Oversigt | virk.dk

PMV – små virksomheder kan nu få CVR-nummer

Der er godt nyt til helt små virksomheder med en omsætning på under 50.000 kr. om året. Fra den 18. september har det været muligt at registrere en personligt ejet virksomhed, PMV, hos Erhvervsstyrelsen og dermed få et CVR-nummer og en digital identitet.

Kun for helt små virksomheder

En PMV-virksomhed kan være en lille mekaniker, frisør eller internet-handlende med lille omsætning. For at blive registreret som en PMV’er  skal virksomheden drives som en erhvervsvirksomhed og ikke en hobbyvirksomhed og der må ikke være ansatte i virksomheden. Ejeren skal stå for alle beslutninger og hæfte øknomisk – og er der overskud, vil det blive beskattet som personlig indkomst.

Det er frivilligt, om man vil registrere sin virksomhed, men det kan være en fordel, fordi man med den digitale identitet blandt andet får en digital postkasse og adgang til at indberette til offentlige myndigheder.

En anden fordel ved at registrere sin virksomhed som PMV’er er, at virksomheden med et CVR-nummer får mulighed for at handle hos de leverandører, som kun leverer til CVR-registrerede virksomheder, så for mange er det rigtig gode nyheder.

Hvis omsætningen vokser til +50.000 kr. om året

Hvis en personligt ejet mindre virksomhed begynder at omsætte for mere end 50.000 kr. årligt, skal virksomheden omregistreres til en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden kan beholde sit CVR-nummer og vil i mange tilfælde også skulle momsregistreres ved samme lejlighed.

Hvis man ønsker at oprette en PMV-virksomhed, sker det digitalt og forgår på Virk.dk ““ ‘Start virksomheden’.

Kommentarer { 4 }