Oversigt | kørsel

Rejseafregningsskema 2020

Rejseafregningsskemaet for 2020 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2019. Du kan downloade skemaet her (Excel-fil):

Rejseafregningsskema 2020

 


Få styr på fradragene – køb Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Når du viderefakturerer porto, gebyrer og kørsel – hvad så med momsen?

Jeg så et spørgsmål på Facebook i dag: Vi modtager en faktura fra MobilePay uden moms og skal viderefakturere beløbet til vores kunde. Fakturaen fra MobilePay er uden moms, så skal beløbet på vores faktura også være det, eller skal der moms på?

Spørgsmålet har jeg fået før – typisk om porto eller kørsel.

Sådan noget som fragt, gebyrer og transport, der viderefaktureres til vores kunder, er oftest biydelser, der knytter sig til en hovedydelse. Nogle eksempler kunne være:

  • Du skal holde et foredrag i Herning (hovedydelsen), og din kunde skal betale for din kørsel (biydelsen).
  • Du sælger en bog (hovedydelsen), og kunden skal betale for porto (biydelsen).

Det er en almindelig fejl at fakturere uden moms, fordi den ydelse vi viderefakturerer (f.eks. portoen), er momsfri.

Reglen er den, at momsen følger hovedydelsen: Er hovedydelsen med moms, skal der derfor også moms på gebyret/portoen/kørslen. Er hovedydelsen momsfri, skal biydelsen viderefaktureres momsfrit.

Eller som der står på skat.dk: “Momsmæssigt skal en biydelse behandles på samme måde som den hovedydelse, som biydelsen er en del af.”

Læs mere hos Skattestyrelsen her: D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser og her: D.A.5.11.2.2 Hvornår anses en ydelse for at være en biydelse til en hovedydelse?


Mangler du et opslagsværk, når du sidder med regnskabet? Regnskabsskolens “Skat og moms – får du dine fradrag?” besvarer de fleste af dine spørgsmål:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Parkeringsudgifter og skattefri godtgørelse: Ændring pr. 1/1-17

I øjeblikket er det sådan, at du som selvstændig kan vælge at få fradrag for din erhvervsmæssige kørsel efter statens takster for skattefri kørselsgodtgørelse, eller du kan vælge at få fradrag for de udgifter du faktisk har til kørsel. Vælger du at bruge statens takster, kan du ikke samtidig få fradrag for dine udgifter til parkering.

Men det bliver lavet om fra 2017. Fra og med 1. januar kan du trække dine udgifter til parkering fra, også selv om du vælger at benytte den skattefri kørselsgodtgørelse.

Det samme gælder for dine eventuelle ansatte. De bliver i øjeblikket beskattet, hvis du betaler deres parkeringsudgifter i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel i deres egen bil, hvis du samtidig udbetaler dem skattefri kørselsgodtgørelse efter statens takster. Men fra 1. januar må du altså gerne betale begge dele.

Du kan læse detaljerne hos SKAT her: Arbejdsgiverbetalt parkering og skattefri befordringsgodtgørelse med Skatterådets satser – styresignal


Har du styr på dine fradrag? Ellers køb bogen Skat og moms – får du dine fradrag? her:

Skat og moms - får du dine fradrag

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Hvordan fakturerer jeg kunder for kørsel?

SpørgsmålHej Anette

Tak for en god brevkasse :-)

Jeg har et par spørgsmål vedr. borgføring i e-conomic, (har et lille enkeltmands konsulentfirma)

1. når jeg kører ud til kunde kontakter/jobsamtaler, (fører naturligvis kørebog) så bogfører jeg udgiften på konto 2230 (km-penge) og modpostere på mellemregningen er det ikke korrekt?

2. I nogle tilfælde aftales det, at jeg får kørselsgodtgørelse af kunden efter statens takster, her er mit spørgsmål?
når jeg fakturere kunden, skal de 3,63 kr. så tillægges moms? og ift. selve bogføringen skal det vel stadig bogføres på 2230 og modposteres på mellemregningen?

3. Hvis der aftales fast pris for kørsel (overstiger naturligvis ikke statens takst) hvad så?

4. Udlæg til ex. taxi, fly mv. hvordan kontere jeg det (hvilke konti)? det er jo en nul omsætning – jeg lægger pengene ud og får dem efterfølgende pba. fremvisning af bilag.

