Oversigt | Nøgletal

Beregn nemt dine nøgletal

Regnskabsskolen har udgivet flere bøger, hvor du lærer at beregne nøgletal – senest “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“.

Den første bog om nøgletal, jeg udgav for mange år siden i Franciskanerserien, lavede statsautoriseret revisor Jens Gottlieb et rigtig godt regneark til. Det regner 10 væsentlige standard-nøgletal ud for dig, bare ved at du taster dine egne regnskabstal ind i det.

Arket holder stadig, og det er et godt redskab at have, når der skal laves nogle hurtige udregninger.

Hent regnearket her

(Obs! Nogle oplever at der er kode på regnearket, men det er ikke sådan det skal fungere. Der er derimod en kode, der beskytter nogle felter, så man ikke kommer til at taste i dem. Her kan du hente et ark uden beskyttelse, hvis det andet driller: Nøgletalsark uden beskyttelse. Så skal du bare være opmærksom på kun at rette i de hvide felter i fanen “Indtastningsark”.)


Hvis du ikke allerede har “Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters“, kan du købe den i Regnskabsskolens webshop her – bare klik på billedet:

Kommentarer { 0 }

Kan dit koncept betale sig?

Jeg har engang haft en butik, hvor konceptet bl.a. var at sælge friskkværnet korn. Ideen var virkelig god! Problemet var, at det tog over 5 minutter at kværne et helt kilo korn (dengang købte jeg det i store sække ovre fra Aurion), og kunderne kom jo ikke forbi særlig tit, så når de kom, skulle de tit have 3, 4 eller 5 kilo korn med. Så stod jeg der og skulle underholde kunderne i 20 eller 25 minutter, mens vi kværnede korn gennem denne her kornkværn!

Nogle gange skal man kigge på forretningsmodellen også ud fra, om det er praktisk gennemførligt, hvis vi skal tjene penge på det, for hvor meget kan vi egentlig tage for et kilo friskkværnet rugmel, eller hvad det nu måtte være?

Det her med at kigge på tingene handler i bogholdersprog i virkeligheden meget om nøgletal. At finde ud af, hvor mange penge vi tjener på hvad, hvad det kan svare sig at promovere, og hvilke ydelser eller services vi kun har med for at understøtte den øvrige forretning.

Det er blandt andet det, du kan læse om, i Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters, hvor der er en rigtig god nøgletalssamling med praktiske eksempler. Og også en opfordring til at lave dine egne nøgletal, som slet ikke har noget med de officielle nøgletal at gøre, men hvor du kan måle på de ting, som er rigtig væsentlige for DIN virksomhed.

For jeg kan godt fortælle jer, at friskkværnet korn under ingen omstændigheder bære en hel detailbutik i København. ;-)

Køb Forstå dit regnskab – og dine konkurrenters her

Eller køb Sommerferiepakken med rabat her

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – her er regnearket

UdklipHvis du har læst Bogen om Nøgletal, ved du det godt: Der findes et rigtig godt regneark, som kan regne 10 væsentlige standard-nøgletal ud for dig, bare ved at du taster regnskabstal ind i en liste, klar til udfyldelse. Det er et, statsautoriseret revisor Jens Gottlieb lavede for mange år siden, da jeg udgav bøger i Franciskanserserien. Men det holder stadig!

Regnearket er et godt redskab at have, når der skal laves nogle hurtige udregninger – i hvert fald for de af os, som ikke har formået at lære alle formlerne udenad.

Hvis du ikke har Bogen om Nøgletal endnu, så klik på billedet her til højre, så kommer du over i Regnskabsskolens webshop, hvor du kan få den – som trykt bog eller pdf – til en uhyre rimelig pris.

Anyway…. det var det regneark: Prøv at indtaste tallene fra både 2014-regnskabet og dit halvårsregnskab for 1. halvår 2015. Måske finder du ud af noget, du ikke vidste i forvejen.

Hent regnearket her.

