Jeg skrev tidligere i dag om, at der er fejl i 40% af de momsregnskaber, SKAT udtager til kontrol. Og at det let kan blive værre endnu.
Så det er vist på tide med en rabat på Bogen om moms: Køb den inden den 10. februar 2012 (momsafregningsdagen for 4. kvt. 2011) og få 15% rabat. Både på den trykte udgave og den elektroniske.
For at få rabatten skal du skrive “momscirkus” (uden citationstegn), når du bliver bedt om en kuponkode.
Jeg har tidligere skrevet om SKATs undersøgelse af borgeres og virksomheders evne og vilje til at følge reglerne her. I undersøgelsen fandt man ud af, at virksomhederne klarer sig dårligere i 2008 end i 2006. Både på skatteområdet og når det gælder moms.
Ikke alle virksomheder, som var med i undersøgelsen, blev kontrolleret for både moms og skat, men det er alligvel et stort antal virksomheder, der har været igennem momstjekket.
Om momsen siger SKAT i rapportens hovedresultat: “Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der – når der alene ses på momsdelen – sket en stigning i andelen med fejl fra 30 pct. i 2006 til 40 pct. i 2008.”
Det tror da pokker! Momsreglerne bliver mere om mere komplicerede hvert år, toppende med multimedieskatten i 2010-11, hvor dyneløfteri og individuelle momskoder pr. medarbejder i henhold til privat brug af multimedierne er blevet hverdag for de fleste. Sidst – og ikke mindst – har vi fra 1. juli 2011 skullet listeangive månedligt frem for kvartalsvis af hensyn til Interpols muligheder for at opklare økonomisk kriminalitet.
Og i tilfælde af, at SKAT ikke ved det, kan jeg oplyse om: Det sker ikke! Der er rigtig mange virksomheder, som ikke får indberettet til “EU salg uden moms”, som listesystemer er omdøbt til, månedligt. Indtil videre uden repressalier.
Herudover er der dukket nye systemer op til at styre, hvordan vi skal forholde os, hvis vi har betalt moms af varer i EU-lande. Hvor vi efterlyser en høj bagatelgrænse på 10.000 kr. eller deromkring – for de regler bliver nemlig (og af meget gode grunde) ikke brugt efter hensigten.
Mit bud er, at hvis SKAT laver en tilsvarende undersøgelse for 2010, vil fejlprocenten have fået et nøk opad, så den lander på over 50%. Og det er ikke – gentager ikke – virksomhedernes skyld. Det er sådan set heller ikke informationsmedarbejderne i SKATs skyld. Det er mere sådan systemet som helhed: Når noget er både ulogisk (moms af multimedierne) og besværligt at forklare og bruge (listeangivelserne og refusion af betalt moms i EU-lande), så ER det op ad bakke.
I anledning af SKATs undersøgelse, henleder jeg lige opmærksomheden på “Bogen om moms”. Hvis du vil se indholdsfortegnelsen, kan du hente den her. Bogen fås som pdf eller i trykt udgave. Bestil Bogen om moms her.
SKAT har lavet en undersøgelse af, hvor dygtige (og villige) borgere og virksomheder er til at følge reglerne. Borgerne klarer sig godt, virksomhederne klarer sig dårligt. Rigtig dårligt endda.
Især er det slemt i Midtjylland, hvor SKAT har fundet fejl i 59% – nioghalvtreds procent – af de skattemæssige virksomhedsregnskaber. Af disse skyldes 90% af fejlene manglende viden og 10% er bevidst skattesnyd. Midtjylland er også den eneste region, hvor de tjekkede virksomheder har en gennemsnitlig rating på under 4. Du kan se et billede af SKATs ratingsystem her:
(Klik på billedet for at forstørre)
SKAT skriver i deres pressemeddelse – hvor du også kan hente hele rapporten – om en række initiativer, de nu vil iværksætte for at løse problemet. Flere af dem er langsigtede og handler om at inddrage indberetninger fra trediemand, sådan at der bliver felter i selvangivelsen, vi ikke selv kan/skal udfylde, fordi de er fortrykte, ligesom tilfældet er hos borgere uden egen virksomhed. Det kan måske, måske ikke være en god idé.
I det mindste kunne SKAT hjælpe bankerne med at forstå, at der er en fordel i, at dele en persons bankkonti op i “privat” og “erhverv”, sådan at vi slipper for, at alle konti registreres som private, når SKAT indberetter til banken.
Men herudover kommer vi ikke uden om, at rigtig mange af de, som har snydt, har gjort det, fordi de ikke har kendt eller forstået skattereglerne. Eller fordi de har truffet et skøn – mange emner skal jo skønnes, når det gælder fradrag i virksomheden, og hvor SKAT så har været uenige i dette skøn.
