Oversigt | su

Hvordan bruges fradrag på lønsedlen? [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Min hustru går for tiden på VUC, og hun viste mig en gammel eksamensopgave fra 2015, hun havde fået. Når den nu handlede om løn og skat, var det nok noget, jeg kunne forklare lidt om.

For opgaven var sådan set interessant. Den handlede om at lave en skatteberegning på en årsindkomst for en SU-modtager, der også har et job.

Hvad min kone ikke helt forstod, var, hvad de mange mellemregninger egentlig gik ud på. Hvad er AM-bidrag, hvad er et personfradrag? Betaler man virkelig 40 % i skat af sin indkomst?

På vores kursus for diplombogholdere går vi løndelen igennem og underviser vores kursister i at lave en lønseddel helt fra bunden. Og vi gennemgår, hvad de forskellige delelementer på en lønseddel er. Og, hvis man virkelig gerne vil nørde skatteberegning, går vi dybt ned i den på vores kursus i Virksomhedsskatteordningen.

Men en ting, vi ikke helt når på vores kurser, er at illustrere, hvordan fradraget fungerer set fra lønmodtagerens side. Og det tænkte jeg, var et godt udgangspunkt for et lille blogindlæg, da mange bogholdere og revisorer får spørgsmål om netop dette.

Opgaven, min kone havde fået, gik på, hvor meget en SU-modtager, der får 70.000 i løn og 30.000 i løn, får udbetalt på et år efter skat.

Pudsigt nok forventer man ikke, at en afgangselev i den danske folkeskole kan mestre alle mellemregningerne i en skatteberegning, så beregningen er forsimplet, så man i regnestykket alene tager udgangspunkt i, at man har et personfradrag. Det tror jeg ikke skyldes, at eleverne i den danske folkeskole er for dumme til at kunne beregne det, men fordi en fuld skatteberegning er ekstremt kompliceret med mange bevægelige dele.

Så i den simple opgaveløsning beregner vi simpelthen bare med en trækprocent på 40% og tager ikke højde for andre fradrag (herunder beskæftigelsesfradrag).

Så opgavens forudsætninger var (mine egne afrundede tal):

SU: 70.000
Løn: 30.000
Personfradrag: 46.700 (2021-sats)
Trækprocent: 40 %

Og det var i princippet slut på opgaven.

Men hvor meget får personen udbetalt i SU, og hvor meget får hun udbetalt i løn? Det var her, jeg syntes, opgaven blev rigtig interessant.

Regnestykke 1

Hvis vi vender beregningen på siden, så vi kan beregne SU og Løn hver for sig, får vi de samme tal, men vi får også en fordeling:

Regnestykke 2

Og her kan man se, at personfradraget jo skal anvendes på enten den ene eller den anden indkomst. Nøjagtigt ligesom de ansatte, der får løn eller indkomst fra mere end ét sted.
For normalt kan man som lønmodtager kun bruge sit skattefradrag ét sted. Dvs. at alt ens fradrag går på hovedindkomsten, mens man bruger trækprocenten på bikortet.

I ovenstående valgte vi at bruge personfradraget på SU’en, og dermed ender personen med at få udbetalt 86,7 % af sin SU, men kun 55,2 % af sin løn.

I forhold til den oprindelige beregning er intet ændret – her ser vi blot, hvordan indkomsten fordeler sig.

Lidt firkantet anlagt kan man sige, at ovenstående person af en lønindkomst på 30.000 kun får udbetalt 16.560 kr. Dermed ville hun kun miste 16.560 kr. på et år, hvis hun undlod at arbejde.

Hvis vi skal nørde lidt ekstra

Pointen i mit blogindlæg står ovenfor, men her er lidt ekstra nørderi:

For i virkelighedens verden mangler opgaven – og beregningen – ligningsmæssige fradrag. Man får 10,6 % i beskæftigelsesfradrag og 4,5 % i jobfradrag.

Det ville give et lille ekstra 4.530 kr. i fradrag pga. indtægten på 30.000 kr. De to typer af fradrag er dog ligningsmæssige fradrag, og dem kan man kun trække fra i kommuneskatten. Derfor vil de i en gennemsnitskommune give en reduktion af den betalte skat på 25,6 %.

Så derfor 4.530 kr. x 25,6 % = 1.160 kr. skal betales mindre i skat.

Og reduktionen ville komme det samme sted, som vi anvender personfradraget. Derfor ville personen i opgaven faktisk få udbetalt 1.160 kr. ekstra i SU, fordi hun har et arbejde. Fordi fradraget kun anvendes på den ene indkomst, selvom den rent faktisk vedrører den anden indkomst.

Det er tungt at forklare lønmodtageren – uanset om han gør rent, eller hun er ingeniør – men med forsimplede tal håber jeg, at dette kan illustrere for de fleste, hvad skattekortet går ud på, og at man ikke bliver snydt for noget fradrag.


Kasper KyndsbergRevisor Kasper Kyndsberg underviser i Regnskabsskolen, bl.a. i VSO. Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Kan jeg være selvstændig som underviser – og hvad med min SU?

