Måske især i disse for vort land så vanskelige tider, kan selvstændige og måske navnlig nye selvstændige, altså iværksættere, skyde sig selv i foden ved ikke at have styr på budgettet. Og navnlig: Budgetopfølgningen.
Men: Ingen budgetopfølgning uden et budget, så det er der, du skal starte: Lav et budget for, hvordan du mener udviklingen skal være i din virksomhed i den kommende periode, f.eks. det næste års tid (eller mere). Delt op pr. måned eller – hvis det er en mikro lille virksomhed – pr. kvartal. Du behøver ikke at gå i detaljer med de forventede prisstigninger inden for telefoni eller læse elselskabernes rapporter om den forventede udvikling på energipriserne – det er i orden at arbejde i hovedtal, altså overskrifter.
Overskrifterne skal så passe sammen med din resultatopgørelse – det vil sige, at du skal stille tallene op i samme rækkefølge, som de står i resulatopgørelsen. Du skal mindst kunne sammenligne:
Omsætning
- Vareforbrug (og andre variable omkostninger, f.eks. køb af fremmed arbejdskraft)
= Dækningsbidrag
- Personaleomkostninger
- Reklameudgifter (hvis de udgør en væsentlig del af udgiftsbudgettet)
- Øvrige faste omkostninger (udspecificer de vigtigste)
= Resultat før renter og afskrivninger
Budgetkontrollen går ud på at sammenligne budgettet med det realiserede. Kun på den måde kan du finde ud af, om tingene går, som de skal eller ikke.
Hvis du er ansvarlig leder eller med i bestyrelsen i en virksomhed og dermed har et økonomisk ansvar, har du, ud over den løbende budgetopfølgning, også brug for følgende oplysninger, navnlig hvis virksomheden ikke ser ud til at være inde i en rigtig god gænge, økonomisk set:
Debitor- og kreditoroversigt (gerne aldersopdelt)
Oversigt over et eventuelt varelagers størrelse
Likviditeten
Gæld til det offentlige – og om noget af det er forfaldent
Hvis ordreproducerende: Ordrebogen
Det er nemlig ikke kun svigtende omsætning, der kan koste virksomheden livet. Måske lige så ofte skyldes det ændrede priser på råvarer, nye betingelser hos leverandører eller for store og stigende faste omkostninger. Især det med de faste omkostninger er noget, der rammer virksomheder, som er kommet godt igennem de første par år og er på vej ind i en vækstperiode. Pas på, at din virksomhed ikke bliver en supertanker, det tager alt for lang tid at vende, når målet flytter sig i forhold til dine første antagelser.
Mange virksomheder har det svært i øjeblikket. Vi har stadig mange konkurser. Optimistiske sjæle i virksomhederne rundt omkring kan måske godt se, at der kommer lidt flere rykkere i posten, men trøster sig med, at det nok skal gå: Der er flere gode initiativer eller muligheder på vej. Men kan de realiseres og give et udslag på bundlinjen, før det hele braser sammen som et korthus? Det kan kun den, som har styr på sit regnskab og budget vide.
Just do it.
Vi har ledige pladser på vores momskursus mandag, den 30. august kl. 13.00 – 16.00. Du får 50% rabat, hvis du tilmelder dig netop den dag og skriver “blog” i feltet til bemærkninger. Så det er en virkelig god pris – og du får “Bogen om moms” med hjem.
Læs mere og tilmeld dig her.
Vi ved jo alle, at private udgifter ikke er fradragsberettigede. Heller ikke tøj og makeup. Men jeg synes nu nok, at den påklædning Line Rafn bruger i sin optræden, kan siges at være så udsædvanlig, at den er direkte knyttet til indkomsterhvervelsen og påfører hende udgifter ud over det almindelige, så jeg havde ventet, at hun havde fået flere af sine omkostninger godkendt af Højesteret. Men der gives sandelig ikke ved dørene.
Du kan læse dommen her (åbner som pdf).
YES! I dag er Bogen om fradrag 2010 sendt til layout – pånær et par dage har tidsplanen holdt, så jeg regner med, at vi kan udgive den som planlagt den 10. september 2010.
Bogen er opdateret i forhold til 2009 udgaven, der er kommet et par nye kapitler med, blandt andet om behandling af rabatter, og alle forhold omkring fri telefon/multimedieskat er opdateret. Yderligere har vi flere henvisninger til lovstoffet bag og et godt stikordregister med. Og så er der et helt nyt kapitel om anskaffelser og afskrivninger.