(Obs! Nogle oplever at der er kode på regnearket, men det er ikke sådan det skal fungere. Der er derimod en kode, der beskytter nogle felter, så man ikke kommer til at taste i dem. Her kan du hente et ark uden beskyttelse, hvis det andet driller: Nøgletalsark uden beskyttelse. Så skal du bare være opmærksom på kun at rette i de hvide felter i fanen “Indtastningsark”.)

Kommentarer { 0 }

Hvordan skal dine tal serveres?

Jeg skrev i går om, at halvårsregnskabet bør give anledning til nogle tanker: Er det gået, som vi ønsker og hvis ikke: Hvad vil vi gøre ved det. Blogindlægget gav en reaktion fra en enkelt kunde, som gerne ville have sine tal serveret på en anden måde end i den sædvanlige resultatopgørelse og balance – eller i e-conomic-sprog: Saldobalance.

Det blev til dette:

Udklip

(Klik på billedet for at se det i en bedre version.)

Det tog ikke så lang tid at lave (og det var godt, for jeg er på vej til et større arrangement, hvor jeg skal holde et oplæg for 2-300 iværksættere). Men viser det, som lige netop var interessant for denne kunde: Hvordan bliver pengene brugt? Hvilke typer omkostninger er steget, hvilke er faldet?

Når jeg så lægger det ud her i anonymiseret form er det, fordi tallene bliver præsenteret på tre forskellige måder:

De sorte tal er de faktiske tal for 1. halvår henholdsvis 2015 og 2014. De blå tal er en procentuel fordeling. Og nederst er der en grafisk visning.

Vi har faktisk lavet en version, hvor der er flere kolonner: 2. halvår 2014 og hele 2013 er også med. Man kan lave lige så mange versioner, som man har brug for, for at se de væsentlige økonomiske tendenser i virksomheden. Men her har jeg kun to med – så du kan overveje: Hvordan vil du helst have dine tal præsenteret? Hvad giver mest indsigt? Procenter, de faktiske tal eller grafisk fremstilling.

Du kan få et par timers individuel undervisning i Regnskabsskolen i, hvordan du laver sådanne ting, hvis du bogfører selv men ikke har så meget styr på det med at få det over i regneark. Ring til os på 33330102 eller skriv til post@regnskabsskolen.dk, hvis du er interesseret. (Professionelle bogholdere kan jo deltage i vores controllerkursus, men det er nok lidt for omfattende for dem, som bare bogfører for en lille iværksættervirksomhed et par timer om måneden.)

Kommentarer { 0 }

Hvad bruger du dit halvårsregnskab til?

De fleste er måske klar med halvårsregnskabet i løbet af juli eller starten af august måned. Men nogle har først helt styr på det den 1. september – altså i går – fordi det ikke bliver lavet før i sidste øjeblik i forhold til momsafregningen.

Hvad bruger du dit halvårsregnskab til? Læser du det overhovedet igennem, eller er det bare et spørgsmål om, hvorvidt momsen ifølge regnskabsprogrammet rammer nogenlunde inden for de grænser, du anser som sandsynlige?

Når halvårsregnskabet er klar, er det tid til at

  • lave budgetopfølgning: Hvordan er 1. halvår gået i forhold til den plan, som budgettet er udtryk for?
  • korrigere virksomhedens handlinger i 2. halvår: Er der noget, vi skal have rettet op på – er der en særlig indsat, der skal gøres, for at året som helhed forløber fornuftigt?
  • begynde at overveje, hvordan næste år ser ud. De fleste vil skulle lægge budget her i slutningen af året, og for mindre virksomheder plejer november at være “budgetmåneden”, hvor driftsbudgettet for det kommende år bliver færdiggjort og eventuelt fremlagt for bestyrelsen

Når du laver budgetopfølgning, behøver det ikke bare at være en sammenligning krone til krone mellem det budgetterede og realiserede. Du kan også med fordel beregne nogle væsentlige nøgletal. Alle “de sædvanlige” kan selvfølgelig være gangbare, men måske har netop din virksomhed brug for nogle helt særlige nøgletal.

