Oversigt | lønsystemer

Feriedifferenceberegning – den er ikke helt afskaffet

Dengang jeg begyndte at sætte mig ind i alle reglerne om den nye ferielov, læste jeg at 20-procentsreglen vedrørende feriedifferenceberegningen var afskaffet. Det var en misforståelse. Hør mere i videoen, eller læs nedenunder:

Jeg forstod det inde i mit hoved, som at feriedifferenceberegningen var afskaffet – punktum! Det viser sig, at det er slet ikke tilfældet.

20-procentsreglen vedrørende feriedifferenceberegningen er afskaffet. Det vil sige, at der ikke længere er nogen begrænsning for, at man kun skal lave feriedifferenceberegning, hvis der er tale om mere end 20 % ændring af arbejdstid – nu skal man også, selv om det er mindre. Det er faktisk noget af en opgave!

Vi taler om medarbejdere, som får ferie med løn. Ikke timelønnede og  andre, hvor der bliver sendt feriepenge op til Feriekonto eller en tilsvarende ordning.

Hvis en medarbejder, som har løn under ferie, ændrer sin faste arbejdstid, f.eks. fra 20 timer om ugen til 30 eller omvendt, så er det sådan, at de feriepenge, som vedkommende har optjent under det gamle timeantal, er den værdi, de skal have udbetalt, når de afholder ferien under det nye timeantal.

Så forestil dig, at vi har en medarbejder, der har været ansat på fuld tid og går ned på halv tid:

Medarbejderen har arbejdet på fuld tid og har optjent 2,08 feriedage om måneden. Så går medarbejderen ned på halv tid. Når medarbejderen så skal holde ferie: Hvis han eller hun kun fik løn i forhold til det aktuelle timeantal, så ville det være uretfærdigt, fordi medarbejderen jo har optjent ferie, mens han eller hun arbejdede på fuld tid.

Så skal der laves en feriedifferenceberegning, sådan at medarbejderen i forbindelse med, at han eller hun afholder ferie på deltid, skal have fuldtidsferiepenge eller fuldtidsferieløn for de dage, vedkommende har optjent, mens vedkommende var på fuld tid.

Så vi skal altså holde øje med: Både hvor mange feriedage, medarbejderen har tilbage, men også hvor mange af feriedagene der er optjent, mens medarbejderen var på fuld tid, og hvor mange der er optjent, mens medarbejderen var på deltid.

Og det er sådan, at man bruger de ældste feriedage først. Dem, der er optjent først, bruger vi også først. Så i det her tilfælde: De første feriedage, medarbejderen afholder, mens han eller hun er på deltid, det vil være med fuldtidsferieløn, fordi det er nogle, han eller hun har optjent, mens vedkommende arbejdede på fuld tid.

Og omvendt, selvfølgelig, hvis en medarbejder er på deltid og går op på fuld tid, så vil der ske det, at når medarbejderen så skal holde ferie: Hvis noget af ferien er optjent, mens vedkommende var på deltid, jamen, så skal medarbejderen også kun have udbetalt feriepenge eller ferieløn i forhold til det, han eller hun har optjent, mens vedkommende var på deltid. Så går man ned i løn i den periode, hvor man holder ferie, indtil man har brugt de feriedage, der er optjent, mens man var på deltid.

Jeg er i gang med at undersøge, hvordan de forskellige lønsystemer kan hjælpe med at håndtere dét, men jeg har ikke noget svar endnu, så hvis du har et svar, hører jeg meget gerne fra dig.

Kommentarer { 0 }

Automatisk 0-indberetning i lønsystemerne

Som jeg har skrevet tidligere, er det slut med sporadisk angivelse af løn pr. 1. januar 2019. Jeg lovede i samme indlæg at finde ud af, hvordan de forskellige lønsystemer håndterer muligheden for automatisk 0-indberetning.