Lige så snart jeg har det endelige sideantal osv., kommer der et indlæg med link til forudbestilling, så hvis du vil være blandt de første, der har den nye bog, så følg med her på siden.
Kreditnotaer er en omvendt faktura, der angiver, at der står penge til afregning. En kreditnota kan du få brug for i flere forskellige sammenhænge.
De fleste af os har modtaget en kreditnota på et eller andet tidspunkt: Hvis vi har købt noget, som er blevet returneret, har vi fået en kreditnota, som angiver, at der er penge på vej retur, eller at den regning, vi skal betale, nu er mindre end før, fordi vi har leveret en vare tilbage.
Det er da også den mest almindelige anvendelse af kreditnotaer: Hvis en kunde leverer en vare tilbage eller I aftaler et afslag i prisen på grund af problemer med leveringen, er det kreditnotaen, som sammen med den faktura, der er udstedt, viser, hvor meget kunden i alt skal betale.
Kreditnotaens indhold
Kravene til en kreditnota er de samme som til en faktura: Der skal være de samme oplysninger på kreditnotaen som på fakturaen, inklusive et nummer. Kreditnotaerne kan have sin egen nummerserie, men det mest almindelige er, at fakturaer og kreditnotaer deler nummerserie, så når en kreditnota udstedes, bruges det næste nummer i fakturarækkefølgen.
Afregning med kreditnota
Kreditnotaer kan også bruges som afregningsbilag, selvom der ikke er en faktura involveret: Hvis opgørelse af et mellemværende mellem dig og en leverandør af en ydelse påhviler dig, kan du udstede en kreditnota for at angive, hvor meget du skylder leverandøren. Der kan f.eks. være tale om en sælger, som skal have en procentdel
af omsætningen: Når du har opgjort omsætningen og beregnet, hvad du skylder sælgeren, udsteder du en kreditnota som dokumentation til dit eget og sælgerens bogholderi, inden du overfører pengene.
Interne kreditnotaer
Laver du en fejl i en faktura i dit regnskabsprogram, ophæves fejlen ved at lave en kreditnota, som udligner den forkerte faktura. Der er tale om en intern kreditnota, som ikke sendes til kunden men alene sikrer, at dit regnskab bliver korrekt, og at der ikke kan være tvivl om, hvilken indtægt, du har haft.
Derimod er det ikke OK at bruge en kreditnota til at udligne en faktura, som af den ene eller anden årsag aldrig er blevet betalt af kunden. Der er nemlig særlige regler for, hvornår og hvordan ubetalte fakturaer skal afskrives, og det sker ikke ved hjælp af interne kreditnotaer.
Vi er i færd med at lægge sidste hånd på “Iværksætter 2010″. Det er en lille iværksætterhåndbog, som indeholder vigtig information for nystartede virksomheder. Vi lavede også en i 2009. Hvis du ikke allerede har fået et eksemplar, kan du hente en pdf her, eller du kan skrive til as@regnskabsskolen.dk, så sender vi et trykt eksemplar til dig.
Bogen bliver distribueret på Iværk&Vækst-messen i Forum den 9. og 10. september samt af en lang række af konsulenter – ikke mindst DANAs konsulenter, som besøger rigtig mange nye virksomheder – og erhvervskontorer i hele landet, der har kontakt med nye iværksættere. Herudover tager jeg dem med på min foredragsturne i slutningen af september.
Regnskabsskolen og nogle af vores vigtige samarbejdspartnere har annoncer i Iværksætter 2009, og det bliver der også mulighed for i 2010-udgaven.
Så har du et budskab til Danmarks iværksættere, har vi et par siders annonceplads, som vi ikke har disponeret over endnu. Vi sælger dem som hele eller halve sider, og hvis du er interesseret, så skriv til mig for nærmere oplysninger senest den 11. august 2010.
/Anette
I SKATs vejledning af 31. maj 2010 står det helt tydeligt, at der max. kan fratrækkes 50.000 kr. på selvangivelsen vedr. diæter eller rejsegodtgørelse, som ikke udbetales af arbejdsgiveren.
Du kan hente vejledningen her:
http://www.skat.dk/display.aspx?oId=203388&vId=203509&indhold=1
Det er vigtigt, at din virksomheds regnskab er retvisende. Herunder at dine aktiver er til stede og har den værdi, de er optaget i regnskabet til.
