Oversigt | patent

Brevkasse: Bogføring af godtgørelse på patent

Jeg har problemer med bogføring af godtgørelse fra væksthuset på et mønsterpatent. Patent kr. 5.000 debet kt 50800 kredit kt 62000. Fa. har fået kr. 2.000 i tilskud fra væksthuset. Beløbet er indgået i banken, som jeg debiterer, men hvor skal jeg kreditere. Pengene forbliver i virksomheden, så jeg tænker det må være på kt 62000.  Hvis jeg krediterer kt. 50800, nedskriver jeg vel værdien på patentet, og det skal den vel ikke.

Håber du kan finde tid til at besvare mit problem.
På forhånd tak.

Det er da også en lidt usædvanlig transaktion. Patentet har jo en værdi på 5.000 kr., men du har kun betalt 3.000 kr. for det, fordi du har fået tilskud til resten. Samtidig har du ret i, at værdien skal bibeholdes.

Der er tale om et tilskud, og jeg ville derfor lave en ny konto at kredittere indtægten på. Det kunne f.eks. være en indtægtskonto (måske 1105: Øvrige indtæger uden moms). Hvis du bogfører indtægten på konto 62000 (Mellemregning), vil det se ud, som om du har indbetalt pengene privat, og det er jo ikke tilfældet.

Kommentarer { 1 }