Brevkasse: Må man bruge afspadsering som ferie?

SpørgsmålHej,

Jeg har købt en del af regnskabsskolens bøger, men har ikke kunnet finde svar på om det er ok at anvende afspadseingstimer til ferie?

Det drejer sig om en en fastansat medarbejder, som er startet midt i ferieåret og derfor ikke har optjent nok ferie.

Jeg vil gerne hjælpe den pågældende medarbejder, men er det lovligt?

Hilsen Susan

SvarHej Susan

Det er OK at bruge afspadseringsdage i forbindelse med ferien, hvis arbejdspladsen kan undvære medarbejderen.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Mellemregningskontoen – hvor i kontoplanen?

Der er forskel på, hvor i kontoplanen mellemregningskontoen skal placeres, alt efter om du har en personligt ejet virksomhed eller et selskab. Se videoen her, eller læs om det nedenunder:

Langt hen ad vejen er kontoplanerne i virksomhederne opbygget ens. Forstået på den måde, at øverst har man indtægterne, og nedenunder kommer alle de fradragsberettigede udgifter. Indtægterne minus udgifterne giver det skattepligtige resultat – det er det, der hedder resultatopgørelsen.

Nedenunder har vi så balancen, hvor vi har aktiverne, nemlig det, virksomheden ejer, og passiverne, som er forklaringen på, hvordan virksomheden har råd til at eje det, den ejer.

Passiverne er delt op i to, nemlig egenkapital og fremmedkapital. Det vil sige, at alt, hvad virksomheden ejer, er fremskaffet enten ved, at ejerne har skudt penge ind – eller tjent dem og ladet være med at hæve dem ud af firmaet – eller ved at man har lånt penge ude i byen. Strukturen er ens, uanset om vi taler et lillebitte eller et meget stort firma: Resultatopgørelse og balance med aktiver og passiver har alle firmaer i Danmark. Forskellen er, hvor man placerer mellemregningerne.

En mellemregning er en konto i regnskabet, hvor man løbende opgør sit tilgodehavende, eller hvad man skylder til andre virksomheder eller enkeltpersoner. I langt de fleste virksomheder er det sådan, at ejeren har en mellemregning.

I personligt ejede virksomheder, altså typisk enkeltmandsfirmaer, er det sådan, at mellemregningen er den konto, hvor man skriver, når ejeren hæver eller indskyder penge. På den måde er der en konto, som hele tiden viser den økonomiske status mellem ejeren og virksomheden. Og når der er tale om personligt ejede virksomheder, så er mellemregningen med ejeren en del af egenkapitalen – dvs. den ligger i gruppen for egenkapital. Ejeren skal jo leve af virksomhedens overskud. Det bliver ført ned i passiverne under egenkapitalen, og den del som ejeren så hæver eller indskyder, står også som en konto under egenkapitalen i passiverne.

Det går ikke i selskaber. For hvis vi har et selskab, hvor ejeren skyder penge ind for at hæve dem ud på et senere tidspunkt, ud over den regulære anpartskapital, så er det også en mellemregning, men det er ikke en mellemregning, der ligger i egenkapitalen. Selskabet er en selvstændig juridisk identitet, hvor man ikke sådan må blande ejerens penge sammen med firmaets.

Det betyder, at hvis man indskyder penge i sin virksomhed løbende, f.eks. ved at man betaler regninger for sit anpartsselskab, fordi der ikke er penge på virksomhedens konto, så skal det registreres og bogføres ind på en mellemregning. Men mellemregningen må ikke ligge i egenkapitalen – den skal ligge under “anden kortfristet gæld”.

Den anden ting, der er at sige om selskabers mellemregning, er, at den ikke må gå i minus! Ejeren må gerne låne penge til firmaet og få dem betalt tilbage, efterhånden som firmaet har råd til at betale dem, men ejeren må ikke låne penge af firmaet. Det vil sige, man må ikke hæve penge fra sit firma, hvis det er et selskab, uden at det bliver registreret som enten udbytte eller løn. Det der med lige at gå og småhæve nogle penge, så man har til dagen og vejen, og så få det udlignet i løbet af året, det må man ikke. Det hedder et ulovligt anpartshaverlån eller et ulovligt aktionærlån. Der kan oven i købet være tale om maskeret udbytte. Og det er alt sammen noget, som både er ulovligt og udløser bemærkninger fra revisorens side.

Man må altså gerne låne firmaet penge og registrere det og så hive pengene ud igen, når firmaet har råd til at betale, men man må ikke gå og betale sig selv løn uden at få det beskattet via et lønsystem eller noget løbende. Det er ulovligt!