Håber du kan svare på mine spørgsmål :-)

Mvh.
Tina

SvarHej Tina

Undtagelsesvis kommer der her fra på hele fire spørgsmål samtidig :)

  1. Ja, det er korrekt. Du kan også vælge at udbetale kørselsgodtgørelsen til dig selv månedligt. Hvis det havde været et selskab, f.eks. ApS, skulle det foregå via lønsedlen.
  2. Udgiften til kørslen skal stadig på 2230. Men indtægten skal ikke: Den skal op i indtægterne – og biydelsen (kørsel) følger hovedydelsen (det, du leverer til din kunde). Så hvis din øvrige faktura er momset, skal kørslen også være det.
  3. Det skal stadig faktureres med moms, hvis dine øvrige indtægter er momsede – og det er sådan set uanset om du aftaler et højere eller lavere beløb end den faktiske kørselsgodtgørelse.
  4. Ja. Jeg ville lave en (momsfri) udlægskonti til de udlæg, du afholder og sender direkte videre til dine kunder.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Må vi beregne kørsel mellem arbejde og sommerhus?

SpørgsmålKære Anette,

Jeg håber jeg må stille dig et kort spørgsmål.

Vi (ægtepar på 40 og 43 år) har lejlighed i København og sommerhus i Odsherred. I sommerperioden flytter vi altid derop og bor fast, ca. 1 April til 1 September, folkeregister osv vil vi gerne flytte med, er det OK og samtidig trække befordring fra de 5-6 måneder mellem sommerhus og arbejde, når det er der vi opholder os, samt har folkeregister osv. der?

I perioden om vinteren hvor man ikke må benytte sommerhus fast, bor vi naturligvis i lejligheden.

Mvh. Max

Svar

Hej Max

Det ligger lidt uden for mit arbejdsområde. Men det er folkeregisteradressen, som afgør, hvorfra kørsel til og fra arbejde skal beregnes. Så ja, hvis I flytter folkeregisteradresse i perioden, kan I godt beregne kørsel mellem sommerhus og arbejdsplads.

Dbh.

Anette

Kommentarer { 0 }

Takster og satser 2015

 

SKAT har offentliggjort de nye takster og satser for 2015 drypvis hen over efteråret. Du finder de vigtigste i skemaet forneden. Der er nogle ændringer i forhold til 2014, som jeg har fremhævet med fed skrift.

2014 2015
Bundskat 6,83 pct. 8,08 pct.
Topskat 15 pct. 15 pct.
Bundgrænse for topskat (efter at AM-bidrag er trukket) 449.100 kr. 459.200 kr.
Skatteloft, personlig indkomst 51,7 pct. 51,95 pct.
Bagatelgrænse for personalegoder med forbindelse til arbejdet 5.600 kr. 5.700 kr.
Bagatelgrænse for personalegoder uden forbindelse til arbejdet 1.100 kr. 1.100 kr.
Værdien af fri telefon, computer og internet 2.600 kr. 2.600 kr.
Værdi af fri bil
Fra 160.000 kr. (minimumsbeløb) til 300.000 kr. 25 pct. 25 pct.
Over 300.000 kr. 20 pct. 20 pct.
Straksafskrivning af småaktiver 12.600 kr. 12.800 kr.
Diæter ““ rejsegodtgørelse
Kostgodtgørelse for andre lønmodtagere pr. døgn 464 kr. 471 kr.
Logigodtgørelse 199 kr. 202 kr.
Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage) 2,10 kr. 2,05 kr.
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km) 1,05 kr. 1,03 kr.
Kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil)
Skattefri kørselsgodtgørelse for de første 20.000 km 3,73 kr. 3,70 kr.
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km 2,10 kr. 2,05 kr.

 

Bogen om fradrag - Regnskabsskolen

Har du styr på dine fradrag? Køb Bogen om fradrag her

Kommentarer { 1 }

Brevkasse: Kilometergodtgørelse eller firmabetalt andel?

SpørgsmålHej Anette.

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber at du kan hjælpe mig med.
Min mand har en enkeltmandsvirksomhed. Vi har lige købt ny bil og vi kan ikke finde ud af hvad der bedst kan betale sig – om vi skal køre efter kilometergodtgørelse eller om firmaet skal købe en del af bilen? Bilen koster 150.000 kr. Vi kører ca. 15.000 km årligt og firmaet kører ca. 1/3 af disse kilometer. Kan du gennemskue, hvad der vil være mest fornuftigt af os?

