Oversigt | varelager

Bognyhed: Varelageret – set fra bogholderiet

Bog: Varelageret - set fra bogholderietDen 8/11-16 udkommer min nye bog om varelager.

Det er en lille bog på kun 50 sider – prisen er også lille. Bogen indeholder de skattemæssige og regnskabsmæssige regler om, hvordan man opgør varelageret, der er også et afsnit om inddirekte produktionsomkostninger, og bagerst i bogen er der konkrete anvisninger til, hvordan man bogfører varelagerreguleringer mv.

Du kan allerede nu bestille bogen, som så vil blive sendt til dig på udgivelsesdagen: Varelageret – set fra bogholderiet

Og bruger du rabatkoden ‘lager’ inden d. 4/11, får du 15 % i rabat.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Er der forskel på regnskabs- og skattemæssig behandling af varelager?

SpørgsmålHej Anette

Jeg laver synopsis omkring varelageret i henhold til årsregnskabsloven og vil i den forbindelse om der er forskel på den regnskabsmæssige behandling og den skattemæssige behandling af et varelager. Findes der en skattemæssig opgørelse?

Mvh.
Mikael

SvarHej Mikael

Ja. Ud over reglerne i årsregnskabsloven, er der særlige regler for den skattemæssige behandling af varelageret. Du kan læse om dem her:

https://anettesand.dk/2015/varelagerets-skattemaessige-vaerdi/

 

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Varelagerets skattemæssige værdi

Den skattemæssige værdi af vareforbruget og varelageret skal alle erhvervsdrivende virksomheder forholde sig til: Det er disse regler, vi skal følge, når vi selvangiver til SKAT, uanset om det er et selskab eller en personligt ejet virksomhed.

Grundlaget for den skattemæssige opgørelse af vareforbruget (og dermed varelageret) findes i statsskattelovens §6a (om at kun omkostninger, som er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget). Anvisningerne til, hvordan opgørelsen foretages, beskrives i varelagerloven (§1 stk. 1).

§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af:
1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller
2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller
3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.

Varelageret er karakteriseret ved at være et omsætningsaktiv, anskaffet med henblik på videresalg i en selvstændig erhvervsvirksomhed. Varelagerets omfang består i skattemæssig henseende af de “forventelige” varer, herunder salgsvarer, råstoffer, halvfabrikata, hjælpevarer, emballage mv. Almindelige “omkostningsvarer”, som f.eks. kontorartikler, brændstof til forbrug i virksomheden regnes ikke som varelager.

Hvis en vare er i kommission, er det leverandøren, som ejer varen, og varen skal derfor medtælles i leverandørens varelager. Nogle gange kan der opstå tvivl om, hvilken af to parter, der skal medregne varerne i sit lager, og i så fald bruger man købelovens regler for, hvornår en vare kan anses for leveret. Det handler navnlig om, hvornår risikoen for varen overgår fra køber til sælger.

Opgørelse af varelageret
Ifølge VLL§1 skal varelageret opgøres, da kun de udgifter, som modsvares af en indtægt i året er skattemæssigt fradragsberettiget. Vareforbruget beregnes således:

Varelager primo
+ årets køb
– varelager ultimo
= vareforbrug

For at kunne lave den ovennævnte beregning, skal varelagerets værdi altså være gjort op i starten af regnskabsåret og på den sidste dag i regnskabsåret. Men siden der ikke sker nogen transaktioner mellem den 31.12 kl. 24.00 og den 1.1. kl. 00.00, er sidste års ultimo = dette års primo.

Værdiansættelsen har en afgørende betydning for indkomstopgørelsen: Jo større en værdi varelageret opgøres til, jo lavere vareforbrug. Jo lavere vareforbruget er, jo højere vil indkomsten (skattegrundlaget) blive opgjort til.
Varelageret skal oplyses særskilt i årsregnskabet (jf. mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder §14 og mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder §15), og der skal foregå en fysisk optælling af varelageret, hvis størrelse skal kunne dokumenteres ved en optællingsliste. Hvis der er ført lagerregnskab f.eks. i et økonomisystem, kan optællingen foregå på et andet tidspunkt end balancedagen.

Virksomheden kan frit vælge, om varelageret skal opgøres efter dagsprisen på balancedagen, indkøbsprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger eller fremstillingsprisen (hvis varen er fremstillet i virksomheden). Dette valg kan træffes pr. vare eller varegruppe, det vil sige, at forskellige opgørelsesmetoder kan finde sted i samme virksomhed i samme regnskabsperiode, ligesom det er tilladt at skifte princip fra år til år. Benyttes fremstillingsprisen viser en landsretsdom (TfS 2000, 1018 LSR), at de indirekte produktionsomkostninger må medtages ““ hvilket er bemærkelsesværdigt, da IPO ellers ikke nævnes, når vi taler om den skattemæssige opgørelse af varelagerets værdi.