SpørgsmålHej

Jeg er netop blevet tilbudt at undervise på en række instruktøruddannelser i DGI og ved en anden privat udbyder efter sommerferien. Det forløber sådan at DGI sender en forespørgsel ud til en pulje af undervisere (som jeg er en del af) hvorefter man melder tilbage om man vil undervise på kurset. Herefter underviser man på kurset og det er den enkelte DGI eller DIF region man afregner med – man skal med andre ord fakturere forskellige afdelinger. Hos den private udbyder skal jeg undervise enkelte hold.

Kan jeg køre det som selvstændig erhvervsvirksomhed??

Jeg spørger fordi, jeg er på SU og ender med at tjene alt for meget i forhold til hvornår man skal tilbagebetale SU’en. Derudover har jeg udgifter til PC og bøger som jeg gerne vil kunne fratrække. evt. også internet.

Vh Peter

SvarHej Peter

Man kan ikke altid kan vælge – hvis man reelt er i et lønmodtagerforhold, kan man og arbejdsgiveren ikke undlade at følge de regler, der gælder på området, ved at konvertere arbejdet til noget, som faktureres fra eget firma. Men i øvrigt har du ret: Hvis du laver en virksomhed og bliver beskattet efter virksomhedsskatteordningen (du kan læse om den i “Bogen om skat“), så vil din SU ikke blive påvirket, selvom du tjener mere, end den grænse, der er i SU-reglerne.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 3 }

Brevkasse: SU-modtagere med I/S – kan vi bruge virksomhedsskatteordningen?

SpørgsmålHej Anette.

Jeg har søgt højt og lavt efter hjælp til skattereglerne for vores I/S i forhold til at være studerende, og jeg fandt så et svar fra dig, som  dog ikke passede på vores specifikke problem – Så jeg prøver at spørge, og håber på at du ser vigtigheden i mit spørgsmål :)

Vi er 3 studerende som har startet et I/S. Vi får alle SU. Overskuddet i virksomheden tæller jo med i vores personlige indkomst = vi  kommer til at tjene for meget i forhold til SU, og skal så betale tilbage.

Så har jeg undersøgt muligheden for at benytte virksomhedsordningen, så vi bare kan spare pengene op i virksomheden (vi vil gerne  bruge dem på at omregistrere virksomheden til et Aps.), og derfor kun betale 25 % i skat af pengene – så vidt jeg kan forstå. Men de tæller jo stadig med i vores personlige indkomst.

Hvis nu vi så ingen penge trækker ud, før virksomheden er omregistreret til et Aps (når vi har tjent kapitalen), og samtidig lader  pengene blive i virksomheden – Hvad så med de penge som allerede har talt som personlig indkomst? Vi har jo i virkeligheden aldrig fået personlig gavn af de penge, men de har talt med i personlig indkomst og vi har betalt skat af dem? Bliver det så modregnet eller hvordan? :/

Jeg håber du forstår min problemstilling og har lyst til at bruge tid på den.

MANGE tak!

Med venlig hilsen
Troels

SvarHej Troels

Hvis I lader pengene stå i virksomheden og undlader at hæve dem, går de ikke med i beregningen af jeres SU. Pengene kommer til at tælle med som “delvist beskattede”, og når I senere hæver dem, kommer I derfor kun til at betale den skat, I ikke allerede har betalt med a conto skatten på 25%. Der kan være tale om en udskudt skat, hvis I bruger midlerne til at oprette et ApS med (og dermed får I stadig skattemæssigt gavn af dem).

Dog ville jeg i jeres tilfælde lige konsultere en skatteeksepert for at høre, hvordan man angriber selskabsdannelsen, når der som i jeres tilfælde er tale om tre ejere. For lige den konstruktion har jeg aldrig set gennemført før, så der kan være nogle udfordringer, som jeg ikke er opmærksom på.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Hobbyvirksomhed, kvitteringer og SU

Spørgsmål
Hej Anette

Jeg har siddet og læst rundt om på nettet og overvejer stærkt at lave en hobbyvirksomhed ud af mine kreative evner, da  tingene bare står og står.

Mit ene spørgsmål er vedr. kvitteringer. Jeg vil gerne sælge kort, og selvfølgelig give en kvittering, men den kvittering, skal der da stå pris på de enkelte ting? Eks. hjørner til en pris af 5,95, kort a 15 kr. osv., eller kan man godt dele det op i kategorier og herved skrive kort kategori c, og så tjekke hvad de enkelte dele koster, og afskrive dem i regnskabet, men uden at køber ser dette? Skal jeg oplyse hvad et enkelt hjørnesticker koster, når nu et ark med 10 koster 5,95 kr.? Altså dele prisen op.

Samtidig, hvordan skal jeg forholde mig i forhold til min SU? Kan jeg risikere at det koster i SU’en? Jeg har ingen intentioner om at tjene over 50.000 kr., og derfor mener jeg ikke det burde påvirke SU’en, når jeg ikke har anden indkomst end SU+SU-lån.

Mvh
Katrine

Svar  Hej Katrine

Du må tjene op til ca. 86.000 kr. om året, før det påvirker din SU, så på den front er der vist ingen problemer.

Og ja, når du skriver regninger, kan du godt dele op i fornuftige kategorier og samle, så længe det fremgår af regningen hvad der er købt, hvor meget der er købt for, at der er moms på varen (hvis du bliver momsregistreret) og dine kontaktoplysninger. Hvis der er tale om et større køb, skal købers navn og adresse også fremgå af regningen.

Dbh
Anette

Kommentarer { 2 }