Gode nøgletal har en direkte kobling til virksomhedens strategiske mål, de er simple og let målbare. De afspejler virksomhedens produktion/salg af kernekompetencer. De nøgletal, som er centrale for måling i forhold til at opnå virksomhedens langsigtede strategi, kalder man nogle gange Key Performance Indicators. Eller KPI. Og stor set alle KPI’erne kræver, at man har adgang til virksomhedens egne regnskabsdata og statistikmateriale. Afhængigt af, hvilken virksomhed der er tale om, kunne det for eksempel være:

  •  Omsætningsindeks
    Et indekstal, som viser, hvordan omsætningen stiger eller falder, målt ud fra en given startdato.
  • Gennemsnitlig omsætning
    Målt pr. kunde, pr. ordre, pr. kvadratmeter eller pr. medarbejder.
  • Belægningsgrad
    F.eks. i hoteller/vandrerhjem, kontorudlejning.
  • Dækningsgrad
    Pr. afdeling, pr. vare eller for virksomheden som helhed.
  • Kassations- og svindprocenter
    Både i produktion og salg.
  • Antal reklamationer/returneringer
    Samlet for virksomheden eller pr. enhed, medarbejder eller varetype.

For at være brugbare skal nøgletallene kunne bruges til at evaluere virksomhedens aktiviteter og vise vejen mod handlinger, som vi skal gennemføre for at nå de ønskede mål.

Brugt på den måde, kan en analyse af dit eget regnskab give dig stærke redskaber til din styring af virksomheden.

Hvis du har brug for inspiration til, hvordan du kan beregne nyttige nøgletal for din egen virksomhed, så kik på Bogen om nøgletal – du kan få den som pdf til en rørende lav pris – eller betale lidt mere for den trykte udgave.

Er du allerede erfaren bogholder, har vi et særligt tilbud om et kursus i controlling, budgettering og prognoser.

Kommentarer { 0 }

Mikrovirksomheder i luksusfælden

Jeg har haft besøg af en iværksætter, hvis dagligvareindkøb hovedsageligt foregår i Mad og Vin. Simpelthen fordi Magasin-kortet er eneste betalingsmiddel, som ikke er spærret. Det er dyrt at være fattig.

Man kunne godt lave et TV-program som luksusfælden, men med virksomheder. Jeg tænker ikke på de større, etablerede virksomheder med (mange) ansatte, men de små virksomheder, hvor ejeren måske er eneste eller næsten eneste ansatte – hvis det er et selskab – og enkeltmandsvirksomheder.

De generelle og direkte målbare krisesymptomer i virksomhederne er

  • faldende omsætning – eller måske især faldende indtjening, måske på en uforandret omsætning
  • stigende træk på kassekreditten – måske ligger man efterhånden hele tiden på max.
  • større kreditormasse, flere rykkere og større renteomkostninger
  • måske samtidig stigende debitormasse, heraf flere dubiøse debitorer
  • problemer med rettidig afregning af moms, A-skat mv.

…. og på den ikke direkte målbare side kan forhold som usikker/ustabil ledelse, manglende strategi, stigende udskiftning i medarbejdergruppen også være tegn på, at noget ikke er, som det skal være.

Men en virksomheds krise rammer ikke altid hårdt og fra en dag til en anden. Ofte er det noget, som kommer snigende, og hvor opdagelsen af, at vi er på vej ud i noget skidt, enten kan ske tidligt eller sent alt efter hvor godt virksomhedens økonomiske signaler aflæses og forstås. (Den side har vi et nyt kursus om i Regnskabsskolen.)

For de små virksomheders vedkommende, er ejerlederen ofte meget centralt placeret i alle virksomhedens aktiviteter: Han styrer økonomien, står for salget, leder og deltager i produktionen og – væsentligt – sætter standarden for, hvordan “vi gør her”. Det betyder også, at hvis virksomheden begynder at udvise krisesignaler, kan det svare sig at se på, hvordan ejerlederen agerer i forskellige situationer – og navnlig, hvordan virksomhedens omkostninger ser ud.