På forhånd tak for hjælpen :-)

Mange hilsner fra

Heidi

SvarHej Heidi

Det er svært at sige noget meget fornuftigt om, fordi det afhænger også af, om I betaler topskat, hvor stort skattefradrag I har osv. For de fleste viser det sig, at kilometerpengene er den bedste forretning, men man kan ikke være sikker, før der er lavet en egentlig beregning. Den kan du starte på her: http://www.tax.dk/pjecer/firmabil.htm.

Dbh.
Anette

 

Kommentarer { 1 }

Virksomhedens 3 slags biler

Søren Revsbæk er revisor og medlem af vores bestyrelse i Regnskabsskolen, og så har han skrevet “Bogen om skat for selvstændige“. Jeg havde kameraet med, sidst jeg var forbi hans kontor, og fik ham til at fortælle om ting, der kunne være relevante for bloggens læsere. Det første indlæg kommer her og handler om  de 3 slags biler, der skatte- og momsmæssigt kan være i en virksomhed:

En opsummering:

  • Biler på gule plader bruges kun i virksomheden. Her må virksomheden trække alle udgifter fra i skat, og man kan få momsen tilbage både på købet og driftsudgifterne.
  • Biler på det, man kalder papegøjeplader, kan bruges både i virksomheden og privat. Her må virksomheden skattemæssigt trække den andel fra, der svarer til, hvor meget bilen bliver brugt i virksomheden. Man kan også vælge at tage statens takster i stedet for. I begge tilfælde gælder at man skal føre kørebog. Momsen kan man få tilbage for driftsudgifterne, men ikke for købet.
  • Biler på hvide plader kan også bruges både privat og i virksomheden. Skattemæssigt gælder det samme som for papegøjepladerne, men momsmæssigt får man ikke noget retur.
Kommentarer { 2 }

Brevkasse: Moms når køreskolebilen bruges privat

SpørgsmålHej Anette

Er der noget jeg skal være opmærksom på i forhold til moms, når jeg som kørelærer også bruger min køreskolebil privat?

Venlig hilsen

Niels

SvarHej Niels

Når du laver momspligtig køreundervisning, kan du trække momsen fra for driftsudgifterne. Når du bruger bilen privat, gælder reglerne for delvis moms, så du må beregne, hvor stor en procentdel, der er privat brug, og for den andel kan du så ikke få momsen retur.

Nu skriver du ikke, om du allerede har bilen, eller du skal købe en, men ved anskaffelse må gælde samme regel: Når du anvender bilen både i virksomheden og privat, skal der ske fordeling af momsen. Du må derfor allerede ved køb af bilen lave en skønnet fordeling vedrørende momsen og derefter hvert år lave en fordeling vedrørenede driftsudgifterne.

Dbh.
Anette

Kommentarer { 0 }

Brevkasse: Bogholderen udbetaler mig for lidt

SpørgsmålJeg har et spørgsmål: I det firma hvor jeg arbejder, laver jeg rejseafregninger hver uge, og indsender bilag. Mit problem er så, at hvis jeg indsender en afregning på x kr, så sker der det, at vores bogholder, ikke udbetaler beløbet, men et mindre beløb.

Jeg har så prøvet meget diplomatisk at bede hende om at sende en besked, om hvilken fejl der er i afregning, således at vi kan få rettet op på, f.eks. at jeg ikke laver samme fejl hver gang.

Problemet er så, at bogholder nægter pure at sende noget som helst dokumentation på den ændring hun har foretaget.

Det der så gør det hele totalt komisk, er at vores elektroniske system har en funktion, hvor der sendes en email med hele regnskabet, og med ordlyden, at afregningen er godkendt (altså det oprindelige beløb).

Jeg ligger således inde med en email, hvor hun skriver hun har godkendt, men samtidigt kan jeg på min netbank se, at ikke hele beløbet er overført.

Har du en ide til, hvordan jeg kan “slå” hende oven i hovedet, evt. vores fælles chef (firmaejer)

Jeg mener jo at de strider mod god bogføringsskik.

Håber du kan give mig en lille ide.

mvh Torben

SvarHej Torben

Det er din chefs ansvar, at bogholderen overholder firmaets regler for rejsegodtgørelse. Jeg har lavet et videosvar til dig her:

Dbh.

