Fra bogførte bilag til færdigt årsregnskab er der en række skridt, som ændrer på resultatet. Periodiseringer er et af de væsentligste.
Det er ikke nok at sørge for, at alle udgifter og indtægter kommer med i regnskabet. De skal også med i den rigtige periode. Det er, hvad periodisering handler om. Stort set alle virksomheder har noget, som skal periodiseres.
Periodisering af indtægter
Hvis dine kunder i 2010 har betalt forud for en vare eller ydelse, som du først leverer i 2011, skal indtægten ikke beskattes ved faktureringen men ved leveringen. Men den del af din indtægt, som egentlig er forudfakturering, skal periodiseres. Det vil sige, at indtægten skal trækkes ud af 2010-regnskabet og medtages i 2011.
Sælger du et årsabonnement til 1.200 kr. den 1. januar, skal hele indtægten med i det år, abonnementet vedrører. Men har du solgt et årsabonnement den 1. maj, dækker abonnementet 8 måneder i 2010 og 4 måneder i 2011. Derfor skal 8/12 = 800 kr. af indtægten med i 2010-regnskabet og resten, altså 400 kr. med i 2011- regnskabet.
Der kan også være tale om ikke-fakturerede indtægter: Er du i gang med et større projekt, hvor du har leveret et antal timer og nogle varer til en kunde i 2010 og laver projektet færdigt i 2011, skal den del af den endelige faktura, som vedrører arbejdet i 2010, beregnes og medtages i regnskabet for 2010. Det kaldes beregning af igangværende arbejder.
Periodisering af udgifter
Tilsvarende skal udgifterne placeres i det rigtige regnskabsår. Hvis du skulle have betalt din januar-husleje allerede i slutningen af december, betyder det ikke, at du kan trække 13 måneders husleje fra i 2010-regnskabet: Hvis udgiften vedrører dine aktiviteter i 2011, skal den med i 2011-regnskabet.
Derfor er det vigtigt at få alle sine regninger med i 2010-regnskabet, også selvom de ikke er betalt. Hvis ubetalte regninger ikke kommer med, vil dit resultat ““ og din skat ““ blive forkert.
Selvom man skal være omhyggelig med at få udgifterne med i det rigtige regnskabsår, arbejder vi også med en bagatelgrænse: For at periodisere, skal der være tale om væsentlige poster. Det vil sige, at et årsgebyr til DK Hostmaster på 45 kr. ikke behøver at blive delt op, selvom gebyret dækker lidt ind i 2011. Lige hvor bagatelgrænsen ligger er der ingen faste regler for, men det er afgørende, at regnskabet er retvisende, det vil sige,
at der for eksempel betales 12 måneders forsikring i hvert år, og ikke 6 måneder i det ene år og 18 måneder i næste.
Nogle vælger også at periodisere pr. måned eller kvartalsvis. Hvis økonomien er stram og skal følges nøje måned for måned, kan det være en god idé, men for mange mindre virksomheder, er det i forbindelse med årsafslutningen, periodiseringen sker.
Visse revisorer går meget op i periodisering – også helt ned i detaljen. Hvis du har en revisor, som faktisk sidder og flytter rundt på 40% af et avisabonnement eller tilsvarende, må du tale med ham (hende) om, at der skal være en rimelig bagatelgrænse. Hvis du selv afslutter dit regnskab, er det jo din egen vurdering, hvor bagatelgrænsen går. Set over virksomhedens livsforløb får du ikke hverken større eller mindre skattemæssigt fradrag – de bliver højst forskudt lidt mellem forskellige år.