Oversigt | reklameudgifter

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Jeg har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Det fortæller BDO i deres seneste nyhedsbrev.

Sagen kort

Kasi ApS (selskabet bag smykkefirmaet Pandora) indgik for en del år siden sponsoraftaler for op mod 280 mio. kr. med fodboldklubben Brøndby IF og håndboldklubben AG København. Ifølge selskabet var det naturligvis for at opnå reklameværdi, men det godtog SKAT ikke. De mente, at der måtte være tale om maskeret udlodning*.

*”Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Formålet med aftaler af denne art er i første række at undgå den dobbeltbeskatning hos selskab og aktionær, der fremkommer ved, at indkomsten først beskattes i selskabet og dernæst hos aktionæren, når selskabets indkomst udloddes som ikke fradragsberettiget udbytte.”

Denne forklaring er sakset fra Tax.dk – her kan du læse resten

Første afgørelse i Landsskatteretten

Landsskatteretten gav SKAT ret og begrundede det med, at “der var et misforhold mellem sponsoraternes størrelse og den reklame, som virksomheden opnåede i kraft af disse”.

I første omgang vandt SKAT altså sagen, men den blev så anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse

Landsretten nåede frem til det modsatte resultat. Det begrundede de ifølge BDO’s artikel med

  • at sponsoratets størrelse ikke oversteg markedsprisen for den slags
  • at den usikkerhed, der er forbundet med en sådan vurdering,  må komme virksomheden til gode.
  • at sponsoraterne var egnet til ikke bare at gøre virksomheden kendt i Danmark, men også på sit hovedmarked i Tyskland
  • at virksomheden udnyttede sponsoratet kommercielt
  • at sponsoraterne havde til formål at skabe grobund for nye aktiviteter i virksomheden og
    at tiltrække medarbejdere til denne.

Min kommentar

Jeg er lidt overrasket over Landsrettelsens afgørelse, for jeg troede også, det havde betydning, at det var holdingselskabet, ikke driftsselskabet, som ydede sponsoratet, og havde egentligt forstået det sådan (på middelmådige avisartikler), at det var en del af begrundelsen for afslaget. Men egentlig er det jo logisk nok: Hvis holdingsselskabets indtægtskilde er, at driftsselskabet klarer sig godt….

Herudover er det rigtig fint, at Landsrettet har set lidt mere holistisk på hele sagen, end Landsskatteretten gjorde, og bl.a. lagde til grund, at også det at tiltrække kvalificerede medarbejdere kan være en del af argumentet for et sponsorat.

Og “usikkerheden kommer virksomheden til gode”. Ja. Tak.


Vil du have inspiration til, hvad du kan, må og skal – og nogle eksempler på, hvad du overhovedet ikke må trække fra, så køb Bogen om fradrag her:

Bogen om fradrag 2016

Kommentarer { 0 }

Forærer du varer væk? Intet momsfradrag! (medmindre …)

“Køb et par bukser i vores webshop i denne uge – så lægger vi en gratis håndcreme med i pakken.”

Firmaet, der skriver sådan, har ikke momsfradrag for købet af de håndcremer, de forærer væk. Der er nemlig ikke momsfradrag for gaver. Og “tilgift” er en gave, selvom det er en gave, som betinges af et køb.

Så når Lomax f.eks. sendte mig en glimrende stegepande i sidste måned, fordi jeg købte kuglepenne til kontoret, er det altså ikke en udgift, de kan løfte momsen af.

Men kunne man som sælger ikke argumentere for, at det var en reklameudgift, og dermed få momsfradraget? Nej, ikke hvis man absolut vil formulere det sådan, at kunden får en gave.

Men … er der tale om en “gave”, der hænger sammen med den købte vare, i sådan en grad at det nærmere ligner en rabat, så kan man formulere sig ud af det. Find derfor en “gave”, der er relevant for det, du vil sælge mere af, og skriv: “Køb et par bukser, og få et bælte med i købet”. Så må du gerne løfte momsen af.

Så det med tilgift – som gaverne hedder – kan være en dyr løsning. På den anden side kan det være endnu dyrere at give rabat i stedet: Hvis vi giver 100 kuglepenne gratis, hver gang kunden køber 200 kuglepenne, så kan det ganske vist formuleres som en rabat, og der er fuldt momsfradrag for kuglepennene. Men så varer det jo meget længere, inden kunden kommer igen: Nu har de jo kuglepenne til et halvt år mere.

Så: Rabatter kan være dyre.
Gaver må vi ikke løfte momsen af (eller skal beregne udtagningsmoms, hvis det er en vare, som vi i forvejen har løftet momsen af).

Det er med at få det regnet ud :).

Og til hjælp for den udregning, har SKAT udgivet en meddelelse om netop tilgift: https://skat.dk/SKAT.aspx?oID=1909872


Læs mere om momsreglerne i Moms og momsfradrag – en guide til iværksættere og selvstændige

Kommentarer { 0 }

Logotøj – hvad må du trække fra?

Inde i Regnskabsskolen fik vi i dag leveret en stor kasse regnslag fra Dana, og det gav mig anledning til at tale om logotøj. For hvad må du egentlig trække fra?

Du kan læse mere i Bogen om fradrag som har et helt afsnit om strøgaver.

P.S. Synes du godt om os på Facebook? Ellers er det måske nu du skal gøre det. I hvert fald hvis det står til min medarbejder, Anja, som har “truet” med at uploade et fraklip fra optagelsen her hvor jeg taber hatten, når vi når op på 200 likes! Du finder vores Facebook-side her.

Kommentarer { 0 }