Oversigt | regnskabsanalyse

Hvordan skal dine tal serveres?

Jeg skrev i går om, at halvårsregnskabet bør give anledning til nogle tanker: Er det gået, som vi ønsker og hvis ikke: Hvad vil vi gøre ved det. Blogindlægget gav en reaktion fra en enkelt kunde, som gerne ville have sine tal serveret på en anden måde end i den sædvanlige resultatopgørelse og balance – eller i e-conomic-sprog: Saldobalance.

Det blev til dette:

Udklip

(Klik på billedet for at se det i en bedre version.)

Det tog ikke så lang tid at lave (og det var godt, for jeg er på vej til et større arrangement, hvor jeg skal holde et oplæg for 2-300 iværksættere). Men viser det, som lige netop var interessant for denne kunde: Hvordan bliver pengene brugt? Hvilke typer omkostninger er steget, hvilke er faldet?

Når jeg så lægger det ud her i anonymiseret form er det, fordi tallene bliver præsenteret på tre forskellige måder:

De sorte tal er de faktiske tal for 1. halvår henholdsvis 2015 og 2014. De blå tal er en procentuel fordeling. Og nederst er der en grafisk visning.

Vi har faktisk lavet en version, hvor der er flere kolonner: 2. halvår 2014 og hele 2013 er også med. Man kan lave lige så mange versioner, som man har brug for, for at se de væsentlige økonomiske tendenser i virksomheden. Men her har jeg kun to med – så du kan overveje: Hvordan vil du helst have dine tal præsenteret? Hvad giver mest indsigt? Procenter, de faktiske tal eller grafisk fremstilling.

Du kan få et par timers individuel undervisning i Regnskabsskolen i, hvordan du laver sådanne ting, hvis du bogfører selv men ikke har så meget styr på det med at få det over i regneark. Ring til os på 33330102 eller skriv til post@regnskabsskolen.dk, hvis du er interesseret. (Professionelle bogholdere kan jo deltage i vores controllerkursus, men det er nok lidt for omfattende for dem, som bare bogfører for en lille iværksættervirksomhed et par timer om måneden.)

Kommentarer { 0 }

Gode nøgletal for små virksomheder: Egenkapitalens gearing

Når man som jeg arbejder med bogholder/regnskab/økonomi, er der nogle nøgletal, som gang på gang viser sig at give mening for den virksomhed, der er tale om: Altså nøgletal, som ejeren synes er anvendelige. Et af dem er “Egenkapitalens gearing”.

Egenkapitalens gearing er et blik på virksomhedens passiver, altså finansiering, og er et udtryk for, hvor stor en del af virksomhedens kapital der er lånt af andre (fremmedkapital), set i forhold til hvor meget ejeren/ejerne selv har indskudt (egenkapital).

Jo lavere tallet er, jo større andel af firmaets aktiver har ejerne selv finansieret. Nøgletallet ændrer sig sjældent særlig markant med mindre firmaet er i vækst, finansieret af lånt kapital eller hvis der er udsving i udbyttebetalingen til ejerne.

Udviklingen i Egenkapitalens gearing kan også bruges til at vurdere en virksomheds soliditet. Jo lavere gearingen er, jo mere solidt er firmaet. Hvis det derimod er højt (og stigende), er man mere afhængig af sine kreditorer. Egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej.

Egenkapitalens gearing beregnes sådan:

Fremmedkapital / Egenkapital = Egenkapitalens gearing

Fremmedkapitalen er alt det, virksomheden skylder til eksterne parter: “Gældsforpligtelser”. Egenkapitalen er de penge selskabet “skylder” ejerne: Indskudt kapital og oparbejdet overskud: “Egenkapital” i virksomhedens balance.

Hvis egenkapitalen er på 100 kr. og fremmedkapitalen udgør 250 kr. er egenkapitalens gearing 250 / 100 = 2,5. Det betyder, at virksomheden har lånt 2,5 gange så mange penge, som virksomhedens ejere selv har indskudt.

Det er et af de tal, som vi med fordel kan regne ud hvert år. Hvis vi konsoliderer, sørger vi for, at der er en stigning i egenkapitalen i forhold til fremmedkapitalen. Hvis det ikke er tilfældet, skal det kunne forklares med f.eks. udviklingsinvesteringer: Ellers kan det være et tegn på, at virksomheden er på vej ud i noget skidt (= krise).

Du kan finde flere nøgletal i “Bogen om nøgletal” – og jeg skal måske især fremhæve kapitlet, som handler om, at man kan lave sine helt egne. Hent indholdsfortegnelsen her (åbner som pdf).

Kommentarer { 0 }