Oversigt | regnskaber

Fyraftensmøde: Regnskabets opbygning og vigtige nøgletal

Regnskabsskolen afholder sit første fyraftensmøde i 2009:

Mandag, den 26. januar 2009

Emnet er regnskaber og nøgletal.

Hvor er de interessante tal i dit regnskab? Vi ser på de færdige årsregnskabers opbygning og tjekker Experians virksomhedsdatabase på Regnskabsskolens PC-ere, så du kan se, hvad dine konkurrenter oplyser om sig selv.  Vi gennemgår herefter hvilke nøgletal, man kan aflæse fra de offentlige regnskaber, og hvilke man kun kan beregne, når man har adgang til de interne.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kommentarer { 0 }

Har du styr på B-skatten for 2007?

Det er ved at være den tid på året, hvor det kan svare sig at tjekke, om der er styr på B-skatten. For hvis du har betalt for lidt, kan du spare nogle dyre procenttillæg ved at få indbetalt inden 31.12. Det er navnlig aktuelt, hvis du skylder mere end 40.000 kr.

Skat har udgivet en vejledning om emnet – og den er her.

Hvis du skal overføre pengene via netbank, gør du sådan:

Du kan vælge indbetalingskort med kortartkode 01 og kontonummer 4000978 eller overførsel til konto, registreringsnummer 3100, kontonummer 4000978. Husk at skrive dit CPR-nummer og indkomstår 2007 i feltet “Meddelelse til modtager”.

Kommentarer { 0 }

Bogen om virksomhedsordningen – 2. udgave er kommet

Så har vi fået 2. udgave af “Virksomhedsordningen – sådan planlægger du din skat” af Søren Revsbæk hjem fra trykkeren. Bogen inkluderer de nye satser for 2007 med regneeksempler, og du kan bestille den her.

Kommentarer { 2 }

Nye afskrivningsprocenter fra 2008

Jeg abonnerer på Buus Jensens Skatteinfo. Og blandt de mange nyheder er der en, som  kommer til at påvirke nogle kunders regnskaber:

Afskrivning på bygninger og installationer er fra og med indkomståret 2008 4%. Også for allerede erhvervede bygninger. 

Afskrivningsreglerne bliver ændret, sådan at man fremover kan afskrive med 15% i stedet for de nuværende 25% på visse større driftsmidler: Borerigge, fly, spildevandsanlæg osv. Men ikke som jeg troede, også almindelige driftsmidler i små virksomheder (biler, PC-ere, inventar).  Ã†ndringen indføres over en årrække, de nedsættes procenten med 2% hvert 2. år, indtil vi lander på de 15%.

Vi har ingen kunder, som ejer hverken olieboreplatforme eller spildevandsanlæg, så det er først og fremmest ændringen fra 5 til 4% på bygninger, der kommer til at betyde noget.

Afskrivningsloven findes her.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – egenkapitalens gearing

I disse tider, hvor vi lukker årsregnskaber, taler vi mere om nøgletal end ellers, fordi det jo er meget fornuftigt at evaluere lidt på årets resultat og firmaets status i forbindelse med afslutning af et regnskabsår.

Hvis man skal se på, hvor solidt et firma er, kan man bruge forskellige nøgletal. Man kan enten se, hvor stor en del af aktiverne, som er finansieret ved hjælp af egenkapital, eller man kan se på “egenkapitalens gearing”. Og det nøgletal kan jeg godt lide på grund af navnet og fordi det er enkelt at beregne:

Egenkapitalens gearing bliver udtrykt i tal sådan:

Fremmedkapital/egenkapital = egenkapitalens gearing

Så hvis man har fremmedkapital på 2.000.000 kr. og egenkapitalen er 500.000, ser regnestykket sådan ud:

2.000.000/500.000 = 4,0

Jo lavere tallet er, jo mere solidt er firmaet. Og jo lettere vil man få ved at hæve sin kassekredit. Hvorimod hvis tallet er meget højt (og stigende), bliver man mere sårbar over for kreditorer. Måske har man en høj gearing af egenkapitalen, fordi man vælger at hæve hele virksomhedens overskud (som udbytte i et A/S f.eks.), så egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej, bare noget om, hvor stor en del af firmaets aktiver, der er finansieret ved lånte midler og hvor stor en del ved egenkapital.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – nulpunktsomsætningen

Nulpunktsomsætningen er et af de mere anvendelige nøgletal også i små virksomheder, og også selvom man ikke har en historie, som strækker sig flere år tilbage at sammenligne med.

Nulpunktsomsætningen kan beregnes både for en hel virksomhed: Hvor meget skal vi omsætte for, for at have råd til de faste udgifter – og for et enkelt produkt. Hvis der f.eks. skal anskaffes en maskine, som måske skal afskrives over flere år: Hvor meget omsætning skal der så være, for at denne nye produktion løber rundt.

Nulpunktsomsætning=kapacitetsomkostninger x 100 / dækningsgrad

For at beregne nulpunktsomsætningen skal man altså kende sin dækningsgrad enten for virksomheden eller for produktet.

Kapacitetsomkosningerne er de faste udgifter. Eller – i tilfælde af at der skal beregnes for et enkelt produkt – de faste udgifter, som specifikt vedrører den produktion, f.eks. anskaffelse af maskine, afskrivning af maskine eller uddannelse af personale.

Hvis vores dækningsbidrag er 45% og vi har faste udgifter på 500.000 kr. årligt, ser det sådan ud:

Nulpunktsomsætning=500000 x 100/45=1.111.111

Vi skal altså have en omsætning på mere end 1.1 mio. kr for at opnå et positivt resultat.

…..

Du kan læse om flere nøgletal i  Bogen om nøgletal, som du finder her.

Kommentarer { 2 }

Dækningsbidrag og dækningsgrad

Vores revisor har sagt, at vores dækningsgrad er for lav, den er på 36 procent, og så skal vi til at lave et budget. Jeg er så blevet i tvivl om, hvordan man omdanner dækningsbidraget til dækningsgrad. Continue Reading →

Kommentarer { 9 }