Så altså: Hvis det er et enkeltmandsfirma, er der ikke noget problem. Der hæver man pengene og bogfører dem ind på mellemregningen, som ligger i egenkapitalen. Hvis der er tale om et selskab, så må man absolut ikke hæve flere penge i firmaet, end man har skudt ind på mellemregningen. Firmaet må gerne skylde ejeren penge, men ejeren må ikke skylde firmaet penge.

Så hold styr på det! Sørg for, hvis du starter i et nyt regnskabsprogram, at du har mellemregningen rigtigt placeret i regnskabet – under kortfristet gæld, hvis der er tale om et selskab, eller under egenkapitalen, hvis der er tale om en personligt ejet virksomhed.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Har jeg ret til kørselsfradrag, når kunden betaler for min transport?

SpørgsmålHej Anette

Jeg er en enkeltmandsvirksomhed, som laver konsulentarbejde i virksomheder rundt omkring i landet. Når jeg fakturerer, skriver jeg ind i mellem også transportomkostninger på – altså efter Statens takster. Når kunden betaler for kørslen på denne måde, mister jeg så retten til fradraget for kørslen selv?

Venlig hilsen
Gitte

SvarHej Gitte

Nej, du får stadig fradraget. Først fakturerer du og får pengene ind. Så beregner du kørselsgodtgørelse til dig selv efter statens takster og udbetaler dem.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 8 }

Børn og unges arbejde i sommerferien

Mange børn og unge vil gerne tjene en skilling i sommerferien, og mange arbejdspladser har brug for en hånd i ferieperioden. Det er jo oplagt så at benytte sig af den mulighed at ansætte de unge. Men der er et par ting, du skal være opmærksom på, for der gælder andre regler for unge under 18 år end for os voksne.

Der er tre grupper, du skal forholde dig til: Børn under 13 år, unge mellem 13 og 15 år (dvs. til de er fyldt 15) og unge mellem 15 og 18 år (dvs. til de er fyldt 18 år, hvor de jo bliver myndige, og derfor falder ind under de alm. regler).

Børn under 13 år må ikke udføre erhvervsmæssigt arbejde. Der kan i visse tilfælde søges om tilladelse, hvis det gælder deltagelse i en teaterforestilling, reklamefilm el.lign.

Unge mellem 13 og 15 år må kun udføre “lettere arbejde”. Det kan f.eks. være:

  • bogopsætning på et bibliotek
  • at lægge ting i kuverter, æsker og poser
  • at dække bord og rydde op
  • at plukke bær og frugt

Du kan finde en liste fra Arbejdstilsynet her: Liste over hvad unge, som er fyldt 13 år, må beskæftige sig med.

Arbejdstiden må højst være 7 timer om dagen/35 timer om ugen, og arbejdstiden skal ligge mellem kl. 6 og kl. 20.

Du skal som arbejdsgiver orientere den unges forældre/værge om, hvad arbejdet indebærer, og under hvilke vilkår, den unge er ansat hos dig.

Unge mellem 15 og 18 år må ikke udføre “farligt arbejde”. De må f.eks. ikke beskæftige sig med:

  • maskiner med hurtigtgående skærende værktøj
  • blande-, male-, knuse- og hakkemaskiner
  • motorsave og boltpistoler
  • giftige og ætsende stoffer
  • vilde dyr

Du kan finde lister hos Arbejdstilsynet her:

Arbejdstiden må højst være 8 timer om dagen/40 timer om ugen, og arbejdstiden skal som hovedregel ligge mellem kl. 6 og kl. 20. Dog kan der være undtagelser inden for f.eks. landbrug eller restaurationsbranchen.

For alle tre grupper unge kan man altså sige, at kodeordene er tryghed og sikkerhed. Du skal sørge for grundig oplæring og sørge for, at arbejdet udføres under tilsyn af en, der er fyldt 18 år.

Sæt dig grundigt ind i reglerne ved at læse hele Arbejdstilsynets “Bekendtgørelse om unges arbejde” her.

Vil du vide mere om regler for ansættelse i det hele taget, så køb “Bogen om ansættelse og ansættelsesbeviser” her.

Kommentarer { 0 }

Omvendt betalingspligt ved b2b i Danmark 1.7.14

Tidligere har virksomheder kun skullet forholde sig til begrebet “omvendt betalingspligt”, når de købte varer eller ydelser i et andet EU-land. Omvendt betalingspligt handler om, at det er køberen af en vare, der skal beregne og indberette salgsmomsen på vegne af sælgeren, og sælgeren skal udstede fakturaen uden moms. Har man en momspligtig virksomhed, kan man så trække den moms fra (eller den andel af momsen, man normalt har lov at trække fra), så handlen reelt set er momsneutral.

