursus for bogholdere – vi er i gang med opdatering af en del af materialet – meget allerede til det hold, som er i gang nu, men også en del, som kommer med, når aprilholdet starter. Blandt andet momsundervisningen. Det passer nemlig med, at vi på det tidspunkt også har en helt ny momsbog :).

Anyway – har du lavet din momsafstemning for 2014? Ellers har du mulighed for at gøre det i det nye regneark: momsafstemning.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan fører jeg korrekt kørebog?

SpørgsmålHej Anette

Hvor stiller jeg spørgsmål til din blog henne? Her?

I givet fald:

Jeg kører ikke meget i forbindelse med firmaet, og bruger derfor privatbilen. Så skal der laves kørselsbog, javel. Tak for pdf-arket, det har jeg hermed indviet.

Mine spørgsmål går så på:

  • Er det nok at jeg selv angiver hvor mange af de brugte kilometer (differencen mellem tællerens start og slut) der er private, og hvor mange, der er erhverv? Skal jeg ikke notere mellem-tallene på tælleren nogen steder?
  • Er det vigtigt ift. regnskabet at der er en faktura, der passer med tallet? Jeg har én, hvor jeg har sat km ud fra et skøn, og det viste sig så at blive en smule mere i virkeligheden…?
  • I februar skal jeg til Sjælland (bor tæt på Aalborg) i forbindelse med både forretning og privat besøg. Da jeg jo skulle derover uanset hvad, kan jeg så trække bilens kilometer (og færgen) fra, og skrive afstanden fra hjem til erhvervsmødestedet t/r på som erhvervskilometer? Vi får måske kørt mere og bor et andet sted, så der vil også være privatkilometer…? Bopælen bliver omkring Hvalsø, og erhvervsmødestedet omkring Køge (længere væk)…

På forhånd tak for hjælpen.

Med Venlig Hilsen

Ilse

SvarHej Ilse

Du fandt ud af at kontakte mig, men til andre, der leder efter brevkassen, findes kontaktsiden her: Iværksætterbrevkasse

Det er tilstrækkeligt at føre en kørebog, og de kilometer, som ikke bliver registreret, vil blive anset for at være private. Det er derfor vigtigst at få skrevet kørslen ned, når der er tale om erhvervsmæssig kørsel. Som regel er “mellemtælling” ikke nødvendig, når du aflæser kilometertælleren for hele turen.

Det er ikke afgørende, at der er en faktura, som matcher kørslen: Mange gange har man jo flere ærinder for firmaet, samtidig med, at man er ude hos en kunde.

Det sidste spørgsmål er lidt mere tvivlsomt: Man får fradrag for den kørsel som er sket af hensyn til firmaets interesser. Er du hovedsageligt på Sjælland for at deltage i et erhvervsmøde og samtidig laver et privat ærinde, kan du trække de faktiske kilometer fra. Men er du især på Sjælland af private årsager, er det kun den ekstra kørsel, erhvervsmødet kræver, der er fradragsberettiget.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

At fyre en medarbejder

Når man har samarbejdet i mange år om f.eks. bogholderi hænder det, at der opstår en fortrolighed som også strækker sig ud over det rent regnskabsmæssige. Jeg har haft en lang telefonsamtale i dag med en virksomhedsejer, som står overfor nogle ganske usædvanlige udfordringer, som blandt andet medfører, at hun har brug for nogle andre medarbejdere med andre kvalifikationer end dem, hun har nu. Der er 10 i virksomheden og to eller måske tre, som skal udskiftes en eller måske to med en længerevarende uddannelse, hvor dem, hun har nu, er kortuddannet eller ikke uddannet.

Problemet, vi diskuterede var, hvordan man griber en prikkerunde an. Chefen her havde problemer med at se klart, fordi hun kender sine medarbejdere rigtig godt og føler, at de alle kommer godt ud af det med hinanden, nærmest som en familie. Så selvom nogle af medarbejderne måske godt ved, at der er ændringer på vej, har hun meget svært ved at være ærlig om situationen, og det kan jeg sandelig godt forstå. Det ER svært – og skal måske også være det. Jeg foreslog en personalekonsulent, men det kunne der ikke være tale om.