For selskaberne er der ud over de skattemæssige regler også reglerne i årsregnskabsloven at tage hensyn til. Heldigvis KAN der være sammenfald mellem opgørelsesmetoderne, så for langt de fleste, er den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af varelageret det samme.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres varelager i Saldi?

SpørgsmålJeg bruger standardkontoplanen i Saldi-regnskabsprogrammet, og vil gerne vide hvordan jeg bogfører varelager pr. 31/12-2012 (første regnskabsår) og ligeledes hvordan jeg bogfører varelager pr. 31/12-2013. Forstået på den måde, at varelager i 2012 f.eks. er på 10.000 og i 2013 på 8.000 kr.

Jens Peter

SvarHej Jens Peter

Varelagerreguleringen handler om at sikre sig, at varelageret i aktiverne er korrekt pr. 31.12. Hvis dit varelager var 8.000 i slutningen af året mod 10.000 i starten, er din lagerbeholdning blevet reduceret med 2.000. Derfor skal du bogføre 2.000 i kredit på varelagekontoen (hvis varelageret var øget, ville du skulle have bogført i debet), og modpostere det på vareforbrug oppe i driften.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan bogføres returnering af defekte varer?

Spørgsmål  Hej Anette.

Jeg har lige en problemstilling i forbindelse med varelager og defekte varer.

Vi har solgt et produkt til en kunde som nu sender det retur og skal have pengene retur, da produktet er ødelagt. Men bogføringsmæssigt kan jeg ikke få det til at gå op. Vi gør følgende:

Kunden får en kreditnota, og 56100 Debitorsamlekontoen bliver krediteret, og 55100 Varelager tilgang bliver debiteret, da varen nu igen er lagt på lager og lager hermed er opskrevet.

Men da vi gerne vil kunne følge md. for md. hvad der er af defekte varer, gør vi derefter følgende:

55120 Varelager regulering under aktiver bliver krediteret, da varen nu tages ud af lageret, og 2195 Defekte varer under vareforbrug bliver debiteret.

Så langt så godt, men problemet er nu at da produktet blev købt, blev det jo også debiteret under 2100 Varekøb, så det samme beløb er jo sådan set debiteret to gange, og der er fradrag to gange – Hvorledes klares dette?

Vi tæller lageret op en gang i kvartalet, men efter som det er trukket ud af lageret, vil dette jo passe så der vil ikke være en difference.

Håber du vil være behjælpelig

Mvh

Michael

 

Svar  Hej Michael

Når I køber varerne, skal I ikke både bogføre dem på vareforbrug og på varelager. På den måde, du beskriver jeres håndtering af varerne i bogholderiet, skal de ikke bogføres på varekøb (2100), når I får dem. Derimod skal der føres et vareforbrug op enten løbende eller en gang om måneden.

Andre vælger at bogføre vareløbet på 2100 løbende og så en gang om året lave varelageroptælling og derefter regulere varelageret. Hvis det er det, I gør, er den metode, du beskriver ovenfor korrekt, bortset fra, at du ikke skal bogføre på varelagerkontoen men direkte på 2100.

Dbh
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Mellemregning eller indskud

Når jeg lige nu køber noget til min nystartede virksomhed betaler jeg af egen lomme kontant, skal jeg bogføre de beløb under summa summarums konto privat indskud eller skal jeg bruge mellemregningskontoen, jeg vil jo gerne kunne hæve tilsvarende beløb igen senere hvis virksomheden kommer med et overskud. er det lige meget hvilken konto jeg vælger?

I princippet er det underordnet om du vælger den ene eller anden, så længe du gør det konsekvent. Men hvis du på et senere tidspunkt skulle få brug for at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen, vil det være nødvendigt at skelne, sådan at store private indskud i virksomheden bliver bogført på “private indskud” eller noget tilsvarende mens midlertidige udlæg (som det, du har gang i lige nu) skal bogføres på “mellemregningen”.

PS: Til det andet spørgsmål, du har sendt til brevkassen, om varelager: Der er allerede en del indlæg om det emne: https://anettesand.dk/?s=varelager. Prøv at se, om ikke du kan finde svaret der.

Kommentarer { 5 }

Beregning af vareforbrug/varelager

I nogle virksomheder købes der ind efterhånden som ordrerne indgår fra kunderne. Da vil stort set alt varekøb skulle bogføres som vareforbrug, fordi der ikke er noget varelager. Derfor vil mange håndværksvirksomheder have et stort vareforbrug, men kun et lille varelager, bestående af lidt løsdele/rester. Andre virksomheder har et betydeligt varelager.

Varelageret skal gøres op så ofte, som det er nødvendigt for at styre økonomien. Mindst en gang om året når man afslutter sit regnskab. Værdien af varelageret opgøres som indkøbsprisen + hjemtagelsesomkostninger. Hjemtagelsesomkostningerne omfatter transport af varer i forbindelse med indkøbet, spedition og eventuelle toldafgifter.

