Oversigt | restaurant

Restaurantmedarbejder: Bespisning under en vagt

SpørgsmålSofie har spurgt mig i en kommentar:

“Hvordan er reglerne for medarbejdere, der arbejder på en restaurant, hvis medarbejderen indtager et måltid ifm. med en vagt på restauranten?”

SvarDet afhænger af, om vedkommende er under Horestas overenskomst eller ej. Er man det, så bliver medarbejderen opkrævet et beløb pr. dag til kost, og så er vi jo ovre i noget, der ligner en kantineordning, og som derfor ikke giver flere problemer. Beløbet, man opkræver hos medarbejderen, er 12 kr. pr dag.

Hvis ikke man er det, og velsagtens i alle andre tilfælde, så skal man beskattes af fri kost efter de gældende regler. Det vil sige et måltid til en værdi af 40 kr., hvis man får et måltid gratis.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Nøgletal i restaurant

Hej Anette.
Spændende hjemmeside du har.

Jeg har forsøgt mig lidt forskellige steder at finde  nøgletal til at budgettere en ny restaurant men det er ikke lige
til. Min egen revisor henviser til HORSTAS nøgletal men de er jo kun gennemsnitlige. Så mit spørgsmål er
hvor mange procent af en omsætning budgetterer man til:

Løn, Vareforbrug, Husleje, El/gas/vand/varme, samt øvrige udgifter (admin, revision, telefon etc.)

Håber du kan hjælpe mig.

Tak for din mail, jeg er glad for at du synes om bloggen. Dit spørgsmål derimod er lidt sværere at svare på. Hvis du har adgang til HORSTAs data, er det faktisk et godt bud, ellers ville jeg i dit sted overveje at spendere kr. 1.600 for at deltage i deres nøgletalskonference. Både fordi du der kan få en masse officiel statistisk men ikke mindst, fordi de øvrige deltagere vil være rigtig gode sparringspartnere for dig, og du skal jo ud at have et netværk inden for branchen.

Vareforbruget (køkkenprocenten) og lønningerne er de krititske faktorer. De øvrige udgifter er faste, dvs. du kan ikke gøre ret meget ved dem undervejs, og de er stort set ikke afhængige af, om der er travlt = et stort salg eller alt for god tid = et lille salg i restauranten. Derfor gælder det om at få den del så lille så muligt, og de kan ikke beregnes som en procentdel af omsætningen.

Lad os – som tænkt eksempel – forestille os, at du bruger 30% af omsætningen på varekøb og har “øvrige faste udgifter” inklusive lønninger på 100.000 kr. månedligt. Så ser tallene sådan ud:

Dækningsgrad: 70
Faste omkostninger: 100.000
Nulpunktsomsætning (altså hvor meget du skal sælge for, for ikke at få underskud): 142.857

Du kan se beregningen af nulpunktsomsætningen her.

Dbh
Anette

Kommentarer { 0 }