Når jeg i overskriften nævner Luksusfælden, som jo er et program for personer med dårlig privatøkonomi og hvor det er karakteristisk, at der er et væsentligt og nogle gange skjult overforbrug, skyldes det, at man kan se det samme i små virksomheder med dårlig økonomi. Hvordan anvendes pengene? Og hvordan ser ejerlederen på sig selv og sin egen rolle?

Hvor mange penge går til kurser, fordi ejerlederen selv skal inspireres? Rejser vi på 1. klasse eller får vi et lift med en ven? Sover vi på Bed and Breakfast eller et dyrt hotel? Har vi madpakke med eller er der tale om (firmabetalt) sushi ved aftenarbejde? Hvor mange netværksgrupper, avisabonnementer og mobiltelefoner betaler virksomheden? Er repræsentation en væsentlig omkostning?

Nogle ejerledere er nødt til at lære, at det at have fået firmakonto ikke er det samme som at få carte blanche til overforbrug. Mange bække små…. Uanset hvor hårdt, du arbejder, er det ikke antallet af arbejdstimer men indtjeningen og bundlinjen, som dikterer din virksomheds omkostningsprofil.

Heldigvis fanger de fleste det hurtigt. Iværksættere er jo generelt set ret kvikke i hovedet. Men ind imellem har jeg mødt nogle, som har haft meget svært ved at forstå, at det ikke kan nytte noget at skulle på firmabetalt lederkursus i Schweiz, når man 1) ikke rigtig har nogen at lede og 2) har trukket over på kassekreditten. I de tilfælde har jeg mine egne, små afsnit af Luksusfælden kørende – dog uden publikum. Og det hænder, at jeg får synliggjort tingene ved at bruge bogholderiet som udgangspunkt, så der faktisk sker forandringer. Gyldne øjeblikke for bogholderen.

 

 

Kommentarer { 5 }

Gode nøgletal for små virksomheder: Egenkapitalens gearing

Når man som jeg arbejder med bogholder/regnskab/økonomi, er der nogle nøgletal, som gang på gang viser sig at give mening for den virksomhed, der er tale om: Altså nøgletal, som ejeren synes er anvendelige. Et af dem er “Egenkapitalens gearing”.

Egenkapitalens gearing er et blik på virksomhedens passiver, altså finansiering, og er et udtryk for, hvor stor en del af virksomhedens kapital der er lånt af andre (fremmedkapital), set i forhold til hvor meget ejeren/ejerne selv har indskudt (egenkapital).

Jo lavere tallet er, jo større andel af firmaets aktiver har ejerne selv finansieret. Nøgletallet ændrer sig sjældent særlig markant med mindre firmaet er i vækst, finansieret af lånt kapital eller hvis der er udsving i udbyttebetalingen til ejerne.

Udviklingen i Egenkapitalens gearing kan også bruges til at vurdere en virksomheds soliditet. Jo lavere gearingen er, jo mere solidt er firmaet. Hvis det derimod er højt (og stigende), er man mere afhængig af sine kreditorer. Egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej.

Egenkapitalens gearing beregnes sådan:

Fremmedkapital / Egenkapital = Egenkapitalens gearing

Fremmedkapitalen er alt det, virksomheden skylder til eksterne parter: “Gældsforpligtelser”. Egenkapitalen er de penge selskabet “skylder” ejerne: Indskudt kapital og oparbejdet overskud: “Egenkapital” i virksomhedens balance.

Hvis egenkapitalen er på 100 kr. og fremmedkapitalen udgør 250 kr. er egenkapitalens gearing 250 / 100 = 2,5. Det betyder, at virksomheden har lånt 2,5 gange så mange penge, som virksomhedens ejere selv har indskudt.