Anette

Kommentarer { 0 }

Kørselsgodtgørelse til ansatte

Jeg får mange spørgsmålsmål i brevkassen, som jeg ikke kan besvare alle sammen om det samme emne: Forskellige variationer over emnet: “Hvad har jeg ret til fra min arbejdsgiver i diæter og – især – kørselsgodtgørelse”. At få udbetalt kørepenge efter kørebog kan være en attraktiv gode, i hvert fald hvis man kører i en lille og billig bil: Den skattefri takst på 3,80 kr./km. (2012) de første 20.000 km. rækker langt.

Imidlertid er kørselsgodtgørelse ikke en rettighed, som alle medarbejdere automatisk har. Det afhænger af den aftale (ansættelsesbrev eller overenskomst) som medarbejderen har med arbejdspladsen. Heller ikke beregningsmåden er fastlagt ved lov.

Derfor – og som svar til flere:

  • Kørepengenes størrelse fastsættes af virksomheden eller i forhandling mellem virksomheden og medarbejderen. Der er mange (offentlige) institutioner, som kun betaler den lave takst på 2 kr. pr. km., og det er helt i orden. Man kan betragte beløbet på 3,80 kr./km. som max.-grængen for, hvad der kan udbetales, uden at medarbejderen bliver skattepligtig af beløbet.
  • Medarbejdere, som har forskellige arbejdspladser, har ikke krav på at få rejsen betalt af arbejdsgiveren, men det kan godt aftales, at virksomheden betaler kørepenge, hvis medarbejderen skal arbejde et andet sted end den faste arbejdsplads og derfor har merudgifter. Der kan være tale om kørepenge (høj eller lav takst), refusion af billetter til offentlige befordringsmidler eller andet.
  • Beregningen af kørselsgodtgørelsen skal aftales i virksomheden. Nogle steder beregner man fra hjemmet og ud til kunden (eller hvor det nu er, medarbejderen skal hen), andre steder beregner man hvor man kilometer, medarbejderen kører ekstra. Dvs. hvis medarbejderen bor i Roskilde og arbejder i København men skal på besøg i Hillerød, skal differencen mellem turen til København og turen til Hillerød beregnes.
  • Der skal altid – og uden undtagelse – afleveres dokumentation, f.eks. i form af en kørebog. Der kan aldrig – aldrig – udbetales kørselsgodtgørelse til medarbejdere, som ikke faktisk har kørt. Jeg har hørt om et tilfælde, hvor en medarbejder var i Aalborg og fløj fra København med billige flybilletter. Som han ikke afleverede til virksomheden – i stedet afleverede han køreregnskab, som giver en meget større udbetaling. Det er ulovligt.

Problemet opstår (naturligvis) oftest i virksomheder, som ikke har en fast politik på området. Medarbejderen “antager” noget, uden egentlig at have forhørt sig om reglerne, og arbejdsgiveren “antager” noget andet. Som regel ender det med at blive dyrere for arbejdsgiveren, end han/hun havde tænkt sig.

Derfor kan det godt svare sig at lave regler, første gang emnet kommer på bane. Vi taler ikke om store, forkromede tillæg til ansættelseskontrakten, men et enkelt lille regelsæt: Sådan gør vi her i virksomheden.

Er der tale om en medarbejder, som skal køre meget, er det dog vigtigt, at del del med kørselsgodtgørelsen bliver aftalt allerede i forbindelse med ansættelsen, da forskellen mellem f.eks. den høje og lave takst (eller om medarbejderen selv skal tage fradraget på selvangivelsen) kan give en reallønsforskel for medarbejderen.

Kommentarer { 20 }

Brevkasse: Refusion af kørsel fra sommerhus

Kørsel fra sommerhus i stedet for fra hjemmeadresse … Jeg er selvstændig og driver kursusvirksomhed (sprogundervisning i virksomheder) og oversættelse. Nogle kursister har ikke holdt sommerferie og derfor ønsket at få deres lektioner sommeren igennem (1 gang ugentlig).

Jeg fakturerer kørsel til virsomheden (fra mit hjem 50 km). Afstanden til viksomheden er 200 km fra mit sommerhus. Kan jeg lade min egen virksomhed godtgøre forskellen på de 150 km hver vej som jeg har måttet tilbagelægge for at komme fra mit feriested til den arbejdsstedet?

Tilsvarende, hvis jeg tager fra sommerhuset (200 km) og til undervisningstedet, og derfra hjem (50 km), hvordan er forholdet så? Uafhængigt heraf fakturerer jeg naturligvis de 2 x 50 km iht. kontrakten.

Tak iøvrigt for informationen om den månedlige fakturering af kørsel.