Vareforbruget som kan trækkes fra  i det skattemæssige regnskab er:

Vareindkøb + hjemtagelsesomkostninger
+ varelageret ved regnskabsårets start
– varelageret ved regnskabsårets slutning
= vareforbrug (den del af varekøbet, der er fradrag for i det aktuelle regnskab)

Eksempel:
1. januar var dit varelager kr. 5.000.
I årets løb har du købt varer for kr. 100.000.
31. december er dit varelager kr. 8.000.

Så er vareforbruget som trækkes fra:
Varekøb i året  kr.   100.000
+ lager primo  kr.       5.000
– lager ultimo  kr.  ““   8.000
= Vareforbrug  kr.    97.000

Hvis din virksomhed køber varer ind i udlandet og betaler med andre valuta end danske kroner, skal du være opmærksom på, hvilken kurs varerne er købt til. Normalt har kursernes udsving lille eller ingen indflydelse på varelagerets værdi, men hvis der er tale om store udsving, som vi f.eks. så i 2008, hvor f.eks. både islandske kroner, US$ og £ faldt voldsomt i forhold til den danske krone, kan man overveje, om værdien af lageret især for varer, der har ligget der længe, er optaget til en realistisk pris.

Hvis varelageret er ukurant – f.eks. på grund af fejlkøb, er der særlige regler. Men decideret usælgelige varer (typisk mad, der er blevet for gammelt eller glas, der er gået i stykker) skal trækkes fra, så det varelager, der opgøres i aktiverne er det faktiske varelager, hverken mere eller mindre.

Læs mere om varelageret i Regnskabsskolens bog Varelageret – set fra bogholderiet

Varelagerbogen

Kommentarer { 43 }

Brevkasse: Bogføring af varelager i SummaSummarum

Hej Anette

I Britt Malka’s lille hæfte om Summa summarum er angivet at man skal kreditere vareforbrugskonto 2100 med varelagerets værdi pr 31/12 og debitere beløbet på varelagerkonto 55100.

Det er jo egentlig let nok, men i mit tilfælde har jeg delt vareforbruget op på flere konti 2100, 2105, 2107, 2110 og 2200 med hver sine beløb.

Hvordan gøres det i praksis ? Mit vareforbrug ialt er ca. 141.000 og varelagerets værdi er 121.000.

Hvordan undgår man at historikken forsvinder ? – hvis man dobbeltklikker på for eksempel konto 2100 i kontoplanen kan man nu se hvilke bilag som er inkluderede.

Der er flere end dig,  som deler vareforbruget op på mange konti. Og du har ret i, at det så vil være misvisende at bruge en enkelt af disse konti til varelagerreguleringen. Samtidig vil det være for besværligt at regulere lidt på dem alle. Det bedste er at oprette en helt ny konto f.eks. 2199 “Varelagerregulering”, som man bogfører på som modkonto til bogføringen på 55100.

Kommentarer { 2 }

Lageropgørelse: Værdien af varelageret

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan varelageret skal bogføres, hvis man arbejder i SummaSummarum eller et andet program, hvor der ikke automatisk føres posteringer mellem status og drift, når en lagerført vare forbruges.

Netop i forbindelse med opgørelsen af varelageret ultimo 2008, er det meget relevant at huske på, at varelageret skal opgøres til den faktiske værdi. Det vil sige varekøbsprisen + hjemtagelsesomkostningerne inklusive evt. toldafgifter.

Hvis varerne er købt i fremmed valuta, og kursen har ændret sig væsentligt fra købstidspunktet til nu, bør man derfor regne ud, hvad det betyder for varelagerets faktiske værdi. En typisk måde er at beregne genanskaffelsesprisen: Hvis hele lageret skulle genanskaffes nu, hvad ville det så koste?

Hvis virksomheden har en revisor, er det en god idé at diskutere opgørelsesprincipper med hende eller ham. Hvis du selv lukker årsregnskabet, og det er der rigtig mange personligt ejede virksomheder, der gør, så vær meget omhyggelig med opgørelsen af værdien af varelageret i år, hvor der har været så store udsving på kurserne.

Det vil naturligvis påvirke driftsresultatet, hvis værdien af varelageret er steget eller faldet (som regel faldet) på grund af valutakursudsving. Men det er vigtigt for regnskabets pålidelighed, at alle aktiver er til stede og med i regnskabet til en reel værdi.

Så til jer, der har holdt nytårsaften og -dag i fred, og skal i gang i weekenden: God lageropgørelse :-).

…..

PS: Vi har to pladser ledige på kun-en-gang-om-året-kurset i årsafslutning kun for SummaSummarum-brugere på onsdag den 7. januar 2009.

Kommentarer { 0 }