Oversigt | momsfri faktura

Brevkasse: Moms på regninger til det offentlige

Kære Anette!

Fantastisk side – Tusind tak!

Min specifikke udfordring kan jeg ikke umiddelbart finde svar på så jeg håber du kan hjælpe mig – evt. hjælpe mig videre? Det drejer sig om moms på ydelser leveret til Uddannelsesinstitutioner.

Jeg er i tvivl om hvordan jeg forholder mig mht. moms når jeg har leveret en ydelse til Roskilde  Universitetscenter. Ydelsen består i udarbejdet materiale/tekster til profilering af deres website. Skal jeg pålægge denne ydelse moms og hvordan indberetter jeg (hvis ikke der skal pålægges moms) så korrekt ved kommende momsopgørelse?

Tusind tak for din hjælp!

Tak for de søde ord – jeg er glad for, at du synes om bloggen.

Du skal lægge moms på regningen. Tekster/materiale til website er ikke en momsfritaget ydelse. Derimod ville undervisning, leveret til Roskilde Universitetscenter, være momsfritaget, fordi der er særlige regler omkring moms på undervisning. Hvis du en anden gang skal levere momsfrit til en offentlig myndighed, skal du ikke gøre noget særligt ved momsindberetningen men “bare” ignorere spørgsmålet. Hvis der er tale om mere end end mindre, enkeltstående opgave, skal du derimod sætte dig ind i området “splitmoms”, hvor der bliver et begrænset momsfradrag på nogle udgifter, hvis man leverer momsfri ydelser. Det kan man læse om i Bogen om moms: http://regnskabsskolen.dk/boger/bogen-om-moms/. (Hvis du følger linket, kan du også finde et eksempel fra momsbogen: Kapitlet om ikke-momsede udgifter.).

 

Kommentarer { 4 }