Nogle dele af regnskabet er mere håndgribelige end andre: Vi kan tælle varelageret op og se, at det stemmer med bogholderiet. Det er dejlig konkret.
Sådan er det ikke med de immaterielle anlægsaktiver: Som ordet i sig selv siger, taler vi her om noget, vi ikke kan tage og føle på. Værdier, virksomheden ejer og – formentlig – bruger til at drive virksomhed med, men de har ikke en fysisk form.
Typiske immaterielle anlægsaktiver er goodwill, patenter og rettigheder, licenser og udviklingsomkostninger. De er noteret i regnskabet og som udgør en del af virksomhedens samlede aktiver, fordi de udgør en ”sandsynlig, fremtidig, økonomisk fordel” for virksomheden.
Goodwill
Goodwill er nok den post inden for gruppen immaterielle anlægsaktiver, som flest virksomheder har: Den er opstået ved køb af forretningen eller ved en beregning i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et selskab. Goodwillberegning ved selskabsomdannelse sker efter nogle helt bestemte formler, hvor de tre tidligere års resultat har stor betydning.
Det er ikke tilladt selv at rette i sin goodwill. Uanset hvor meget, du synes din virksomhed og dit brand er steget i værdi, må du ikke opregulere din goodwill. Heller ikke fordi store aktiver hjælper, når man skal forhandle sig til kredit hos bankrådgiveren.
Tag revisoren med på råd
Nogle immaterielle anlægsaktiver skifter værdi fra år til år: Udviklingsprojekter er et godt eksempel.
Hvis din virksomhed er ved at udvikle et produkt, som I forventer er salgbart i marts næste år, vil den tid og de materialer, I bruger på udviklingen udgøre en værdi i jeres virksomhed: Det er et aktiv. Også selvom der er tale om et halvfærdigt produkt. Den del af jeres lønninger og materialeforbrug, som går til at udvikle produktet, får I ikke fradrag for i forbrugsåret: Udgifterne bliver omdannet til et aktiv, som udgør en værdi i jeres virksomhed i stedet.
Beregning af værdien er ikke helt enkel, og bogføring af udviklingsomkostninger bør altid og uden undtagelse ske efter aftale med revisor.
Når du gennemgår et årsregnskab, er det fornuftigt altid at stille spørgsmål til de immaterielle anlægsaktiver: Er værdierne faktisk til stede – eller har vi nogle forældede patenter eller halvfærdige udviklingsprojekter liggende, som reelt ikke længere har nogen værdi? Aktiverne skal vise virksomheden faktiske værdi på opgørelsestidspunktet.
Som jeg har været inde på i adskillige indlæg her på bloggen, kan man fratrække kr. 3,56 pr. km. jf. statens takster ved brug af egen bil i firmaets tjeneste, hvis man vælger den løsning. Der er dog et lille ”men.”
Kører du indenfor en periode på 12 mdr. mere end 60 gange til det samme arbejdssted (du er f.eks. bogholder og bogfører hos den samme kunde 6 gange om måneden), så bliver du omfattet af 60 dages reglen og kan ikke få godtgørelse med den høje takst. Når der er gået 12 mdr. starter en ny beregningsperiode.
Over 60 gange transport til/fra samme kunde, bliver din transport til almindelig befordringsfradrag på selvangivelsen og det er jo ikke nær så meget.
I Regnskabsskolen har jeg flere gange været i kontakt med virksomheder, som har fået støtte til at etablere en eksportvirksomhed. Udenrigsministeriets Eksportrådgivning får en den sammenhæng de bedste anbefalinger fra lle sider. Så er du på vej ind på eksportmarkedet, er det værd at kikke på:
Eksportforberedelse for kreative virksomheder. Et gratis procesforløb hvis man kommer igennem ansøgningsproceduren. For eksempel kan man få konkret hjælp til udarbejdelse af en en internationaliseringsplan:
http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Vitilbyder/Eksportforberedelse+til+de+kreative/
Eksportforberedelse for alle virksomheder generelt:
http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Vitilbyder/Eksportforberedelse/
Eksportstart. Her betaler man for rådgivningen som oftest bygger på de ressourcer ambassaderne har ude i de forskellige lande. Det er god rådgivning og prisen er konkurrencedygtig. Som mindre virksomhed får man 50% rabat. Den kunde, som har sendt mig disse links har netop fået hjælp til at finde salgsagent i deres branche til det svenske marked. http://www.um.dk/da/menu/Eksportraadgivning/Vitilbyder/Eksportstart/