Det er et af de tal, som vi med fordel kan regne ud hvert år. Hvis vi konsoliderer, sørger vi for, at der er en stigning i egenkapitalen i forhold til fremmedkapitalen. Hvis det ikke er tilfældet, skal det kunne forklares med f.eks. udviklingsinvesteringer: Ellers kan det være et tegn på, at virksomheden er på vej ud i noget skidt (= krise).

Du kan finde flere nøgletal i “Bogen om nøgletal” – og jeg skal måske især fremhæve kapitlet, som handler om, at man kan lave sine helt egne. Hent indholdsfortegnelsen her (åbner som pdf).

Kommentarer { 0 }

Prisen på rabat

Det kan være fristende at give rabat for at få en aftale i hus. Men det er dyrt. Hvor dyrt afhænger af, hvor stort dit dækningsbidrag er – det vil sige, hvor stor en del af din indtægt, du bruger til at betale for varer eller køb af arbejdskraft med.

Hvis vi forestiller os, at du har et dækningsbidrag på 30% (det vil sige, at du køber dine varer til 70 kr. og sælger dem for 100 kr.), ser regnestykket sådan ud, når du giver 10% rabat:

Normalpris 10% rabat, uændret salg Antal solgte med 10% rabat for at nå samme bundlinje
Antal solgte enheder 1.000 1.000 1.500
Pris pr. enhed 10 9 9
Omsætning 10.000 9.000 13.500
Vareforbrug 7.000 7.000 10.500
Avance 3.000 2.000 3.000

Det vil sige, at det er nødvendigt at øge salget fra 1.000 stk. til 1.500 stk. for at nå den samme fortjeneste. Det skyldes, at rabatten gives på salgsprisen, mens kostprisen (indkøbsprisen) pr. enhed er uændret.

I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der herudover går længere tid, før kunden vender tilbage for at foretage genkøb af varen, hvis kunden allerede har købt 50% flere, end kunden ellers ville have købt. Denne beregning er god at lave, inden du beslutter dig for at opnå mersalg ved at give rabatter.

Når det så er sagt, så kan der være andre – og gode – grunde til at give rabat. Det er bare værd at lave beregningen: Hvad koster rabatten os? Eller måske overveje en tilgift i stedet for en rabat: Køb xx og få yy med gratis.

Vil du vide mere om nøgletal, kan jeg anbefale dig at kikke på “Bogen om nøgletal” her.

Kommentarer { 0 }

Faste omkostninger er en glidebane

Her i forbindelse med årsafslutningen får jeg talt med mange selvstændige om omkostningsstrukturen i deres virksomheder. Der ser ud til at tegne sig et billede: Når virksomheden ikke længere er helt ny men har klaret sig godt i et par år, stiger de faste omkostninger. Og nogle gange mere, end det egentlig var tanken, at de skulle. Det, at virksomheden ikke længere er i “kamp for overlevelses”-fasen gør, at vi ikke er så omhyggelige med at gennemgå og vurdere hver enkelt udgift, vi påfører virksomheden: Der bliver købt ekstra ind af både det ene og det andet, møbler bliver anskaffet og PC-en er måske i en lidt højere kvalitet end tidligere, abonnementer bliver ikke sagt op i tide, julegaverne til de ansatte bliver lidt større og i det hele taget begynder vi at rejse på 1. klasse – både på den ene og anden måde.

Her i 2015 har jeg især lagt mærke til, at udgifterne til software stiger meget: Det er løbende, små abonnementer til økonomisystem, Microsoft-konti, Podio, Dropbox og alle mulige andre: De koster næsten ingenting pr. medarbejder pr. måned, men når vi lægger det hele sammen, bliver det alligevel en anseelig udgift. Jeg arbejder derfor på at få isoleret og synliggjort den type abonnementer i de regnskaber, hvor det kan være relevant at holde øje med omkostningen.