Det koster et gebyr på 800 kr. til SKAT, hvis man er registreret som arbejdsgiver og ikke indberetter løn mindst en gang om måneden, så det vil jo være rart, hvis 0-indberetning kan ske automatisk, for de, der ikke har faste lønudbetalinger.

Det viser sig heldigvis, at alle de lønsystemer, vi er i jævnlig kontakt med i Regnskabsskolen, kan 0-indberette automatisk. Her kan du se, hvad de har svaret os:

Dataløn

Man sætter et flueben i 0-indberet én gang i sine indstillinger, og så bliver det fremover gjort automatisk, hver gang man ikke har lavet løn.

Gratisal

Her går man ind under Virksomhed > Ekstra og vælger Automatiske 0-indberetninger til (her kan man naturligvis også vælge det fra, hvis man foretrækker altid at gøre det manuelt). Så sender Gratisal automatisk 0-indberetning til SKAT på sidste dag i forhold til tidsfristen.

De automatiske 0-indberetninger koster 20 kr. pr. styk, men man kan altid lave manuelle 0-indberetninger før tidsfristen – de er gratis.

Man kan altid lave en lønkørsel efter en nulindberetning.

Man kan godt nøjes med at foretage nulindberetninger – der er ikke noget krav om, at man skal have kørt en løn inden.

Proløn

Proløn sørger altid for automatisk at 0-indberette, hvis der er en måned, hvor man ikke kører løn.

Salary

Også i Salary 0-indberettes der automatisk (og gratis) for alle oprettede virksomheder, hvis man en måned ikke kører løn. De har skrevet en artikel om funktionen: Automatisk og gratis nulindberetning med Salary

Zenegy

Som kunde i Zenegy kan du vælge, at nulindberetningen til SKAT skal ske helt automatisk. Det er gratis at benytte, så man betaler ikke for de nul-indberetninger, som man laver. Der er heller ikke noget krav til hvor ofte man skal udbetale løn.

Danløn

Danløn skriver på deres supportside:

“I Danløn kan du vælge at køre denne indberetning automatisk. Det gør du ved at klikke på menupunktet ‘Virksomhed’, ‘Generelt’ og sætte flueben udfor ‘Automatisk nulindberetning’.

Før den automatiske nulindberetening bliver aktiveret, skal du have kørt mindst én lønafregning i Danløn.”


Få styr på lønnen – køb Løn og lønbogføring for begyndere – med overgangsordningen til den nye ferielov:

Kommentarer { 0 }

Multidata får ny sikkerhedsløsning

For nogle har Dataløns chipkort med tilhørende læser fungeret fint. For andre (herunder cykelbogholdere) har det været en besværlig løsning, fordi det ikke uden videre har kunnet lade sig gøre at bogføre løn fra forskellige PC-ere eller gå ind og tjekke op på medarbejderes status, uden at have chipkortet fysisk til stede.

NU SKER DER NOGET!

Ifølge Multidatas hjemmeside får vi hen over sommeren en ny og anderledes løsning, hvor der bliver sendt en SMS (eller e-mail) til brugeren, hver gang, der skal logges på. Det vil sige: En løsning uden chipkort og uden et nøglekort – som hvis de havde lagt sig om af Nem-ID, som jo ikke altid er så nemt endda.

Jeg glæder mig meget til at se, hvordan det fungerer i praksis. I disse tider, hvor lønsystemerne er inde i et udskillelsesløb, fordi budgetsystemerne klarer færre af de opgaver, man skal (f.eks. ikke overfører ATP automatisk), er Dataløn et af de lønsystemer, som faktisk er længst fremme i skolene med henblik på udvikling af forbedringer til brugerne. Pudsigt, fordi det trods alt er en stor organisation og et tungt IT-system – men glædeligt, da Dataløn så vidt jeg kan gennemskue er det lønsystem, de allerfleste bruger, så forbedringer kommer mange til gavn.

Kommentarer { 0 }