Især er det vanskeligt at bestemme, hvem der skal gå og hvem, der skal blive. For den ene har små børn og har lige købt hus – det vil være en katastrofe at stå uden job. Den anden er sådan et god og positiv samlende person, selvom han måske ikke er den, der er dygtigst. Den tredje er super dygtig til sit job – men chefen tror ikke, at netop denne person vil være positivt indstillet over for alle de ændringer, der sker. Og så videre…. Der var ingen oplagte.

Hvem hun ender med at opsige kan jeg jo ikke hjælpe med at bestemme. Men sammen fik vi talt os frem til rammerne: Hvornår skal opsigelserne ske – hvor meget information mangler hun for at kunne bestemme om det er to eller tre – i hvilken rækkefølge skal hvem orienteres. Så talte vi lidt om “medarbejderafviklingssamtaler” og om, hvad der skal gøres i forhold til de andre medarbejdere, når opsigelserne er effektueret.

I store virksomheder kan man måske have principper som “sidst-ind-først-ud”, men i små virksomheder må ledelsen fokusere på at beholde de medarbejdere, som bedst kan løse de arbejdsopgaver, som virksomheden har.

Det er mit indtryk, at jeg fik skabt lidt ro og at det hjælper at have en køreplan. Og jeg krydser fingre, for jeg kender en, som har nogle svære ting at gøre de næste par dage.

Det er sjovere at hyre end at fyre.

Hvis du har lyst til at læse mere om afvikling af medarbejdere, kan jeg foreslå dig denne bog.

Kommentarer { 0 }

Fartbøde i firmabilen? Nu betaler chefen

Chefen skal betale fartbødenTidligere var det sådan, at hvis en fotovogn havde fanget et billede af en bil, der kørte for stærkt, men man ikke kunne se på billedet, hvem føreren var, så blev bøden ikke sendt til ejeren af bilen. Det var jo føreren, der skulle betale. Det er lavet om. Nu er det ejeren af bilen, der har ansvaret for at finde føreren – eller selv betale bøden.

Det betyder, at virksomheder fremover kan komme til at betale fartbøder for medarbejdere, der overskrider hastighedsbegrænsningerne. Det gælder for hastighedsforseelser på op til 30%. Køres der mere end 30% for stærkt, er det stadig kun føreren af bilen, der kan hæfte for bøden.

Arbejdsgiveren kan dog slippe for at betale bøden, hvis medarbejderen erkender, at det var ham eller hende, der sad bag rettet. Men det er altså arbejdsgiverens ansvar at finde ud af, hvem der har kørt bilen.

For virksomhedsejere er det derfor en god ide at få en snak med medarbejderne om firmaets politik, hvad angår kørsel i firmaets biler. Få det evt. skrevet ind i ansættelseskontrakten, så det er tydeligt, hvad konsekvensen er, hvis firmaets politik overskrides.

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Må medarbejderen låne firmaets hvidpladebil?

SpørgsmålVi har en firmabil, som kun bruges i virksomheden. Den er på hvide plader.

Nu har en af medarbejderne spurgt, om han kan låne den hen over en lang weekend (til afhentning af noget, han har købt privat i Sverige). Jeg mener, at det er blevet tilladt. Er det rigtigt – og hvem skal I så fald betale for benzin mv.? Kan jeg sige, at medarbejderen både skal betale til SKAT og benzinudgifter?

SvarDet, du tænker på, er “dagsbeviser”, hvor man kan købe sig retten til at benytte en varevogn op til 20 dage årligt. Læs mere om det her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2085788.

Men i dit tilfælde, hvor der er tale om en bil på hvide plader, kan I ikke løse problemet ved at bruge dagsbeviser. Hverken med eller uden betaling af brændstof.