Jeg har tidligere skrevet om nulpunktsomsætningen, som viser, hvor meget vi skal tjene for at betale de faste omkostninger, når man tager hensyn til dækningsbidraget i virksomheden. Det er et nyttigt nøgletal, men til de ovenstående overvejelser er det egentlig nok at se på de faste omkostninger.

De faste omkostninger er alt, hvad der ikke er variabelt. Sådan kort fortalt. Så alle de udgifter, som ikke stiger eller falder direkte med salgets størrelse, hører under de faste omkostninger. De variable er: Vareforbrug, produktions (time-)løn og køb af fremmed arbejdskraft. De faste er: Faste lønninger, reklame, husleje, administration mv.

Så jeg vil foreslå dig, at du regner ud, hvor store dine faste udgifter var i 2014. Og i 2013. Og ser på dit budget 2015 – følger det en tendens? Og er det dig, der styrer den? Eller er du ude på en glidebane, hvor det pludselig går hurtigere, end du havde tænkt dig?

✵ Reklame:
Hvis du har brug for et par timers individuel undervisning til regnskabsgennemgang, så kontakt Regnskabsskolen på post@regnskabsskolen.dk eller tlf. 33330161. Eller læs mere her.

Kommentarer { 1 }

Bogen om nøgletal og Nøgletalsspillet er udkommet

Det er en travl tid i Regnskabsskolen, hvor vi har gang i mange nye og spændende projekter. Så travl, åbenbart, at jeg helt har glemt at nævne vores nyeste udgivelse, Bogen om nøgletal, her på bloggen. Den udkom i sidste uge sammen med noget, jeg næsten havde glædet mig endnu mere til at se på tryk: Nøgletalsspillet!

Virksomhedskort

Spillet ligner de klassiske bilspil, men i stedet for at konkurrere på hestekræfter m.m., sammenligner spillerne nøgletal fra store virksomheder. Det er en sjov måde at lære nøgletal på, og jeg glæder mig til at bruge dem i undervisningen. Det er også oplagt for handelsskoler og lignende, så vi sælger dem bl.a. i klassesæt, men du kan selvfølgelig også købe dem enkeltvis. Måske årets mandelgave i iværksætterfamilien?

Kortene kan bestilles her.

Bogen om nøgletal finder du her.

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Nøgletal i restaurant

Hej Anette.
Spændende hjemmeside du har.

Jeg har forsøgt mig lidt forskellige steder at finde  nøgletal til at budgettere en ny restaurant men det er ikke lige
til. Min egen revisor henviser til HORSTAS nøgletal men de er jo kun gennemsnitlige. Så mit spørgsmål er
hvor mange procent af en omsætning budgetterer man til:

Løn, Vareforbrug, Husleje, El/gas/vand/varme, samt øvrige udgifter (admin, revision, telefon etc.)

Håber du kan hjælpe mig.

Tak for din mail, jeg er glad for at du synes om bloggen. Dit spørgsmål derimod er lidt sværere at svare på. Hvis du har adgang til HORSTAs data, er det faktisk et godt bud, ellers ville jeg i dit sted overveje at spendere kr. 1.600 for at deltage i deres nøgletalskonference. Både fordi du der kan få en masse officiel statistisk men ikke mindst, fordi de øvrige deltagere vil være rigtig gode sparringspartnere for dig, og du skal jo ud at have et netværk inden for branchen.

Vareforbruget (køkkenprocenten) og lønningerne er de krititske faktorer. De øvrige udgifter er faste, dvs. du kan ikke gøre ret meget ved dem undervejs, og de er stort set ikke afhængige af, om der er travlt = et stort salg eller alt for god tid = et lille salg i restauranten. Derfor gælder det om at få den del så lille så muligt, og de kan ikke beregnes som en procentdel af omsætningen.

Lad os – som tænkt eksempel – forestille os, at du bruger 30% af omsætningen på varekøb og har “øvrige faste udgifter” inklusive lønninger på 100.000 kr. månedligt. Så ser tallene sådan ud:

Dækningsgrad: 70
Faste omkostninger: 100.000
Nulpunktsomsætning (altså hvor meget du skal sælge for, for ikke at få underskud): 142.857

Du kan se beregningen af nulpunktsomsætningen her.

