Oversigt | transportgodtgørelse

Brevkasse: Hvordan fakturerer jeg korrekt kunder for transport?

SpørgsmålHej Anette

Tak for en super god blog, hvor vi regnskabsnovicer kan finde svar på alverdens regnskabs-spørgsmål.

Mit spørgsmål er, at jeg som rådgivende konsulent ofte har fly/taxa/tog-rejser ud i både ind- og udland til mine kunder – og her har jeg efterfølgende videresendt bilaget til dem, som transportgodtgørelse. Det har jeg gjort uden at sætte moms på – og uden avance. På samme måde har jeg faktureret for kørsel i egen bil (statens takst) uden at momse.

Vore kunder er både moms- og ikke-momsregistrerede. Nu vil jeg gerne i gang med Dinero og her bliver jeg i tvivl, om metoden er godkendt – og på hvilken måde jeg kan køre den form for udlæg og kørselsgodtgørelse i Dinero. Jeg håber, at du kan hjælpe mig.

De bedste hilsner Lone

SvarHej Lone

Normalt lægger man moms oven på rejseudgifterne, f.eks. kørepenge. Men man kan behandle befordringen i forbindelse med rejser som “udlæg”, hvor man lægger udgiften ud for sin kunde og på den måde undgår at lægge moms oveni. Det er dog en betingelse, at det er den direkte udgift, der viderefaktureres, og at du altså ikke tjener penge på udlægget.

Det er sandsynligvis nødvendigt, at du laver flere konti i din kontoplan end dem, du finder i Dinero som standard – navnlig hvis du gerne vil holde øje med, hvor meget af din kørsel du faktisk får viderefaktureret til kunderne og det adskilt fra det øvrige salg.

Dbh.
Anette

Svar redigeret 3.1.15/as

Kommentarer { 4 }