Når en hvidpladebil stilles til rådighed for medarbejderen, er der tale om fri bil. Medarbejderen skal derfor beskattes efter de helt almindelige regler, og beskatningen regnes i hele måneder. Hvis medarbejderen låner bilen i en weekend, skal han altså beskattes for hele måneden. Beskatningen udgør 25% af bilens værdi indtil 300.000 kr. og 20% af værdien herudover. Dog skal der ske beskatning af mindst 160.000 kr. Det vil sige, at selvom bilen måske ikke er så meget værd og medarbejderen kun bruger den til en kort tur til/fra Sverige, skal han beskattes af mindst 3.333 kr. Jeg vil tro, han kan leje bilen billigere et andet sted.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Skal jeg betale skat af forudbetalt arbejde?

SpørgsmålHej Anette

Jeg har læst en af dine indlæg omkring hvornår man skal betale skat af indtægterne. Det er sådan at jeg har fået nogle penge fra et forsikringsselskab for en kunde, hvor jeg skal udføre noget arbejde for dem. Men jeg har ikke nået det i år og nu er jeg i tvivl om jeg skal betale skat af disse penge??

Håber at du kan hjælpe mig.

Hilsen
Thomas

SvarHej Thomas

Beskatningen følger tidspunktet for arbejdets udførelse. Så hvis du ikke har lavet arbejdet i 2014, skal pengene heller ikke beskattes i 2014. Du skal bogføre dem som en “forudbetaling fra kunder” i passiverne, under kortfristet gæld.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Snyd og svindel i bogholderiet

kuffertJeg sidder her med snyd og svindel til op over begge ører. Ja, ikke fordi nogle af Regnskabsskolens kunder fusker. Men fordi jeg er ved at lægge sidste hånd på et oplæg, som jeg skal holde første gang i morgen på dette kursus, og der er fuldt hus.

Jeg har ca. 1½ time til at

  1. fortælle om, hvad besvigelser går ud på, og hvordan – og hvorfor de kan gå begge veje, altså påvirke resultatet både positivt og negativt.
  2. vise en sag, hvor nogen forsøgte at sminke et regnskab – og hvordan jeg fandt ud af det.
  3. diskutere med kursisterne, hvordan bogholdere skal forholde sig, hvis de oplever sager, hvor nogen “går lige til grænsen” – eller måske godt hen over grænsen.

I den forbindelse læser jeg også om, hvilke overvejelser revisorer skal gøre sig for så vidt muligt at sikre, at der ikke foregår besvigelser, altså snyd og bedrag, i de regnskaber, de reviderer. Om om væsentlighedskriteriet, som er et emne, jeg gerne og ofte diskuterer med de revisorer, jeg samarbejder med – omend det oftere handler om, hvor små sko vi skal gå i, når det drejer sig om periodisering.

Man kan hurtigt komme ud af en tangent…. Nu sidder jeg med en skrivelse fra Fondsrådet fra 2008 og synes faktisk, det er interessant. De skriver noget rigtigt om “summen af lovlige fravigelser” i årsrapporter:

Ved vurderingen af, hvorvidt regnskabet er fejlbehæftet, skal der ikke alene ses på den enkelte fravigelse, men også på summen af fravigelser. En række fravigelser, der hver for sig kan betragtes som værende uvæsentlige, og som sådan kan anses som lovlige fravigelser, kan således godt tilsammen betyde, at regnskabet ud fra en samlet væsentlighedsvurdering er fejlbehæftet.

Nemlig: Mange bække små giver en stor å…

(Hvis du vil se dokumentet, kan du finde det her.)

Anyway – jeg glæder mig til i morgen. Jeg skal kun undervise 1½ time og så være med til frokosten, så der er tid til lidt netværkeri og hygge med kursisterne ind imellem.