Dbh
Anette

Kommentarer { 0 }

Hacker-udsalg

Jeg har lige fundet ud af, at Franciskanerseriens hjemmeside er blevet hacket. Sådan går det for de, som ikke husker at opdatere til nyeste version på alle sider, til trods for, at der tydeligt er blevet advaret om et sikkerhedshul. Lige i øjeblikket ser forsiden derfor sådan ud:

hacking

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og det er jo SLET IKKE mine farver! Teksten forstår jeg heller ikke helt. Og hvordan jeg lige får det fjernet, er jeg i fuld gang med at undersøge, så det er såmænd en rigtig interessant læreproces, jeg lige er blevet smidt ud i her natten mellem den 1. og 2. januar.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der nok kommer til at gå nogle dage, før siden er helt oppe at svinge igen. Og derfor må det være på sin plads med et lille

H A C K E R – U D S A L G:

Indtil siden er oppe at køre igen (og så længe lager haves), sælger vi alle 6 titler i Franciskanerserien samlet for kr. 289,- inklusive moms og porto. Du sparer 61 kr. Den lille bogserie omfatter:

Bind 1:  Iværksætterord
Bind 2:  Årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder
Bind 3:  Nøgletal i praksis
Bind 4:  Dine første ansatte
Bind 5:  En aftale er en aftale
Bind 7:  Virksomhedsordningen

Du bestiller bøgerne ved at sende en mail til: hackerudsalg@inloco.dk.

Fortsat godt nytår!

/Anette

Kommentarer { 1 }

Fyraftensmøde: Regnskabets opbygning og vigtige nøgletal

Regnskabsskolen afholder sit første fyraftensmøde i 2009:

Mandag, den 26. januar 2009

Emnet er regnskaber og nøgletal.

Hvor er de interessante tal i dit regnskab? Vi ser på de færdige årsregnskabers opbygning og tjekker Experians virksomhedsdatabase på Regnskabsskolens PC-ere, så du kan se, hvad dine konkurrenter oplyser om sig selv.  Vi gennemgår herefter hvilke nøgletal, man kan aflæse fra de offentlige regnskaber, og hvilke man kun kan beregne, når man har adgang til de interne.

Læs mere og tilmeld dig her.

Kommentarer { 0 }

Har du styr på B-skatten for 2007?

Det er ved at være den tid på året, hvor det kan svare sig at tjekke, om der er styr på B-skatten. For hvis du har betalt for lidt, kan du spare nogle dyre procenttillæg ved at få indbetalt inden 31.12. Det er navnlig aktuelt, hvis du skylder mere end 40.000 kr.

Skat har udgivet en vejledning om emnet – og den er her.

Hvis du skal overføre pengene via netbank, gør du sådan:

Du kan vælge indbetalingskort med kortartkode 01 og kontonummer 4000978 eller overførsel til konto, registreringsnummer 3100, kontonummer 4000978. Husk at skrive dit CPR-nummer og indkomstår 2007 i feltet “Meddelelse til modtager”.

Kommentarer { 0 }

Bogen om virksomhedsordningen – 2. udgave er kommet

Så har vi fået 2. udgave af “Virksomhedsordningen – sådan planlægger du din skat” af Søren Revsbæk hjem fra trykkeren. Bogen inkluderer de nye satser for 2007 med regneeksempler, og du kan bestille den her.

Kommentarer { 2 }

Nye afskrivningsprocenter fra 2008

Jeg abonnerer på Buus Jensens Skatteinfo. Og blandt de mange nyheder er der en, som  kommer til at påvirke nogle kunders regnskaber:

Afskrivning på bygninger og installationer er fra og med indkomståret 2008 4%. Også for allerede erhvervede bygninger. 