Nej. Den kørsel, du kan refundere dig selv gennem firmaet er kørsel fra virksomhedens adresse og ud i verden. Og tilbage til virksomheden igen. Hvis du flytter din adresse til sommerhuset, kan du på selvangivelsen få kørselsgodtgørelse, hvis sommerhuset er din permanente bolig.

Selv tak angående månedlig fakturering: Det er rart at høre, at oplysningerne her fra bloggen bliver brugt.

Dbh
Anette

Kommentarer { 2 }

Fryns: Pendlerkort/HT-kort

Befordring til og fra arbejde kan betales af arbejdsgiveren. Enten som en regulær frynsegode, dvs. arbejdsgiverbetalt og ingen omkostning for lønmodtageren. Eller som en bruttolønsordning.

Bruttolønsordning vil sige, at udgiften til godet – altså pendlerkortet i dette tilfælde – betales af arbejdsgiveren mod til tilsvarende nedgang i bruttolønnen fra medarbejderens side. Dermed bliver ordningen udgiftsneutral for arbejdsgiveren og lønmodtageren sparer skatteværdien. Derfor er bruttolønsordninger meget populære, og blandt nogle medarbejdergrupper i det offentlige, er man begyndt at murre i krogene, fordi der er så stor en skattefordel for de privatansatte med mange bruttolønsordninger.

Det er en betingelse, at medarbejderen ikke samtidig tager fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen: Man kan ikke få sin kørsel godtgjort to gange.

Kommentarer { 3 }

Firmabil eller privatbil ““ og hvilken farve plader?

Det er et spørgsmål om, hvor man slipper billigst i skat, når valget mellem privat bil eller firmabil skal træffes.

Mange virksomheder har behov for at have bil til. Hvis der er tale om kørsel med varer, er det ofte en gulpladebil, men er det personbefordring, taler vi om en bil på hvide plader.

Momsmæssigt er der forskel på biler med gule og hvide plader:

For gulpladebiler, som kun anvendes til erhverv, er der momsfradrag både for køb og drift af bilen. Men hvis bilen anvendes delvist til privat kørsel, skal der betales en tillægsafgift i henhold til Vægtafgiftsloven (på mellem 900 og 5.500 kr., afhængigt bilens størrelse), og man kan ikke trække moms fra ved købet.

Hvidpladebilerne kan man ikke trække moms fra. Hverken ved købet eller driften af bilen..

To beregningsmetoder for erhvervsmæssig kørsel i privat bil

Princippet er, at virksomheden udbetaler et skattefrit beløb til ejeren eller medarbejderen, som stiller bilen til rådighed for erhvervsmæssig kørsel.

Er der tale om en medarbejder, skal der føres kørebog, og der udbetales  max kr. 3,35 pr. kørt kilometer op til 20.000 km. Herefter falder satsen til kr. 1,78.

Hvis det er en enkeltmandvirksomhed, der er tale om, kan ejeren få refunderet kilometergodtgørelse efter de ovennævnte takster.

Eller man kan beregne de faktiske udgifter ved bilens drift og så fordele dem procentmæssigt. Også i dette tilfælde er det tilrådeligt med en kørebog, fordi skønsmæssige ansættelser altid kan betvivles.

Det interessante ved denne metode er, at ud over de faktiske udgifter, kan man medregne en andel af de afskrivninger, der ville have været, hvis bilen havde været taget ind i firmaet. Dette er en fordel ved køb af nye biler, hvor afskrivningen er stor, hvorimod kilometergodtgørelsen bedre kan betale sig ved ældre biler, hvor afskrivningen generelt er mindre.

Beskatning af fri bil

Hvis firmaet ejer og driver bilen, og ejeren eller en ansat har den til rådighed for privat kørsel, bliver personen beskattet af værdien. For en ny bil er der tale om 25% af bilens pris op til 300.000 kr. og en lavere % herefter. Dog mindst 40.000 kr.

Som regel kan det bedst betale sig med firmabil, hvis det ikke er et gammelt lig, og der køres mange private kilometre. Men i hvert enkelt tilfælde er det nødvendigt at sætte sig ned og beregne sig frem til, hvilken ordning, som giver de bedste skattemæssige vilkår. Når der skal tages højde for skat, moms og tages hensyn til både firma og privat, er det en beregning, der godt kan tage lidt tid.

Vil du vide mere om dine fradragsmuligheder? Køb Bogen om fradrag her

Kommentarer { 66 }