Det har mange været helt fri for, fordi de aldrig handlede med andre EU-lande. Sådan er det ikke længere. Pr. 1.7.2014 kommer der nye regler, der betyder, at der i visse tilfælde skal anvendes omvendt betalingspligt vedrørende momsen, når der handles business to business i Danmark. Det gælder når der købes/sælges:

  • Tablets
  • Bærbare computere
  • Mobiltelefoner
  • Chips og mikroprocessorer
  • Spillekonsoller

Virksomheder, der sælger disse varer, og som primært (dvs. mere end 50%) handler business to business, skal fremover udstede fakturaer uden moms, når de sælger de varer til en anden virksomhed. Det er så køberens opgave at beregne og indberette salgsmomsen i rubrik C på momsangivelsen.

Både købere og sælgere af de varer får altså fremover nogle ekstra administrative udfordringer. Jeg fortæller om det i videoen her:

Ændringen er et forsøg fra SKATs side på at eliminere muligheden for at snyde med momsen, hvilket der åbenbart har været en tendens til inden for særlige brancher.

Jeg synes, det er noget rod!

For det første giver det virksomhederne en masse ekstra administration. For det andet kan virksomhedsejere vel snyde og f.eks. købe computere til privat brug momsfrit ved at fremvise et CVR-nr.

Og så er der bøvlet for de virksomheder, der enten er helt eller delvis momsfritaget. Lad os f.eks. tage en tandklinik, som ikke er momsregistreret. Køber den en computer hos en virksomhed, der primært handler b2b, så skal den momsregistreres alene for at kunne indberette momsen på vegne af sælgeren, fordi sælgeren skal sælge den momsfrit.

Og hvad når vi på én gang køber en bærbar computer, lidt software, en printer og nogle pakker papir? Så skal computeren faktureres uden moms, mens resten skal faktureres med moms. Og så kan der endda være undtagelser, hvis den momsfri vare kan anses som et “biprodukt” i en samlet pakke.

Der blev i 2008 lavet en undersøgelse af, hvor dygtige virksomhederne i Danmark var til at efterleve moms- og skattereglerne, og dengang viste det sig, at over 40% af virksomhederne havde fejl i deres momsafregninger. Jeg tror, at hvis de laver en tilsvarende undersøgelse her i 2014, vil det vise sig, at betydeligt flere end halvdelen af alle virksomheder i Danmark laver fejl i deres momsafregninger.

Og så kan vi jo diskutere: Er det reglerne, der er noget galt med, eller er det virksomhederne? Jeg synes, de skal passe på inde i SKAT, at de ikke gør det mere kompliceret end højst nødvendigt for dem, der er selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommentarer { 0 }

Fradrag for sommerfesten?

I aften holder vi sommerfest i Regnskabsskolen. Det gør vi hvert år for personalet og vores faste freelancere. Måske har I også sådan nogle arrangementer i dit firma? Her kan du høre, hvad reglerne for fradrag i den forbindelse er:

Opsummeret:

  • Medarbejdere: Fuldt fradrag
  • Freelancere (og andre, som har en forretningsmæssig tilknytning til virksomheden): Fradrag efter reglerne for repræsentation, dvs. fradrag for 25 % af udgiften
  • Bestyrelsesmedlemmer: Fuldt fradrag, da de tæller som medarbejdere
  • Private venner: Intet fradrag.

Der må ikke løftes moms af noget af det.

Kommentarer { 0 }

Give-away i anledning af nyt blogdesign

Den 9. april 2006 skrev jeg mit første indlæg her på bloggen. Siden er der kommet over 1000 indlæg til, og de har samlet set fået næsten 2500 kommentarer! Det mest kommenterede indlæg har 156 kommentarer. Det handler om takster for rejsegodtgørelse og diæter.

Jeg har altid bestræbt mig på, at læserne af bloggen kunne hente praktiske værktøjer her, og det er da også blevet til en del downloads. De mest populære er en køreplan for bogholderiet og et regneark til beregning af goodwill.

Nu har bloggen fået nyt design (igen), og det vil jeg gerne fejre med en give-away.

Skriv i kommentarfeltet herunder inden d. 24. juni 2014 kl. 12, hvilken bog fra Regnskabsskolens webshop, du kunne tænke dig, så trækker jeg lod og sender den ønskede bog til vinderen.

Og tusind tak fordi du følger bloggen. Uden dig var der jo ikke noget ved at skrive.

Kommentarer { 15 }

Brevkasse: Beregne moms af aktiver ved salg af virksomhed?

SpørgsmålJeg er ved at sælge min webshop, som jeg har som emandsejet virksomhed.
Dvs. jeg sælger:
- hjemmesiden
- mailliste
- varelager

I udgangspunktet regner jeg med, at den virksomhed der køber (sikkert et Aps) køber aktiverne ud af min personligt ejede virksomhed.