Afskrivningsreglerne bliver ændret, sådan at man fremover kan afskrive med 15% i stedet for de nuværende 25% på visse større driftsmidler: Borerigge, fly, spildevandsanlæg osv. Men ikke som jeg troede, også almindelige driftsmidler i små virksomheder (biler, PC-ere, inventar).  Ã†ndringen indføres over en årrække, de nedsættes procenten med 2% hvert 2. år, indtil vi lander på de 15%.

Vi har ingen kunder, som ejer hverken olieboreplatforme eller spildevandsanlæg, så det er først og fremmest ændringen fra 5 til 4% på bygninger, der kommer til at betyde noget.

Afskrivningsloven findes her.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – egenkapitalens gearing

I disse tider, hvor vi lukker årsregnskaber, taler vi mere om nøgletal end ellers, fordi det jo er meget fornuftigt at evaluere lidt på årets resultat og firmaets status i forbindelse med afslutning af et regnskabsår.

Hvis man skal se på, hvor solidt et firma er, kan man bruge forskellige nøgletal. Man kan enten se, hvor stor en del af aktiverne, som er finansieret ved hjælp af egenkapital, eller man kan se på “egenkapitalens gearing”. Og det nøgletal kan jeg godt lide på grund af navnet og fordi det er enkelt at beregne:

Egenkapitalens gearing bliver udtrykt i tal sådan:

Fremmedkapital/egenkapital = egenkapitalens gearing

Så hvis man har fremmedkapital på 2.000.000 kr. og egenkapitalen er 500.000, ser regnestykket sådan ud:

2.000.000/500.000 = 4,0

Jo lavere tallet er, jo mere solidt er firmaet. Og jo lettere vil man få ved at hæve sin kassekredit. Hvorimod hvis tallet er meget højt (og stigende), bliver man mere sårbar over for kreditorer. Måske har man en høj gearing af egenkapitalen, fordi man vælger at hæve hele virksomhedens overskud (som udbytte i et A/S f.eks.), så egenkapitalens gearing siger ikke noget om, hvorvidt man tjener penge eller ej, bare noget om, hvor stor en del af firmaets aktiver, der er finansieret ved lånte midler og hvor stor en del ved egenkapital.

Kommentarer { 0 }

Nøgletal – nulpunktsomsætningen

Nulpunktsomsætningen er et af de mere anvendelige nøgletal også i små virksomheder, og også selvom man ikke har en historie, som strækker sig flere år tilbage at sammenligne med.

Nulpunktsomsætningen kan beregnes både for en hel virksomhed: Hvor meget skal vi omsætte for, for at have råd til de faste udgifter – og for et enkelt produkt. Hvis der f.eks. skal anskaffes en maskine, som måske skal afskrives over flere år: Hvor meget omsætning skal der så være, for at denne nye produktion løber rundt.

Nulpunktsomsætning=kapacitetsomkostninger x 100 / dækningsgrad

For at beregne nulpunktsomsætningen skal man altså kende sin dækningsgrad enten for virksomheden eller for produktet.

Kapacitetsomkosningerne er de faste udgifter. Eller – i tilfælde af at der skal beregnes for et enkelt produkt – de faste udgifter, som specifikt vedrører den produktion, f.eks. anskaffelse af maskine, afskrivning af maskine eller uddannelse af personale.

Hvis vores dækningsbidrag er 45% og vi har faste udgifter på 500.000 kr. årligt, ser det sådan ud:

Nulpunktsomsætning=500000 x 100/45=1.111.111

Vi skal altså have en omsætning på mere end 1.1 mio. kr for at opnå et positivt resultat.

…..

Du kan læse om flere nøgletal i  Bogen om nøgletal, som du finder her.

Kommentarer { 2 }

Dækningsbidrag og dækningsgrad

Vores revisor har sagt, at vores dækningsgrad er for lav, den er på 36 procent, og så skal vi til at lave et budget. Jeg er så blevet i tvivl om, hvordan man omdanner dækningsbidraget til dækningsgrad. Continue Reading →

Kommentarer { 9 }