Så ud over SKATs udmærkede initiativer vedrørende oplysning af selvstændige (hvor der er flere rigtig gode projekter på vej omend ikke lige om hjørnet), kunne man på det politiske plan arbejde for lidt regelforenkling. Der er en hel række områder, at tage fat på, og jeg vil foreslå, at de starter med at forenkle systemerne omkring
Også fordi en meget stor del af de fejl, SKAT har fundet, har været hos personligt ejede virksomheder uden ansatte. Endda en betragtelig del hos virksomheder, som slet ingen indtægter har. Men hent rapporten og skim igennem – find din egen region, virksomhedstype og branche og se, hvordan tilstanden er :).
Til et nyt og spændende projekt i Regnskabsskolen har jeg brug for kontakt med en person, som har konkret erfaring med regnskaber, som handler om andet end finanserne: Videnregnskaber, sociale regnskaber og grønne regnskaber. Kender du nogen? Eller har du erfaring med de alternative regnskaber? Smid en mail på as@regnskabsskolen.dk.
Det er klokkeklart, at virksomheder ikke må yde velgørenhed med fradrag: Jeres virksomhed kan ikke vælge at støtte et godt formål og fradrage udgiften i virksomheden. Med mindre der er en virkelig god grund til det. Og den gode grund skal ikke findes i det gode formål men i jeres virksomheder.
I modsætning til sponsorater er donationer gaver, som ikke direkte er knyttet til en modydelse.
Hvis vi ser på det overordnede billede: At en udgift skal medgå til at ”erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i virksomheden for at være fradragsberettiget, kan det være svært at få donationer på plads i regnskabet. Der skal være en grund til donationen ud over, at du gerne vil hjælpe Afrika/babysælerne/regnskoven. For ikke-beskattede midler, vel at mærke. Du kan altid donere – emnet her er, hvornår du kan gøre det med skattefradrag. Ud over, hvad du kan gøre med skattefradrag på selvangivelsen, er der to muligheder:
1. Forskning
Selskaber (men ikke personligt ejede virksomheder) kan fradrage støtte til forskning, hvis modtageren er godkendt af Danmarks Forskningspolitiske Råd. Det er der en del organisationer der er, navnlig foreninger som varetager interesserne for en gruppe mennesker, ramt af den samme sygdom, f.eks. Kræftens Bekæmpelse.
2. Reklame
Hvis din donation har betydning for din mulighed for at skaffe kunder og vil højne firmaets omdømme i almindelighed, kan der nogle gange være tale om fradragsret. Men der skal være en direkte sammenhæng mellem donationen og din indkomsterhvervelse, og du skal bruge din donation i reklameøjemed, f.eks. på hjemmesider, i trykt materiale og andre sammenhænge. Donationer som reklame er et af de emner, hvor det godt kan betale sig at spørge SKAT, inden du sender flere penge ud af virksomheden, end du kan tåle at miste skattefradraget på. Men under alle omstændigheder er relevansen meget vigtigt: Den synlighed, du får ud af donationerne skal være relevant for eksisterende eller nye kunder i din virksomhed. Derfor kan en donation til f.eks. Rigshospitalets børneafdeling være rigtig for nogle virksomheder – og dermed fradragsberettiget, mens det vil virke helt ved siden af for andre virksomheder.
—–
Du kan læse mere om donationer – og forskellen på donationer og sponsorater i “Bogen om fradrag”, hvor der udkommer en 2012-udgave i løbet af februar måned. Hvis du vil have en mail, når vi har bogen på plads med udgivelsesdato og købsmulighed, så send en mail til fradrag@regnskabsskolen.dk.
Hej, jeg har aldrig været selvstændig, men har længe drømt lidt om det.
Det er dog ikke kun drømmen om at være selvstændig, der gør at jeg overvejer at etablere en form for virksomhed. Det er fordi jeg selv oplever et behov, og mener at andre må have samme behov.
Det er nemlig dyrt, at være bilejer, og efterhånden gammeldags.
Jeg synes stadig, at leasing er dyr og skaber behov, som ikke er nødvendigt.
Derfor vil jeg gerne undersøge, om jeg kan etablere en delebilsordning. Jeg vil, hvis det bliver mere konkret skulle forholde mig til en masse andre praktiske overvejelser.
Men umiddelbart, spørger jeg bare, om du ved hvordan man opretter sådan et firma, eller klub, om om man kan få tilskud fra staten, samt hvad betingelserne evt. er for at få tilskud.