Kommentarer { 1 }

Driftsbudget – ud fra en skabelon

musI dag har jeg sendt en kunde hjem med besked om at lave et driftsbudget. Eller resultatbudget (som handelsskoledrengene nogle gange kalder det). Det mente kunden ikke, han kunne finde ud af, men i forbindelse med udgivelse af Bogen om budgetter, blev der lavet en række gode skabeloner. Og siden kunden bogfører i SummaSummarum (og ikke har ændret ret meget i kontoplanen), gav denne skabelon (som er en Excelfil) god mening, fordi den netop er bygget op efter Summas kontoplan.

Når driftsbudgettet skal laves er det godt at tage udgangspunkt i et afsluttet regnskab, i dette tilfælde 2014-regnskabet. Her kan man se, hvordan indtægter og omkostninger har fordelt sig sidste år. Hertil skal man så lægge de forventninger, der er til året, der lægges budget for, altså 2015.

Det er god praksis at lægge budgettet konservativt – eller forsigtigt. Det vil sige: Alle udgifter medregnes fuldt ud og alle indtægter vurderes efter hvor sikre de er: Er der tale om et nyt produkt, som skal sælges til en ny kundegruppe, skal man måske kun sætte halvdelen af, hvad man satser på at kunne opnå, ind i budgettet som indtægt.

Det er også udmærket at lave flere forskellige scenarier, altså flere forskellige driftsbudgetter. Så der både er et realistisk budget og et worst case-senarium, hvor vi kan se, hvor smertegrænsen ligger.

Fordelen ved at bruge en budgetskabelon, der matcher kontoplanen i bogholderiet er, at det er super let at lave budgettet – fordi der er gode tal fra det tidligere år at gå ud fra. Og – ikke mindst – fordi det letter budgetkontrollen. Meningen med budgettet er jo, at det skal hjælpe i økonomistyringen, sådan at virksomhedens ejer eller ledelse i så god tid som muligt får indikatorer, hvis noget ikke går som planlagt. Derfor skal budgettet sammenholdes med det realiserede – altså regnskabet – med passende intervaller. Det kan være halvårligt, kvartalsvis eller månedligt afhængigt af virksomhedens størrelse. For en virksomhed med (få) ansatte, vil kvartalsvis være meget almindeligt: Lige så snart bogføringen er på plads for marts er vi derfor klar til 1. budgetopfølgning, hvor budgettet sammenholdes med bogføringen og vi derfor kan få et overblik over, om tingene går, som de skal. Og et hint om, hvor der skal sættes ind, hvis tingene ikke går som planlagt.

Normalt laves driftsbudgettet forud for det kommende år og altså ikke i januar. Men selvfølgelig er januar bedre end slet ikke at gøre det.

Så har jeg lige et personalemøde og bagefter et informationsmøde (gratis møde om økonomi for iværksættere: http://regnskabsskolen.dk/kursusoversigt/korte/informationsmoder/). Så det bliver en lang, men rigtig fin dag :).

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres sponsorgaver, og kan en takkegave trækkes fra?

SpørgsmålHej Anette, jeg har to spørgsmål:

1. Hvordan bogfører man en sponsorgave, når der er tale om en vare fra eget lager, man f.eks. donerer som præmie til en konkurrence? Skal jeg bogføre varen til dens kostpris eller dens normale salgspris? Og hvad med moms?

2. Hvis en anden person frivilligt hjælper med en opgave for virksomheden, f.eks. stå ved en messestand, og man gerne vil give vedkommende en lille gave som tak, er gaven så fradragsberettiget?

Jeg håber, du kan hjælpe.

Mette

SvarHej Mette

Tak for de gode spørgsmål.

1. Du skal bogføre omkostningen som en reklameudgift. Samtidig skal varelageret nedskrives (eller vareforbruget, hvis det ikke er et regnskab med lagerstyring løbende). Hvis du har trukket moms, da du købte varen, skal begge posteringer når du flytter til reklame være momsfri.

2. Ja, du kan godt købe en gave til frivillige medarbejdere. Den skal være “passende”, hvilket bl.a. betyder at det ikke må være så stor en gave, at det kan minde om naturalie-aflønning. F.eks. kan du ikke forære vedkommende en bærbar PC – det er over grænsen.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }