Oversigt | lønmodtager

Hvordan bruges fradrag på lønsedlen? [Gæsteindlæg]

Gæsteindlæg af revisor Kasper Kyndsberg

Min hustru går for tiden på VUC, og hun viste mig en gammel eksamensopgave fra 2015, hun havde fået. Når den nu handlede om løn og skat, var det nok noget, jeg kunne forklare lidt om.

For opgaven var sådan set interessant. Den handlede om at lave en skatteberegning på en årsindkomst for en SU-modtager, der også har et job.

Hvad min kone ikke helt forstod, var, hvad de mange mellemregninger egentlig gik ud på. Hvad er AM-bidrag, hvad er et personfradrag? Betaler man virkelig 40 % i skat af sin indkomst?

På vores kursus for diplombogholdere går vi løndelen igennem og underviser vores kursister i at lave en lønseddel helt fra bunden. Og vi gennemgår, hvad de forskellige delelementer på en lønseddel er. Og, hvis man virkelig gerne vil nørde skatteberegning, går vi dybt ned i den på vores kursus i Virksomhedsskatteordningen.

Men en ting, vi ikke helt når på vores kurser, er at illustrere, hvordan fradraget fungerer set fra lønmodtagerens side. Og det tænkte jeg, var et godt udgangspunkt for et lille blogindlæg, da mange bogholdere og revisorer får spørgsmål om netop dette.

Opgaven, min kone havde fået, gik på, hvor meget en SU-modtager, der får 70.000 i løn og 30.000 i løn, får udbetalt på et år efter skat.

Pudsigt nok forventer man ikke, at en afgangselev i den danske folkeskole kan mestre alle mellemregningerne i en skatteberegning, så beregningen er forsimplet, så man i regnestykket alene tager udgangspunkt i, at man har et personfradrag. Det tror jeg ikke skyldes, at eleverne i den danske folkeskole er for dumme til at kunne beregne det, men fordi en fuld skatteberegning er ekstremt kompliceret med mange bevægelige dele.

Så i den simple opgaveløsning beregner vi simpelthen bare med en trækprocent på 40% og tager ikke højde for andre fradrag (herunder beskæftigelsesfradrag).

Så opgavens forudsætninger var (mine egne afrundede tal):

SU: 70.000
Løn: 30.000
Personfradrag: 46.700 (2021-sats)
Trækprocent: 40 %

Og det var i princippet slut på opgaven.

Men hvor meget får personen udbetalt i SU, og hvor meget får hun udbetalt i løn? Det var her, jeg syntes, opgaven blev rigtig interessant.

Regnestykke 1

Hvis vi vender beregningen på siden, så vi kan beregne SU og Løn hver for sig, får vi de samme tal, men vi får også en fordeling:

Regnestykke 2

Og her kan man se, at personfradraget jo skal anvendes på enten den ene eller den anden indkomst. Nøjagtigt ligesom de ansatte, der får løn eller indkomst fra mere end ét sted.
For normalt kan man som lønmodtager kun bruge sit skattefradrag ét sted. Dvs. at alt ens fradrag går på hovedindkomsten, mens man bruger trækprocenten på bikortet.

I ovenstående valgte vi at bruge personfradraget på SU’en, og dermed ender personen med at få udbetalt 86,7 % af sin SU, men kun 55,2 % af sin løn.

I forhold til den oprindelige beregning er intet ændret – her ser vi blot, hvordan indkomsten fordeler sig.

Lidt firkantet anlagt kan man sige, at ovenstående person af en lønindkomst på 30.000 kun får udbetalt 16.560 kr. Dermed ville hun kun miste 16.560 kr. på et år, hvis hun undlod at arbejde.

Hvis vi skal nørde lidt ekstra

Pointen i mit blogindlæg står ovenfor, men her er lidt ekstra nørderi:

For i virkelighedens verden mangler opgaven – og beregningen – ligningsmæssige fradrag. Man får 10,6 % i beskæftigelsesfradrag og 4,5 % i jobfradrag.

Det ville give et lille ekstra 4.530 kr. i fradrag pga. indtægten på 30.000 kr. De to typer af fradrag er dog ligningsmæssige fradrag, og dem kan man kun trække fra i kommuneskatten. Derfor vil de i en gennemsnitskommune give en reduktion af den betalte skat på 25,6 %.

Så derfor 4.530 kr. x 25,6 % = 1.160 kr. skal betales mindre i skat.

Og reduktionen ville komme det samme sted, som vi anvender personfradraget. Derfor ville personen i opgaven faktisk få udbetalt 1.160 kr. ekstra i SU, fordi hun har et arbejde. Fordi fradraget kun anvendes på den ene indkomst, selvom den rent faktisk vedrører den anden indkomst.

Det er tungt at forklare lønmodtageren – uanset om han gør rent, eller hun er ingeniør – men med forsimplede tal håber jeg, at dette kan illustrere for de fleste, hvad skattekortet går ud på, og at man ikke bliver snydt for noget fradrag.


Kasper KyndsbergRevisor Kasper Kyndsberg underviser i Regnskabsskolen, bl.a. i VSO. Læs alt om kurset Grundlæggende VSO for personligt ejede virksomheder.