Du kan oprette en delebilsordning som en virksomhed (f.eks. ApS) eller en forening. Begge dele er relativt simpelt. Hvis du forestiller dig, at det skal være et fælles projekt mellem dig og nogle andre, kan foreningsmodellen måske være lettest at arbejde med.
Men jeg tror ikke, du skal regne med at få statstilskud til projektet. Det skyldes, at ideen ikke er ny – tværtimod er markedet i visse dele af landet (f.eks. København) vældig godt dækket – søg på Google på “delebiler” og se de relevante muligheder.
Praktisk omkring virksomhedsstart: Kom til et af Regnskabsskolens informationsmøder – hvor du kan stille spørgsmål om “hvad-som-helst” vedrørende økonomi og administration af iværksættervirskomheder. Det er gratis.
Tilmelding til Regnskabsskolens informationsmøder for iværksættere.
Hej Anette
Først tak for en god side. En af mine venner startede egen virksomhed i sommers (enkeltmandsfirma) og har spurgt mig til råds vedr. regnskab og bogføring, som han ikke har lavet noget af endnu. Han har flere ansatte og nu kommer mit
spørgsmål:
Han har også sat sig selv på lønlisten og har således betalt a-skat og ikke b-skat??? Hvad kommer det til at betyde for hans skat for 2011 ?
Det kommer an på, hvad det er for en type virksomhed, din ven har startet. Er det et selskab (f.eks. A/S eller ApS), har han gjort præcist, som han skulle, for det er nemlig ikke tilladt at hæve penge fra den type virksomheder i løbet af året, uden at de bliver beskattet. Men er der tale om en personligt ejet virksomhed, skal han lige kontakte SKAT for at få det redet ud: Det er nemlig – desværre – ikke tilladt at sætte sig selv på lønningslisten i sin egen personligt ejede virksomhed (altså I/S eller enkeltmandsfirma), selvom mange ville ønske, de kunne gøre det. Derfor skal A-skatten, der er betalt, konverteres til B-skat, og I kan lige så godt få det gjort med det samme, inden selvangivelsen kommer.
Har netop læst i Politiken, at Merkur Andelskasse er den bank i Danmark, som har scoret de bedste karakterer hos mybanker.dk på 4 ud af 6 kriterier vedrørende kundernes oplevelser og forventninger. Jeg kan kun tilslutte mig: Også jeg har oplevelsen af, at bankens medarbejdere interesserer sig for mig og mine spørgsmål, at de giver god rådgivning og at prisniveauet er – omend i den dyre ende så dog – rimeligt og frem for alt gennemskueligt.
Så tillykke til til Merkurbank og navnlig til medarbejderne.
Hvis avisabb. betales af arbejdsgiveren uden det er til brug for arbejdet, men som en del af lønnen – hvordan klares det så? Skal lønnen sættes ned i lønsystemet og skrives på som bruttotræk. Så bliver det jo trukket to steder. Eller skal lønnen forblive det samme og blot trækkes i bruttotræk?
Det kommer an på, hvordan jeres lønsystem er sat op. Pointen er, at medarbejderen får udbetalt og dermed skal betale skat af et mindre beløb (dvs. det trækkes enten fra bruttolønnen eller – endnu bedre: Vises på lønsedlen med et minus foran) mod at få et dagblad stillet til rådighed på privatadressen, hvor arbejdsgiveren betaler.
Normalt vil man (af hensyn til dokumentationen) skrive den fulde løn på lønsedlen og derefter trække kontantlønsnedgang fra på separate linjer.
Adgangen til arbejdsgiver betalt avis: Læs mere hos SKAT.
Indtil 2012 har arbejdsgiverperioden – det vil sige den periode, hvor vi ikke kan få sygedagpenge fra det offentlige men selv skal betale (hvis lønmodtageren får løn under sygdom, hvilket de fleste gør) – været 21 dage. Men fra sygdom, som opstår efter 1.1.2012, er det ikke 21 dage længere men 30 dage.
Virksomheder, som udbetaler løn – men ikke over 6,5 mio. årligt – kan forsikre sig ud af problemet så i hvert fald en del af udgiften ved at have syge medarbejdere, bliver dækket af sygedagpenge allerede fra 2. sygedag. Det er en god forsikring, fordi sygdom ofte varer netop mellem 2 og 30 dage og heldigvis sjældent længere.
Samtidig med, at arbejdsgiverperioden er blevet forlænget, er prisen for forsikringen også steget: Fra 0,69% af lønudgiften i 2011 til 0,76% i 2012.
Anette Sand bruger også Wordpress - designet er bygget på et tema af eGrace Creative
