Oversigt | udytte

Brevkasse: Ekstraordinært udbytte

Hej Anette

Jeg driver virksomhed i en selskabskontruktion med et holding og et driftselskab. Det drejer sig om en konsulentvirksomhed så driftomkostningerne er stabile. Det betyder at jeg på et tidspunkt i løbet af året, fx. august, nu ved at min omsætning nu er rent overskud hvorefter der oparbejdes en stor likviditet i driftselskabet. Denne likviditet overføres til holding som udbytte efter årsregnskabets afslutning, som jo afhænger af revisor m.m., men typisk i april.
Så en del af likviditeten ligger i driftselskabet i op til 7 måneder. Mit spørgsmål : Har jeg nogen muligheder for at flytte min likviditet op i holding tidligere ?

Godt spørgsmål. Jeg ved, at de regler er opdateret og for at være helt sikker på at give et korrekt svar, har jeg tjekket med Søren Revsbæk, som er min bestyrelsesformand, og har helt tjek på den slags. Her er hans svar:

“œHvis man gerne vil flytte sin likviditet i løbet af året, skal man gøre det som ekstraordinært udbytte. Det betyder at selskabets ledelse, uden at holde generalforsamling og før regnskabsåret er slut, kan besluttet at give udbytte og på den måde sende pengene videre til holdingselskabet. Uden at vente til næste forår.

Hvad kan man så udlodde som udbytte ekstraordinært? Det samme som almindeligt udbytte, d.v.s. almindeligvis overskud efter skat og det som er forsvarligt for selskabets økonomi. Man kan altså ikke “œtømme kassen,” hvis der er regninger eller skal som skal betales.
Der er dog et par ting, man skal huske.

For det første: Ledelsen skal have bemyndigelse. Det behøver ikke stå i selskabets vedtægter at ledelsen kan lave ekstraordinært udbytte, men det skal mindst besluttes på den ordinære generalforsamling. Hvis ikke man har fået gjort det, kan man indkalde til ekstraordinær generalforsamling og give ledelsen bemyndigelse. Typisk vil det være bestyrelsen som bemyndiges, men hvis ikke der er nogen bestyrelse så direktionen.

For det andet: Hvis man beslutter udbytte mere end 6 måneder fra sidste regnskabsår, skal der laves en “œmellembalance.”   Hvis man f.eks. vil beslutte udbytte i begyndelsen af august, skal der laves en mellembalance for tiden 1. januar ““ 31. juli. Mellembalancen er i virkeligheden et mini-regnskab, hvor man udover udtræk fra bogføringen skal lave ledelsespåtegning, noter og specifikationer som man ville, hvis det var det ordinære regnskab. Det er altså lidt omstændeligt, navnlig i de helt små “œenmands-“selskaber, men på den anden side behøver det jo ikke fylde så meget. Hvis selskabet revideres skal mellembalancen også revideres.

Du skal ikke sende mellembalancen ind nogen steder, men mellembalancen er din dokumentation for at der er penge til at lave det ekstraordinære udbytte.

Hvis udbyttet besluttes inden der er gået 6 måneder fra sidste regnskabsår kan man bruge sidste årsregnskab som mellembalance.

Med venlig hilsen
Søren Revsbæk
Registreret revisor”

Kommentarer { 0 }