Kommentarer { 0 }

Er en kunde nok som selvstændig?

Jeg er nystartet fotograf og har været heldig at få en rigtig god aftale med et magasin. Men hvad nu, jeg har kun den ene kunde, og jeg har fået at vide, at så må man ikke have et firma, man skal have mange kunder. Har jeg et antal måneder til at finde flere i eller hvordan virker det?

Jeg startede også med kun en kunde. Det gør de fleste vel på et eller andet niveau. Så det behøver ikke at være et problem. De regler, du har hørt om, vedrører skelnen mellem at være lønmodtager (med alle de rettigheder, det medfører) og selvstændig (med de forpligtelser og rettigheder, der hører med). Meget langt hen ad vejen kan man sige, at reglerne er til for at beskytte folk, som i virkeligheden arbejder for en arbejdsgiver men mere eller mindre bliver skubbet ud i “at fakturere”, fordi det kan være lettere og billigere for arbejdsgiveren.

Der er en række forhold, som indgår, når SKAT vurderer, om der er tale om et lønmodtagerforhold, sådan at det f.eks. er arbejdsgiveren som er pligtig til at indeholde og betale A-skatten. Ingen helt faste regler, men en samlet vurdering af situationen, blandt andet indgår:

– om der er tale om en eller flere kundeforhold
– om den pågældende leverandør (dig) selv kan disponere over sin arbejdstid
– om der er en kontrakt, der kunne minde om en ansættelseskontrakt
– i hvilket omfang arbejdet udføres for leverandørens egen risiko
– om der betales, når arbejdet er udført eller løbende, faste månedlige ydelser

Det vil sige, det er altså helt OK kun at have én kunde, hvis du er i gang med at finde flere, ikke er bundet til noget, der minder om en ansættelseskontrakt, selv skal sørge for dit udstyr mv.

Du kan læse mere om reglerne her.

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Bogholderen udbetaler mig for lidt

SpørgsmålJeg har et spørgsmål: I det firma hvor jeg arbejder, laver jeg rejseafregninger hver uge, og indsender bilag. Mit problem er så, at hvis jeg indsender en afregning på x kr, så sker der det, at vores bogholder, ikke udbetaler beløbet, men et mindre beløb.

Jeg har så prøvet meget diplomatisk at bede hende om at sende en besked, om hvilken fejl der er i afregning, således at vi kan få rettet op på, f.eks. at jeg ikke laver samme fejl hver gang.

Problemet er så, at bogholder nægter pure at sende noget som helst dokumentation på den ændring hun har foretaget.

Det der så gør det hele totalt komisk, er at vores elektroniske system har en funktion, hvor der sendes en email med hele regnskabet, og med ordlyden, at afregningen er godkendt (altså det oprindelige beløb).

Jeg ligger således inde med en email, hvor hun skriver hun har godkendt, men samtidigt kan jeg på min netbank se, at ikke hele beløbet er overført.

Har du en ide til, hvordan jeg kan “slå” hende oven i hovedet, evt. vores fælles chef (firmaejer)

Jeg mener jo at de strider mod god bogføringsskik.

Håber du kan give mig en lille ide.

mvh Torben

SvarHej Torben

Det er din chefs ansvar, at bogholderen overholder firmaets regler for rejsegodtgørelse. Jeg har lavet et videosvar til dig her:

Dbh.

Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Arbejde i en anden del af landet

Min datter, som bor i Nordborg på Als, har fået nogle vikariater i Kalundborg. Det bliver 2-3 sammenhængede dage, når der er brug for hende. Hun er lige blevet færdig med sin HG og er pt. arbejdsløs. Hun har talt med A-kassen og fået en frigørelsesattest, så alt det er der tjek på.Hun vil meget gerne arbejde og kører gerne
langt. Hun overnatter hos mig i Kalundborg, når hun er på job. Hun kører 280 km hver vej + der er broen. Hvad kan bedst betale sig for hende mht. kilometerpenge/diæter?

Mens jeg leder efter en brevkasse, hvortil jeg kan henvise lønmodtagere og andre, som har spørgsmål vedrørende skat mv. men som ikke er iværksættere, gør jeg en undtagelse vedrørende det ovenstående spørgsmål. (Kender du en god skattebrevkasse for borgere uden egen virksomhed, så send mig meget gerne et link.)

Din datter kan fradrage rejseudgifterne med 1,90/0,95 pr. km. på selvangivelsen. Du kan se et eksempel fra SKATs hjemmeside på en beregning her, fordi der er mere end 24 km. frem og tilbage. Herudover kan hun fradrage broafgiften – husk at få og gemme kvitteringer, som skal matche de dage, hun har fået løn for. I de tilfælde, hvor din datter ikke kører ud og hjem men overnatter og derfor er væk mere end 24 timer fra sin bopæl, kan hun yderligere få et fradrag til mad og overnatning. Brug evt. et skema til rejseafregning til at holde styr på timerne. Taksterne er her. Hvis din datter kommer til at rejse så meget, at hun er berettiget til fradrag for mad og overnatning på over 50.000 kr., falder diæt-reglerne væk, og hun kan kun fratrække de faktiske udgifter.

Kommentarer { 0 }