Jeg har lidt svært ved at læse mig frem til om jeg skal beregne moms af aktiverne. Umiddelbart så synes jeg at svaret ser ud til at være nej. Er det korrekt? Og gælder det også varelageret?

Håber du kan hjælpe en iværksætter lidt på vej :-)

Allan

SvarHej Allan

Hvis der er tale om en samlet virksomhedsoverdragelse til en anden person (eller selskab), som er erhvervsdrivende, herunder momsregistret, så er salget momsfrit. Sælgeren skal indberette overdragelsen til SKAT, når den er sket.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 1 }

Revisorer og kommunikation

Så har jeg netop haft besøg af en mulig ny kunde i Regnskabsskolen. Der er tale om en kvinde, som har drevet en relativt succesfuld personligt ejet virksomhed siden 2010. I 2010 og 2011 havde hun en revisor til at lave bogholderi, regnskab og selvangivelse, siden har hun gjort det selv, fordi virksomheden mindskede sig noget pga. andet erhvervsarbejde.

Årsagen til besøget var, at der var begyndt at komme “mystiske og uforståelige” skrivelser fra SKAT samt det faktum at hendes personlige selvangivelse var blevet “spærret”, sådan at det ikke kan lade sig gøre at indtaste oplysninger vedr. 2013, herunder et underskud fra virksomhedens drift. Af  noget af korrespondancen fra SKAT fremgår der en for kunden helt uforståelig skattegæld på ca. 50.000 kr.

SKAT skal ellers have ros for deres forsøg på forbedringer i sproget i deres breve til borgerne. Men desværre er det ikke alle breve, som lander hos borgerne, der er skrevet på en måde, hvor man kan forvente, at almindelige mennesker forstår, hvad der står. I dette tilfælde kunne jeg ved at sammestykke historien regne ud, hvad der er sket:

Vores gode iværksætter er i 2010 og 2011 blevet beskattet efter virksomhedsskatteordningen, og hun har nu sagt nej tak til dette. Uden at vide, hvad virksomhedsskatteordningen egentlig går ud på, herunder at en lukning af denne ordning udløser skat i det omfang, der er opsparet midler med acontoskat på 25%. Eller sagt med andre ord: Revisoren har systematisk og uden at informere sin kunde om det, skatteoptimeret, sådan at kunden kom til at betale mindst muligt i skat i 2010 og 2011. Men uden at forklare, hvad det hele går ud på – så kunden havde intet begreb om, hvad det er, der er foregået.

Det er meget, meget ofte, vi får besøg af iværksættere og selvstændige i Regnskabsskolen, hvor revisor egentlig har lavet alting korrekt, men hvor det hele er gået galt, fordi samme revisor ikke har ulejliget sig med at sørge for, at hans klient/kunde er velinformeret og forstår, hvad der sker.

Jeg foreslår, at man i forbindelse med den nye revisoruddannelse indfører et fag, som handler om pædagogik og kommunikation. En del revisorer har tilsyneladende den opfattelse, at jo mere hemmeligt og mystisk, deres arbejde er, jo bedre holder de på kunderne. Hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet – nærmest det modsatte.

I hvert fald er det for dårligt.

Får du lavet dit regnskab af en revisor?
Forstår du, hvad der sker?
Er du omfattet af VSO (virksomhedsordningen/virksomhedsskatteordningen)?
Hvor meget har du opsparet?

Måske skulle I drikke en kop kaffe sammen, hvis du er i tvivl.

 

 

Kommentarer { 0 }

Du skal opkræve moms af betalingsgebyrer

Det er ikke ret længe siden, man kunne læse dette på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Er det lovligt for forretningerne at opkræve moms af gebyret for betalingskort?
Nej. En betaling med betalingskort er en finansiel ydelse og finansielle ydelser er undtaget moms. Da forretningerne ikke opkræves moms af gebyrer, kan de heller ikke opkræve moms af gebyrerne hos kunder, der betaler med betalingskort.”

Den 23. januar 2012 ændrede SKAT imidlertid reglerne, men gik så stille med dørene, at det er kommet bag på rigtig mange forretninger og netbutikker – der nu må betale moms af gebyrerne med tilbagevirkende kraft.

Så lad os lige slå fast: Hvis dine kunder kan betale med betalingskort hos dig, og du vælger at kunderne skal betale de transaktionsgebyrer, du bliver afkrævet af f.eks. Nets, så skal du lægge moms på de gebyrer.

Koster det dig f.eks. 2 kr., at din kunde betaler med Mastercard, skal du altså opkræve 2,50 kr.

Læs SKATs præcisering af reglerne her: https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2153530&vId=0 – som mange altså først opdagede, da den meddelelse kom ud i februar i år.

 


Vil du vide mere om moms? Køb Bogen om moms i Danmark her

Kommentarer { 1 }